Skip to main content

Full text of "Optegnelser og breve"

See other formats


Digitized by the Internet Archive 

in 2011 with funding from 

University of Toronto 



http://www.archive.org/details/optegnelserogbreOOgade 



NIELS W. GADE 



OPTEGNELSER OG BREVE 



UDGIVNE AF 



DAGMAR GADE 




KØBENHAVN 

GYLDBNDALSKB BOGHANDELS FORLAG 

l'U. BAGGES Bn(;TUVKKi:iU 

1802 



M 



GYLBENDÅLSKE BOGHANDELS FORLAG. 

JOHANNE LUISE HEIBERG 
ET LIV 

GJENOPLEVET I ERINDRINGEN. 

Iste Del. — Med 2 Portraiter. — 8 Kr.; sm. indb. 9 Kr. 75 yif. 
2den Del. — Med 2 Portraiter. — 5 Kr. 50 øre; sm. indb. 7 Kr. 



C, HOSTRUP: 

ERIIDRIIGER FRA M UUM U yNGDDI 

Med Forfatterens Portrait. 
4 Kr. ; eleg, indb. 5 Kr. 50 Øre. 



HOLLAND. 

En Skildring- af Land og Folk. 

Af 

ALPRED IPSEN. 

Med mange Illustrationer. 

5 Kr. 



^ 




NIELS W GADE 



NIELS W. GADE 



OPTEGNELSER OG BREVE 



UBGIVXE AF 



DAGMAR GADE 




KØBENHAVN 

GYLDENUALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SHN) 

FR. BAGCES BOGTRYKKERI 

1893 




Kjr^^ 



(\ 



X. 



FORORD 



Ved Ofteiitliggjørelsen af denne Samling Breve og 
disse Optegnelser, har Tanken været, derved 
at give dem, der interessere sig for Niels W. Gades 
Personlighed, et Omrids af hans Liv, saa vidt mulig 
tegnet af hans egen Haand. 



Han havde i længere Tid omgaaedes med 
Tanken om at skrive en Selvbiografi og havde i 
dette Øjemed foretaget nogle skriftlige Optegnelser, 
særlig med Hensyn til sin Barndom og første Ung- 
dom. Det var imidlertid kim en ganske ringe Del, 
der var bleven udarbejdet, da disse „Meddelelser 
om mit Levned" blev aflirudte. 

Man har derfor ment, gjennem Breve fra ham 
selv til hans Nærmeste, enkelte Breve til og om 



ham, at kunne — skjøndt stykkevis og mangelfuldt 
— fore Meddelelserne videre. 

Som Tillæg følger enkelte Breve — spredte 
øver et langt Tidsrum — til og fra forskjellige 
Personligheder. 



INDHOLD 



Side 

I. Niels W. Gades egen udarbejdede Fremstilling af 

hans første Barndom 1 

II. Meddelelser om hans Barndom og Ungdom efter 
hans egne Optegnelser og mundtlige Beretninger. . 8 

III. Fra Aarene 1836 til 1848 20 

Breve fra Gade til Mendelssohn, til Gades For- 
ældre, Eduard og Carl Helsted. Breve til Gade 
fra Mendelssohn, Schumann, danske Venner og 
Gades Fader. 

IV. Vinteren 1852 i Leipzig 136 

Uddrag af .Sophie Gade f. Hartmanns Breve til 
J. P. E. Hartmann. 

V. 1862. Ophold i Paris 148 

Breve fra Gade til hans Hustru Mathilde Gade 
f. Stæger. 

VI. 1871. Rejse til Bonn 167 

Breve fra Gade til hans Husti-u. 

VII. 1873. Rejse til Holland 183 

Breve fra Gade til hans Hustru. 

VIII. 1876. Rejse til England 210 

Breve fra Gade til hans Hustru. 



Side 
IX. Aarene 1878, 1880 og 1881. Rejser til Hamburg, 

Cøln og Dusseldorf 251 

Breve fra Gade til hans Hustru. 

X. 1882. Sidste Rejse. Til England 264 

Breve fra Gade til hans Hustru. 

XI. Tillæg 279 

Breve til og fra Forskjellige. 



I 



MEDDELELSER OM MIT LEVNED 



Fredensborg 16de August 1885. 

Den 17de April 1812 blev en ung Snedkermester og 
hans unge Brud ægteviede i Trinitatis Kirke. 
Han hed Søren Nielsen Gade, var 22 Aar og ned- 
stammede fra jydske Bønder, som havde optaget 
Navnet Gade efter en lille By mellem Kolding og 
Frederits. Hendes Navn var Marie Sophie Hansdatter 
Arentzen, 20 Aar, hendes Forfædre havde havt Hjem 
paa Bornholm. Tiden omkring og efter 1812 var 
meget stormfuld og kun lidet egnet til at frede om 
Huslivets stille Idyl. Evropas Fredsforstyrrer Na- 
poleon var vel betvungen; men der herskede Nød 
og Ufred i de fleste Lande. For Danmarks Ved- 
kommende var denne Tid en af de mest bedrøvelige: 
Norge var afstaaet, Pengevæsenet i den største For- 
virring, overalt Trang, Mismod, Standsning i Handel 
og Vandel. Alt dette havde kuet Befolkningen og 
bragt et filisteragtigt Skjær over det Hele. Man 
levede blot for det dagUge og meget tarvelige Brød. 
Dog, det unge Ægtepars beskedne Hjem var en 
Idyl, belyst af Kjærlighedens Solskin, derfor hørte 



de ikke Tidens Storme udenfor, og deres tarvelige 
Kost blev til den herligste Ret. 

I dette stille Hjem saa jeg første Gang Lyset 
den 22de Februar 1817 og fik i Daaben Navnene: 
Niels Wilhelm Gade. Jeg var det eneste Barn, og 
da jeg havde ladet vente paa mig i 5 Aar, blev jeg 
naturligvis modtaget med saamcget større Glæde og 
plejet med den kjærligste Omhu af Forældrene. 

Til mine tidligste Erindringer frjv Barnealderen 
regner jeg en lille Begivenhed fra mit 4de Aar. En 
Sommeraften havde jeg af Forældrene faaet nogle 
Skillinger til at kjøbe Kager for hos Konditoren 
lige overfor. Med glade Forhaabninger gik jeg over 
Gaden og naaede lykkelig og vel ind i Boutiken og 
fik mit Kræmmerhus med Kager; men paa Tilbage- 
vejen var jeg ikke saa heldig, jeg snublede og faldt, 
og Kræmmerhuset trillede ned i Rendestenen. Jeg 
blev meget forskrækket over den uventede og bratte 
Forandring af Situationen. i)rast i en hæftig Graad 
og løb ilsomt hjem. hvor ])aade Moder og Fader 
trøstede mig over Uheldet, men forgjæves. jeg kunde 
ikke standse min Hulken. Jeg niaatte bringes til 
Sengs, og jeg kan endnu tydelig huske Stemningen, 
jeg var. i, — det var. som al mit Livs Lykke — ved 
egen Skyld — var sjunken ned i Lethes mørke 
Vande og for bestandig holdtes fangen der, uden 
Haab om nogensinde at gjense Lyset. 



Omtrent ved den Tid havde min Fader med sin 
ældre, eneste Broder, Jens Melsen Gade, lagt sig 
efter Instrumentmageriet, og de havde sammen 
etableret en Handel med musikalske Instrumenter, 
fornemlig Guitar og Violin. Denne Handel gik ganske 
vel, og Brødrene bleve enige om at udvide Forret- 
ningen ved at etablere en Boutik hver for sig. Min 
Fader fl3'ttede derfor fra den fælles Bolig i Borger- 
gaden længere bort, midt ind i Byen, paa Hjørnet 
af Nygade og Skoubogade. Jeg erindrer tydelig mig 
selv siddende paa Gulvet i Hjørnestuen i den ny 
Bolig, legende med „Adresseavisen"', medens Solen 
skinnede ind ad Vinduerne og dannede hse Fir- 
kanter paa Gulv og Vægge, som udbredte et hygge- 
ligt Velvære. Jeg var omtrent 6 Aar gammel, og 
her begyndte mine første musikalske Øvelser; — 
min Fader havde nemlig foræret mig en lille Barne- 
guitar, som jeg klimprede paa, — omtrent samtidig 
studerede jeg A. B. C. Bogen under min Moders Vej- 
ledning. Den Gang var Guitar, Fløjte og til Dels 
Harpe de af Dilettanter mest yndede Instrumenter. 
Herrer og Damer sang sværmeriske og sentimentale 
Romanzer af Rudolph Bay, Plantade o. s. v. til Ac- 
compagnement af Guitaren, som hang i et lyseblaat 
Baand om Skulderen, — saaledes var Moden i Be- 
gyndelsen af Tyverne. Min Fader havde et vist Ry 
for at forfærdige velklingende og veludseende Guitarer 
efter spansk Facon, og hans Handel var den Gang 
meget indbringende. Senere fortrængtes Guitaren 
af Pianofortet; han var ikke saa heldig i Fabrika- 



6 



tionen af dette Instrument, der opstod ogsaa flere 
Fabrikanter (Richter, Uldahl, Beclimann, Marschall 
o. a.), livorfor hans Forretning gik noget tilbage. — 
Alligevel vedblev huslig Tilfredshed og Glæde at 
blomstre i Fædrehjemmet, min Faders sangvinske 
Temperament og joviale Indfald bragte altid Solskin 
og godt Humeiu' tilveje, naar min Moders sværme- 
riske og dybere Natur saa mørke Skyer trække op 
paa Fremtidens Himmel. Begge havde de Sands 
for Poesi og for Læsning, og i Tyverne blomstrede 
Digtningen i Danmark, da Oehlenschlager, Heiberg. 
Grundtvig, Schack -Staffeldt og Ingemann levede og 
skrev deres bedste Værker. Min Fader havde mu- 
sikalsk Talent, og skjøndt han aldrig havde lært 
noget Instrument, kunde han spille lidt paa næsten 
alle Instrumenter. Min Moder holdt ogsaa af Musik, 
men hendes Hovedpassion var dog Theatret og især 
Tragedien, hvori den Gang Talenter af første Rang 
glimrede. Helten og den nordiske Mø i Oehlen- 
schliigers Tragedier udførtes fortræfteligt af Nielsen 
og Mad. Wexschall (senere Mad. Nielsen). Dr. Ryge 
var uovertræffelig i Roller som Hakon Jarl, Palna- 
toke o. s. V. — De komiske Roller udførtes ligeledes 
af fortrinlige Kunstnere, Frydendahl, Lindgreen, Stage 
og flere. Det var, som om disse mange ypperlige 
Digtere og dramatiske Kunstnere vare givne os som 
Vederlag for vor politiske Lidenhed, ja. vi havde jo 
kunstneriske og videnskabelige Størrelser som Thor- 
valdsen og H. C. Ørsted, der vakte hele Evropas 
Opmærksomhed og kastede Glands tilbage over det 



lille Danmark. — Befolkningens Interesse droges 
derved til Digtningens Verden, til Kunst og Theater, 
for Politik var Sandsen meget ringe. Mine Forældre 
havde taget mig med i Theatret en Aften, da Webers 
„Jægerbruden" blev opført første Gang. 1822. 



Længere kom Gade ikke i Udarbejdelsen af sine „Med- 
delelser", som han begyndte at nedskrive Sommeren 1885 paa 
Fredensborg. Med stor Lj^st tog han fat paa dette Arbejde, 
det morede ham at gjenkalde sig sit Barndoms- og Ungdoms- 
liv, mange smaa Anekdoter fra den Tid fortalte eller gjen- 
fortalte han til sin Familie. Den ene Dag af Ferien gik efter 
den anden — stadig beskjæftigede Gade sig med dette Arbejde; 
ved Siden af ham laa de notebeskrevne Ark. Forarbejdet til 
„Meddelelserne" og i en zirlig, udelukkende til dette Brug 
kjøbt Mappe bunkedes de ubeskrevne Ark, der skulde modtage 
det renskrevne Arbejde. Dog, Ferien varede aldi-ig længe for 
Gade, de mange Forretninger i Musikforeningen og Conser- 
vatoriet optog paany hans Tid, og saa henlaa „Meddelelserne" 
det ene Aar efter det andet — Lejligheden til at fortsætte 
dem kom aldrig. — 

Paa Grundlag af disse Noter, med meget nøjagtig ved- 
føjede Aarstal, og Erindring om, hvad Gade selv har fortalt, 
er det følgende udarbejdet: Noterne hører op med Aaret 1852; 
Tiden inden han bliver ,.en beromt Mand" er udførligere be- 
handlet af Gade selv. men foruden enkelte Smaafortællinger 
om Hjemmet, har han kun nedskrevet sparsomme Meddelelser 
om Tiden op imod tyveaars Alderen. 



Niels W. Gade blev altsaa som foranført 5 Aar 
gammel af Forældrene taget med i Theatret for at 
høre „Jægerbruden*', og denne Opera med al sit 
fantastiske Tilbehør i Ulvesvælgsscenerne gjorde 
naturligvis et overvældende Indtryk paå Barnets let- 
bevægelige Sind. Med Rædsel saa han bestandig 
de vilde Syner for sig; gik han hjemme i den mørke 
Gang, eller var han alene inde i Stuen, — strax 
mylrede det med Skrækkens Billeder fra Ulvesvælget, 
og megen Besvær havde hans Moder med at be- 
rolige ham og bringe lians Sind i Ligevægt igjen. 

Den lille Drengs Liv i Hjemmet var vel skikket 
til at udvikle hans Hang til Drømmerier og Leven 
i sine Fantasier; jævnaldrende Venner havde han 
ingen af, hans Legetøj var af den primitiveste Art^ 
om man overhovedet kunde kalde det Legetøj, — 
Gade fortæller jo selv om „Adresseavisen" som sit 
Legetøj, — og naar Forældrene var travlt beskjæf- 
tigede i Værksted og Kjokken, gik han bestandig 
ene om, klimprede paa sin lille Guitar eller saae paa 
Instrumenterne i Boutiken; Aftenerne tilbragte han 
ude i Forstuen, det interesserede ham at se paa 
Maanen og følge dens Straaler, alt som de flyttede 
sig hen over Qulvet, og saa hørte han i Fantasien 
Musik, stor Musik for mange Instrumenter. Han 
havde jo tidt været ude at høre Vagtparaden, og 
alle disse Instrumentklange spøgede i Barnets Hjærne. 

Hvad Fornøjelserne angik, hørte Spadsereturen 
om Søndagen i Frederiksberghave til de bedste. 
Glandspunktet var at se Kong Frederik den 6te 



sejle i Kanalen med hele den kongelige Familie og 
et stort Følge af nniformerede Kavallerer. Han stod 
da ved Moderens Haand nede ved Bredden og ven- 
tede med Hjærtebanken paa det højtidelige Øjeblik, 
da Baadene gled frem: det hele Optog og „Folkets" 
ærbødige Hilsen tiltalte ham, og Indtrykket syssel- 
satte hans Fantasi. Derimod den aarlige Dyrehavstur, 
denne af Forældrene som en stor og glædelig Be- 
givenhed betragtede Tur, hvor Niels skulde more 
sig rigtig udmærket, var ham udelukkende en Kval 
og Skræk. At være sammen med saa mange Men- 
nesker og høre deres støjende Tale forskrækkede 
ham, den raa Syngen og den falske, øredøvende 
Musik mishagede, ja. pinte ham til den Grad, at 
han om Aftenen paa Hjemturen, naar Lystigheden 
blandt Menneskemængden var paa sit højeste, ikke 
længere kunde holde sin Graad tilbage, trods ethvert 
Forsøg af Forældrene paa at opmuntre eller trøste 
ham med kjærlige Ord; den eneste Behagelighed 
ved Hjemkjørslen var Bevidstheden om, at denne 
Dag nu endelig var forbi. 

En Ven havde Drengen dog funden, det var en 
Drejersvend hos Faderen, en vis Jakobsen — af 
jødisk Herkomst. Et varmt VenskaJ) sluttedes efter- 
haanden mellem denne Svend og den lille Niels, 
som næsten daglig smuttede hen i Værkstedet til 
ham for at høre paa alt, hvad han kunde have at 
fortælle ham, eller ogsaa deltage i smaa Udflugter 
med ham; de skulde da enten hen at høre Vagt- 
paraden eller, ved Foraarstid, vandre ud for at se 



10 



det grønne I — Naar Gade i Erindringen kom tilbage 
til disse Tider, talte han meget og gjerne om denne 
sin Barndoms Ven, Jakobsen var, efter hans Sigende, 
et begavet og for sin Stand sjælden belæst Menneske, 
han vakte Drengens Sands for Poesi, og Drejersvenden 
lagde Grunden til Gades Kjærlighed tilOehlenschlager: 
med Begejstring læste Jakobsen „Nordens Guder'* 
højt for ham, og baade Tilhører og Læser opflam- 
medes ved Digtet. Hele sit Liv igjennem glemte 
Gade ikke sin „kjære Oehlensehlager", atter og 
atter maatte han, selv i sine sidste Leveaar, læse 
et og andet af ham, og naar han under sine sidste 
Aars Sommerophold i Fredensborg spadserede i 
Slotshaven, stod han ofte stille foran et særlig 
smukt Bøgetræ eller en Udsigt og citerede Oehlen- 
sehlager med en Varme og en Begejstring, der 
kunde være hel velgjørende at høre. 

En Episode, der indtraf, da Gade som ,.lille 
Niels" besøgte sin Ven Jakobsen, holdt han meget 
af at fortælle. Jakobsen havde længe haft et gam- 
melt Gevær staaende i sit Værksted og rent glemt 
dette Skydevaaben, da han en Dag faar Øje paa 
det, og, vant til at gjøre Løjer med Drengen, raaber 
han til ham: „Stil Dig nu op, Niels, saa skyder jeg 
Dig!" Drengen gaar rolig ind paa Legen og staar 
stille som en Mur, medens Jakobsen henter Geværet, 
sigter og lægger Fmgeren paa Attrækkeren. ^Nej. 
jeg vil dog ikke", siger han saa leende og sætter 
Geværet hen igjen. Samme Aften kommer han 
stvrtende ind til Gades Forældre og fortæller, stærkt 



11 



betaget, hvorledes han, uden eget Vidende og Vilje, 
om Morgenen har staaet i Begreb med at dræbe 
deres Niels; han havde, inden han forlod Værkstedet, 
undersøgt Geværet, og det viste sig da, at det var 
ladt! At Gade den Gang saa mærkeligt blev bevaret 
for denne, som det lod, virkelige Livsfare, gjorde et 
dybt Indtryk paa ham, og han har sikkert senere 
betragtet det som et Tegn fra Gud paa, at han i sit 
Liv havde en vigtig Gjerning at udføre. 

1828 begyndte først „Livets Alvor" ; som llaarig 
sendtes han i Skole hos en gammel Mand, der boede 
i en mørk Bagstue i Hysken- eller Badstuestræde 
og holdt „Pogeskole"; selv var han baade Bestyrer 
og eneste Lærer i Skolen! Skolebænkene bestod af 
Strygebrædter lagte over Tønder, og selve Under- 
visningen var i lige Maade primitiv; Fagene bestod 
i: Læsning, Begning, Skrivning og Tegning samt 
maaske lidt tydsk, Hans Moder, der trolig gjemte 
ethvert Minde om det eneste, elskede Barn, opbe- 
varede ogsaa hans Skolebøger; i hans Skrivebøger 
kan man iagttage store Fremskridt i de 3 Aar, han 
gik i Skole, han har tilsidst drevet det til at copiere 
Titelblade af Musikaher og efterhgnet de mange 
Snirkler og Forziringer ligefrem kunstfærdigt : blandt 
disse Titelblade findes baade: „Favoritstilcke aus der 
Oper „Die weisse Dame", „Ouverture de l'Opera 
Cendriilon'' og mange andre, og alle er de signerede 
Niels Wilhelm Gade, de fleste med A årstallet 1830. 
Fra et tidligere Aar findes den Sætning, Gade en 
Gang skrev paa Nodeskabet i Holmens Kirke, hvor 



12 



en Uorden havde stødt ham: „Orden og Nøjagtighed 
er Sjælen i alle Forretninger". 

Tegnebøgerne med deres fine, talentfulde Ud- 
arbejdelse efter Fortegningerne tyder paa, at den 
store Interesse for de bildende Kunster, Gade senere 
lagde for Dagen, har været ham medfødt! Den store 
Mængde Kundskaber, Gade i Virkeligheden besad, 
og hvormed han saa ofte i sit Liv overraskede 
skoledannede Mænd, erhvervede han sig udelukkende 
selv, dreven af sin Trang til Viden og hjulpen af 
sit hurtige Nemme og sin lette Opfattelse. 

Imidlertid tik Drengen, der ytrede Lyst til Mu- 
siken. Lov til at faa en Lærer i Violinspil, en 
Bratschist Møller; men naar man nu betalte Under- 
visningen, maatte Niels ogsaa tage fat for Alvor. 
„Nu øver Du Dig en halv Time ad Gangen", lød 
Faderens Formaning, idet han lukkede Døren til den 
Stue, hvor Niels stod med Violinen. Knap 10 Mi- 
nutters Tid efter bankede det paa Døren, og ud af 
denne stak Niels's Hoved: „Fa'r, er der ikke gaaet 
en halv Time?" Stor Lyst har der ikke været den. 
Gang til Arbejde i Musikens Tjeneste; men at høre 
Musik interesserede ham; han kom nu ofte med 
Moderen i Thet^tret og sad da og iagttog Orehester- 
medlemmerne og Dirigenten, lettede opmærksomt 
efter hvert Instrument og søgte saa i Hjemmet baade 
selv at lave Instrumenter og efterligne de forskjellige 
Klange, han havde hørt. 

Da Famihen Gade kom til at bo højere oppe i 
Nygade, varede det ikke længe, førend Bekjendtskab 



13 



blev stiftet med Sønnen af den Marchandiser, som 
boede lige overfor. Drengen hed Frederik Høedt, 
han var omtrent paa samme Alder som Niels, og 
han og hans Søster blev nu dennes Legekammerater. 
De saaes hver Dag, og da de havde megen Tid til 
egen Raadighed, til Trods for, at Frederik gik i 
Latinskole og skulde være Student, var de stadig 
beskjæftigede med Lege, som mer eller mindre optog 
deres Sind. Som Festdag indtog Fastelavnsmandag 
en høj Rang, den tilbragtes altid ovre hos Gades, 
og naturligvis skulde man slaa Katten af Tønden; 
Gades Fader, der altid var i godt Humeur, kunde 
nok sætte Liv i den lille Skare med Munterhed og 
Løjer, og i Slag paa Slag knaldede de gamle Violiner, 
som maatte erstatte Tønden. 

Fødselsdage og lignende Festdage højtidelig- 
holdtes med Digte af Frederik, zirhg afskrevne af 
Niels, som ogsaa smykkede Papiret med eolorerede 
Tegninger, og paa selve Dagen overraktes Værket 
Vedkommende med storHøjtidehghed; naar Drengene 
havde været i Theatret og Sindene var opfyldte af 
alt, hvad de der havde set og hørt, lilev Forestil- 
linger sat i Gang hjemme hos Gades, hvor de efter 
Hukommelsen spillede baade Skuespil og Ballet. 
Stundom kom der da ogsaa en Kurre paa Traaden 
mellem Vennerne, og da saaes de ikke en hel Dag 
igjennem, indtil den gjensidige Kjedsomhed og 
Længslen efter hinandens Selskab drev dem ud. 

Drengene, som begge interesserede sig levende 
for Theater og Skuespil, fængsledes i høj Grad af 



14 



dé livlige Fremstillinger af Skuepladsens Begiven- 
heder og Scenens Ypperste, som Louise Rasmussen, 
senere Grevinde Danner, kunde meddele dem. Hun 
var den Gang ansat ved det kongelige Theater og 
boede i samme Hus som Gades ; særlig interesserede 
dem, hvad hun fortalte om den begejstrede Aften i 
Aaret 1830, da „Den Stumme i Portici" gik for 
første Gang, og Publikum, hvis Loyalitet blev op- 
flammet, bragte den elskede Monark, der befandt 
sig i Theatret, en stormende og begejstret Hyldest. 
Ogsaa Fortællinger om den smukke Jomfru Patges, 
der gjorde saa stor Lj^kke, vakte deres Interesse; 
maaske de har set hende selv i en eller anden 
Rolle — i Gades efterladte Noter staar blot lako- 
nisk „Jomfru Patges!" 

Drengene fik bygget et Dukketheater og opførte 
herpaa den ene Forestilling efter den anden, men 
efterhaanden opstod ved denne Syslen med og Inter- 
esse for alt, Theatret vedrørende, den Tanke i de 
unge Hoveder, selv en Gang i Tiden at kunne op- 
træde som Skuespillere og gjøre Legen til Alvor. 
Dukketheater og Dukkepersonale blev dem for smaat, 
de indstuderede nu selv Roller eller lærte Digte 
udenad, som deklameredes med Pathos og Alvor, 
og deres Lyst til selv at betræde Scenen fæstnede 
sig mer og mer; med Længsel imødesaa de Kon- 
firmationen for derefter at faa Tilladelse til at gaa 
til Theatret. 

Imidlertid forsømte Niels Gade ikke sin Violin, 
og eftersom Trangen til at blive Skuespiller for- 



15 



modentlig gik over, da Faderen bestemt nægtede 
sin Tilladelse til at gaa Theatervejen, voxede Mnsi- 
ken efterhaanden op til den alt andet besejrende 
Interesse. Faderen har vel været lidt ængstelig ved 
disse Tilløb ad Knnstens Bane, og i Stedet for at 
uddannes til Musiker, blev Niels etter Konfirma- 
tionen 1831 sat til Snedkerhaandværket for en Gang 
i Tiden at hjælpe Faderen med Instrumentmageriet. 
Paa Snedkerværkstedet hengik et halvt Aar, vel 
sagtens med indre Kampe hos den unge, som imid- 
lertid aldrig ytrede sig fortroligt, hverken til For- 
ældrene eller til Vennen, indtil han en skjønne Dag 
med en kraftig Beslutning lod Høvlen staa paa 
Brædtet, gik ind til sin Fader og erklærede hgefrem 
at: nu kunde han ikke holde det ud længere, han 
maatte være Musiker; naar han fdv en god Lærer, 
saa skulde han nok arbejde og gjøre sine Forældre 
Glæde. 

Saa fik da den unge sin Vilje, og Forældrene 
bragte gjerne ethvert Offer for at skafte de mange 
Penge til Undervisningen, baade hos den højt ansete 
Violinspiller Wexschall og hos Berggreen, af hvem 
Sønnen skulde lære Theori. 

I to Aar dreves Studierne med Kraft og Lyst, 
og 16 Aar gammel debuterede Niels Gade ved en 
Concert paa det kgl. Theater, hvor han og en anden 
af Wexschalls Elever, Fritz Schram, spillede „med 
sjelden Kunstfærdighed", som der staar i et datidigt 
Blad. „en dobbelt Fantasi" af Kalliwoda for 2 Vio- 
liner. De var begge temmelig ængsteligt tilmode,. 



16 

Gades Stemning gav sig Luft ved at sige Pudsig- 
heder over til Schram, da de stod vis-a-vis hinanden 
ved én Pult oppe paa Scenen og skulde begynde; 
men Schram „var bare højtidelig af Befippelse,'* 
sagde Gade, naar han fortalte om denne ungdom- 
melige Debut. Om de to Debutanter staar der vi- 
dere i føromtalte Blad: „Enhver af disse to unge 
Mennesker vilde ved den udmærkede Reenhed, Tone 
og Færdighed enkelt have vakt Beundring tor sine 
sjeldne Evner; men i Udførelsen af denne concerte- 
rende Duet vidnede Foredraget, Nuanceringen og det 
feilfrie Sammenspil hos begge, tillige om en ypper- 
lig Skole, som giver deres Lærer Fordring paa den 
mest levende Erkjendelse. Denne udmærkede Kunst- 
præstation lønnedes med et enthousiastisk Bifald.'* 

Hos Wexschall gjordes Bekjendtskab med en 
anden Elev, Eduard Helsted. af hvem Gade følte 
sig saa sympathetisk tiltrukken. at der snart ud- 
viklede sig et varmt og inderligt Venskab mellem 
dem, et Venskab, der ogsaa udstraktes til og be- 
svaredes af Eduard Helsteds Broder Carl, og som 
trofast vedligeholdtes til Gades Død. 

Gjennem Helstederne og ved Gades Ansættelse 
som Elev i KapeUet kom den unge. stilfærdige 
Michael Wiehe' til som Ven, og sammen med Høedt 
levede disse unge Mennesker et begejstret og rigt 
Ungdomsliv. Optyldte af en ideal Stræben, nærede 
de den Overbevisning, at ikke blot et musikalsk 
dannet Øre. men ogsaa et dannet Øje, skolet Tænk- 
ning, tøjlet Fantasi og lutret Følelse var nødvendige 



17 



Betingelser for Talentets fulde Udvikling, og de søgte 
at tilegne sig dette bl. a. ved hyppige Besøg paa Maleri- 
og Skulptursamlingen og flittig Læsning af Litera- 
turens Mønsterværker. De tre Musikere fordybede 
sig desuden hver Dag i den nye, interessante Musik, 
der med Beethovens, Mendelssohns og Schumanns 
Navne var trængt ind i Musikverdenen; — naar de 
slap fri efter Informationer eller Theatertjeneste — 
thi ingen af dem kunde leve uden at tjene Penge 
og Forældrene skulde endda understøttes — var 
Maalet for deres ilsomme Gang enten den lave 
Stueetage i Nygade, hvor man kunde kigge ind og 
se „om Niels sad ved Klaveret '% eller ogsaa Kvist- 
værelset i Vingaardsstræde, hvor Brødrene Helsted 
boede. 1 Begien var det Gade, der. med Noderullen 
under Armen og med Ordene: „Nu skal I høre no- 
get!" traadte ind ad Døren til Helstederne, og saa 
gik det løs i Timevis med at studere Musik, nyt 
og gammelt, fremmed og dansk ! Som den, der 
kunde spille bedst, var det Gade, der foredrog Sa- 
gerne, hjulpen af Carl Helsted, hvor der krævedes 
Sang. Det var ogsaa Gade, som først havde sin 
Opfattelse færdig og udtalte den for de andre, og 
saa enedes de enten i Begejstring over Skjønhederne, 
eller de diskuterede deres forskjellige Anskuelser. 
Naturligvis spilledes ogsaa egne Kompositioner, og 
man afæskede hinandens Dom over disse. Saa 
lød Talen ungdommelig ivrig eller lystig, og deres 
Fremtids Planer og Drømme forhandledes med Liv. 
Noget stort vilde de alle være, det var afgjort; men 



18 



Gade erklærede, det skulde oven i Kjøbet være 
inden det 25de Aar: i det mindste satte han en 
Trumf paa, at det skulde ske for hans eget Ved- 
kommende, og til stadig Paamindelse herom slog 
han en Plakat op over sin Seng og malede paa 
den „25 Aar". Saaledes gik Vinteren, og naar 
Markerne begyndte at grønnes og Luften mildnedes, 
da vandrede han bort fra den kjedelige By og ud 
i den frie Natur; det Liv, der her var ved at bryde 
frem, overvældede ham, længe gik han omkring, 
optagende i Glæde hvert et Foraarsindtryk, som i 
Toner og Harmonier gjenskabtes i hans Sjæl, eller 
han laa drømmende i Græsset, medens Tanker og 
Syner bevægede hans Sind. Han elskede Foråars- 
tiden fra sin Ungdoms Dage hele sit Liv igjennem, 
og han glædede sig til denne Tids Komme, ligefra 
den korteste Dag i Aaret var svunden ; med et glad 
Udtryk sagde han altid den 21. December „ja, nu 
gaar det mod Lyset, nu kommer den dejlige Tid." 
Den sidste Gang, han gjentog disse Ord, var Søndagen 
d. 21. December 1890, da han om Aftenen bortkaldtes 
ved en pludselig Død. 

Ofte var de to Venner Helsted med paa de Ud- 
flugter, Gade foretog i Nærheden af Byen, og man 
medbragte da en eller anden Bog, som i Fælles- 
skab blev læst, nydt eller kritiseret. Hoffmanns 
fantastiske Noveller gjorde stærkt Indtryk, og med 
Begejstring hilstes den ..grimlich-gelbe Schlange'^, 
naar Maanens Straaler spillede paa Øresunds Bølger. 



19 



Skjøndt Gade satte stor Pris paa Høedt, havde 
megen Agtelse for hans Begavelse og Kundskaber 
og senere i høj Grad beundrede ham som Skue- 
spiller, var dog maaske Eduard Helsted den, han 
havde mest Sympathi for, og Samlivet med Høedt 
blev derfor mere i Fællesskab med hele Kredsen, 
hvortil ogsaa Brødrene Fritz og Peter Schram samt 
flere andre hørte. Michael Wiehe blev af Gade om- 
talt med stor Hengivenhed og Beundring baade som 
Menneske og som Kunstner, de forstod hinanden 
trods Wiehes, for Vennerne velbekjendte Utilbøjelighed 
til at tale! Wiehe og Gade talte tidt halvt i Spøg 
om, at deres kunstneriske Anlæg burde have været 
omvendt uddannet; som Musiker mente Wiehe at 
kunne have drevet det langt videre end som Skue- 
spiller, og Gade erklærede, at der var gaaet en stor 
Skuespiller tabt i ham! Dog i Aaret 1835 var alle 
disse Personligheder endnu kun mer eller mindre 
„lovende unge Mennesker", ingen vidste den Gang, 
hvor højt saa mange af dem senere i Livet skulde 
naa, og hver af dem passede endnu rolig sin dag- 
lige og ubemærkede Dont. Niels Gade havde rigtig- 
nok komponeret en Ouverture „Socrates", som han 
endog havde faaet Tilladelse til at lade gjennem- 
spille af Orchestret i det kgi. Theater efter en Prøve; 
men da den attenaarige Komponist hørte sit Værk, 
svandt alle hans Illusioner om egen Dygtighed, saa- 
ledes som hans Komposition lød i Virkeligheden, 
svarede den aldeles ikke til hans Fantasi; stille 



20 



pakkede han Noderne sammen igjen og gik hjem. 
og længe varede det ikke, før „Socrates" brændte 
lystig i Kakkelovnen. ...Jeg maatte sidde længe nede 
i Orchestret og lytte efter Instrumenternes Klang, 
før jeg igjen prøvede paa at komponere for Orche- 
ster," sagde Gade, og nikkede alvorlig med Hovedet, 
naar han fortalte denne lille Begivenhed. 

Fra Gades 19de Aar existerer et Brev til 
Ediiard Helsted, betegnende for Brevskriverens Ung- 
dom oe Vennernes Samliv. 



Til Ven Helsted! 



Motto: «Ensom er jeg 
dog ej ene," 



„Kjolen har jeg!" Det glæder mig meget af Dit 
Brev at erfare, at Du har conserveret Din gode Kjole. 
Ja, uden Kjole, det vilde være en Tilstand, som var 
miserable, tænk Dig — at marschere igjennem Verden 
med de bare Arme, det vilde fast være lige saa 
galt, som naar En uden Hoved vilde vandre igjennem 
den musikalske Verden. — Og dog seer man dette 
sidste (desværre) meget ofte. (Ja, jeg har saamænd 
hørt, at en vis — NB. ikke viis — Baron v. Klatten- 
klou med def første vil vise sig som Balletcopist; 
som tilforn vil han vel ogsaa denne Gang gaa op 
med tilbundne Øine). 

Saa contrasterende, som Du maaske kunde finde 
Mottoet og Introductionen , saa har det dog ganske 



21 



sin Rigtighed; thi, ligesom man alletider fra det 
laveFe gaar til det højere, fra Skallen til Kjærnen, 
saaledes er ogsaa Forholdet rigtigt her, idet jeg 
nemlig gaar igjennem Kjolen til selve Manden. — 
Altsaa jeg bryder nu det Ydre — og er hos Dig 
selv. — Kjære Ven, jeg savner Dig meget; vore 
behagelige Aftentoure savner jeg ogsaa. Her er 
ret kjedsommeligt i denne Tid. da Carl er reist 
til Kjøge, og jeg altsaa er ganske ene i denne store 
By, ingen Musik nogetsteds, som er ordentlig, en 
skrækkelig Hede, ingen musikalske Venner at tale 
med, og Du veed jo nok, at intet i Grujiden ret 
interesserer mig uden dette ene. Paa Grund af denne 
Mangel paa gjensidig Meddelelse har jeg forsøgt paa 
at opskrive nogle Tanker, som jeg ogsaa vil betro 
Dig og dette Brev. I Fald Du skriver mig til, 
skriv mig da, hvad Du synes om nedenstaaende , 
eller i saa Fald Dine Modbemærkninger. 



„Tanker, da mine Venner vare hortreiste. 

„ — — — — — — *), nii« Trøst i denne min 

„Enlighed er som altid, i Tilbedelse og Hengivenhed 
„nu og da at modtage bhde Kys af min Elskede. 
„Det er den evigunge, aldrig forgaaende, der 
„ikke skues med jordiske Øine, men som svæver for 
„vor Fantasi i himmelblaat Gevandt og bærer alle 
„Dyder i sig, hende der leder os i hin højere Verden 

*) Tankestregerne af Gade selv. 



22 



„og selv drager Forhænget til Side og lader os paa 
„sig skue Gjenskinnet af et Glimt af Guds Herlighed 
„ — Engles Harmonier — — — 

„Dog blot et Nu, — og Beskueren taber Be- 
„vidstheden og daler atter til Jorden. — — Dog 
„den Ejegode lader ham ikke blive i intet. 

„Hun vækker ham og lader ham i et Speil skue 
„Herligheden. — „Kunst" er det velgjørende Re- 
„flex. — — 

„Jo længere han seer, desto mere bemestres han 
„af en uforklarlig Følelse, han beaandes (begejstres) 
„af hende, „Idealet", det højeste Maal af alt 
„skjønt, godt og dydigt, hans Tanke og Aand ud- 
„vides, han vil i maalløs Henrykkelse kaste sig for 
„sin Skabers Trone. — Han var paa det højeste Trin 
„af den Himmelstige, som Mennesket kan l)etræde, 
„men nu stiger han med Rolighed ned igjen og 
„gjemmer bestandig Erindringen om de skjønne 
„Øieblikke, han nød; naar Fristelser og slemme 
„Laster vil rokke ham, da gjenkalder han sig sit 
„Ideal, og bort, langt bort fly de, lige som naar 
„Solen i sin Majestæt og Klarhed kaster Taagen til 
„alle Sider. — 

„Overvældes han af en ubenævnelig Længsel 
„efter at udgyde sit Hjerte i Lovsang, da løser hun 
„hans Tunge ved et flygtigt Kys, og han selv bliver 
„Skaber til et jordisk -aandigt Værk, som udspringer 
„af hans Indre og er en Gnist af hin hinnnelske 
„„Kunst", hvoraf han er besjælet." 



23 

— — — Det Hele niaa Du ansee for en luidført 
Skizze, Flere Udtryk ere ogsaa som Følge af en 
uøvet Pen ikke de bedste, men jeg tror dog at kunne 
faa noget ud deraf; i det mindste i min Tanke er 
det mig klart, hvad jeg vil sige, men maaske jeg 
ikke er saa heldig i at udtale det. Læs det og tænk 
over det. — Paa Dine Vegne glæder jeg mig over, 
at Du har faaet Weyse paa Tapetet, da det kan 
være meget sundt for din Aand at nvde denne 
kraftige og næringsrige, indenlandske, aandelige 
Føde. — Jeg kan her ikke undlade at fortælle Dig, 
at i „Musikforeningen" er ved sidste Generalforsam- 
ling blevet valgt til Udgivelse Weyses „Floribella".*) 

Dersom (naar Du en Aften spadserer) Vinden 
blæser fra Sjælland, og den tilfældigvis skulde kaste 
Dig et Blad af Træerne paa Næsen, da skal Du ikke 
blive vred, men snuikt følge Din Indbildning og an- 
tage det for en Hilsen fra Din Ven 

N. W. Gade. 



To Aar senere, 1838, foretog Gade en Rejse til 
Norge og Sverrig; Meningen var at forene det nyttige 
med det behagelige ved at give Concerter i de større 
Byer og saaledes dække Rejseudgifterne. Fra denne 
Rejse forehgger en Dagbog, som forsynlig er paa- 
begyndt paa selve Bogens Bind, saameget skulde 

*) Som Folge af denne Bemærkning kan med Sikkerhed 
Aides, naar Brevet er blevet skrevet, nemlis- Sommeren 1836. 



24 

der jo skrives paa denne vigtige, første Udenlands- 
rejse, at hvert Blad vilde blive beskrevet, men halv- 
vejs paa Bindet hører Dagbogen allerede op, og 
Resten er hitter hvide, ubeskrevne Blade! Af denne 
kortfattede Rejsebeskrivelse er Afrejsen fra Kjøben- 
havn og Ankomsten til Norge fortalt med de fleste 
Ord; efterhaanden indskrænker Fortællingen sig til 
en lakonisk Nedskriven af Datoer, Bynavne og de 
(Jperaer, han har hørt. Kun enkelte Gange taler 
han om sine egne Concerter: „Den 10de October 
spillet Syngescenen af Spohr for Orehestret i Stock- 
holm. — Den 20de spillet Variationer af Pechatschek 
paa store Theatren i Stockholm med meget Bifald. 
— Den 6te November i Forening med Naumann 
givet Soirée i „stora Borssalen". I Porsgrund i 
Norge har han øjensynlig gjort Lykke, thi paa Til- 
bagerejsen fra Skien gives igjen Concert i Porsgrund. 
En sørgelig Slutning fik denne Rejse iøvrigt, eftersom 
Pengeudbyttet ikke var tilstrækkeligt til 4 Maaneders 
Rejse og Ophold. Tilsidst maatte Gade bekvemme 
sig til at skrive til sin Fader og fortælle om den 
Knibe, han var i; han maatte nemlig ufrivillig for- 
længe sit Ophold i Sverrig, da han ingen Penge 
havde at komme hjem for. Det har været med 
tungt Hjærte, ^t han l)ad om Hjælp, thi han vidste 
jo, hvor svært det vilde falde Faderen at skaffe 
Penge til Veje. „Og saa var dog baade Fader og 
Moder kun saa himmelglade over at se mig igjen, 
at de slet ikke kunde være vrede paa mig, de kjære, 



25 



gode Forældre," saaledes endte Gade rort. naar han 
omtalte denne Lvst- og Kunstrejse! 

I Aaret 1839 blev han opfordret til at komponere 
Musiken til .,Aladdin'', endskjøndt han endnu ikke 
havde udgivet nogen Komposition, men Rygtet gik, 
at „den unge Gade var et Talent, man skulde vente 
sig noget af." Gade udtalte selv som ældre sin 
Forundring over den Tillid, man den Gang havde vist 
ham: „jeg var jo endnu kun en ganske ung Fyr — 
men man maa vel have ment, at der stak noget i 
mig." 1840 blev han af Balletmester Bournonville 
opfordret til sammen med Frøhlich at skrive Musik 
til Balletten „Fædrelandets Muser". Fra Aarene 1834 
til 40 henlaa som Manuskript tbrskjellige Sange, 
Klaverstjkkerne „Foraarstoner" og Klaversonaten i 
Emoll, altsammen senere trykt. 

1840 udgav Berggreen en Samling Melodier til 
fædrelandshistoriske Digte og heri var optaget flere, 
af Gade komponerede Sange, deriblandt Melodien 
til „Kong Valdemars Jagt", en Melodi, som han 
senere benyttede som Hoved -Thema i sin første 
Symphoni. 

Samme Aar udsatte Musikforeningen en Præmie 
af „25 Species Dukater" for Kompositionen af en 
Ouverture for fuldt Orchester. Gade havde ikke 
tænkt paa at konkurrere, men en Dag, da han gik 
over Kongens Nytorv, mødte han tilfældigvis Con- 
certmester Frøhlich, som gav sig i Snak med ham 
og i Talens Løb spurgte, om han indleverede en 



26 



Ouverture til Musikforeningens Konkurrence, og efter 
det benægtende Svar, opfordrede han ham ivrig 
dertil og tilføjede: „vi venter os jo netop noget af 
Dem!" Som Nummer 10 i Rækken — det sidste 
Nummer — blev saa indleveret „Nachklange von 
Ossian" med Devisen „Formel halt uns nielit ge- 
bunden, unsre Kunst heisst Poesi". Allerede et Aar 
før det betydningsfulde 25de havde Gade ved denne 
Ouverture vundet en afgjørende Sejer. Imidlertid 
komponerede han paa sin første Symphoni, som 
1842 laa færdig; han havde tænkt paa at dedicere 
den til Mendelssohn, men var tvivlraadig om, hvor- 
vidt det kunde gaa an. Blandt Vennerne i Kredsen 
var der stor Begejstring for Symphonien, og, mærke- 
lig nok, var det Høedt, der ivrigst opmuntrede ham 
til at dedicere den til Mendelssohn og sende den 
til ham; sidst i Aaret 1842 blev Symphonien da 
sendt til Leipzig. 

I stor Spænding ventede Gade nu paa, om der 
vikle komme Svar, og hvorledes dette Svar vilde 
lyde; og da det saa kom, dette saa overordentlig 
elskværdige og anerkjendende Brev, fandt Gades 
Moder ham siddende med Brevet i Haanden, og i 
stor Bevægelse stammede han med Taarer i Øjnene: 
„Der maa være nogen, som vil gjøre Nar ad mig!" 
Men tilsidst brød Jubelen frem med Overbevisningen 
om, at det maatte være den rigtige Mendelssohn, 
der skrev saaledes til ham: 



27 

Leipzig- den 13te Januar 1843. 
Hochgeehrter Herr ! 

Wir haben gestern die erste Probe Ihrer Syni- 
phonie in Cmoll gehabt, und wenn anch Ihnen per- 
sonlich ganz unbekannt, kann ich doch dem Wunsche 
nicht wiederstehen Sie anzureden, nm Ihnen zu sagen, 
welche ansserordentliche Freude Sie mir durch Ihr vor- 
treffliches Werk gemacht haben, und wie von Herzen 
dankbar ich Ihnen fur den groszen Genusz bin. den 
es mir gewahrt. Seit langer Zeit hat mir kein Stiick 
einen lebhafteren, schoneren Eindruck gemacht, und 
wie ich mich mit jedem Tact darin mehr verwunderte, 
und dennoch mehr zu Hause fiihlte. so war mir es 
heute ein Bediirfnisz, Ihnen meinen Dank flir so viel 
Freude auszudriicken, Ihnen zu sagen, wie hoch ich 
Ihr herrliches Talent stelle, wie mich diese Symphonie, 
das Einzige, was ich bis jetzt von Ihnen kenne, auf 
alles Friihere und Spatere begierig machtl Und da 
ich hore, dasz Sie noch so jung sind, so ist es eben 
so sehr das Spatere auf das ich mich freuen kann. 
zu dem ich in einem so schonen Werke die festen 
Hoifnungen begriisze, flir das ich Ihnen jetzt schon 
danke, wie flir den Genusz, den ich gestern gehabt 
håbe! 

Wir werden noch mehrere Proben von der 
Symphonie machen, und erst in 3 — 4 Wochen die- 
selbe zur Auffiihrung bringen. Die Slimmen wim- 
melten so von Fehlern, dasz wir sie erst sammtlich 
durchsehen lassen, und mehrere neue schreiben 



28 



lassen miissen, und clann soli sie nicht gehen, wie 
eine neue, sondern wie eine, die dem ganzen Or- 
chester vertraut und lieb ist. Das war nun zwar 
schon gestern der Fall, und unter uns Musikern nur 
eine Stimme. Indesz sie musz auch so gehen, dasz 
ein jeder es liort. Herr Raymund Hartel*) sagte 
mir, es sei davon die Rede, dasz Sie selbst im Laufe 
des Winters herkamen. Ware das doch der Fall, 
und konnte ich limen dann meine Dankbarkeit und 
meine hobe Aobtung miindlicb besser und deutlicher 
ausdrlicken oder beweisen, als es die leeren scbrift- 
lichen Worte tbun! Wir mogen uns nun aber jetzt 
kemien lernen oder nicht, so bitte ich Sie mich 
immer lur einen Solchen anzusehen, der all Ihren 
Werken mit Liebe und Theilnahme folgen wird, und 
dem die Begegnung mit einem Kiinstler, wie Sie, 
und einem Kunstwerke, wie Ihre CmoU Symphonie, 
jederzeit die groszte, herzlichste Freude sein wird. 
So empfangen Sie denn nochmals meinen Dank, 
und genehmigen Sie die vollkommene Hochachtung, 
mit welcher ich l)in 

Ihr ergebener 
Felix Mendelssohn Bartholdy. 



Musikforlægger i Leipzig sammen med Breitkopf. 



29 

Herpaa svarede Gade: 

Kopenhagen den 28te Januar 1843. 

Mit welcher aiisserordentliclien Freuds, mit 
welchem innigen lebhaften Dank, mit welcher tief- 
gefiihlten Bewimderimg håbe ich Ihreii theuren Brief 
gelesen. Freiide iiber das Gliick einem Meister ge- 
fallen zii haben, Daiik i'iir die seltene Giite, mit der 
dieser Meister eiiien imbekanntenJimgling geschrieben 
hat, und Bewunderung fiir den Mann, der ein ebenso 
groszer Mensch als Kiinstler ist. Wenn ich Ihnen 
den ganzen Umfang meiner Dankbarkeit beschreiben 
sollte, miiszte ich Ihnen auch die ganze Bedeutung 
Ihres Briefes fiir mich schildern. 

Ich branche Ihnen aber nicht zu sagen, dasz 
ineine Krafte und mein Vertrauen auf mich selbst 
durch eine solche — vielleicht allzurilhmliche — 
Anerkennung wunderbar gestarkt werden muszten: 
und Sie mlissen auch gewiss selbst geahnt haben, 
dasz ein Brief von Ihnen nicht unbekannt verbleiben 
konnte und dasz Alle der Stimme des Meisters 
folgen wtirden. 

In der That ist es so geschehen. Sie haben 
mir eine Wohlthat erwiesen fiir die ich Ihnen ewig 
danken werde. Ich fiihle mich so stark und freudig, 
wie ich mich noch nie gefiihlt håbe und das Pub- 
likum ist mir ebenso gut geworden, als begeistert 
fiir einen Mann, der so schon, so kilnstlerisch und 
menschlich fiihlt. 

Mochte ich doch bald nach Leipzig kommen. 



30 



um Ihnen, was ich hier geschrieben håbe. noch weit 
inniger und besser zii sagen. Leider kann ich Ihnen 
meinen Dank niemals so zeigen, ^\ie ich es gern 
wollte. Um Ihnen einen schwachen Beweis davon 
zu geben, håbe ich mir jedoch erlaubt, Ihnen meine 
Sinfonie, die mir durch Ihre Giite einen Werth be- 
konnnen hat, zu widmen. Es ist nur ein wenig, 
aber das Beste, was ich håbe. Binnen kiirzer Zeit 
werde ich mir die Freiheit nehmen, Ihnen meine 
iibrigen Sachen zu schicken. Sie werden diesen 
eine wohlwollende Aufnahme schenken. Ich bringe 
Ihnen nochmals meinen innigsten Dank fiir einen 
Brief, der mir eine so seltene Freude verschafft hat, 
und dabei das Gliick einem Meister, von dem ich 
so vieles gelernt håbe, meine tiefste Bewunderung 

und Liebe bezeugen zu durfen. 

N. W. Gade. 
Au den Herrn 

Dr. Felix Mendelssohn Bartlioldy. 



Leipzig (len Sten 3Iai-z 1848. 
Hochgeehrter Herr! 

Gestern in unserm 18ten Abonnements-Concerte 
wurde Ihre Cmoll Syniphonie zum ersten Male auf- 
gefiihrt, zur lebhaften, ungetheilten Freude des ganzen 
Publicums, das nach jedem der vier Såtze in den 
hmtesten Applaus ausbrach. Nach dem Scherzo war 



31 



eine wahre Aiifregiing iinter allen Leiiten, und der 
Jubel- und das Handeklatschen wollten gar kein 
Ende nehmen ; — ebenso nach dem Adagio. Ebenso 
nach dem letzten, — und nach dem ersten — nach 
allen eben! Die Musiker so einstimmig zu seheti, 
das Publicum so entzlickt, die Aufflihrung so gelungen 
— das war mir eine Freude, als hatte ich das Werk 
selbst gemacht! Oder noch eine groszere; dennim 
elgenen sieht man immer die Fehler und das Nicht- 
(jrelungene am deutliclisten , wahrend ich in Ihrem 
Werke noch gar nichts empfinde, als Freude iiber 
alle herrlichen Schonheiten. Durch den gestrigen 
Abend haben Sie sich das ganze Leipziger Publicum, 
das wirklich Musik liebt, zum dauernden Freund 
gemacht; keiner wird von jetzt an von Ihrem Namen 
und Ihrem Werke ånders als mit der herzlichsten 
Hochachtung und Liebe sprechen, und jedes Ihrer 
kiinftigen Werke wird mit offenen Armen empfangen, 
sogieich mit der auszersten Sorgfalt einstudirt und 
freudig von allen hiesigen Musikfreunden begrilszt 
werden. „Wer die letzte Halfte des Scherzo ge- 
schrieben hat, das ist ein vortrefflicher Meister und 
von dem haben wir das Recht die groszten und 
herrlichsten Werke zu erwarten". Das war die all- 
gemeine Stimme gestern Abend auf unserm Orchester, 
ini ganzen Saal — und veranderlich sind wir hier 
nicht. So haben Sie sich durch Ihr Werk eine 
grosze Menge Freunde fiir's Leben erworben; er- 
fiillen Sie unsere Wiiusche und Hoffnungen, indeni 
Sie viele, viele Werke in derselben Art, von der- 



32 



selben Schonheit schreibeii. und indeni Sie unsere 
geliebte Kunst neu lieleben helfen. wozu Ihnen der 
Himmel alles gegeben hat. was er geben kann. 

Wir hatten auszer der Probe, von der ich Ihnen 
friiher geschrieben hatte, noch in den letzten Tagen 
zwei andre gehabt, und einige kleine, unbedeutende 
Versehen abgerechnet, ging die Symphonie mit einem 
Leben und einer Begeisterung, dasz man daraus 
allein schon sehen konnte, wie entziickt wir Musiker 
alle davon sind. Ich hore, dasz sie bei Kistner er- 
scheinen wird: erlauben Sie mir auch die Frage, ob 
die Ueberschrift der ersten Introduction ^U Tact, die 
nachher wiederkehrt, nicht zu Miszverstandnissen 
Anlasz geben konnte? Es stelit da, wenn ich nicht 
irre, Moderato e sostenuto. Sollte statt dieses 
sostenuto nicht etwa con moto, oder con Molto di 
moto gestochen werden? Jene Ueberschrift wiirde 
(wie mir scheint) zum richtigen Tempo fiihren, wenn 
es "/s Tact statt ^'4 ware; aber beim " 4 ist man so 
sehr gewohnt die einzelnen Viertel gewichtig oder 
langsam abzuzahlen, dasz ich mir denke, der Satz 
wiirde zu langsiim gegrifiten werden. wie mir es in 
der ersten Probe begegnete, bis ich mich nicht mehr 
an die Noten und die Ueberschrift, sondern an den 
Sinn liielt. Und als so manche Musiker so sehr 
fest geråde an jenen Ueberschriften kleben, so wollte 
ich Ihnen wenigstens meine Zweifel in dieser Hin- 
sicht ausgesprochen haben. Haben Sie noch Dank 
flir Ihren lieben Brief, und die freundliche Absicht, 
die Sie mir darin zu erkennen geben. Haben Sie 



33 



aber noch melir Dank flir die Freude, die Sie mir 
durch das Werk sell)st gemacht haben, und glauben 
Sie, dasz niemand Ihre Laufbahn mit mehr Theil- 
nahme verfolgeii, Ihren ferneren Arbeiten mit mehr 
Hoifmmgen und mit groszerer Liebe entgegensehen 
kann als Ihr hochaclitungsvoll 

ergebener 



Felix Mendelssohn Bartholdy. 



I September 1843, efter erhvervet Rejseunder- 
støttelse tiltraadte Gade sin Rejse ud i Verden, først 
til Leipzig, hvor den store Mester ventede ham, og 
hvor saa megen skjøn Musik skulde oplades for 
hans lyttende Øren, derfra til Itahen, hvor Kunst 
og Historie, Natur og Folkeliv vilde omgive ham 
med al sit herlige Trylleri; det var med straalende 
Glæde, at han saa Livet udbrede sig for sine Øjne, 
og han var saa ung, sund og lykkelig! 

Med Sønnen drog Lyset og Glæden bort fra det 
hlle, tarvelige Hjem i Nygade, Fader og Moder saa 
deres eneste, højtelskede Barn rejse bort til et 
fremmed Land, han var deres Ære og Stolthed, 
men de forstod ikke det Sprog, hans Evner talte i, 
de fulgte hans Bane i øm Beundring og Gade glemte 
ikke sine Forældre, men han tilhørte fra nu af for 
mange til at kunne være „deres egen". 



34 

Her meddeles Gades Correspondance med For- 
ældrene : 

Stralsuud den 19de September 1843. 

Kjære Forældre! 

Idag Morges Kl. 7 ankom jeg frisk og sund 
paa Sjæl og Legeme hertil, det deiligste Veir be- 
gunstigede Farten saavel Dag som Nat. I Ystad, 
hvor Dampskibet laa stille et Par Timer iaftes, gik 
jeg i Land og fik en Mundfuld svensk til Afsked 
fra Skandinavien. Jeg bor her i Hotel de Stockholm, 
hvor jeg ret snart skal spise til Middag for Kl. 3 at 
reise til Stettin og derfra imorgen Kl. 8 til Berlin 
(altsaa Onsdag Morgen). Naar jeg kommer til Berlin, 
skriver jeg strax til Eder og opgiver min Adresse, 
men tør skal I ikke skrive. 

Naada! hvad Stralsund angaar, da kan jeg ikke 
sige andet om den, end at den tager sig ud som 
en ærværdig gammel, bredskjødet sort Kjole med 
mange nye blaa Lapper. Jeg har spadseret omkring 
i Formiddag saavel i Byen som udenfor samme, 
hvor jeg forresten morede mig ypperligt, da det 
forekom mig aldeles hjemligt, det S3^ntes mig at 
være Frederiksbergallee med Conditorier paa begge 
Sider, Træernes Susen forekom mig ogsaa bekjendt, 
og Solen — ja det var den gamle, gode Sol der- 
hjemme fra. — See nu kan da min kjære Hlle Moder 
nok indsee, at naar Solen gaar paa Rejser med mig, 
er det intet Under, at jeg kan faa mit Lys til at 
skinne. — Man tor ikke ryge Tobak paa Gaden her. 



I 



35 



thi det er en Fæstning, det vil sige: har været en 
Fæstning. Der staar endnn mange gamle, udhulede 
Stumper tilbage af fordums stærke Mure og gothiske 
Huse. Af Folkene her i Byen har jeg kun seet nogle 
Damer, som alle dreve til Vands udenfor Porten, 
thi der findes et Par Badehuse. Jeg har nogle 
Smaating at besørge endnu, før jeg ta'er afsted. 
Levvel! I see jo, at jeg begynder min Skribentbane 
ganske godt. To Sider, hvad? — 

— Og fra Berlin et udførligt Brev. Levvel! 
Hils alle! — Jeg vilde ønske Jer et saa godt Hu- 
meur og Udsigt til saa mange Behageligheder, som 
jeg har. 10,000 Hilsener! 

Jeres bestandige 

N. W. Gade. 

Jeg haaber at træffe F. Mendelssohn i Berlin, 
„vielleicht" bliver jeg da noget længere der. Jeg 
ærgrer mig egentlig over, at jeg allerede begynder 
at tænke paa tydsk og er mit kjære danske Sprog 
utro, men om ogsaa Tungen taler imod, Hjærtet 
træffer dog altid sort! 

Farvel mine kjære Forældre. 

Alle være hilsede fra 
x\. W. G. 



3* 



36 

Berlin den 21de September 1843. 

Kjære Forældre! 

Igaar Kl. 11 arriverede jeg hertil paa Jern- 
banen. Fra Stralsiind kjørte jeg med Schnellpost 
fra Tirsdag Eftermiddag Kl. 3 til Kl. 2 om Natten 
til Passow, hvor Jernbanen fra Stettin løber forbi. 
— Jeg var endeel træt efter at have kjørt 9 Timer 
med Diligence over Stok og Steen (den kjører nemlig 
2 Mil i Timen) og strax derpaa fare nogle Timer 
med Dampvognen; forresten er dette ganske mor- 
somt og er aldeles ikke ængstende eller rædselsfuldt, 
som man tror, før man har prøvet det. 

Mit første Ærinde her var naturligviis at opspørge 
Mendelssohn — dog nej, mit første Ærinde var — 
at kjøbe mig en ny Hat. (den gamle lever nu ganske 
indgetogent paa sit Enkesæde ,,unter dem Ofen") — 
da jeg frygtede, at Mendelssohn skulde dele sin Op- 
mærksomhed mellem mig og min gamle — som 
virkelig afgiver meget Stof til Speculation med Hen- 
syn til: være sort eller ikke være sort — altsaa 
med ny Hat over Hovedet spurgte jeg efter Hr. 
Doctoren og fik det flaue Svar: Nej, han er i Morges 
tidlig reist til Leipzig. — 

For at triste mig, gik jeg Onsdag Eftermiddag 
i Concert i Garnisonskirken og hørte „Skabelsen" ret 
godt udført af det kongelige Capel og Chor, samt 
Friiulein Marx, Dhr. Mantzius og Bottiger. Publicum 
lod til at kjende denne Musik meget godt og hørte 
til med stor Opmærksomhed. Torsdag Formiddag 



37 

drev jeg omkring i Byen, traf Thriin, besaa Musæet, 
en pragtfuld moderne Bygning med mange gode 
antikke Statuer og enkelte gode Malerier, dog inter- 
esserede Bygningen mig mest; her findes i Berlin 
udmærket smukke Palaiser og Huse, lange 1-a-n-g-e 
Gader, deilige Boutikker med helt Speilglas i Vin- 
duerne og en uendelig Mængde Drosker. Folket 
lader til at være meget vakkert og ret livligt; hvad 
der gefalt mig meget i Theatret, — ved Opførelsen 
af Spohrs „Jessonda" — var den Interesse, hvormed 
største Delen af Puhlicum fulgte Stykkets Gang i den 
trykte Textbog. Her fik jeg tillige Lejlighed til at 
høre Louise Schlegel, som for Øjeblikket gjæster 
Berlin, hun har en smuk Stemme, men spiller ikke 
godt, lidt koldt, hvorimod Fr. Marx synger med 
meget Liv, som overhovedet alle Sangere, jeg endnu 
har hørt, lader til at have et ret musikalsk Indre 
og megen Varme, sommetider lidt tydsk Svulst og 
en Smule Vinterforraad (o: Smør), men hellere lidt 
for meget end meget for lidt. — Jeg skal imorgen 
gjøre Bekjendtskab med Hr. Dehn, „ein Musik- 
gelehrter" og Hr. Taubert. „Concertmeister"; Meyer- 
beer er desværre reist til Paris. Paa Mandag reiser 
jeg rimeligvis til Leipzig, jeg maa snart see Mendels- 
sohn, jeg længes meget efter ham. Dersom I skriver, 
da er Adressen saa: 

Hr. Niels W. Gade 

Musiker. 

• Leipzig. 

poste restante. 



38 

Jeg haaber, de alle have det vel, Moder er vel 
i sit gamle Es, da hun veed, at jeg morer mig godt 
og af mit første Brev har seet mit Solskinshumeur. 
Nu skal jeg igjeii til at tænke paa Compositionen : 
de første Dage, man tilbringer i en fremmed By, er 
der saa meget man maa see og høre, at man ikke 
kan holde sine Tanker samlede, men det skal nu 
snart være forbi, naar jeg først slaar mig til Ro i 
Leipzig. Jeg bor meget godt her i Konigsstrasse i 
„Zum Kronprinzen", har et net lille Værelse og er 
meget tilfreds med alt. hvad jeg faar. jeg staar op 
Kl. l^'i, spiller en Times Tid Viohn, gaar ud i Byen 
og spiser til Middag; naar der gives noget i Theatret, 
jeg gider seet, gaar jeg derhen, hvorpaa jeg gaar hjem. 
ryger en Cigar, trækker Dynen over Ørene : Godnat ! 
See saadan har jeg det. So ein Leben dat is' 
ein Leben! Ikke sandt? Nu siger jeg Eder ret 
tusinde Levvel, baade min gode Fader og min rare 
lille Moder og beder Eder hilse alle mine gode 
Venner, Frederiksbergerne*), Høedt, Helsted- 
erne, Wiehe, Lose, kortsagt alle Vennerne i mit 
gode, gamle Danmark. Levvel! 

N. W. Gade. 

Jeg har gjort Bekjendtskab med endeel pæne 
Mennesker; forresten er her for Øjel)hkket ingen, 
der interesserer mig stort. 

*) Skuespiller- Ægteparret Nielsen, hos hvem Hoedt havde 
indført Gade. De interesserede sig meget for Gade. særlig 
Fru Nielsen. 



39 



Husk paa mit Portrait hos Melbj^ Hils ham 
med det samme fra Truhii i BerUn. 



Berlin den 26de September 1843. 
Kjære Forældre! 

Ja, jeg er her eiidmi, som I kan see af den øverste 
Linie. Da jeg nemlig morer mig saa godt, — da 
jeg har gjort saa mange musikalske Bekjendtskaber 
— da man er saa sær venlig imod mig — da alt dette 
holder lidt paa mig, saa reiser jeg først til Leipzig 
paa Fredag eller Løverdag, Nu skal I forresten 
høre noget morsomt: Musikhandlerne gjør rasende 
Cour til mig. Jeg lader, som om det slet ikke er 
mig om at gjøre at komme i Kast med dem; dog 
har jeg modtaget en Bestilling af Trautwein & Comp. 
paa en Clavertrio. Det er en meget anset Handel, 
og forresten er Ejeren deraf en meget vakker Mand. 
Da vi vare enige om Betalingen o. s. v., mente denne 
gode Mand, at det var ret prægtigt, naar jeg vilde 
lade ham trykke alle tilkommende Trioer, som jeg 
componerede; — dog, dette vilde jeg ikke indlade 
mig paa at gjøre nogen bestemt Accord om, men 
forsikrede ham dog, at det vilde være mig en stor 
Glæde at lade mine Compos. udkomme hos et saa 
almindelig bekjendt Firma. 

Jeg har arbejdet noget, dog ikke ret meget, paa 



40 



Fuldendelsen af min Sinfonie, men jeg faar den 
næppe færdig, før jeg kommer lidt til Ro i Leipzig, 
hvor jeg ogsaa skal gjøre en Duet for Hitrtel og 
endeligen den omtalte Trio. En ung Musiker, C. 
Eckert (Carl Helsted kjender ham godt), som for nylig 
er kommen fra Leipzig hertil, fortalte mig, at Men- 
delssohn med megen Varme havde omtalt min Sin- 
fonie og ønskede gjerne at lære mig at kjende. I 
kan jo vide, hvordan jeg længes efter at see og tale 
med den kjære Mand, Saalerne brænder mig under- 
tiden under Fødderne af Begjærlighed derefter, men 
— jeg tror dog, at jeg har gjort ganske klogt i at 
blive her et Par Dage længere. Man begynder 
at blive særdeles fornuftig!!!! — De fleste 
Musikere hersteds ere dygtige Folk, hvad Arbejde 
og Flid angaar, dog har jeg endnu ikke truffet en 
eneste med virkelig selvstændig Aand, altid Efter- 
ligning, immervæk Efterligning, enten Mendelssohn 
eller Beethoven eller ogsaa, hvad der er endnu værre 
„gemacht Originalitet". Hvad Udarbejdelse og tech- 
nisk Færdighed angaar, har jeg seet endogsaa for- 
træffelige Arbejder, men den „hellige Geist" — 
„niemand zu Hause". Jeg bivaanede i Søndags en 
Opførelse af „Don Juan" for propfuldt Hus. Ouver- 
turen blev forlangt „da Capo" og ogsaa spillet igjen, 
medens Leporello ganske rolig hørte til; hgeledes 
Champagnevisen. Men istedetfor ved Gjentagelsen 
at synge den oprindelige Text, sang Hr. Bottiger en 
Snik, Snak om „Es lebe der unsterbliche Mozart, 
freue dich Deutschland, das ist dein Sohn" o. s. v. 



41 



som Piibliciim optog meget vel. Efter Stykkets 
Slutning bleve alle fremkaldte; det er her saaledes 
en Vane at brøle Skuespillerne frem. — Et Par 
Comedier har jeg seet, hvori den berømte Charlotte 
Hagen spillede (dog i Roller, hvoraf jeg ikke kunde 
skjønne hendes Talent betydeligt) samt en dygtig 
Comiker Hr. Gern. I Aftes saae jeg den „reisende 
Student", som blev givet ret lunefuldt af Hr. Schneider. 
- Kjære Moder! Tak skal Du have for den uldne 
— Du veed nok, hvad jeg mener. Det er en prægtig 
Ting, da det nu begynder at blive lidt kjøligt i Vejret, 
og dog kan man ikke gaa med Chenille, og jeg har 
heller ingen Chenille; men jeg skal nok kjøbe mig 
en i Leipzig, det kan Du være rolig for, og det 
strax jeg kommer der. — Nu farvel kjære Fader 
og kjære Moder og hils alle gode Venner. 
Alletider den samme 

N. W. Gade. 

Jeg haaber at finde Brev fra Eder i Leipzig. 
Bed Høedt at skrive mig lidt Bynyt fra Kjøbenhavn, 
at jeg kan vide. hvorledes det gaar til der. 



Kjøbenhavn den 30te September 1843. 
Kjære Niels! 

Af din Skrivelse Nr. 1 og Nr. 2 erfare vi, at 
du er i sodt Lune os ved god Helsen; det glæder 



42 

og opmuntrer os meget, at du har det godt. Det 
overraskede os meget ved din Afreise, den Afsked 
af dine Venner; da jeg kom hjem til vor kjære 
Moder og fortalte hende det, opmuntrede det hende 
meget. Om Eftermiddagen var Niedlichs Familie 
saa forekommende at tage vor gode Moder med sig 
ud for at adsprede hende, samt flere Dage efter. 
saa at vor gode Moder nu nogenledes giver sig til 
Ro, men vi er i saa spændt Forventning med at 
faa at høre Udfaldet af Sammentræffet med Mendels- 
sohn, da vi hørte, at du ikke traf ham i Berlin — 
vi er alle her ved god Helsen, og det staar sig hos 
os, ligesom da du reiste herfra. Berggreen kom 
Dagen efter, at du var reist, til os, og var i saa 
daarlig Humor over, at han ikke havde vidst, hvad 
Dag du skulde reise, saa at han var færdig at græde. 
Taarerne stod i hans Øine over. at han ikke havde 
sagt dig sit sidste Farvel; desaarsag maa du dog 
give ham en Hilsen i din Skrivelse, men dog saa- 
ledes, at det kommer fra dig selv, da jeg lader ham 
læse dine Breve. — Jeg haver været hos Maler 
Melhye angaaende dit Portræt, som ikke ganske var 
færdig, men jeg saa det. Det ligner godt, men det 
manglede Skyggen: tillige udlod han sig med, at 
det skulde raderes til Stentryk, for at flere af dine 
Venner kunde faa Aftryk af det, han spurgte mig. 
om du havde faaet Déhn i Tale i Berlin, og spurgte 
mig til dig og ønskede at see dine Breve, hvilket 
jeg lovede ham: han viste mig sit Maleri og var 
overordentlig forekommende, han had dig at hilse 



43 

mange Gange. — Erslev har jeg ogsaa en Hilsen 
til dig fra, som han bad mig om, naar jeg skrev til 
dig. Nu veed jeg noget Nyt — en ny Historie om 
den unge K. Den Dag, Kongens Geburtsdag, da 
Jomfru L., som skulde lade sig høre ved Hoffet, 
havde paa sit Paaklædningsværelse lagt sine Arm- 
baand fra sig, havde K. listet sig op paa hendes 
Værelse og taget dem; den anden Dag fik han et 
^anonj^mt Brev, at han skulde i Tide aflevere dem, 
hvilket han ogsaa gjorde, og sende dem tilbage med 
et anonymt Brev, som om han havde gjort det i 
Spøg og advare hende om ikke at lægge dem saadan 
fra sig; han havde forseglet det anonyme Brev med 
en Knap med Vaaben paa, og da de havde ham 
mistænkt, saa kom Politiet og visiterede og fandt 
den Knap, han havde forseglet med, som laa paa 
Bordet endnu, og saa blev han arresteret og kommer 
ei løs igjen. 

Moder haver en Bøn til dig, som er at du 
endelig maa kjøbe dig en Chenille, da det her be- 
gynder at blive koldt, som det vel ogsaa er hos 
dig. 

Som jeg nu sidder og vilde ende Brevet, saa 
kom Postbudet med Nr. 3 fra Berlin, hvoraf vi erfare, 
at du haver den samme Mening som ovenstaaende, 
nemlig at kjøbe en Chenille, som Moder ret var saa 
glad over. Tillige glæder det os meget, dit Brevs 
Indhold. Du kan tro, at det gav Moder Kurasie, 
saa hun er i veltilfreds Humør. Du hilses mange 
Gange fra dine kjære Forældre og ønskes dig al 



Held og Lykke, og en god Helsen niaa følge i dit 
Foretagende. 

Lev vel du kjære Søn! 



Leipzig den Sdie Oktober 1843. 
Kjære Forældre! 

Løverdagaften arriverede jeg hertil. Om jeg har 
det godt? Ja, I kan tro jeg lever (allerede de to 
Dage jeg har været her), som en Prinds. Om jeg 
har talt med Mendelssohn? Ja, Ja! Jeg er aldeles 
forelsket i ham. Jeg lever ganske i ham — I kan 
ikke tro, hvor han holder af mig. — Dog, jeg vil i 
al Rohghed fortælle Jer mit Ophold her. Søndag 
Formiddag gik jeg hen til Mendelssohn, men traf 
ham ikke hjemme, gav mit Kort og sagde, jeg vilde 
konmie igjen kl. 5. 

Kl. 5 stod jeg igjen ved hans Dør med en svag. 
Hjertehanken. „Ja, Doctoren er hjemme." Han kom 
mig i Møde med en Hjertelighed og Velvillie, som 
langt overgik min Forventning, og efter at vi gjen- 
sidig havde jdret vor Glæde over at have truffet 
sammen o. s. v. o. s. v., førte han mig ind i et andet 
Værelse, hvor hans Kone, Fr. Hiller og nogle flere 
Herrer og Damer vare. hvilke jeg blev forestillet 
som den danske Componist Gade. Nu, jeg kan ikke 
fortælle alt, hvad der blev talt, men at jeg befandt 



45 



mig særdeles vel i denne Kreds, kan I nok tænke. 
Mendelssohn inviterede mig ved Afskeden til en lille 
Soirée Mandag Aften, som kun bestod af hans gode 
Venner. Søndag Aften gik jeg i den 1ste Gewand- 
haus Concert og „erstannede" over Orchestret, over 
Mendelssohns Claverspil (som er ganske overordent- 
ligt) og imellem Afdelingerne besøgte jeg Orchestrets 
Medlemmer, som bleve mig forestillede. Disse sidste 
betragtede mig som en stor Mand, og jeg voxede 
særdeles meget udi egen Indbildning for at skjule 
min Undseelse for dem. Her gjorde jeg ogsaa Be- 
kjendtskab med Concertmester David, en prægtig, 
tjenstvilhg Mand, der har tilbudet mig at laane hans 
Fortepiano, saalænge jeg er her. — Jeg fulgte med 
Mendelssohn ned ad Trappen (efter Concerten), han 
var uhyre overgiven, sang ideligen Scherzoen af min 
Sinfonie og gjorde Løjer. Ved Afskeden sagde han: 
Kommer De lidt op til mig imorgen FormiddagV 
Jeg svarede naturligvis: Ja! meget gjerne. Hiller 
inviterede mig at gaa med sig, hans Kone og David 
hen at spise ^ Aften, — vi bleve sammen til Kl. 12, 
drak Champagne paa Kraft og vare alle meget 
lystige. — 

Mandag: Besøg hos Kistner med David. Kistner 
er en Gentleman af første Rang, overordentlig venlig, 
og bad mig strax at være som hjemme. — Besøg 
hos Mendelssohn. Jo mere jeg omgaas ham, desto 
mere holder jeg af ham. Han vil endelig have, at 
jeg ved en Concert 'selv skal dirigere min Sinfonie, 
som med det første skal opføres. Naar jeg ikke 



4(> 

vil, da skal ingen anden end han selv; „denne Sin- 
fonie er mig saaledes „am Herz gewachsen", at jeg 
ikke vil lade andre end ham selv dirigere den", siger 
han. Om Aftenen var jeg altsaa igjen hos ham; 
der blev spillet og sunget ganske udmærket. — 
Robert og Clara Schumann (med hvem jeg i Forvejen 
havde gjort Bekjendtskab) vare der ogsaa. Jeg 
morede mig ganske ypperiigt. Kl. 12 gik jeg hjem. 
„Kommer De op til mig imorgen Formiddag"? Ja, 
meget gjerne; „Tag den nye Sinfonie med, jeg er 
nysgjerrig efter at see den". Janok! 

Tirsdag. Besøg hos Mendelssohn med den nye 
Sinfonie under Armen. (Han var saa fornøjet med 
den, at han raadede mig ikke at gjøre andet end at 
skrive). „De maa componere meget, meget nyt til 
os". Han reiser imorgen til Berlin for at opføre 
en ny Musik i Potsdam. Jeg har gjort Aftale med 
David at reise et Par Dage derhen for at overvære 
Opførelsen, hvorpaa vi reise med Mendelssohn til- 
bage til Leipzig. Nu kan jeg ikke fortælle videre; 
det er Tirsdag Aften, jeg sidder paa Harteis Contoir 
og skriver dette Brev, som jeg om et Øjeblik bringer 

paa Posten. Hvor blev Svane*) af? jeg havde 

tænkt mig nt træffe ham i Berlin ; Conservatoriet er 
i fuld Gang. 

Jeg bor i Stadt Majland, ret godt, har en Have 
udenfor mine Vinduer og en Dr. Klengel over mig, 
som er en vakker Fyr. Hils Carl Helsted mange 
Gange fra Robert Schumann. I lige Maade lader 

*) Dansk Musiker. 



47 



Mendelssohn hilse mange Gange og takker for hans 
Opmærksomhed med Sangene. Item fra Dr. Klengel, 
Nu faar jeg vel snart et Brev, som jeg synes ærlig 
at have fortjent. Er jeg ikke meget flittig Brev- 
skriver? 

Forventende snarlig Brev forbliver jeg Eders 
kjærlige Søn 

N. W. Gade. 
Hils Alle! 

NB. Vis ikke dette Brev uden til mine intime 
Venner ! ! I 



Leipzig den 16de Oktober 1843. 
Kjære Forældre! 

Tak for Eders Brev med Svane, det glæder mig 
ret meget, at Moder befinder sig vel og fornøjet. — 
Jeg har gjort en lille Tour til Berlin (i Forening 
med Hiller og David) for at hore Mendelssohns n} e 
Musik til „en Skjærsommernatsdrøm". Vi dampede 
derhen Onsdagen den Ilte ds., da Opførelsen var 
bestemt til den I2te, men Kongen (hos hvem det 
blev opført) havde udsat Forestillingen til Løverdagen 
den Ude. — Vi bleve altsaa de Par Dage, som vi 
tilbragte særdeles behageligt. Torsdagaften var 
vi hos Mendelssohns Broder, hvor der blev spillet 
Quartetter af David, Mig (1ste Bratsch), Mendelssohn 



(2clen Bratsch) og Broderen (Cello), ganske excellent 
Aften. Jeg hørte ogsaa der en Søster til Mendels- 
sohn, Fru Hensel, spille ganske udmærket Claver. 
Fredagaften var jeg inviteret til hende og var 
ganske henrykt over hendes Compositioner, som 
virkelig er (af en Dame) særdeles smukke, megen 
Opfindelse, Routine, Aand og Liv er der i disse Sager. 
Man siger, at hun har liavt megen Indflydelse paa 
Felix Mendelssohns musikalske Uddannelse: hun 
er nemlig ældre end han. Deres Compositioner 
ligner ogsaa hinanden meget. 

Løver dagmiddag kjørte vi til Potsdam, besaa 
det gamle „Sans souci", som endnu staar aldeles 
som i Frederik den Andens Tid, med sine Terrasser, 
Orangerier, Springvand o, s. v. — Om Aftenen fandt 
da den saalænge ønskede Opførelse af „Sommer- 
natsdrømmen" Sted, i det nye Palais, hvor der er 
et nydehgt lille Theater. Jeg har ikke længe moret 
mig saa kostehgt, som denne Aften, endskjøndt alle 
Damerollerne bleve temmelig slet udførte (af de 
bedste Skuespillerinder) — som overhovedet ikke 
gefaller mig, hverken Ch. Hagen eller hendes Søster. 
— Alfescenerne var ganske nydelig arrangerede, 
og udførtes af 30 å 40 Børn meget godt. De co- 
miske Roller bleve overmaade godt spillet af Gern, 
Schneider og flere. Musikken — ja den kan I vel 
begribe, hvordan den er; han er ret i sit Element 
her. Fantastisk, let, graziøs, fin og — comisk. 
Jeg kan ikke nægte mig den Fornøjelse, for mine 
musikalske Venners Skyld, efter Hukommelsen at 



49 



opskrive en Sørgemarch, som spilles ved Pyramis 
& Thisbes Død. Den ndføres af en Clarinet, en 
Fagot og Pauke og lyder paa en Pas som saa: 




i?X^ 




En uhyre pudsig 
giver 
den hele Scene 
ved sin grandiose 
Comik. 
Et andet Sted 
i Stykket, hvor Alterne raaber „Vivat!"' har Mendels- 
sohn anbragt en Fanfare for to Oboer, som klinger 
uhyre yndig og fin. 

Igaar (Søndag) dampede vi atter til Leipzig. 
Jeg har min nye Sinfonie færdig og arbeider paa 
et nyt Opus. Den første bliver under min Direction 



50 

opført i Gewandhaus Torsdag i næste Uge. Collin 
har skrevet mig til, at Musikforeningen har isinde at 
opføre denne i en Concert, i hvilken Anledning jeg 
har besørget en Copie af Partituret, for at sende 
til Kjøbenhavn. Jeg skriver til Collin idag eller 
imorgen. — Nu gaar jeg ganske statelig paa Leip- 
zigs Gader med en elegant vateret Vinterfrakke — 
som skal klæde mig meget deilig — den har kostet 
25 Daler dansk — jeg tror, det er billigt, da den er 
lavet af nederlandsk Buckskin (!!!) — Sig H(elsted?) 
fra Swane og mig, at vi venter et Par Breve fra 
ham med det første. Hils min kjære Lærer Berg- 
green og sig ham, at Mendelssohn er det yndigste 
Menneske under Solen — og Maanen med. — Jeg 
har modtaget et Brev fra Schoustrup; tak ham meget 
derfor og bed ham blive sit Forsæt tro.*) — Swane 
spiller i dette Øiebhk „Var jeg en Fugl, saa fløj 
jeg" — mine Tanker gaar paa Pennens Vinge til 
Jer, jeg er hos Jer allesammen — det er herligt — 
dog — nu maa jeg atter til Leipzig, jeg har noget 
at besørge hos Hartel. Jeg fik ikke sagt H. C. An- 
dersen Farvel ! Hils ham mange Gange og tak ham 
for hans venlige Linier, jeg flyver snart til ham 
ogsaa. — Nu levvel! til jeg næste Gang sadler 

Pennen. Hils - — — — — — og glem 

ikke — — og heller ikke ham — **) Farvel kjære 
Fader og Moder. 

*) At skrive til G. en Gang om Maaneden. 
**) Tankestregerne af Gatle selv. 



51 



Jeg- er rigtignok varm i min nye Frakke, kan 
Du tro Moder. 

N. W. Gade. 



Leipzig 27 October 1843. 
Kjære Forældre! 

Igaar Aftes gik min (1ste) Sinfonie for strj^- 
gende Seil i „Gewandhaus", og gjorde et ganske 
uhyre Spektakel. Man kan ikke erindre sig en 
Sinfonie, hvor Pu])licum i den Grad har været be- 
geistret. — Jeg holdt 2 Prøver, (man siger, jeg er en 
prægtig Dirigent!!) og gjennemgik alt meget nøi- 
agtigt, saa at Udførelsen var udmærket, uden en 
eneste Feil fra Orchestrets Side, som spillede med 
Liv og Lyst. Efter den første Sats brød Publicum 
ud i et forfærdeligt Skraal (jeg bukkede pænt), 
efter Scherzo og Adagio ligesaa, (jeg bukkede med 
Hjertelighed) endelig efter den sidste Sats — en 
formelig Orkan, (jeg bukkede mig dybt og lod den 
fare med Velbehag over mit Hoved). Nu tænkte 
jeg, at alting var i Ro og gik omkring i Orchestret 
for at takke for den fortræffelige Udførelse, da brød 
det løs paany — jeg maatte nok en Gang frem og 
bukke for Publicum, der virkelig var begeistret 
og grebet — tror jeg ganske vist — af min Musik. 
En stolt Tanke! at være Componist for alle — for- 



52 

staas af alle Jeg følte en inder- 
lig og stille Glæde — Alle kom mig imøde (Mu- 
sikere og Ikke-Musikere) med hjertelige og oprigtige 
Lykønskninger, glade over mit Held. Mendelssohn 
ja ham skulde I have seet — Sjæleglad med funk- 
lende Øine kom han til mig og sagde: „Naa, nu 
den anden færdig, den maa vi ogsaa høre, Publicum 
har Ret at fordre at høre noget nyt af Dem." — 
Jeg er ttekjendt med den halve By, tror jeg, og 
allerede ganske træt af at gaa i Aften- og Middags- 
gilder. Det er sandt, forleden Aften spillede Men- 
delssohn og David (i et Selskab, hvor vi vare sam- 
men) min Duet ganske fortræffeligt. Det var en 
Lyst at høre paa, den var nemlig indstuderet paa 
det nøiagtigste. — Ja, jeg veed jo, at det morer Jer 
at høre alt godt, der møder mig, derfor fortæller 
jeg saameget om mig selv. Desuden har Mendelssohn 
paalagt mig at skrive Jer nøiagtig, hvorledes alting 
gik for sig i Concerten. 

Swane har nu overstaaet sin Examen i Con- 
servatoriet, og jeg tror ganske godt, lian begynder 
at blive ganske munter. Vi ere meget sammen om 
Dagen. A propos! Jeg har ikke faaet Brev fra 
Eder, siden det jeg lik med Swane, skulde det være 
gaaet feilV eller - er det mig der maa skjænde. 
fonh man ikke skriver. Naa, skriv altsaa med det 
første til N. W. Gade, Stadt Majland i Leipzig. 
— Jeg har nylig faaet Brev fra Gollin. hvori han 
skriver, at de vil opføre den Landsforviste.*) Den 

*) Iste Symplioni. 



53 



bliver ogsaa i næste Maaned opført i Breslaii. — 
Glem ikke at underrette Dhrr. Lose og Olsen 
om, at jeg (efter vor Aftale den sidste Dag i Kjø- 
benhavn) har ventet i langsommelig Tid paa at 
faa sendt: Nogle Hæfter af Lindemanns norske 
Viser og Grønlands svenske ditto, uden hvilke 
jeg ikke kan gjøre noget ved Sagen. Hils dem 
derefter meget venskabehgt. Men lad dem dog 
snart besørge det. Tak Lose for hans Brev. 

Høedt og Helstederne kunde I opmuntre til at 
skrive mig et Par Ord til. De veed, hvordan jeg 
(da de jo læser mine Breve) har det, men jeg gad 
dog gjerne høre lidt fra dem. — Til Andersen skri- 
ver jeg om et Par Dage angaaende den Sag, han i 
sit Brev har berørt.*) Levvel! Kjære Fader og 
Moder! — Fortryder Du nu, at jeg gik til Søes lille 
Moder! Du leer — ja det vidste jeg nok! Sæt dig 
nu ned og tænk saa ret paa „den Søn, Du har", er 
dog i Grunden en skikkelig Fyr, som det nok vil 
gaa godt i Verden. 

Hils alle mine kjære Venner!!!!**) 

N. W. Gade. 



*) En Fortælling af A. som han i et Brev til G. beklager 
sig over, er udkommet paa tydsk som originalt tydsk Arbejde. 
Han spørger G. til Raads herom. 

**) Herefter udelades lignende Hilsener til danske Venner 
i alle følgende Breve til Forældrene. 



54 



Leipzig d. 20 November 1843. 
Kjære Forældre! 

Jeg takker Eder ret meget for Eders Brev af 
3dje November. — Jeg reiser rimeligviis herfra til 
Dresden d. 8de December og derfra videre over 
Wien til Rom, men opholder mig kun nogle faa 
Dage paa hvert Sted, for at kunne indtræffe i Rom 
i Slutningen af Februar (Carnevalstiden). — Dersom 
1 har noget at skrive mig til, da maa det altsaa 
være her til Leipzig, inden min Afreise. Jeg blev 
gjerne lidt endnu i Leipzig — og de vil ogsaa gjerne 
beholde mig her — men jeg tør ikke reise senere 
end den fastsatte Tid, da jeg ellers ikke kommer 
til Rom i rette Tid. — Jeg har i sidste Uge gjort 
en ganske god Affaire med en engelsk Musikhandler 
fra London (Hr. Wessel), han henvendte sig til mig, 
for at kjøbe alle mine tilkommende Compositioner 
for England. (Jeg kan derfor ligegodt sælge 
dem til Forlæggerne i Tydskland). Vi har 
gjort en ordentlig Contrakt med hinanden, med 
Navne under og Vidner — paa sin engelsk — 
ncmhg saaledes, at jeg for hver Comp. faar en, een- 
gaiig fasisat Sum, enten det er en Sinfonie eller 
3 Claverst3'kker. — Det er vel ikke saameget, som 
jeg faar i Tydskland, men jeg er dog ganske for- 
nøiet dermed; samme Mand har skrevet for mig til 
VU Musikhandler i Paris, der — tænker jeg — gaar 
ind paa samme Conditioner. ~ Contrakten lyder 
paa .") Aai- for det første. 



55 

Jeg tænker, jeg faar min 2den Sinfonie opført 
i Slutningen af denne Maaned eller Begyndelsen af 
næste. Vi skal til at prøve den i disse Dage, — 
jeg tror ikke, jeg slipper herfra, førend jeg har op- 
ført den i Gewandhaus, da jeg i denne Tid formehg 
er Leipzigernes Kjæledægge. 

Mendelssohn reiser herfra i næste Uge, til Ber- 
hn, for at hlive der hele Vinteren — han blev 
hellere her, kan I tro, naar det gik efter hans 
Hoved — hans Børn har været syge i denne Tid, 
saa han har været hdt urolig, men nu er alt igjen 
meget vel i hans Familie. (Glem ikke at hilse 
H. C. Andersen mange Gange fra Mendelssohn.) 

Vi spillede nylig i en Gewandhausquartet 
Bratschstemmerne sammen i hans egen Octet: Jeg 
første Bratsch, Mendelssohn anden, begge med stor 
Virtuositet!!! til stor Moro for Publicum. — Mad. 
Schrøder-Devrient giver i denne Tid Gjæsteroller 
paa Theatret, jeg har seet hende et Par Gange; en 
stor, næsten colossal Figur, et storartet Spil, en 
forhenværende, smuk Stemme er endnu tilbage og 
— ikke at forglemme — en virkelig kunstnerisk 
Opfattelse af Rollen. Alt dette synes jeg meget 
godt om, — dog — undertiden lader hun sig i Be- 
geistringen forlede til at overskride Skjønhedsstregen 
med begge Fødderne — dog seer jeg hende (endnu) 
ti Gange hellere end — eller — eller — — — *) 
Theatret her er ellers baade over og under al Kritik, 
naar undtages en ret brav Sangerinde, en taalelig 

*) Udeladt af Gade selv. 



56 

Tenor, et Par ganske gode Bassister — ; Chor- 
personalet — Gud fri os — Jægerchoret i Jæger- 
bruden udført hos os, er en Rafaelsk Cherubsang 
imod disse teutoniske UlvesvælgsljTle. Decorationer 
og Costumer er aldeles Cannikestrædisk — Dandserne 
dandse indti Ibens — Tilskuerpladsen er belyst 
paa samme Maade, som den store Sælhunds Locale 
paa Vesterbro o. s. v. 

Vort Theater i Kjøbenhavn, hører jeg med 
Forskrækkelse (af Eders sidste Brev), er jo temme- 
lig „herunter". Det vil da vel kun sige Operaen? 
Mine bedste Ønsker følger for dets fremtidige Be- 
staaen og Velvære. Amen! 

Hvad Besked har Lose & Olsen givet paa mit 
sidste Andragende angaaende Oversendelsen af de 
omtalte Sager? — Helsted skal med det allerførste 
faa Brev fra mig angaaende hans Quartet, jeg tror, 
at det nok skal gaa, i det mindste skal jeg gjøre 
alt mit dertil. — Til Andersen vil jeg snarest mulig 
skrive, (angaaende hans „Geiger")*) som — efter 
hvad jeg derom har talt med Schumann og flere — : 
gjorde rigtigst i at skrive en bile Annonce i en 
hersteds Avis med sit Navn under. Han kan blot 
skrive paa dansk til mig, saa skal jeg besørge det 
oversat. 

Jeg vilde gjerne skrive til alle mine Bekjendte, 
men jeg veed Pokker ikke, hvor Tiden bliver af. 
Middag og Aften er jeg for det meste i Selskab, 
og den øvrige Tid bruger jeg til at skrive — 

*) Se 1ste Anm. paa Side 53. 



57 

Stambogsblade fra, mig bekjendte og ubekjendte 
Herrer og Damer, — gaa i Concert og gjøre Visit. 
A propos, Hr. Jacob Schoustrup har glemt, hvad 
han lovede: at skrive mig en Gang om Maaneden. 

Farvel! kjære Forældre levvel! Levvel! Hils 
all mine og Eders Bekjendte fra mig o. s. v. 

Spadserer I undertiden til Frederiksberg? Jeg 

gaar i Tankerne tidt derud! 

Levvel ! 

N. W. Gade. 



Her følger Breve fra Vennerne Høedt og Hel- 
sted efter 1ste Symph.'s Opførelse i Kjøbenhavn. 

Kjøbenhavn d. 28 Novbr. 1843. 
Brødr. Schoiistrups Contoir. Kl. 11' 2 Aften. 

Min egen, kjære Niels! 

Endelig har Du da leveret Musikforeningens 
Administration det afgjørende Slag — „die ganze 
Armee ruinirt auf einmal". Ja, det kalder jeg Mu- 
sik, som jeg og andre Lægfolk kunne forstaa. — 
Du kan vel tænke, jeg var overordentlig spændt 
paa denne Opførelse. For ikke at slappe min 
musikalske Sands, indfandt jeg mig først i Con- 
certen Kl. 8^/2, uagtet den begyndte en hel Time 
tidligere. Man havde givet en Psalme, Webers 
Jubeloverture og noget aandløst Violinspil af Hr. 
Hauser. Derpaa opførtes en Stump af Bossinis 
Comte d'Ory, som jeg hørte og fandt ret passabelt. 



58 



Endelig kom din Symphoni, Du Engel. Det vilde 
være ubilligt at rose Udførelsen. Fremfor alt tør 
jeg uden Overdrivelse paastaa, at Glæser aldeles 
ikke har forstaaet Dig. Men ligemeget. Sympho- 
nien gik uden Feil og henrev alle, som kunde og 
vilde henrives. Det er min Overbevisning, at Du 
kan være tilfreds med det Indtryk, den gjorde paa 
Publieum; thi den gjorde et øiensj^nligt Indtryk, 
hvilket da ogsaa er uundgaaeligt, naar man tænker 
paa dens dybe Poesi. Mig fortryllede den — 
jeg har bogstavelig talt aldrig hørt Musik, som i 
den Grad har tiltalt mig — jeg forstod hver Sta- 
velse, hver Nuance, hver Tone — overalt fandt jeg 
Originalitet, Opfindelse, Geni, Skjønhed, Dybde og 

— fuldendt Konst. Dersom jeg havde havt Dig hos 
mig, havde jeg kysset Dig, jeg saae Dig i Tanken med 
Din gamle Kavai, Din gamle Hat og en Cigar, — saa- 
ledes var Du cost urneret, da Du sidst var hos mig 

— og trykkede Din Haand saa varmt og inderligt, 
som jeg maaske aldrig har trykket den før. O, den 
Symphoni, den rørte mig forunderligt — jeg undseer 
mig ikke for at tilhviske Dig, at jeg havde Taarer 
i Øinene. Jeg kunde ikke gaa til Ro, før jeg havde 
skrevet Dig til. Alle vore Venner — især Eduard 
Helsted, føle som jeg. Den Eduard er en ædel 
Sjæl, ikke Spor af Misundelse. Hele Musikforenin- 
gens Administration fragaar paa det bestemteste at 
have forkastet den — kort sagt — alt gaar, som 
det skal. Jeg har bort noget Tale om, at Du skulde 
have sluttet Accord med en engelsk Forlægger — 



59 

jeg gratulerer, hvis det er sandt. Hils Swane . 
og ts&iik paa 

Din inderlig hengivne 

Frederik [HøedtJ. 

Jeg kunde have Lyst til at skrive Dig en hel 
Afhandling, netop om det Poetiske i Symphonien, 
men i Aften har jeg ikke ret vel Tid dertil. Det 
kan maaske komme en anden Gang, Du poetiske 
Musiker! 



Den 30te November 1843. 
Kjære Ven I 

Ogsaa jeg skulde dog ved denne Ledighed sige 
Dig et Par Ord, og helst om Symphonien naturligviis. 
Men da Carl er kommen mig i Forkjøhet hermed, 
vilde det være rigtigst, om jeg valgte et andet 
Thema. Beslutte mig hertil, kan jeg dog ikke, da 
jeg sidder inde med adskilligt vedrørende Opførelsen 
og Prøverne, der nok kunde interessere Dig. Hvad 
jeg herom har at fortælle, hrænder mig for stærkt 
paa Tungen til, at jeg skulde kunne tie dermed. 
Derfor hort med Betænkelighederne! Jeg holder mig 
til min første Idee og skriver Dig en Symphonie i 
Ord uden Toner, hetitlet „Wahrheit ohne Dichtung". 



60 

Tag dette for Introductionen dertil og følg mig saa 
gjennem „første Allegro", en 

Allegro furioso assai. 

Hør nu efter! Den begynder saaledes: „Das 
war eine grausame Salbe. Die gtmze Symphonie 
auf ein Mal ruinirt!" Saaledes Opførelsen — om- 
trent da. Angaaende Prøverne har jeg først at 
melde, at jeg, mit Løfte tro, var tilstede ved dem 
alle, d. V. s. ved dem alle to. Men da „Der Herr 
Professor" i de Dage ikke var til at komme nær, 
fordi Opførelsen af „Des Adlers Horst" paa Grund 
af Madam Rungs Sygdom var udsat paa ubestemt 
Tid, maatte jeg med mine Anmærkninger henvende 
mig til Wexschall, der saa godt han forstod dem, 
rapporterede dem til G., der nok heller ikke 
forstod dem. Han raabte som sædvanlig, fornemme- 
lig paa cresc. piano og forte, uden at tage det videre 
nøie med Forskjellen paa p. og p, cresc. og cresc, 
som f. Ex. ved de to Steder (i Slutningen af Intro- 
ductionen) for Blæsere alene, hvor den tilsigtede 
Virkning jo kun kan opnå aes, ved at det fore- 
skrevne — ==c: :r==— udføres svagt svulmende, og 
derpaa Hgesom døer hen. Her landt han sig i, at 
man tog saa grovt paa det, at Resultatet noget nær 
blev et jamrende eller miauvende Hyl. At et 
Crescendo her var foreskrevet. Hk man jo at vide, 
men hvor blev Poesien afV Ja, den blev i Parti- 
turet! — I Scherzoen blev den med Meno Allegro 
betegnede A-Moll- Sætning taget mindst to Gange 



61 



saa langsomt, som Tempoet forud. Naturligviis varede 
det en kvalfuld lang Tid inden Violinerne traadte 
ind, og da de saa endelig kom, lod han dem, uden at 
gjøre en eneste Bemærkning, spille Stedet saaledes: 



-,_«_,_ 



•t?= 



^ 



Hvad siger Du til disse Accenter? Vidne de ikke 
om en grundfalsk Opfattelse? Jeg fløi naturligviis 
strax hen til W. og sagde ham, at dette ikke kunde 
gaa an, men det blev desuagtet ikke anderledes. 
Tempoet derimod, blev ved den næste Prøve tem- 
melig rigtig grebet. Her: 



m^^^^^ 



blæste Basunerne saaledes: 



^ 



-*-c-r 



men belært af Erfaringen henvendte jeg mig denne- 
gang til Basunisterne selv, og det hjalp. — Ada- 
gioen gik bedst og i det hele taget ret godt. Der- 
imod kunde jeg ikke finde, at Opfattelsen af det 
sidste Stykke var overeensstemmende med, hvad der 
tydehgt nok er at læse imellem Noderne. I Midten 
blev intet poco meno anbragt, hvilket Du, saavidt 
jeg erindrer, altid gjorde, naar Du spillede Finalen 
for mig. Jeg mener her: 



6^ 



Og denne Melodie 



=t: 



-s^ 



s=g 



blev liret rask af, uden Spor af det vægtige og 
djærve Foredrag, som Stedet fordrer for at kunne 
gjøre sin Virkning. Den rette Forstaaelse savnedes 
helt igjennem! — Ved Opførelsen skete det Uheld, 
at Introductionens allerførste Tact gik i Skudder- 
mudder. Bratscher og Celloer vare uenige, og saa 
gik det omtrent saaledes: 



\mm^^^^. 



i 



£: 



'm. 



Du kan tro, det krøb i mig! — Scherzoens Meno- 
Allegro- Tempo var rigtigt; men Violinerne holdt 
trofast ved at accentuere falsk. — Andante -grazioso- 
Melodien blev mindre heldig udført; Kretschmer 
syntes at mangle „Veir" den Aften. Tonerne legede 
af og til „Skjul" med ham og gjemte sig i Oboen, 
f. Ex.: 



^t 



t=^- 



EE 



Finalen gik uden Feil og fik sit Molto-Allegro-Tempo ; 
men det foreskrevne con fuoco sporedes ikke. Der 
var ingen Begeistring; det var, som om man skyndte 
sig for at blive færdig. — Som Du ser, kjære Ven, 
fik Din Symphonie ikke en Udførelse, der var, som 
den burde være, og kunde have været, dersom en 



63 



virkelig Indstudering havde fundet Sted. Solid var 
den, correct efter Noderne, saadan „lige ud ad 
Landeveien" følgelig ikke just poetisk beaandet. 
Men i Dine fire Phantasibilleder er der virkelig for- 
megen ægte Poesi (om Forladelse !) til, at en aandløs 
Udførelse skulde kunne stænge den ude. Dette 
skete da heller ikke. Den saa sikkert og smukt 
trufne danske Folkesangstone, der gaaer gjennem det 
Hele, holdt os alle fangen, den greb virkelig Publicum. 
Dog nu til hvad der videre hændte ved Prøverne! 

Scherzo. 

Jeg henvender mig (ved den første Prøve paa 
Syngeskolen) i al Ærbødighed til G. og beder om 
Tilladelse til at staa ved Siden af ham, for at kigge 
lidt i Partituret, medens der spilles. Herpaa svarer 
han: „Ja, meget gjerne! Men tag Deres Næse ivare, 
for jeg fegter saameget med Armene". 

Nielsen (Instructeuren), der staaer udenfor, fordi 
det støier ham formeget indenfor i det lille Rum, 
aabner pludselig midt under Spillet Døren paa Klem, 
stikker Hovedet ind, faaer Øie paa mig og siger 
med et af Overenthousiasme straalende Ansigt: 
..Gud, hvor det er deiligt!'' hvorpaa Hovedet hurtigt 
forsvinder bag den lukkede Dør. — Braunstein, 
ivrig beskjæftiget med at stemme Paukerne, over- 
raskes ved at høre Tegnet til at begynde Finalen, 
seer i sin Befippelse hverken det foreskrevne Molto- 
Allegro eller Taktstokkens Bevægelser, og slaaer saa, 



64 

sikkert og con gran gravitå sin indledende Solo i 
Molto - Adagio - Tempo, saaledes : 



9^J=4-:=^I= H -1— F^ ^ 



Hele Personalet bryder ud i Latter, G. springer op 
og raaber ivrig: ,.Nein doch! Horen Sie en Mal 
Herr Braunstein, so (han sætter sig og slaaer heftigt 
i Claveret): 



SEtEEE=E 



so musz es sejn!" Det var dog altid en lille Op- 
muntring. ' 

Intermezzo sentimentale. 

Under F- Dur- Stykket vender W. sig hvert Øie- 
blik om til mig, og giver mimisk sin Syvendehimmel- 
Henrykkf.'lse tilkjende ved et sødligt Smiil, accom- 
pagneret af løftede Skuldre. 

Finale. 

Presto con disperazione. 

Ved den sidste Prøve (paa Hoftheatret) blev 
Symphonien spillet „lige igjennem", knapt med lidt 
Standsning imellem Afdelingerne. Nu, tænkte jeg, 
tager han da vel de enkelte usikkre Steder for. 
Men nei! Et Stykke af „Comte d'Ory" skulde prø- 
ves, og prøves to Gange. Dette var mig for meget. 
Fuld af Forbitrelse foer jeg ud af Salen og var, 
iiMl(Mi jeg ret vidste af det. hjenune i)aa Quisten i 



65 

Yiingaardsstræde. hvor de mange kjære gamle Minder 
snart fik Bngt med det oprørte Sind. 

Fine. 

Hermed sat Pimctnm for Symphonie og Brev. 

Levvel! Tænk undertiden paa Din tro Ven og 
Kunstbroder. 

Eduard Helsted. 



Kjøbenhavn cl. 1 Decbr. 1843. 
Kjære Søn! 

Tak for Din kjære Skrivelse af 20 Novbr., den 
har ret hjertehg glædet os: vi seer, at Du har al 
Held med Dig, saaledes at kunne afsætte Dine 
Compositioner, den Symphonie har ret grundfæstet 
Din fremtidige Lykke. Du kan tro, ved Gjennem- 
læsningen af Brevet for Moder, gjorde det et saa- 
dant Indtryk paa hende af Glædes-Brusninger, at 
jeg næsten blev bange for hende: hun gik nemlig 
frem og tilbage paa Gulvet og græd bestandig og 
takkede den gode Gud, for at have faaet alle sine 
Bønner opfyldte, som hun tidlig og sildig har bedt 
for Dig, at Du maatte blive et dueligt og retskaffent 
Menneske, og dette mit inderlige Ønske for m i n 
kjære Niels er mig bønhørt og beder fremtidig 
for Dig til den almægtige, at han vil ledsage Dig 



66 

paa den Bane, som i Fremtiden skal være Dig til 
Gavn og Nytte: jeg er ogsaa meget rørt og hjerte- 
glad over Din Affaire! Det var ret to Glædes Dage, 
om Mandagen Dit Brev og Tirsdag d. 28 Novbr. om 
Aftenen til Opførelsen af Din Symphonie; Hr. As- 
sessor Collin var saa galant at sende os to Billetter, 
som nok Hr. Gøtze havde udvirket [at vi fik]. Vi 
morede os overordentlig; den gik meget godt uden 
nogen Feil, men som jeg horer af andre, skal der 
dog have været nogle Steder, der kunde have været 
bedre: den vandt meget Bifald, imellem hver Sats 
fik Du Bravo og til Slutningen et stormende Bifald 
fra alle Sider og Kanter, som varede en liden 
Stund ; Du kan nok tænke Dig, at Moder og jeg gik 
derfra med glade Hjerter. Ved Udgangen mødte 
os Dornier og hans Sødskende, som lykønskede os 
og bad Dig hilset fra Dorniers Familie, Skrike samt 
Flere af Dine Bekjendte. Vi vil ønske Dig al Held 
og Lykke med Din anden Symphonie. Hvad os an- 
gaar med vor Handel, da er det kun smaat, men 
det er ikke for os alene i dette Fag, men jeg seer 
ogsaa. andre ikke kan sælge noget, vi haver dog 
havt gode Reparationer, saa vi kan slaa os igjen- 
nem, og saa tillige bruger vi en stor Økonomi, 
nemlig vi holder ingen Pige; der spares en heei- 
deel derved, saa haver vi derimod en Kone hver 
Formiddag, hun udretter Ærinder og andre Ting i 
Huset, herved spares meget, og saa haver jeg givet 
Berek*) Afsked for det første, da jeg haver saa- 

*) en Svend hos Gade. 



67 

meget Arbeide staaende færdig. Med Stemning ha- 
ver jeg faaet endeel, dog ikke synderlig, men jeg 
liaaber nok at faa mere; jeg haver endnu ikke talt 
med min Broder om hans Stemning, men naar jeg 
faar det, saa vilde det hjælpe, men vi slaa os nok 
igjennem. — A propos, hvorledes gaar det med Dit 
Finantsvæsen, der gaar vel brav Penge med, Dit 
Logis er vel dyrt, og Levnetsmidler er vel dyre der. 
Skriv os dog lidt om disse Dine Affairer, det vilde 
more Moder meget; her til Byes er ellers ingen 
Nyheder. Peter Schram er nu bleven virkelig 
kongehg Skuespiller med Gage af 400 R. aarlig, 
men Fritz Schram staar endnu paa sine 300 og 
venter paa dette 100 R., naar der kommer noget i 
Kassen. 

Jeg veed ikke noget Nyt, end at der paa Kon- 
gens Nytorv er bygget af Træ en lang Bazarbygning, 
som gaar fra Bredgaden og næsten hen til Kongens- 
gade, som skal l)lot staa i Juletiden. 

Hermed følger indlagt en lille Annonce af Ber- 
lingske Avis af 13 Novbr. 1843 Dig angaaende. Vi 
er alle frisk og vel, og det er det bedste, at Moder 
holder sig ved saa godt Humeur, det havde jeg dog 
ikke ventet. Hermed slutter jeg mit Brev og beder 
Dig hilset mange Gange af Dine kjære Forældre og 
ønsker Dig al Held og en god Helsen. Du hilses 
mange Gange af Moder og mig. Levvel, kjære Niels 
og ønsker Dig en lykkelig Reise. Levvel, Levvel, 
kjære Niels 

af Dine Forældre. 

5* 



68 

Lille Marie*) hilser Dig mange Gange. 
Levvel, kjære Niels. 



Leipzig d. 20 Janaur 1844. 
Kjære Forældre! 

I Torsdags (d. 18) dirigerede jeg min 2den Sin- 
fonie i Gewandhaus Salen: den blev spillet ypperligt 
og gjorde megen Lykke i Publicum. Efter hver 
Sats blev applauderet med Force. I kan vel tænke, 
at jeg befinder mig godt, efter et saadant vel over- 
staaet Slag, og lever i Fryd og Gammen, her i mit 
andet Hjem. — Jeg vil nødig bort herfra, tilstaar 
jeg ganske ærligt — da jeg har levet mig ind i 
saamange herhge Familier, som optager mig som 
en gammel Bekjendt, — men det maa nu saa være. 
Altsaa til Paris! Dog først gjør jeg en to Dages 
Tour til Berlin, for dog endnu engang at see min 
kjære Mendelssohn, derfra gaar jeg til Cassel, for at 
gjøre Spohrs Bekjendtskab — som i denne Tid vil 
opføre min første Sinfonie — og over Cøln og 
Bryssel til Paris. - Ja, det er lidt haardt at reise 
sig af en magelig Lænestol og gaa paa Eventyr i 

*) En Soster til den nu afdøde Digter Carl Andersen: 
de var i Familie med Gades, og da deres Forældre døde, 
blev Børnene optagne i forskjellige Hjem. Marie, der da vai' 
10 Aar gammel, kom i Huset hos Gades. 



69 

en Extrapost, men et glat og lystigt Humenr giver 
Courage, og jeg er netop i denne Tid i Besiddelse 
af disse Rariteter og — . Men nu skal jeg fortælle 
Jer, hvordan jeg har tilbragt Julen: Juleaften var 
jeg to Steder til Juletræ — ja, for vi holder ogsaa 
Jul her — og fik nydelige Presenter f. Ex. en Brev- 
mappe med mit Navn udenpaa, indsyet med Guld- 
traad!! en Reisetaske, et Reiseblækhus, en Brev — 
men nu kommer det allerpæneste, nemlig et Par 
Dage før Nytaar, blev jeg overrasket med en 
Brillantsbrystnaal og en særdeles hjertelig og 
smigrende Skrivelse, fra Concertdirectionen for 
Gewandhausconcerterne, i hvilken de beder mig 
modtage denne Present, som et Bevis paa deres 
Høiagtelse og Velvillie for mig o. s. v. Er det ikke 
uendelig nydehgt? At det glæder mig uhyre, kan 
I vel tænke. Jeg skrev efter bedste Evne en Tak- 
sigelse tilbage og Isærer stadig stolteligen og med 
Ydmyghed denne Ædelsteen. — Det nye Aar har jeg 
begyndt med glædelige Udsigter og vel tilmode og 
haaber med min Muses Hjælp at arbeide dygtig mange, 
nye Compositioner. Dr. Schumann har i det første 
Nr. af sit Tid skrift leveret en lille Biografi af mig, 
meget humoristisk og morsom. — Dersom Pladsen 
tillod det, kunde jeg fortælle Jer flere pudsige Ting, 
som her er forefaldet, som: et forskruet Digt i 
„Leipziger Tageblatf over min i2den Sinfonie, en 
Opfordring i samme Blad fra „wahrer Musikfreunde" 
til at opføre min første Sinfonie endnu en Gang, 
flere Historier om mit Portrait. 



70 

Hvad Collin angaar, da vil jeg nærmere skrive 
fra Paris om den i forrige Brev omtalte Sag. Vent 
ogsaa med at skrive mig til, indtil jeg har skrevet 
Eder til fra Paris, hvor jeg tænker at ankomme den 
10 eller 12 Fehruar. 

Jeg reiser imorgen til Berlin med Schumann 
og hans Kone — som gjør en Kunstreise til Peters- 
borg. — Levvel! Levvel! 

Eders 

N. W. Gade. 



Kjære Forældre! 

Tilgiv, at jeg i saa lang Tid ikke har skrevet 
Eder til; der har i den Tid dog ikke tildraget sig 
noget nyt eller for mig væsenthgt, som jeg kunde 
melde Eder. Jeg blev endnu nogen Tid over den 
fastsatte i Leipzig af forskjellige Aarsager, dog jeg 
vil fortælle derfra, hvor jeg slap i sidste Brev. Be- 
søget hos Mendelssohn i Berlin varede tre Dage. 
(Jeg gjorde her Bekjendtskab med Hr. Steffens, 
som Mendelss! førte mig hen til, en elskværdig, 
gammel Mand, som glædede sig over at see mig — 
han er nemlig dansk — ). Altsaa, til])age igjen til 
Leipzig, for over Cassel at reise til Paris. Ved 
Tilbagekomsten traf jeg Julius Rietz i Leipzig, som 
vilde opføre et Par Compositioner i Gewandhaus. 



71 

Vi gjorde hinandens Bekjendtskab, syntes godt om 
hinaiiden, og jeg — blev. Nu var det imidlertid 
for silde at gaa over Paris, derfor syntes jeg, at 
det var ret passende at feire min Geburtsdag i al 
Ro i Leipzig, og det blev saa. Jeg skammede mig 
ved at skrive Eder til, at jeg endnu var i Leipzig 
og har derfor opsat det, til jeg virkelig var kommen 
udenfor dens (forhenværende) Volde. 

Den 4de Martz Kl. 2 rullede jeg paa Dampens 
Vinger til Dresden. (Her besøgte jeg Landskabs- 
maler og Nordmand Dahl), blev den følgende Dag 
(5 M.) over og kjørte med Schnellpost fra Dresden 
til Prag (d. 6 M. Kl. 11). En ganske romantisk 
Reise over Bjerge og Dale, der frembyder høist 
maleriske Prospecter, især i denne Tid, hvor der 
endnu ligger megen Snee oppe i Bjergene. De smaa 
Besværligheder, man maa overstaa, opveier igjen 
de mange Herhgheder, man seer — vi kjørte nemlig 
fra Onsdagformiddag Kl. 11 uafbrudt til Torsdag- 
formid. Kl. 10, Dag og Nat. I Prag — en gammel 
Stad med mange cathdlske Kirker, en fortryllende 
Beliggenhed, den halve Deel af Staden høit oppe paa 
et Bjerg, den anden halve Deel nede i Dalen. Hele 
Torsdagen løb jeg om i alle Kirker og paa alle 
Udsigter, der var at opdrive paa een Dag, om Af- 
tenen var jeg i Theatret og saae Bellinis „Ubekjendte" 
ganske godt udført, en god Tenor og en god Prima- 
donna (Dem. Grosser), den sceniske Udstyrelse var 
ogsaa ret brav paa nogle naive Maskinmesterindfald 
nær, nemhg istedet for man paa vort Theat.. naar 



72 



der seiles, trækker Baadene over Theatret, blev 
de her baarne paa Hænderne af en Maskinkarl, 
medens Skuespillerne maatte krybe paa Knæerne 
ved Siden af. — Xu reiser vi videre — Videre — 
Fredagmorgen Kl. 6 (d. 7 Martz) sad jeg paa Post- 
vognen fra Prag til Wien. Vi kjørte Fredag, Fredag- 
nat — Løverdagaften Kl. 8^ 2 var vi i Wien (d. 8 M.). 

é 

Wien Mandagformiddag d. 10 Martz 44. 

Det er rigtignok en lystig By, en Tummel og 
Commers paa Gader og Torve, alle Caifehuuse seer 
man fulde af Folk; der spadseres idelig — jeg finder 
mig allerede godt her. Dog paa Fredag maa jeg 
afsted — der hjælper ingen kjære Mo'er, kjære 
Moder. — Igaar (Søndag) har jeg travet omkring 
i flere Kirker, var i Concert i Redoutensaal om 
Middagen Kl. V2 1, hvor der blev opført Sinf. af 
Mozart og Beethoven, særdeles godt, og hørte ogsaa 
Staudige, (Bassist), udmærket Karl med en Stemme 
som en Hercules. Det morede mig meget, at iagt- 
tage Publicum i denne Concert, der uagtet det ikke 
ofte har Leilighed at høre en saa alvorlig Art Musik, 
dog fulgte med, hele Tiden, med næsten Begeistring. 

Efter hvert Stykke Bravi, bravi, bravi, da capo . 

En Deel af Ent'housiasmen gjaldt vistnok ogsaa Otto 
Nicolai, der dirigerede. I Gaareftermiddag gik jeg 
ud i „Volksgarten" for at høre Strausz. Hans Corps 
spiller godt, meget godt, dog havde jeg ventet mere, 
men maaske var de ikke ret ved Stemme. Om 
Aftenen vilde jeg i Theatret; dog efter at have seet 



73 



saa meget, havde jeg ikke Lyst. Jeg besøgte ogsaa 
Maleren Bliinck; vi har drevet noget omkring i 
Forening med et Par Nordmænd „Sødring",* som 
her findes. 1 Dag skal jeg ud og gjøre flere Visit- 
ter. Skriv mig, naar I skriver til Rom, (hvor jeg 
ankommer senest Palmesøndag) med Adresse: 
Signore Niels W. Gade, Café Greco, Roma. 

Lad endelig Høedt skrive Udskriften ret 
tydelig. 



Kjøbenh. d. 30 Marts 1844. 
Kjære Søn! 

Din Skrivelse af 10 Marts have vi bekommet 
den 22 Marts, hvoraf vi erfare, at Du haver ganske 
forandret din Reise, vi vare ganske i den Tanke, 
efter den Skrivelse fra Leipzig, at Du var paa Rei- 
sen til Paris, og da vi ikke havde hørt fra Dig saa- 
længe, saa troede vi, at Du var bleven opholdt i 
Cassel hos Spohr, men dog havde vi ventet Brev 
derfra; men hvem Tiden blev mest lang og ængste- 
hg for, det er vel let for Dig at tænke [var] vor 
kjære Moder, og oven i Kjøbet traf det sig saa me- 
get mere uheldig, da Moder blev farlig syg af en 
nervøs Sygdom, som angreb hende saa vold- 
somt, at hun undertiden fantaserede; hun laa til 
Sengs i 4 Uger uafbrudt nemlig i Februar og hendes 



;4 



Længsel i hendes Sygeleie efter Brev fra Dig, var 
vor Dags og Timers Tale; men nu er Moder, Gud 
være "lovet, ved sin Helsen igjen paa det nær, at 
hun er temmelig afkræftet. Du behøver ikke at 
skanmie Dig for at skrive til os, fordi Du endnu 
opholder Dig i Leipzig; thi Moder og jeg var ikke 
mere glad, end naar vi hørte, at Du var der endnu, 
hvor Du havde det saa godt, og hvor Grundsteenen 
er lagt til din Fremtid. Du kan vistnok ikke have 
nogen, som er Dig mere velment og hengiven end 
Dine Forældre, hvor der ikke gaar nogen Dag eller 
Time, hvor vi glemme Dig, uden man baade med 
Suk og inderhg Beden til Gud for Dig, at han 
holder sin Haand over Dig — Du skulde ikke 
skanmie Dig for Dine gode Venner en anden Gang, 
for dem. Du tror er Dig bedst hengivne, er det 
modsatte, her ligger flere Breve, som de ikke en 
Gang har læst. Naar det skulde arrivere en anden 
Gang med Reiseforandringer, da skriv os et lidet 
Brev; Du kjender jo selv Moders Urolighed og 
Længsel at høre fra Dig; langt fra at vi siger Dig 
noget herved, som skulde være Dig til Bebreidelse 
— men det er blot at gjøre Dig opmærksom for 
vor elskelige Moders Skyld; vi kan jo ikke andet 
end med Glædestaarer i vort Øie for saa kjær en 
Søn, som gjør os saamegen Glæde og Ære, som 
Du har overrasket os med, kjære Niels. Vi have 
læst i Bladene det. Du benævner i Din Skrivelse fra 
Leipzig angaaende Din Biografi, Din anden Sinfonie, 
Berømmelse om Dit Talent som Anfører, det har 



75 



vi altsammen fuldstændig læst i Bladene. Her i 
Byen tales meget om den Stormand, Du er jjleven, 
og den Ære, Du gjør Dit Fædreneland, alt dette 
maa nok glæde Forældres Hjerte. Fortæl os lidet 
om de Historier, som Du i Din Skrivelse talte om, 
er Dit Portrait udgivet i Leipzig, saa ønskede vi 
det gjerne; det vi skulde have fra Melbye, have vi 
endnu ikke bekommet og venter det heller ikke, 
jeg har flere Gange — som Du nok kan tænke 
Dig, at Moder ikke lader mig Ro for at anmode 
ham derom — han lover det bestandig, men vi har 

slaaet [det] af Tankerne. nu veed 

jeg ikke mer at skrive om, da Klokken ogsaa er 
mange. — Nu beder jeg Dig hilse mange Gange af 
Dine kjære Forældre; Høedt er i dette Øjeblik hos 
os, han beder Dig hilset. 



Rom d. 9de April 1844. 
Kjære Forældre! 

Jeg aander italiensk Luft, har over mig 
Oranger, Pinier, Cypresser — træder paa antikke 
Søller — (der for 1000 Aar tilbage ragede den 
stolteste Romer høit over Hovedet) — helligt Støv, 
catholsk Røgelse — Fortid og Nutid — Nutid og 
Fortid, — — alt dette gjør et forunderligt Indtryk 



76 

paa et Nordens Barn, der første Gang l)esøger det 
storartede Rom. 

Jeg ankom liertil d. :29 Martz Fredag før 
Palmesøndag — og kunde altsaa tidligere have 
skrevet til mine kjære Forældre, men da jeg gjerne 
vilde fortælle lidt om Festlighederne, som finder 
Sted i den stille Uge og Paaskedagene, skeer det 
først nu. Jeg vil gaa tilbage og begynde, hvor jeg 
slap i sidste Brev, nemlig med Afreisen fra Wien, 
d. 15 Martz. Efter en (imod Forventning) meget 
bekvem Reise — 2 Dage og 3 Nætter — ankom 
jeg d. 18de Martz til Triest, hvor jeg, i Selskab 
med en sardinsk Legationsraad, tilbragte 1 Dag, 
for den næste at bestige et Dampskib til Venedig. 
Den 19de om Morgenen Kl. 7 i graat Veir kom vi 
om Bord. Hele Formiddagen var Himlen bedækket 
med Skyer indtil Kl. 2, (da vi omtrent var en Mils- 
vei tra den italienske Kyst) — alt opklaredes, og 
Solen straalede i sin hele Glands og viste os det 
prægtige Venedigs Kirker og Taarne. Vi betraadte 
Italiens Grund under Klokkeklang og Sommerluft, 
jeg kastede endnu et Farvel mod Nord. 1 Venedig 
var det Festdag, alle Boutikker lukkede, og Gaderne 
langs med Kysten og Piazzettaen og Marcuspladsen 
prangede mecl pyntede Folk. Marcuspladsen og 
Dogepaladset gjorde et Indtryk paa mig, som jeg 
aldrig vil glenmie. Kirken straaler af Guldmosaik, 
Forziringer; Buer, Søiler og Kupler leder Øiet i 
utallige Labyrinther, man seer og tror, det er Blænd- 
værk indtil man gjør sig fortrolig med denne 



I 



77 



Pragt; det alvorlige Dogepalads (ved Siden af Kir- 
ken) gjør et forunderlig veeniodigt Indtryk. Venedigs 
Fortidsliistorie ligger i disse to Bygninger opslagen 
— Kirken glimrende og prægtig som Venedigs 
gyldne Dage — Paladset alvorligt og tanst — faa 
Vinduer, for ikke at forraade. hvad der foregaar i 
det Indre. Trappen, hvor den ulykkelige Marino 
Faliero blev kronet og halshugget, er ogsaa et 

betydningsfuldt Blad. Kunstskatte eier Venedig 

i Mængde. I Kirkerne, Dogepaladset, Hertugens 
Palais, Akademiet for de skjønne Kunster findes 
Malerier af Tizian, Veronese, Tintoretto og andre 
Store. Arsenalet er interessant (med Henrik den 
4des Bustning), Skibsbyggeriet, med mange Minder 
om Napoleon. (Hans og Josephines Gondol op- 
bevares her.) I de underjordiske Fængsler (i Doge- 
paladset) i Betssalene, i Gangene, der føre til Suk- 
kenes Bro, faar man tydelig Begreb om Bædsels- 
scenerne fra Dogernes Tid. 

Canale grande befarede jeg flere Gange i en 
Gondol. Naar man andre Steder om Aftenen sæt- 
ter sig i en Droske, for at komme til sit Huns, gaar 
man derimod i Venedig ned ved Marcuspladsen, og 
sætter sig i en Gondol (med en sort Ligkiste i 
Midten) og kommer paa denne Maade igjennem 
Vandgaderne, hjem, lige til Huusdøren. Den 23 
Martz forlod jeg, i Selskab med en polsk Emigrant, 
det eiendommelige Venedig. Om Aftenen Kl. 7 
bliver man i en Postgondol ført til Mestre, Vi Mil 
fra Venedig. Endogsaa Afreisen har noget mystisk 



78 

og eiendommeligt, idet man forlader Staden i Mørke 
og til Søes, saa at man ikke lidt efter lidt seer den 
svinde, men bliver ligesom med tilbundne Øine ført 
bort, indtil man igjen sætter Foden paa Fastland i 
Mestre. Herfra kjører man med Diligence om Nat- 
ten gjennem Padua — hvor jeg, medens vi gjorde 
Holdt, besøgte det umaadelige CaiFehuus (Perochi), det 
største i Verden, næsten et lille Palads — og kom- 
mer næste Formiddag (24 Martz) til Ferrar a, en 
smuk lille Stad, hvor Digterne Ar i ost og Tasso 
har levet. Da vi hvilede her en halv Dag, havde 
jeg Tid til at besee Ariosts Huus, som staar alde- 
les, som da han beboede det. Hans Værelse er en 
lille Stue med Bjælkeloft og en nydelig Udsigt til 
en lille Have. Hans Buste er opstillet i Værelset, 
og en beskreven Marmorplade i Væggen siger: her 
skrev Ariost, og her døde han. Tassos Fængsel 
er i et Hospital. Et lille Hul, hvor de to eneste 
Vinduer er tilmurede; i en Krog vises hans Leie, 
en Forhøining af Grus sees endnu paa dette Sted. 
Byron og Casimir Delavigne har her skrevet deres 
Navne. Det hele er meget uhyggeligt og gjør et 
ubehageligt Indtryk. Den 25de fra Ferrara til 
Bologna, hvor der atter er meget interessant at 
see. Akademiet for de skjønne Kunster med deilige 
Billeder, blandt andre af Carracci, Guido Beni, samt 
Baphael, forunderlig deilig er den hellige Cilcilie, 
der hører hinnnelsk Musik. I Kirkerne ere ogsaa 
herlige Malerier. Staden selv er meget kjøn, over 
alle Fortouge er Buegange. Rossini har et meget 



79 

smukt Hus; dersom jeg havde været længere i. 
Bologna, havde jeg gjerne besøgt ham, men paa en 
Formiddag at gjore alt, er ikke muligt. Den 25 
Martz gik Reisen videre over (en Del mindre, nj^de- 
lige Stæder ikke at regne) Pesaro, (hvor Rossini er 
født) og Ancona til Terni (28.), hvor jeg istedet 
for at spise til Middag gjorde en Tour til Vandfaldet 
(en Mil fra Byen) i Selskab med en Wiener — som 
jeg ikke fortrød, da det er særdeles smukt. D. 29 
Martz om Formid. kjørte jeg ind ad Roms Porta 
del Popolo meget træt efter at have kjørt 5 Dage 
og 6 Nætter. Hotellerne var propfulde af Frem- 
mede, jeg maatte tage et Privatlogis og lietale det 
temmelig dyrt. Jeg gjorde samme Dag Visit hos 
Landsberg, en Tydsker, og maatte om Aftenen i en 
musikalsk Soirée, hvor jeg traf mange Tydskere og 
endeel Landsmænd, blandt andre Maleren Lehmann. 
Af Malere er her mange danske, Kiichler, Friedlæn- 
der, Raadsig, Lunde og flere. Løverdag hvilede jeg 
ud for at være ret frisk til at deeltage i Høitidelig- 
hederne i den stille Uge og Paasken. Palmesøndag 
var jeg i Peterskirken, hvor Paven, i stor Procession, 
blev baaren paa en Stol omkring i Kirken. Alle 
Cardinaler, Biskopper og Præster med store Palmer 
i Hænderne. Et smukt Optog, der dog mere seer 
ud som en Scene af en Comedie, da man ikke seer 
Spor af Fromhed eller Religiøsitet paa nogen af de 
deeltagende, der mere af Sædvane, Skik og Brug — 
kort sagt, jeg bliver ikke Cat .... — Onsdagv 
Torsdag og Fredag var Messe i det Sixtinske Capeh 



80 



<la det kun er et lille Rum, maa man gaa derhen 
en Time, før der begyndes, dernæst staa 2 Timer, 
før det egentlige Point kommer, nemlig Misereret. 
De to Dage har jeg gjort det med. Henad Mørk- 
ningen slukkes, som bekjendt, alle Lj^sene, paa 4 
store nær, og i dette Halvmørke begynder Sangen, 
der gjør megen Virkning, dog, da mit musikalske 
Øre blev lidt fornærmet af de pavelige Sangeres 
Begreber om Reenhed i Intonationen, gik en Del af 
denne Virkning tabt for mig. Torsdag Formiddag 
var jeg i Peterskirken, for at see Paven vadske 
Fødderne paa 12 Pilgrimme, som dernæst bespises 
og opvartes af Paven og Cardinalerne (N. B. i Vati- 
kanet). 1ste Paaskedag er hele Pladsen foran Kir- 
ken fuld af Mennesker (det halve Rom har Plads 
her), der venter her til Kl. 12 Middag, da Paven 
fra et Vindue eller Balcon paa Kirken velsigner 
hele Verden; alle Cathohker knæler paa Pladsen, 
alle Kanoner fra Fæstningen affyres, alle Klokkerne 
ringe, det er en storartet Scene! Om Aftenen er 
Kirken oplyst med mangfoldige Lamper. Denne 
Ceremonie har gjort mest Indtryk paa mig. Kl. S 
begynder Illuminationen, hele denne uhjre Masse 
er behængt med Lamper, der seer ud som glødende 
Guld mod den mørkeblaa Himmel. En Time efter 
bliver paa een Gang tændt (af flere 100 Mennesker) 
en Mængde store Blus omkring paa Kirken. Dette 
sidste skeer som ved et Trylleslag, med Ledsagelse 
af Kanonskud og Klokkeringning. Kirken glimrer 
fra nederst til det øverste Kors, det er ubeskrivehg 



81 



prægtigt. Hige Maade det 2deii Paaskedag sted- 
findende Fyrværkeri paa Engelsborg. — Hvad jeg 
ellers har seet i Rom? Vaticanet, de gamle Ruiner 
Ira Romernes Tider, det grandiose Colosseum (et 
uammelt Folketheater), Villaer, Kirker, Samlinger — 
(log deraf l)liver 1 lige kloge, det skal jeg fortælle 
i Kbhvn, naar vi sidder i god Ro og Mag. Jeg vil 
hellere fortælle Eder, at jeg lever ret fornøieligt 
her imellem Landsmænd og endeel andre Rekjendt- 
skaber, jeg har gjort, jeg tænker at blive her en 
.Maaned i Rom. derefter en 14 Dage bo i Albano 
og Frascati og derfra gaa nogen Tid til Napoli. T 
kan skrive Rrev til mig med efterfølgende Adresse : 
Monsiem* N. W. Gade, å Roma, Palais Lozano Corso 
Xo. 133. 

Da jeg haaber, at mit Rrev træfter alle ved 
Liudt Helbred, sender jeg Eder en glad Hilsen. Lev- 
vel! kjære Forældre! 

Eders 

Niels W. Gade. 



Kjøbenh. d. 11 Maj 1844. 
Kjære, Søn! 

Din Skrivelse af 9de April have vi bekommet, 
hvoraf vi erfare, at Du har godt overstaaet den 
lange Reise, som er os ret kjært og især en Trøst 



82 



for Moder, at Du var frisk og vel; af samme Skri- 
velse erfarer jeg, at Du ikke har bekommet mit 
Brev, som jeg skrev Dig til i Marts til Rom, efter 
den Adresse, som Du opgav, men som jeg vil haabe 
er arriveret nogle Dage efter, Du havde afsendt 
denne Skrivelse. Hvad os angaar, da er vi Gud 
være lovet alle ved god Helbred og veltilfreds. 
Moder er blevet noget afkræftet efter Sygdommen, 
men hun befinder sig ret vel. 

Angaaende om Tillægget har jeg været hos 
Collin og hilste ham fra Dig, som jeg kunde see 
var ham ret kjærkommen, da han talte med mig 
meget venlig. Saa spurgte jeg ham om, hvormeget 
Du kunde vente Dig i Tillæg, da Du vilde gjøre en 
Kalkule over Din Reise; saa blev Svaret, det vilde 
blive en 200 Rd.; saa gjorde jeg ham opmærksom 
paa, at det var ikke for Dig som de andre, der 
havde deres Gage foruden Stipendiet til Hjelp ; men 
Du maatte reise med det blotte Stipendium, saa 
sagde han, at det i Leipzig ikke havde maattet 
koste Dig saameget, saa svarede jeg ham, at Du 
der, ligesom paa andre Steder maatte betale for 
Kost og Logis. Saa tav han lidt og sagde, at om 
Du ogsaa faar Tillæg, saa kan Du ikke vente det 
i dette første' Aar af Reisen, da Stipendiet er be- 
regnet for 2 Aar, men nu kunde jeg skrive Dig til, 
og saa skulde der gives en Ansøgning derom; saa 
lod jeg mig forstaa med, om Du ikke kunde faa et 
Aars Stipendium til, men saa sagde han, det troede 
han ikke, det var sjælden, de gav et Aars Stipendium 



83 

til. Saa sagde jeg, at det var ogsaa sjælden, at de, 
der endnu til Dato var reist i samme Fag som han, 
som med sit Talent har gjort sig saa berømt og sit 
Fædreneland Ære, og tillige har han ikke kostet det 
offentlige noget paa sin Lærdom, han har derimod 
gjort Tjeneste i Capellet i en halv Snees Aar uden 
Gage, saa at han virkelig fortjente det, hvorpaa 
tænkte han sig lidt om og sagde saaledes: Vil De 
nu skrive Deres Søn til, og hilse ham fra mig, at 
han kan skrive mig til saaledes „nu er jeg der og 
der og har saameget tilbage, og saameget bruger 
jeg til min Reise at komme hjem for". Saaledes 
var hans eget Ord. Jeg tror, at han helst ønsker, 
at Du selv skriver ham til desangaaende, naar Du 
gjør det, saa skriv kun om 400 Rd., jeg tror vist, 
at Du faar dem, af den Aarsag, naar jeg taler med 
ham derom, saa synes jeg, at han taler som paa 
Skrømt, og naar Du skriver ham til desangaaende, 
saa lad mig det vide, at jeg ogsaa kan give ham 
et Ord med, glem ikke at gjøre ham opmærksom 
paa, at Du ikke har nogen Gage til Hjelp uden det 
blotte Stipendium. De tro alle her i Ryen, at Du 

fortjener saameget med Dine Compositioner 

Nu, kjære Niels W. vil vi have en lille Familie 
Samtale i Forening med vor kjære Moder. Du vilde 
glæde os ret inderlig ved at skrive et hlle Rrev for 
os selv om, hvorledes Du har bestemt Din Reise, 
om Du tager fra Paris til Kjøl)enh., eller som Du 
ellers har bestemt den; om det blev til noget Af- 

gjørende med det, Du skrev om fra Leipzig, at være 

c* 



84 



Mendelssohns Medhjælper som Anfører, om der blev 
nogen Accord derom; i Tilfælde heraf om Du kom- 
mer hjem til os, eller Du reiser directe til Leipzig, 
om Du har arbeidet nogle n3'e Compositioner og 
hvad der ellers har mødt Dig. Saadan et Brev 
glæder Moder sig saa inderlig til, det skulde være 
ganske for os selv, at ingen skulde vide noget 
derom — det kan skee ved Leilighed — men nu 
veed jeg ikke mer at skrive om, end at vi ønsker 
Dig at leve ved god Helsen, det ønskes af dine 
kjære Forældre. Lev vel og fornøiet. 

Din Fader 

S. Gade. 



Rom. den 22de Maj 1844. 
Kjære Forældre! 

NB. Dette Brev er blot for Eder selv og 
tør ikke vises nogen. 

Strax efter at jeg havde afsendt mit sidste Brev 
til Eder, modtog jeg Faders Brev af 30te Marts, som 
naturligviis bedrøver mig at læse om vor kjære 
Moders Sygdom, saameget mere, som jeg slet ikke 
havde almet det mindste derom. Et Par Dage var 
jeg i slet Humeur derover, men søgte at trøste mig 
med det Haab, at det igjen er vel overstaaet og 
ingen Fare; hvorfor jeg beder Moder endelig at være 
saa forsigtig som mulig, for at intet Tilbagefald skal 



85 

kunne komme. — Dog, jeg har nogle smaa Læge- 
midler for Moder, som jeg nu vil til at anføre. 
Nemlig den 18de i denne Maaned fik jeg fra Posten 
sendt en Billet, hvori jeg anmodedes om at møde 
selv paa Posthuset for at modtage et Brev, som var 
ankommet; jeg gik den næste Dag derhen og hentede 

— meget nysgjerrig — mit Brev, som var fra 

Leipzig. Jeg aabnede det, og hvad indeholdt det? 
Fra Directionen for „Gewandhaus-Concerterne" en 
Anmodning om at overtage Musikdireeteurens 
Post for Concerterne i Leipzig. Gagen er 
700 Daler dansk om Aaret fast, foruden Timer i 
Musikconservatoriet, som bliver aparte betalt. At 
jeg strax skrev tilbage, at det vilde være mig en 
stor Fornøielse at modtage denne Post, kan I vel 
begribe, da det tilbge er en meget ærefuld Post, 
som Mendelssohn har havt i 6 eller 7 Aar. Jeg 
indseer nu meget vel, at Moder — omendskjønt jeg 
veed, at hun af ganske Hjerte glæder sig over min 
Lykke — dog ikke er saa ganske vel tilfreds og 
frygter, at det vil vare meget længe, inden jeg kom- 
mer til Kjøbenhavn. Dog kan det være, at hun 
tager feil i dette sidste; jeg spekulerer nemlig saa 
smaat paa at gjøre Jer en 8 å 14 Dages Visit i 
Efteraaret, førend jeg tager til Leipzig. Først naar 
jeg faar at vide, naar jeg maa være i Leipzig, 
kan jeg bestemme mig angaaende dette Punkt. 
Concerterne pleier dog sædvanlig først at be- 
gynde den 1ste October, saa at jeg temmelig kan 
indrette mig saaledes, at jeg kan gjøre Visitten i 



86 



Slutningen af August. I alle Tilfælde vil jeg til- 
bringe næste Sommer (1845) i Kjøl)enhavn. An- 
gaaende Tillæget, som Fader vel har spurgt Collin 
om, haaber jeg, Fader har skrevet. Hvis Fader 
ikke endnu har skrevet, da skal Adressen for- 
andres, som den staar i Slutningen af dette Brev: 
saaledes skal ogsaa Breve adresseres herefter, indtil 
jeg opgiver en ny Adresse, da jeg i Slutningen af 
denne Maaned eller den 1ste eller 2den Juni reiser 
til Neapel. Naar jeg har faaet dette Brev og faaet 
Underretning, om jeg faar Tillæg eller el, skriver 
jeg strax til Colhn og fortæller ham, at jeg har 
modtaget Engagement i Tydskland, hvilket jeg haaber 
ikke kan tages fortrydeligt op, da jeg i Kjobenhavn 
ikke seer Mulighed for nogen som helst Ansættelse i 
de første 5 — 6 Aar. 

Thorvaldsens Død har jeg hørt og læst meget 
om, og der or talt meget derom i denne Tid af alle 
os danske her. Vi er nemlig hver Dag sannnen til 
Middag og Aften 16—20 danske, deels Malere, deels 
Studenter og andre Personer. Gamle Wexschalls*) 
Død har ikke frapperet mig saameget, da han jo 

var en gammel,, svag Mand. — Hils Frederik 

Høedt, som I jo gjerne kan fortælle hdt om dette 
Brevs Indhold, da jeg veed, at det vil glæde ham at 
høre, dog maa han ikke fortælle igjen; højst paa 
Frederiksberg kan han hviske lidt derom. Andre 
maa ikke endnu vide det. Mit Portrait skal jeg, 
hvis I ikke allerede har faaet det, saa snart som 

*) Violinistens Fader. 



87 



mulig sende. — — — Som meget vigtigt paa- 
lægger jeg Fader: at lade Frederik Høedt faa 
denne Adresse og lade ham skrive den. Sliitte- 
ligen vil jeg blot tilføie, hvad mig selv angaar, at 
jeg befinder mig særdeles vel, og morer mig sær- 
deles fortræffelig; det eneste, der gjør mig lidt urolig, 
er stakkels Moders Sundhed, dog ville vi haabe, at 
hun (næst højere Bistand og egen Omsorg) vil kunne, 
sund og frisk, aabne sine Arme, for at trykke til 
sit Hjerte sin 

hende stedse 



højtelskende Søn 



N. W. Gade. 



Dette Brev er maaske lidt usammenhængende, 
men jeg har været temmelig beskjæftiget med Breve 
i denne Tid, saa at jeg maatte farte det af i Hast. 



Neapel, den 28de Juni 1844. 
Kjære Forældre ! 

Den 4de i denne Maaned ankom jeg hertil efter 
en højst behagelig Reise i Følge med 1 dansk og 
o svenske Mænd. -Jeg kan ikke beskrive Jer, hvor 
Naturen her er guddommehg; fra mine Yinduer 
(jeg boer i Santa Lucia) seer jeg lige overfor mig 



88 



Vesuv, under mig Moloen eller Strandbredden, (hvor 
der til langt ud paa Natten er Støj og Spektakel 
med Fiskere, Østershandlere, Lazzaroner o. s. v.), 
lige for mig er Havet udbredt, hvorpaa der vrimler 
af Fartøjer og Fiskerbaade. En overordentlig Nydelse 
har jeg ogsaa havt af nogle Udflugter i Omegnen, 
i Forening med mine Reisefæller. Saaledes besøgte 
vi den 9de tvende af Lava begravne Stæder, Pom- 
peji og Herculanum, hvoraf den første nu tildeels er 
udgravet. Disse Stæder blev ødelagte 79 Aar efter 
Christi Fødsel: man seer endnu i Husene Malerier 
paa Murene, Brolægningen paa Gaderne, desuden 
har man fundet meget Guld og Sølv, samt Redskaber, 
Pander og Potter, ja endogsaa Brød, Æg, Kager etc. 
Den 12te Juni var jeg i Bajæ (omtrent 2 å 3 
Miil fra Neapel), hvor man saavelsom paa Veien 
derhen hvert Øieblik træffer paa gamle Ruiner, enten 
Templer, Bade eller andre Bygninger; i en under- 
jordisk Hvælving (Sybille Grotten) maatte vi hver 
hænge os paa Ryggen af en Karl, der vadede om- 
kring i Vand til Knæerne: et Par Fakler tjente til 
Belysning. Et andet Sted ved „Neros Bade" maatte 
vi klæde os ganske af, for igjennem en i Klippen 
indhuggen, smal Gang at promenere i en frygtehg 
Hede ned til én varm Kilde, hvori Vandet er saa 
varmt, at man kan koge Æg deri. Den 13de Juni 
^livilede vi os ud i Neapel og saae om Eftermiddagen 
en stor Kirkefest og Procession igjennem Gaderne; 
den Ude begav vi os igjen paa Reise til Salerno, 
Pæstum (den ir)de|. Amalfi (den I6de og 17de), 



89 



herfra deels til Æsels, deels til Fods over Bjergene 
til Castellamare (den 18de), Sorrento (den i9de 
og 20de), herfra i en Baad til Capri (den 21de, 22de 
og 23de), hvor vi blandt andre Mærkværdigheder 
saae den blaa Grotte, som er høist interessant. 
Den 24de gik vi tilbage over Sorrent og Castella- 
mare til Neapel. Denne Tonr var ganske over- 
ordenthg deilig; man kommer i Dalene igjennem 
lutter Viinhaver eller Orangeskove (Appelsinerne staar 
netop i denne Tid i fuld Flor; den guldrøde Frugt 
imellem de mørke Blade seer fortræffehg ud.) Naar 
man gaar over Højderne og Bjergene, seer man de 
yndigste Landskaber under sig og i Baggrunden det 
himmelblaa Middelhav. 

Igaar (den 27de) var jeg paa Vesuv. Vi gik 
derop om Eftermiddagen og ventede et Par Timer, 
til Solen gik ned for at see Bjerget ved Maaneskin. 
Da det blev mørkt, saae man først ret, hvor han 
spruttede ligesom Raketter i Luften med mægtige 
Knald og Røgskyer ganske ildrøde. Opgangen fandt 
jeg ikke saa besværlig, som man i Almindelighed 
fortæller om; jeg har været meget mere fatigeret 
ved at bestige andre Steder. — — Den 3die Juli 
agter jeg, i Forening med to svenske Herrer, som 
jeg bor sammen med, at reise herfra til Livorno 
og Florents. Paa sidste Sted bhver jeg rimeligviis 
8 Dage eller mere. Derfra gaar jeg til Majland og 
igjennem Schv^eiz. Da jeg ikke veed, hvorlænge jeg 
bliver paa noget Sted, saa beder jeg Jer ikke at 
.skrive, før jeg siger til. Jeg skal nok lade høre 



90 

fra mig som sædvanlig. Angaaende hvad jeg i mit 
sidste Brev ytrede, kan I forlade Jer paa. Fader 
skal ikke oftere tale med Collin om det tidt omtalte 
Tillæg til Stipendiet. 

Jeg befinder mig saa skrækkelig godt og haaber 
endnu at nyde endeel af Italiens Herligheder i den 
korte Tid, jeg har tilbage at være her. Dog maa 
I ikke tro, at jeg for Italien har glemt Danmark 
eller Vennerne der. Nei, tvertimod, jeg glæder mig 
tidt ved Tanken om snart at gjensee Eder, kjære 
Forældre, mit kjære Land, mine Venner, Bøge- 
skovene og Sundet. Nei, alt dette har de dog ikke 
i Italien. Lev indtil den Tid vel! Ret vel! 

Eders stedse hengivne Søn 

Niels W. Gade. 



Kjære Forældre! 

'i eg kan tænke mig, at I ret har længtes efter 
at vide, hvor i Evropa jeg egentlig for Øieblikket 
er. Ikke mindre har jeg Længsel efter at høre fra 
Eder, da jeg nu saalænge — paa Grund af den 
hurtige Tilbagereise kunde jeg jo ikke opgive noget 
Sted, hvortil der kunde sendes mig Brev — ikke 
har faaet Efterretning fra Eder. Jeg befinder mig, 
Gudskelov, meget vel efter mine mange og lange 
Land- og — Søreiser over høje Bjerge og dybe 
Dale. Nu skal hele Reisebeskrivelsen følge. Den 



91 



8de Juli reiste jeg med Dampskib fra Neapel — i 
Selskab med mine to Svenskere — til Livorno, 
hvor vi ankom den ilte Juli, og kjørte strax med 
Dampvogn til Pisa, som vi om Eftermiddagen og 
den følgende Formiddag besaae. En herlig Kirke, 
det bekjendte skjæve Taarn og Kirkegaarden (Campo 
santo) er højst mærkelige og interessante Ting. Om 
Eftermiddagen (den Ilte Juli) kjørte vi til Florentz. 
Denne Stad er i Besiddelse af Kunstsager, især 
Malerier af de største Mestre, og det ikke faa. Jeg 
forblev derfor her til den 19de Juli, for at gjøre mig 
fortrohg med alle disse Skatte, og reiste derpaa til 
Majland med Vetturin — her faldt Svenskerne fra — 
over Bologna (den 20de Juli), Modena — hvor 
jeg overnattede — Parma (den 21de) 2det Natte- 
quarter — og kom til Majland den 22de Juli. Jeg 
bestemte mig at blive her et Par Dage, deels for at 
udhvile, deels for at see mig om i Staden. Domkirken 
er et Mesterværk af Architectur ; naar man kommer 
op paa Kirkens Tag, er man som i en Skov af Taarne, 
Statuer, Ornamenter, Buer o. s. v., og mærk vel, 
hele Kirken indvendig og udvendig er af fuldt hvidt 
Marmor. Reisen videre frem gik for sig den 24de 
Juh, igjennem Lombardiet, langs med den yndige 
Comosø til Schweiz, over Gothardsbjerget, hvor der 
endnu hist og her laa Snee og var temmelig koldt. 
Landeveien, som bestandig gaar op og ned af de 
højeste Bjerge, er overordentlig kunstig anlagt, og 
man har hvert Øieblik en ny Udsigt imellem Bjer- 
gene og til de utallige Vandfald, som her findes. 



92 



Efter at have passeret ^Teiifelsbriicke" og nogle 
Søer, kom jeg til Alttorf og gik strax med Damp- 
skib over „Vierwaldstatter-Søen" — en stor prægtig 
Sø, mærkelig ved „Wilhelm Tells Capel", som findes 
ved en af Bredderne — til Lnzern, hvor jeg over- 
nattede (den 25de Jnli). 1 Lnzern er et herligt Monu- 
ment over de faldne Schweizere af Thorvaldsen. 
Den følgende Dag kjørte jeg til Basel med Dili- 
gencen (den 26de Juli). Her blev jeg en Dag længer, 
end jeg ønskede, paa Grund af min Fod, som jeg 
ved Udstigningen havde stødt lidt paa Vogntrinet. 
Jeg blev heele Dagen paa mit Værelse, badede Foden 
med Spiritus og componerede for Tidsfordriv en heel 
Hoben. Den 28de Juli kom jeg med Dampvognen 
til Strasburg, saae den gamle Domkirke, steg op 
paa dens Tag, gik paa Theatret for at hore en fransk 
Opera, som var særdeles slet. Om Aftenen var 
Miinstertaarnet i Anledning af Julidagene illumineret 
med bengalsk Ild. Saamænd! Aaja! — Den 29de 
•luli rullede jeg paa Dampskibets Hjul fra Stras- 
burg til Tydskland efter at have kastet et forelsket 
Blik tilbage paa Schweitzes Skjønheder, hvoraf jeg 
dog kun har seet den mindste Deel, da den taagede 
Luft forhindrede mig i at bestige Rigibjerget — 
hvorfra man har en fortryllende Udsigt over Bjer- 
gene. Rhinen ud])redte nu sit vaade Silkeflors- 
tæppe under mig, og Dampskibet svævede let og i 
brusende Fart derhenover til Staden Mainz, — 
iivor jeg overgav mig i Søvnens Arme til næste Dag. 



I 



93 



Her har vor Landsmand Thorvaldsen sat Gutten- 
berg og sig selv et herligt Minde, Fra Mainz (den 
30te Jnh) næste Dag til Coln. Dette Stykke af Rhinen 
er over al Beskrivelse romantisk. Floden er temme- 
lig smal, til begge Sider høje Viinbjerge og paa 
Toppene af disse ligger Ruiner af gamle Ridder- 
borge henstrøede. Jeg glædede mig af ganske Hjerte 
paa denne Tour, da Rhinen altid har været mig et 
Længsels Maal, som jeg nu seer opfyldt og har fundet 
over min Forventning, Coln er ret en hyggelig Stad, 
hvor jeg gjerne var bleven længere. Den 3ite Juli 
kom jeg med Dampskib til Dlisseldorf — og her 
sidder jeg nu (Kl. 10 Aften) og lader Pennen gjøre 
Krumspring paa Papiret, og tænker i det samme 
tilbage paa alle de Nydelser, jeg i dette sidste Aar 
har havt. At reise I I kan tro, det er en stor Lykke, 
naturligviis kun under heldige Omstændigheder, og 
hvad dette angaar. da kan jeg kun ønske enhver 
dem, som jeg har havt, — — — — — Dette Brev 
maa ellers være meget interessant at læse for Eder, 
derfor skal I ogsaa til Gjengjæld skrive mig et igjen, 
og det lige saa snart, som 1 har faaet dette tillivs, 
og det maa være vist. Blot et Par Ord, jeg beder 
ret meget derom, blot hvordan Fader og Moder har 
det, ikke sandt? Men skriv strax! — Jeg veed 
ikke, hvor mange Dage jeg bliver i Diisseldorf. da 
jeg har en god Ven her, Musikdirectør J. Rietz, 
som jeg gjerne vilde være sammen med nogle Dage, 
derpaa gaar jeg til Hamburg, hvor jeg ogsaa bliver 



94 



kort Tid, derpaa gaar jeg til — ja gjæt nu eengang 
— hvor jeg ogsaa vil træfie gode og kjære Venner. 
Lev vel! Leb wohl! a revedirla! å revoir! 

Niels W. Gade. 



Leipzig, den 13de September 1844. 
Kjære Forældre! 

Efter en meget heldig Overfart (i det smukkeste 
Veir) ankom jeg hertil igaaraftes (Torsdag den 12te). 
Jeg har allerede idag gjort flere Visitter hos gamle 
Bekjendte og fundet det gamle Sindelag og den 
samme venlige Modtagelse, som sidste Gang, jeg var 
her. — Logis har jeg endnu ikke ftmdet, men haaber 
i de første Dage at faa et opspurgt. Værelser er i 
denne Tid meget søgte paa Grund af den fore- 
staaende Messetid, og derfor enten optagne eller 
temmelig dyre ; dog det gi'er sig nok. — Concerterne 
antages at begynde den 6te October; jeg har altsaa 
endnu Tid nok, til at indrette mig og komme i 
Rolighed. Paa selve Reisen er ellers intet betydc- 
hg modt, med Undtagelse af en giiicksburgsk 
Prinds, som jeg havde den Ære at reise samuK n 
med til Berlin, — hvor der i denne Tid forberedes 
en stor Maneuvre, — tillige bemærkede jeg, at jtu 



95 

havde gaaet mine Støvlehæle skjæve. — — — -- 
Nu vil jeg blot sige Eder Lev vel! 

fra Eders stedse 

hengivne og trofaste Søn 

Niels W. Gade. 



Leipzig, den 7de October 1844. 
Kjcereste Forældre! 

Jeg sidder i Forretninger af alle Slags til op 
over Ørene, Concertrepertoirer, Conservatoriums- 
conferencer etc. og dertil componerer jeg af alle 
Kræfter. Jeg har allerede componeret en ny Ouver- 
ture*), som jeg just nu har færdig. Men det gaar 
ypperligt, jeg befinder mig særdeles vel ved disse 
mange Forretninger, nu kommer til : Timer i Conser- 
vatoriet og Prøverne. 

Igaar gik den første Concert af Stabelen for 
fulde Seil — og Gud ske Lov særdeles heldig og 
til alles Tilfredshed — jeg kan ikke nægte, at jeg 
var hdt ængstelig, da det skulde gaa an; omend- 
skjønt ingen andre har mærket det. Vi spillede den 
store A-Dur Sinfonie af Beethoven, som gik med 
Præcision og Liv, og Ouverturen til Oberon, som 

*) ,.Im Hochland". 



96 



l)egge b\e\e niodtagiie af Publiciim med de bekjendte 
varme*) — og Bravoraab (i Sinfonien hver Sats). 

Næste Søndag gaar den anden Concert løs, jeg 
arbeider allerede til den. 

Forresten lever jeg som sidst her (mine gamle 
Bekjendtskaber fornyede o, s. v.), dog er den Foi- 
skjel, at jeg forrige Vinter dovnede, men denne 
Vinter er flittig. Jeg er i disse Dage sammen med 
et Par danske. Hr. Prof. Dabl fra Dresden og Por- 
traitmaler Gertner fra Kjol)enhavn (som ikke taler 
et tydsk Ord). Vi kommer hos en Familie her, 
hvor vi alle ere som hjenmie, skjøndt — det er en 
Hr. Preusser, 

Brev fra Fader har jeg rigtignok ventet, men 
endnu ikke faaet, men faar vel med det første. 
Lev vel! kjære Forældre. 



Eders hengivne 



Niels W. Gade. 



Moder er dog vel'? 



Leipzig, den 14de October 1844. 
Kjære Forældre! 

I al Hast skriver jeg Jer dette Brev, for at 
melde Eder, at igaar den anden Concert gik af, 

*) Her har Gade tegnet et Par Hænder, der skulle fore- 
give at klappe. 



97 

endnu bedre end den første. Strax efter Ouver- 
turen, endnu i de sidste Tacter, brusede Publicum 
ud i et vældigt Raab og Dasken i Hænderne. Jeg 
selv var ogsaa særdeles vel disponeret og uden 
mindste Spor af Urolighed. Alle Numrene gik ogsaa 
paa et Haar. Hartmann er i disse Dage ankommen 
og var i Concerten tilligemed sin Svoger Zinn. 
Torsdag den 24de bliver en Ouverture af Hartmann 
opført, under hans egen Direction. Forresten alt 
vel. Mit sidste Brev er vel rigtigt arriveret? Dette 
Brev ønsker jeg ikke læst af andre, end de nærme- 
ste, Høedt o. s. V. Hilsen til Alle fra 

Niels W. Gade. 
Lev vel! 



Leipzig, den 21de December 1844. 
Kjære Forældre! 

Iforgaars modtog jeg Eders Brev og forbavsedes 
over, at der allerede var gaaet saa lang Tid, siden 
jeg skrev Eder sidst. Men Tiden løber saa hurtig 
for mig, at jeg næppe mærker det: naar den ene 
Concert er forbi, begyndes der strax paa den næste, 
saa at jeg har fuldt op at bestille. Dertil kommer 
endnu en Composition, som for Øiebhkket beskjæf- 
tiger mig (den skal være færdig til Midten af Januar). 
Sidste Torsdag var den 10de Gewandhaus-Concert 
(altsaa Halvdeelen), hvor min 1ste Sinfonie ])lev 



98 



opført (etter længe at være ønsket), sum gjorde lige- 
saa stort Spektakel som første Gang, for et Aar 
siden, desuden er af mig spillet en ny Ouverture, 
først i en Concert til Fordeel for Orchestrets Pen- 
sionskasse og dernæst i en anden Concert, og har 
især ved den anden Opførelse vundet Publieums al- 
mindelige og ud eelte Bifald. Jeg selv betinder mig 
ypperligt og trives ganske herligt imellem mine 
tydske Venner, som har mig (og jeg dem igjen) 
overordentlig kjær. At nogle enkelte føler sig for- 
urettede og betragter mig med skjæve Øine, be- 
skyldende mig for at være utyd sk sindet — af 
hvilken Grund jeg omgaaes saa hdt som mulig med 
danske, — følger af sig selv, men kan dog ikke i 
ringeste Maade skade mig, eller nedsætte mig i alle 
andres Mening. 

Mendelssohn har paa Gjennemreise overværet 
en Concert, og til Alle og til mig selv yttret sin 
Glæde og Tilfredshed derover, (der blev ogsaa spillet 
en ny Composition af ham selv). Jeg føler mig nu 
ret saa hjemlig her, dog tro derfor ikke, at jeg ei 
glæder mig ret hjertelig til Foraaret, i det mindste 
en Svip, at gjensee mine kjære, gode Forældre og 
kjære, danske Venner. Hils dem alle tusinde Gange. 
Ja, jeg burde' egentlig skrive dem til, men — naa 
maaske dog. 

Nu en glædelig Juul til Eder alle! Først og 
fremmest Geburtsdagsbarnet, vor kjære Mama. Gid 
hun maa have en saa glædelig Juul som den, der 
forestnar mig. Fader, lille Marie, alle Bekjendte og 



99 

Venner, Nielsens, Høedts — Emilie*) og hendes 
Forlovede iberegnet — , Helsteds, Wiehes o. s. v., 
ja, kort sagt, dem alle ønskej- jeg et ret hjærteligt 
og glædeligt Jnul og Nytaar. 

Følgende Commissioner beder jeg Fader være 
saa god at besørge til: 

1. Assessor Weiss. Takke ham for hans Brev. 
Angå aende min n\e Ouverture ønskede jeg 
at vente med Opførelsen, til jeg selv kommer 
til Kjøbenhavn. De andre Sager, hvorom han 
skrev, vil jeg selv meddele ham skriftligt. 

2. Wex Schall skriver jeg til med det første. An- 
gaaende G-Strængene har jeg dem, men venter 
blot paa en passende Leilighed til at sende 
dem med. 

3. Hartmann beder jeg hilset. 

4. Gøtzes Sager har jeg hos Vedkommende an- 
draget paa, men samme har ikke villet indgaa 
derpaa. Idetmindste for det første ikke. 

5. V. Løwenskjold. Ved Leilighed sige ham, at 
jeg endnu ikke har fundet en passende Leilig- 
hed til at faa hans Ønske opfjddt. 

Idag erfarer jeg til stor Forbauselse, at Musik- 
handler Kistner i Morges Kl. 5 er død af et Slag- 
tilfælde. Jeg talte igaaraftes med ham Kl. 7, til 
hvilken Tid han var aldeles vel og munter; dette 

*) Høedts Søster. 



100 

er en Nyhed for Lose og Olsen. H\ilke sidste jeg 
beder hilset og takke for de tilsendte Musikalier. 
Glædelig Juul!!! Lev vel! 

Eders 

Niels W. Gade. 



Her meddeles et Brev fra Schumann. 

Lieber Gade! 

Erst heute, wie ich meine Musikalien ordne, 
finde ich Ihr Andenken und die freundUchen Worte 
darin. In der Unruhe des Umzuges hatte unsere 
Wirthschafterin von Ihr em Besucli uns zu sagen 
vergessen. Haben Sie vielen Dank fiir die Sym- 
phonie; ich hab' sie mit erneuter Freude wieder 
gelesen, mich herzlich daran gelabt, Sie Drachen- 
todter! Auch von David hal)en Sie etwas. d. h. 
dem in der Bibel. Wissen Sie, wie Goethe die 
Phihster defmiert: 

Was ist ein Philister? 
Ein hohler Darni 
Von Fui-cht und Hoffnung- angefiillt. 
Das Gott erbann! 

Das ist auch eine ausgesuchte Definition: Hier 
hat man iibrigens die besten Exemplare davon unter 
den Musikern, glaul)' ich. Die fiirchten sich alle 
schrecklich vor einander: Sie sagen sich kein wahres 
Wort, weil sie keines zu sagen wissen. Gott sei 
Dank giebt es noch einige gute Ausnahmen! So 



101 



leben wir denn hier ziemlich still, und die Ruhe 
thot mir gut. Doch liab" icli in der letzten Zeit 
wieder Einiges zu arbeiten angefangen; auch Opern- 
pliine beschaftigen micli noch immer. Geht es Ihnen 
wohl? Denken Sie manchmal an uns? Sie sprachen, 
dasz Sie Einiges vielleicht aus der Peri geben wollten 
— dasz wtirde mich freuen; ich kame dann um zu- 
zuhuren. Doch giaub' ich ginge ein Theil, sei es 
mm des 1 oder 2; zu schnell vorliber, da jeder kaum 
mehr als 20 Minuten dauert. Ich wtirde fiir die 
beiden ersten Theile slimmen: sie flillen geråde die 
Hålfte eines Concertes. Wollen Sie iibrigens meine 
Orchesterstimmen, so sende ich sie Ihnen. 

Auf Ihre Ouverture freue ich mich sehr, dasz 
ware wieder ein Labsaal nach so vielem Matten und 
schiilerhaften Neuen, was man zu horen bekammt. 
Lieber Gade. Sie sind ein ganz trefflicher Poet 
(ausser dem Drachentodter) — in den Buchenwaldern 
sind Sie nicht umsonst promeniert, und am Strand 
des Meeres! 

Nun genug. Gedenken Sie in Freundschaft 



Ihre s 



R. Schumann. 



Dresden, den 28de December 1844. 



102 



Leipzig, den 4de Februar 1845. 

Kjære Forældre! 

Det nye Aar har jeg begyndt ligesaa vel til- 
freds og frisk, som jeg sluttede det gamle. Jeg har 
været endnu mere beskjæfliget i Januar Maaned end 
forhen, deels har vor Concertmester David været 
bortreist 14 Dage — i hvilken Tid jeg besørgede 
hans Violintimer i Conservatoriet — og deels med 
en stor Fest, som fandt Sted den 29de Januar i 
Gewandhaussalen, og hvortil jeg har componeret en 
Festkantate. Jeg har havt megen Glæde af denne 
Fest, da alt gik ganske fortræffeligt saavel fra Or- 
cliestrets som fra Chorets Side, med Liv og 'Be- 
geistring. Nu lakker det snart ad Enden med Con- 
certerne, næste Torsdag den 6te Februar er den 
16de Concert, altsaa kun 5 tilbage. Den sidste Con- 
cert bhver omtrent nogle Dage før Paaske; jeg til- 
bringer altsaa min Paaske her i Leipzig og gaar 
da strax derefter paa Besøg i Kjøbenhavn. Jeg 
befinder mig, Gud ske Lov, vel ~ en hlle For- 
kjølelse fraregnet — og særdeles munter og godt- 
humørig. Skriv mig ret snart og lev vel til vi sees! 
Lev vel! 

Eders hengivne Søn 

Niels W. Gade. 



103 

Dresden. Ilte April 1845. 
Kjære Forældre! 

Jeg opholder mig et Par Dage her i Dresden, 
for min Fornøielse, gaar derpaa tilbage til Leipzig, 
hvor mine Forretninger er endte — blot en Examen 
i Musikconservatoriet maa jeg endnu overvære — 
og dernæst direete til Kjøbenhavn. hvor jeg haaber 
at kunne være i Slutningen af April. Over mit 
Sommerophold har jeg udkastet adskillige løse 
Planer, men jeg tænker dog, at det omtrent vil 
blive som saa : Maj og Juni bliver jeg formodentlig 
i Kjøbenhavn, i Juli og August gjør jeg en lille 
Reise — rimeligviis i Tydskland — og vender da i 
September her tilbage til Leipzig, hvor jeg bliver 
næste Vinter og overtager atter Concerterne. Jeg be- 
finder mig i alle Maader overmaade vel og munter og 
glæder mig uendelig til at gjensee Eder, mine kjære 
Forældre. Af Nyheder vil jeg ikke kunne fortælle 
Eder stort andet, end I sandsynligviis selv veed af 
Aviserne, om Oversvømmelsen, om Sværmeriet for 
Ronge og Tihængere og andet mere, som jeg mundt- 
hgen skal foredrage for Eder. Jeg har componeret 
et Par nye Stykker, som med det første vil ud- 
komme hos Hartel, nemlig: 9 Sange for 2 Stemmer 
og en Quintet, Nu. til vi sees, ønsker jeg Jer leve 
ret vel, om 2 å 3 Uger har I mig i Kjøbenhavn. 

Eders hengivne Søn 

Niels W. Gade. 



104 

Lille Marie gjør ganske gode Fremskridt med 
Udskriften paa Brevene. 

N. W. G. 



Leipzig, 19de December 1845. 
Kjcereste Forældre! 

En glædelig Juul, en ret glædelig Juul, ønsker 
jeg af ganske Hjerte, for min kjære Moder har jeg 
endnu aparte Ønsker og Hilsener: Gratulerer Mama 
til Fødselsdagen, gid den maa oprinde for Eder 
med al den Fryd og Glæde, som denne søde Juulefest 
bringer med sig. 

Jeg haaber, at alt er vel hos Eder, da jeg ikke 
længe har hørt fra Eder; sandt nok, jeg har heller 
ikke været flittig med at skrive, men tilgiver mig, 
Tiden løber mig — jeg veed selv ikke, hvorledes 
det gaar til — saa hurtig hen, at en Maaned, vips 
— væk er den. — uden at jeg tænker derpaa, er 
den forbi. 

Jeg hai- i længere Tid dirigeret Concerterne 
alene, Mendelssohn har været næsten 2 Maaneder i 
Berlin, nu er han atter tilbage ; desuden har jeg 
været meget flittig og er det da endnu. Arbeidet 
gaar mig forskrækkelig fix fra Haanden, jeg er 
rigtig kommet godt paa Gled og er nu næsten 
færdig med et større Arbeide*), som endnu vil blive 
opført i Slutningen af denne Vinter. 

*) „Comala". 



105 

.Wexsehalls Død overraskede mig — endskjønt 
jeg var forberedt derpaa — meget betydeligt. Det 
gjor mig meget ondt, ikke at have opfyldt mit 
Løvte; da jeg sidste Gang talte med ham, lovede 
jeg ham mit Portrait, og jeg har ogsaa spurgt der- 
efter hos Lose, men der var ikke flere Exemplarer 
at faa. Angaaende Concertmesterposten i Kjøbenhavn 
skrev Erslev mig et meget venligt Brev; tak ham 
meget derfor og bed ham tilgive min Uartighed 
ikke endnu at have svaret ham. Af flere Grunde 
agter jeg ikke at søge den. Først: fordi mit Violin- 
spil er gaaet noget bag af Dandsen, da der dog ud- 
fordres en d3'gtig Solospiller til denne Post, altsaa 
vilde det være mig ubehageligt, at vide mig denne 
Post ikke fuldkommen voxen. For det 2det stiller 
jeg mig ogsaa i musikalsk Henseende i et, for mig, 
ikke ønskeligt Forhold, da min Hensigt er, i Tiden 
at gavne hjemme i Kjøbenhavn, som Musiker, og 
vil jeg da kunne dette bedre paa anden Maade, 
end ved at spille 1ste Violin i Orchestret. Min 
Plan for Fremtiden har jeg saa temmelig lagt — 
for saavidt som Mennesket kan det — og nemlig 
saaledes. Endnu nogle Aar bliver jeg her i Leipzig 
og vender saa tilbage til Kjøbenhavn, hvor jeg da 
paa en eller anden Maade vil søge mig en uaf- 
hængig Stilling — saa flytter vi tre gamle sammen 
Fader, Moder og jeg selv, og vi skal nok komme 
godt ud af det, haaber jeg. 

Nu, saa maa I ogsaa see at konservere Eder 
godt, gode, kjære Forældre til den Tid, dog I maa 



lOG 

ikke tro, at jeg svigter saalænge, nei, Sommeren 
bringer Sommerfugle og andre — Sangfugle, jeg er 
jo ogsaa en Sangfugl. Det er sandt, „Sangfugl" 
Jenny Lind har været hos os her og sunget i 2 
Concerter. Leipzigernes Hjerner er næsten bragt 
ud af Ligevægten ved denne Piges Sang. 

Om Høedt har skrevet Lind -Viser gad jeg nok 
vidst. Bed ham forresten om at sende mig det 
Prospect af Nielsens*) Hus som Maleren**) tegnede 
til mig i Sommer. 

Delbanco har skrevet mig [til] og spurgt om 
en 4stemmig Sang, som vist maa findes hjemme, 
blandt de Sager jeg Dagen for min Reise havde 
indpakket og lagt paa Claveret. Vil Fader være 
saa god at see efter. Titlen er „de vilde Jægere" 
skrevne Noder, og dersom Fader finder det, da 
send det til Lose & Delbancos Musikhandel, samt i 
næste Brev lade mig vide, om det er fundet eller ei. 

Jeg har indrettet mig ret huuslig, har kjøbt mit 
Vinterbrænde ind og sidder ret luunt; det sjntes 
ellers slet ikke at ville blive A^inter, først i de 
sidste Dage har det begyndt at fiyse lidt, hidtil 
har vi bestandig havt det milde Efteraarsveir. Til 
Nj'taar skal jeg sende Eder et nyt Portrait af mig, 
som er meget bedre end det forrige, det udkommer 
hos Breitkopf og Hiirlel og skal følge med den 
musikalske Avis. Skriv mig ret snart, beder jeg. 

Eders altid hengivne og kjærlige Søn 

*) Skuespilleren. NlELS W. Gade. 

**) Vermehren. 



107 



NB. Carl Melsteds Sinf. vil vistnok komme til 
Opførelse i det nye Aar, jeg arbeider i det mindste 
stærkt derpaa og har i en Extraprøve ladet spille 
et Par Stykker deraf, for et Par Maaneder siden. 
Vil Fader sige ham dette. 

N. W. G. 



(Dette Brev er ene for mine Forældre.) 

Leipzig. 4de Marts 1846. 

Kjære, gode Forældre! 

Hvad tror I om mig, at jeg i saa lang Tid 
ikke har skrevet Jer til. Tilgiv mig. kjære For- 
ældre, jeg har altid opsat det, for at kunne give 
Jer flere Efterretninger paa eengang, og da jeg 
netop sidder i et nyt Arbeide til op over Ørene og 
som om 8 Dage bliver opført, kan I tænke, at jeg 
har travlt og maa ofre hver Time, jeg har tilovers 
fra mine øvrige Forretninger. Tro dog endelig ikke, 
at jeg ikke tænker paa Eder, kjære, gode Forældre, 
ja mer end I maaske tænker og tror, jeg har 
saa i Stilhed mine Planer med mig selv og Eder. 
Min gamle Sinfonie har jeg opført i Concerterne for 
1 Maaned siden og gjorde den sædvanlige Effect, 
jeg blev saagar modtaget med Applaus, førend 
den begyndte, ligesom ved min Concert i Kjøben- 
havn, jeg er nu om muhg endnu mere yndet her i 
Leipzig end tilforn, og staar mig ganske udmærket 



!08 



med alle. Om jeg kommer til Kjobenhavn 1 For- 
aaret eller i Sommer er endnu ikke ganske bestemt; 
dog, i alle Tilfælde ikke senere end i Juni. Jeg 
har tænkt paa, men som en stor Hemmelighed, 
fortæl det altsaa ikke til noget Menneske, 
om jeg næste Vinter kunde indrette det med Musik- 
foreningen, hvad de sidste Sommer talte om, nemhg 
dirigere Concerterne, og naar jeg derfor kunde have 
en 4 å 500 Daler i bestemt Indtægt, saa at mine 
Indtægter omtrent var de samme som her, maaske 
Kongen vilde gjøre mig til Kammermusikus (Nota- 
bene med 300 Daler), da vilde jeg blive i Kjoben- 
havn. — — — — Ogsaa for Eders Skyld, kjære 
Forældre vilde det være mig uendelig kjært, dersom 
det lod sig arrangere at gjøre Kjobenhavn til Op- 
holdssted. Naa, frisk Mod, jeg har jo hidtil altid 
havt Lykken med mig, idet mindste, hvor jeg nu 

er, hvorfor da ikke i mit eget Fædreland. — 

Hermed sender jeg til Maries Confirmation en bile 
Present, kjære Forældre, da I vist har store Ud- 
gifter at gjøre, i den Anledning er det mig en stor 
Glæde at ogsaa bidrage min lille Skjærv dertil. 

Hold nu alle frisk Mod og Courage, at jeg 
kan træffe Eder njuntre, naar jeg kommer hjem. 
Lad Madam Nielsen takke tusinde Gange for hendes 
Brev, som jeg Uværdige ikke endnu har besvaret. 
Hils alle. Iloedt og alle Venner. Marie gratulerer 
jeg til Conlirmationen. Lev vel kjære Forældre. 
Eders altid hengivne Søn 

Niels W. Gade. 



109 

Leipzig. 2den A])ril 1846. 

Kjæreste Forældre! 

Mit sidste Brev fra forrige Maaned har I dog 
forhaabentlig bekommet; i næste Brev beder jeg 
Eder underrette mig derom, samt om Maries Contir- 
mation, livortil jeg endnu engang gratulerer. Jeg 
har imidlertid oplevet en stor Glæde, ja jeg kan 
næsten sige Triumf, med et nj't stort Arbeide, som 
forste Gang opførtes i en Concert for de Fattige, 
Mandag d. 23de Marts og gefalt saa overordentlig, 
at det atter opførtes Torsdagen derpaa, d. 26de i 
den sidste Abonnementsconcert. Alle har fundet 
det godt og erklæret det for det bedste, hvad jeg 
endnu har componeret. Derom mere en anden 
Gang, jeg skriver nu i al Korthed. Concerterne er 
godt endte, jeg har nu blot iovermorgen en offent- 
lig Examen i Conservatoriet tilbage. Denne Maaned 
ud bliver jeg endnu i Leipzig og gjør da sandsynlig 
en lille 14 Dags Reise for at faa Legemet i Be- 
vægelse, efter den meget Stillesidden. Det er 
ogsaa mulig, at jeg reiser directe til Kjøbenhavn, 
derom er jeg endnu ikke ganske enig med mig. 
selv. Naar Fader seer Erslev, da maa Fader hilse 
ham mange Gange, jeg ønsker af ganske Hjerte 
Lj^kke til hans nye Foretagende.*) De Sager, som 
han tilsendte mig, har jeg ogsaa rigtig imodtaget 
og besørget efter hans Ønske til en Musikhandler 

*) Erslev havde nemlig aabnet en Musikhandel i For- 
ening med Horneman. 



110 

„Klemm" her i Leipzig. Vil Fader ikke for- 
glemme at sige ham Navnet. Berggreen beder 
jeg iligemaaade at hilse ret meget, jeg har an- 
bragt hans Sager paa rigtigt Sted, og med det 
allerførste vil jeg skrive ham selv det nærmere. 
Musikhandler Olsen har skrevet mig til, om at 
ndgive et lille Stykke af salig Weyse, for Claver 
og Fløjte, men hvortil jeg meget fraraader ham, da 
han efter min Mening, hverken gjør Weyse eller sig 
selv, nogen Tjeneste dermed, dersom Weyse havde 
villet udgive det, da var det nok skeet, medens han 
levede. Olsen kommer rimeligviis til Leipzig i Slut- 
ningen af denne Maaned, saa at jeg selv kan tale 
med ham derom, dog var det mig kjært, om Fader 
vilde sige ham min Mening derom. Jeg sender 
Eduard Helsted min hjærteligste Lykønskning til 
hans Bryllup, maaske konnner jeg tidsnok til at 
overvære det. Carl Helsted har jeg mange Ting 
at sige, som vilde være for vidtløftig for dette 
slette Papir at udvikle, indtil da byder jeg ham min 
Hilsen ! 

Tag mig ikke ilde op, kjære Forældre, at jeg 
paabyrder Eders eller rettere mine Breve saamange 
udenoms Sving, men 1 veed nok, jeg ikke er en 
stærk Skriver, og desuden, nu har I jo mig snart 
lyslevende, saa kan vi passiare desto mere om 
vore Sager. Jeg venter et Brev fra Eder om, hvor- 
ledes Confirmationen løb af, samt, hvad I sjntes 
om de Planer, jeg i sidste Brev omtalte. 

Madam Nielsen, den kjære, gode Kone, har 



111 

skrevet mig til, og jeg skammer mig ved at tilstaa, 
at jeg endnu ikke har svaret. Lad hende igjennem 
Høedt hilse mange, mange Gange. 

Eders altid den samme hengivne 

Niels W. Gade. 



Leipzig den 4cle August 1846. 
Kjære Forældre! 

Tak for sidst! jeg sidder nu her i mine gamle 
Folder og er allerede, tænk bare — dybt inde i at 
componere. ~ Jeg har fundet mine Venner — det 
vil da sige dem, som ikke er fraværende paa Bade- 
reiser — meget vel og overrasket dem betydelig 
ved min Ankomst d. 1. August. Advokat Schleinitz 
maa jeg dog undtage, — han er desværre endnu 
syg og har været endnu slettere under mit Ophold 
i Kjøbenhavn. Overreisen hertil var meget behage- 
lig. Jeg traf, paa Dampskibet, tre danske Profes- 
sorer, Madvig, Pedersen og Boysen. Vi gjorde 
sammen Reisen til Berlin, hvor vi skiltes ad, jeg 
reiste til Leipzig, de tre andre forblev i Berlin. 
Det gik de to af disse lærde Herrer ellers meget 
ilde paa Dampskibet, da de ikke kunde taale Sø- 
luften. Nogle Timer efter vor Afreise fra Toldboden 
maatte de allerede — med Respect at sige — vende 
deres latinske Maver og blev først Mennesker igjen, 
da vi kom paa Landjorden. Jeg er taget ind i det 



112 

samme Logis, som jeg havde forrige Vinter, nemlig 
Konigsstrasse Nr. 16, hvor jeg har det ret luunt i 
denne forfærdelige Varme, jeg boer desuden paa 
Solsiden. Her er for Øieblikket bestemt en halv 
Gang til saa varmt som hos Jer i Kjøbenhavn. 
Jeg kiggede næsten Øinene ud, paa Dampskibet, for 
at see Moder paa Langelinie, da jeg seilede afsted, 
men endog ved Hjelp af min Lorgnet var det mig 
ikke muligt at adskille Menneskene og faa Øie paa 
Moder. 

I Conservatoriet har jeg allerede givet Timer 
engang i denne Uge, men mine Elever er ikke 
saa præcise som jeg, endeel af dem er endnu ikke 
komne tilbage fra deres Familier og Lystreiser. 

Med Undtagelse af, at jeg næsten har det for 
varmt, kan jeg kun sige, at jeg har det ellers sær- 
deles godt. Lev nu vel. kjære Forældre! og lille 

Marie ! 

Eders hengivne Søn 

Niels W. G. 



Leipzig den 30te August 1846. 
Kjæreste Forældre! 

Det store Brev fra Hans Majestæt har jeg mod- 
taget, det indeholdt — som 1 vel kan tænke — 
intet af Vigtighed, uden at Hans Majestæt vilde op- 
fylde mit Ønske og have den Naade at modtage 



I 



113 



Tilegnelsen. I modsat Fald (dersom det havde inde-, 
holdt noget sæixleles), havde jeg naturhgviis strax 
underrettet Eder derom, -leg har det ganske brav. 
Arbeidet gaar ret flot fra Haanden. 

Kongen har jo ellers aldeles skiftet Character 
og slaaet Donnerslag for Schleswig-Holsteinerne: 
hele Tvdskland er i Røre i denne Anledning, fra 
alle Stæder afgaar Adresser til Holsteinerne , hvori 
de opmuntres til at forfægte deres Sag til det yderste 
og foreholdes dem, hvor urigtigt og uretfærdigt det 
vilde være, at skilles fra Tvdskland; men det er 
ogsaa alt, ingen gjør Mine til at hjælpe dem, roser 
blot deres Mod; forresten kan de selv see. hvorledes 
de kan slaa sig igjennem: idetmindste hidindtil have 
Adresserne havt dette Indhold. — — — — — — 

— — — — — *) Mendelssohn er for Øiebhkket i 

England, til en Musikfest; vi vente ham i Begyn- 
delsen af September tilbage. Concerterne begynder 
den 4de October. „Comala'' kommer ud paa Tryk 
om en Maanedstid, og jeg sender da Hans Majestæt 
et Exemplar deraf. Skriv mig snart til: de Par 
Linier, Fader sendte med Brevet, har vel givet 
nogen Efterretning, men jeg længes dog efter at 
høre, hvordan 1. især Moder, har det, som jeg 
ha ab er, dog godt. 

Hils Marie! 

Eders stedse hengivne 02- trofaste Søn. 



*) Udeladt en Fortælling om en stor Ildebrand i Leipzig. 

s 



114 

Leipzig den 27de November 1846. 
Kjære Forældre! 

1 maa tilgive, at jeg lader vente noget længe 
med Brev denne Gang: men da jeg i de sidste 14 
Dage og tildeels endnu sidder til over Halsen i 
Concerter, Compositioner, Conservatorietimer o. s. v.. 
har jeg været uskikket i min Fritid til at skrive, 
og da jeg veed, at 1 jo kj ender mit Sindelag, samt 
veed, at jeg er en Nøler med Brevskrivning, har jeg 
altid opsat indtil nu. — Her er intet nyt passeret, 
den Schleswigholsteinske Spektakel har i)etydelig 
sagtnet, man taler næsten ikke mer derom. Mig 
selv betræffende, har jeg det særdeles fortræffeligt 
— med Undtagelse af en lille Forkjølelse i Form 
af Snue, som jeg nu. Gud ske Lov, har jaget paa 
Døren ved Hjelp af Anlæggelse af Galoscher. Moder 
kan, med Hensyn til min Paaklædning — hvad 
Varmheden angaar — være ganske rolig: desuden 
har det i de sidste 14 Dage næsten været varmt i 
Veiret, som i Foraarstiden. 

Hvad Fader sidst skrev om .,Comala". at den 
endnu ikke var ankommen til Kjobenhavn, forhørte 
jeg mig strax hos Hiirtels, som havde besørget mig 
Forsendingen, og de forsikrede, at det var aldeles 
l)ræcist afgaaet med Posten, altsaa haaber jeg, at 
samme nu er i Kjobenhavn, og beder jeg Fader 
være saa god at besørge det overbragt til Leie- 
bibhotheket, som jeg den Gang skrev. Med at 
F;ul('i- skulde overrække Kongen det selv, er jeg 



115 

slet ikke enig, da det vilde faa Udseende af, at jeg- 
ønskede noget, hvilket ikke har været min Mening. 
Det hedste er, at Fader henvender sig til Hr. 
Meidel, en god Ven af mig, som er paa 
Kongens Privatbibliothek og beder ham fra 
mig sørge for, at det bliver Hans Majestæt 
præsenteret, saa at han faar at see Tilegnelsen. 
Er det sandt, at Kronprindsen skal giftes paany 
med Prindsessen af HessenV Det har nylig staaet 
i tydske Aviser! I Eders næste Brev beder jeg at 
skrive mig lidt nyt fra Kjøbenhavn, det vil da sige, 
ifald I selv veed noget, hvorledes det gaar hos 
Nielsens. Fra Eder selv lader mig høre om alt, 
hvorledes det gaar Eder med Handel og Vandel, 
med Sundhed, Humeur o. s. v. Et endnu maa jeg 
ikke glemme at fortælle: Det er nemlig, at min 
gamle Sinfonie for 14 Dage siden, for første Gang, 
blev opført i Berlin og har vundet Alles Bifald ; den 
Gamle slaar sig igjennem overalt. Nu lev vel, 
kjære Forældre og værer ved godt Mod. Kjære 
Moder beder jeg skaane sig saa meget som muligt, 
at jeg, naar jeg kommer til Kjøbenhavn næste 
Sommer, kan træffe hende rask og munter, vi er 
jo nu snart ved Nytaar. altsaa have vi blot et Par 
Maaneder Vinter endnu inden den Tid. 
Hils Marie! 

Eders hengivne og trofaste Søn 

Niels W. Gade. 



8* 



116 

Leipzig (len 20de December 1846. 
Kjæreste Forældre ! 

Af Hjertens Grund ønsker jeg Eder alle: Glæde- 
lig Juul, og isærdeleslied glædelig Anden-Juul. vor 
kjære Moders Fødselsdag, som hun forhaahentlig 
dog feirer ret velfornøiet og vel tilmode, jeg siger 
haaJDer, da jeg ret længe ikke har hørt fra Eder og 
af den Grund altsaa maa haabe, at alt staar vel til. 
og at I alle er ved Helsen og Sundhed. Jeg gra- 
tulerer min kjære Moder! af ganske Hjerte*), til 
hendes Fødselsdag, og ønsker hende alt godt, Sund- 
hed. Tilfredshed, kort. alle hendes Ønskers Opfyldelse. 
Fader og Marie, sender jeg ligerviis et dobbelt: 
Glædelig Juul, glædelig Fest! Hvad mig selv angaar. 
da haaber jeg ogsaa paa en glædelig Juul. og anden 
Juledag, saadan henad Aften, da kan I tro, da skal 
jeg drikke mig et ordentlig Glas Punsch. Først 
Moders Skaal, og saa Faders og Maries og saa skal 
det gaa lystigt med Hurrah! Hurrah! Om Formid- 
dagen drikker jeg naturligviis Chocolade, ligesom 1 
derhjemme, paa Geburtsdagen. Klinke kan vi jo 
rigtignok ikke sannnen. men vi tænker, naar vi 
drikke: Over Land, over Sø og over mange Mile 
flyve nu vore Tanker og møde hinanden, ikke sandt ! 
naar man selv vil, gives der ingen Afstand, intet 
Mellennum her paa Jorden, at man jo kan trænge 
det sammen til intet. — Jeg har i den senere Tid 

*) Denne Sætning er skreven med Frakturbogstaver. 



117 



været ret meget beskjæftiget med forskjellige Sager; 
en ny Onverture*) er nu færdig, og kommer med 
det første til Opførelse; en Sinfonie (Nr. 3) er halv 
færdig, men bliver dog næppe færdig i denne Vinter, 
en Operatext**) har jeg faaet, som ogsaa gaar om- 
kring i Hovedet paa mig, og som jeg rimeligviis 
ogsaa begynder paa at componere, da jeg i lang 
Tid har arbeidet, omarbeidet, strøget ud og stroget 
ind paa Texten, men nu har faaet den temmehg 
efter mit Hoved; — som I seer, har jeg Hovedet 
fuldt op af mange Slags Ting. — Det værste er, at 
Tiden gaar mig saa rasende hurtig bort, under alt 
dette, ja, jeg tænker med Gru paa den næste Fe- 
bruar, jeg bliver da 30 Aar gammel, hu! — Mine 
Venner her og især Veninder, det vil sige de gifte, 
trænge med al Gewalt paa (tg vil partout, at jeg 
skal gjøre ligesaa, nemhg gifte mig, og det næste 
Aar, da det ellers (efter deres Mening) aldrig bliver 
noget af. — Det er meget muligt, de har Ret, at 
naar de tredive først er forbi, man da let staar 
Fare for at blive en gammel Pebersvend, som jo 
rigtignok ikke maa være saa morsomt endda. — 
Naa, kommer Tid, kommer Raad! Ja, naar jeg 
næste Aar kommer og besøger Jer, da seer 1 en 
gammel Cavalér paa tredive Aar for Eder, dog maa 
man sige, endnu med et ungdommeligt og ganske 
behageligt Udvortes. 

Slutteligen ønsker jeg Eder endnu en Gang ret 

*) Nr. 3 i C dur. 

**) „Siegfried og Briinnhilde", ufuldendt. 



118 



glædelige Fester! og haaber snart at faa nogle 

Linier fra Eder! 

Lev vel! 

Eders hengivne og trofaste Søn 

Niels. 



Her følger et Brev til Carl Helsted. 

Leipzig. 
Kjære Carl! 

Dit Ønske er nu bragt i Opf^ Idelse, nemlig Din 
Sinfonies Opførelse i Concerterne, hvilket fandt Sted 
den 21de Januar 47, Hvad Udførelsen angaar, har 
jeg gjort mig al mulig Umage for at gjøre det saa 
godt, som det stod i min Magt. Foruden den fore- 
løbige Prøve, som vi tidligere havde gjort, har jeg 
endnu holdt 2de Prøver, saa jeg troer. det havde 
gjort Dig selv Fornøielse at høre vort Orchester 
spille Din Sinfonie. Et Par Steder har jeg — Din 
Tilladelse havde jeg jo dertil — her og der udeladt 

2 eller 4 Tacter dog naturligviis kun saadanne, 

som ere uvæsentlige for Sammenhængen og Fort- 
gangen. — — — — Hvad Modtagelsen i Publicum 
angaar, var det en ganske god — Du veed. det 
Leipziger Publicum er en haard Steen at sluge. Jeg 
havde stillet Din Sinfonie i Begyndelsen af Concerten 
— som er det fordeelagtigste — for at Publicum 
kunde have den behørige Friskhed og Imodtagelig- 
hed. Efter Andanten og Finalen l)lev applauderet. 



119 



og Dagl)latlene have j'tret sig ret fordeelagtigt derom. 

— -^ — Naa, min kjære Carl, jeg gratulerer Dig, 
at Du har overstaaet Din første offentlige Prøve i 
Leipzig — — — — — — — Tag mig ikke ilde 

op, at jeg endnu ikke har svaret paa Dit Brev fra 
forrige Aar, jeg var netop da beskjæftiget med at 
l)ringe Din Sinfonie paa Tapetet og vidste ikke med 
Bestemthed, om den kom til Opførelse eller ei. — 

- — Du hilses venligst af Din 

Niels W. Gade. 
Hils Eduard og alle Dine. 



Leipzig den 8tle Fe])i-uar 1847. 
Kjæresfe Forældre! 

Glædeligt Xjtaar! Det er rigtignok lidt sent 
at komme med Nytaarsønsker i Begyndelsen af Fe- 
bruar, men I tager det vel ikke saa nøie med mig 
og mine Ønsker, om vi komme lidt senere, end det 
sig hør og bør. Altsaa, af Hjertet ønsker jeg Eder 
alle et ret lykkeligt nyt Aar, indtil jeg selv mundtlig 
kan overbringe mine Ønsker, naar jeg kommer til 
Kjøbenhavn. — Angaaende dette sidste — naar jeg 
kommer til Kjøbenhavn - veed jeg endnu ikke 
noget bestemt, om det bliver i Foraaret eller først 
i Juni og Juli. Jeg havde halvt om halvt aftalt med 
Hartmann og Weiss, at jeg i Foraaret omtrent i 



120 



Begyndelsen af Majniaaned vilde foranstalte en Con- 
cei't og deri opføre „Comala", dog kan jeg endnu 
ikke sige noget bestemt desangaaende. Directionen 
for Conservatoriet har nemlig bedet mig at blive 
saa længe hen i Sommeren, indtil Ferien begynder, 
nemhg til Begyndelsen af Juni, da Mendelssohn 
allerede i Martsmaaned reiser til England og rime- 
ligviis først kommer tilbage henad Efteraaret. Dog 
vv det ogsaa muligt, at det lader sig arrangere med 
de andre Lærere, at jeg kan reise en Maaned eller 
lidt længere, i Begyndelsen af Foraaret, saa at jeg 
omtrent i Begyndelsen af Maj kommer til Kjøbenh. 
— dette maa endnu staa en liden Stund uafgjort 
hen, men saasnart jeg har faaet denne Sag i Orden, 
vil jeg øieblikkelig skrive Eder til derom, da jeg ogsaa 
i dette Tilfælde — ifald jeg vil gjøre en Concert — 
nogen Tid iforveien maa igjennem Hartmann in- 
vitere Musikforeningens syngende Damer og Herrer 
I il at synge i Chor, og lade Prøverne begynde, 
indtil jeg selv arriverer. Hvad jeg ellers har at 
fortælle Eder. er saa godt som intet. Her er aldeles 
intet af Vigtighed forefaldet. Hvad mig selv angaar, 
da har jeg sværmet dygtig omkring, paa Baller og 
i Selskaber og en 4 a 5 Dage som en Følge deraf 
været beæret 'med en betydelig Snue; dog denne 
nvelkonme Gjæst har. Gud ske Lov, alt længe 
tjernet sig, og jeg er igjen aldeles i mit Es. Paa 
Vinteren kan man ikke klage, den er vel ikke saa 
inild som forrige Aar, dog heller ikke værre end 
de sædvanlige Vintre. Jeg seer med en hemmehg 



121 



Gru min detteaarige Gebiirtsdag imøde — hvorfor V 
Husk paa, at jeg nu l^eg^nder at blive en ordentlig 
Mand, de 30 Aar paa Bagen, da er Ynglingen alle- 
rede saa temmelig rystet ud af Ærmet. Men hvad 
hjelper det, jeg veed jo dog ikke noget Middel 
derimod, altsaa rask ind i de 30; man siger jo 
ogsaa, at den Tid imellem 30 og 40 Aar skal være 
den allerskjønneste, det er dog altid en Trøst. 

Jeg haaber, at I skriver mig et lille Brev, et 
Geburtsdagsbrev. 

Lev ret vel, kjæreste Forældre ! og lad mig høre 
fra Eder med det første, lille Marie kunde ogsaa 
skrive et Par Linier i Brevet. 

Eders hengivne og trofaste Søn 

Niels W. G. 



Leipzig den 18de April 1847. 
Kjæ i-ede Forældre! 

Jeg kommer nu ret snart til Eder; jeg benytter 
Ferierne i Conservatoriet til at besøge Jer. Men- 
delssohn reiser hele Sommeren bort, livisaarsag Di- 
rectionen har anmodet mig om at blive Sommeren 
i Leipzig. Ferierne begynder med Pintsen og varer 
hele Juni Maaned ; jeg kommer da sandsynligviis 
Pintseaften til Kjøbenhavn ligesom sidste Aar og 
bliver til 1ste Juli. Concerten gaar sagtens fløiten 



122 



— som jeg havde isiiide at give i Kjøbenhavn 
dette Foraar. Slutningen af Mai er ingen god Con- 
certtid, og desuden behøvede jeg en 14 Dage til at 
forberede Chor og Orchester. Jeg vil da hellere 
see, til næste Foraar at sætte noget lignende i Værk 
noget tidligere paa Foraaret. — Jeg befinder mig 
særdeles vel og er — især i den sidste Tid — meget 
flittig. Vinteren vil slet ikke høre op her tillands, 
i Begyndelsen af April havde vi 8te Dages Sommer, 
men fra den Tid har det været ret koldt; — — — 

— her har været megen Nød blandt de fattige, — 

— — alle Fødevarer er meget dyre i denne Tid, og 
mange Gange kan de fattige for Penge ikke engang 
faa Brød, da Bagerne ved de høie Kornpriser sætter 
Penge til ved Bagningen. Moder skal derfor ikke 
være bange, hvad mig angaar, eller tro at see en 
mager Person i sin Søn, naar han konnner til Kjø- 
benhavn. Tvertimod befinder samme sig i høieste 
Velgaaende, blomstrende som en Rose, rigtignok en 
noget gammel Rose, som nu har floreret i 30 Aar. 
Jeg kan slet ikke fmde mig i at være 30 Aar, det 
kommer mig saa løierlig for, allerede at være en 
saa gammel Cavalér. Naa ! derved er nu intet at 
gjøre, altsaa .Geduld! Jeg har af et Par danske, 
som er reist igjennem Leipzig, hørt nyt fra Kjøben- 
havn, saavel om Casinoet som om Lysekronen, der 
faldt ned i Theatret — — samt om Jernbanen, som 
cndmi ikke er færdig, hvilket sidste forresten har 
ærgret nn'g at høre. — De gode Kjøbenhavnere er 
<log ret nogle Nølepetere i alt, hvad de har for; 



123 

med Undtagelse af Carstensen, som forstaar at 
sætte sine Sager igjennem. Stakkels Fjr! han har 
jo mistet sin Kone, det lader ikke til. at han har 
Lykke med sig i den Retning. 

Jeg haaber at træife jer alle friske og vel i 
Kjøbenhavn, idetmindste maa I gjøre Jer Umage for 
at see raske og muntre ud: naa, for Fatter frygter 
jeg ikke, han har altid et lunt Humeur, men min 
kjære Moder maa sætte et nmntert Ansigt op, til 
jeg kommer hjem, og vænne sig til at see Verden 
fra en lys Side. Marie behøver man da ikke at bede 
længe om at lee lidt, kjender jeg hende ret. Bie 
bare til jeg kommer, saa skal I see. hvor jeg skal 
sætte Humeur i Jer allesammen, saadan en courasi 
Fyr har I ikke længe seet. 

Nu lev vel kjære Forældre, til vi sees om nogle 
Uger. Lev vel Marie! 

Eders trofaste og hengivne Søn 
Niels. 



Leipzig den 12te Juli 1847. 
Kjæreste Forældre! 

Tak for sidst! Tak for al Eders Godhed og 
Omhu for mig. Reisen, saavel med Dampskibet 
som senere tillands gik overmaade heldig af og i 
det alier smukkeste Sommerveir, man kan ønske 



124 

sig, saa at jeg i allerbedste Velgaaende aiikum hertil 
Leipzig Løverdagmiddag. Jeg maatte strax tage 
fat paa Arbeidet i Conservatoriet, da en heel Deel 
Lærere for Øieblikket er fraværende, maa jeg ogsaa 
besørge deres Timer. Jeg giver om Ugen 15 Timer 
Information, ja, hvad synes I? Er det ikke glubsk 
midt i Sommerheden, men jeg kommer dog godt 
ud af det og befinder mig meget vel derved. Skue- 
spiller Nielsen var en Dag her i Leipzig (paa sin 
Reise til Badet), og jeg viste ham naturhgviis alle 
Herligheder i Leipzig, som jeg kunde opdrive, hvilke 
jo rigtignok ikke er mange, men jeg troer dog, han 
morede sig ganske godt, idetmindste var han meget 
munter og oprømt og seer overhovedet langtfra ud 
som en syg Mand, der reiser for sin Sundhed. 

Hartmann, hans Datter*) og hans Svigermoder var 
her igaar, de agter at gjøre en lille Lystreise til 
Dresden og Omegnen og vilde endelig, at jeg skulde 
gjøre Touren med en 4 Dages Tid; jeg er endnu 
ikke bestemt, hvad jeg vil gjøre, dog troer jeg næppe, 
at der bliver noget af. da jeg nu saa nylig er an- 
konnnen og akkurat kommen lidt i Rolighed. Det 
har i disse Dage været en skrækkelig Hede her, 
om Middagen 28 Graders Varme, men I veed jo, at 
jeg holder meget af Varmen og kan godt holde den 
ud. Her er mange Badeindi-etninger: dog, jeg har 
(Muhni ikke benyttet mig deraf, da Vandet seer 
meget uappetithgt ud for en Kjøbenhavner, der er 
vant til at pladske sig i det klare Sund. Dog, jeg 

*) Sophie. 






125 



koiiinier vel nok til at tage tiltakke dermed. Ellers 
har jeg ikke fundet noget forandret her siden min 
Bortreise — — — — . 

Nn beder jeg Eder, kjæreste Forældre at lade 
mig snart høre lidt fra Jer, hvordan Moder har det? 
Ikkesandt, 1 skriver mig snart et Par Ord, hvordan 
det staar til. Jeg længes meget efter at vide noget 
om Eders Befindende. Moder kan jo selv dictere 
Marie og lade hende skrive, dersom Fader sknlde 
være lidt seen med at gribe Pennen. Naa, lev nu 
ret vel I Kjære Forældre! Næste Brev skal I høre 
mere fra mig. 

Eders hengivne og trofaste Søn 

Niels W. G. 



Leipzig den 16de August 1847. 
Kjæreste Forældre! 

I har formodentligen faaet mit Brev med Erslev, 
naar I modtager dette. Noget synderhg nyt er ikke 
passeret siden den Tid, Nielsen har været her i to 
Dage, han lovede mig at ville gaa op til Eder og 
hilse fra mig, han kommer i Slutningen af Ugen. 
Jeg spadserede omkring med ham og førte ham i 
en Have, som slog ham med Forundring til en be- 
tydehg Grad, saavel i Henseende til. hvad der var 
i Haven, som Haven selv. Han fortæller nok derom 
selv, naar han besoaer Eder. For et Par Dage 



126 



siden samledes her i Leipzig endeel fremmede Mu- 
sikere, deels for at lære hinanden at kjende, deels 
for at tale om forskjellige musikalske Gjenstande. 
Jeg havde aldeles ikke lovet mig noget ud af den 
hele Historie, men det har dog glædet mig at lære 
flere nette og venlige Mennesker at kjende. Jeg 
vilde overtale Nielsen til at blive de to Dage over, 
men han var ingenlunde at bringe dertil, hvilket jeg 
ikke kunde fortænke ham i, da han i Berlin ventedes 
af en Bekjendt, som han ikke havde truffet paa 
Henreisen; jeg troer ellers, at det morede ham at 
drive omkring i Leipzig. Glem ikke at hilse ham 
fra mig. 

Hvad mig selv angaar, da kan jeg kun, som 
sædvanlig, fortælle om, hvor vel jeg befinder mig; 
i disse Dage har jeg begyndt at bade, det har varet 
længe, inden jeg har kunnet beslutte mig dertil: i 
alle Floder er, som bekjendt, Vandet af en meget 
mørk og smudsig Farve. Jeg har derfor, for at 
vænne mig dertil, først gaaet hen og seet paa andre, 
som l)adede sig, for selv at faa Lyst dertil, og har 

nu selv begyndt derpaa. — — Det forundrer 

mig, at Høedts Forældre ikke har ladet ham reise 
med Nielsen — — — — nu lakker det mod Efter- 
aaret, og der 'reiser nu ikke mange til Bad paa 
denne Tid af Aaret, saa at jeg fragter for, at der 
intet bliver af, desværre, thi jeg troer, det vilde 
være det eneste rigtige for Frederik at gjøre en 
Reise, ja, jeg troer, det er en aldeles Nødvendighed. 
Tal dog med de gamle Hoedts og forestil dem dette; 



127 



dersom der ikke kunde findes nogen, som kunde 
reise med liam, saa lad liam i Guds Navn reise 
alene, der er slet ikke nogen Fare derved nutil- 
dags. — — — — Glæd mig snart med et Par 
Linier. Lev vel, kjæreste Forældre! Hils Marie 
mange Gange! 

Eders hengivne Søn 

Niels. 
Glem ikke Høedts, horer 1! 



Leipzig, den 17de December 1847 

Kjæreste Forældre! 

Denne Gang har det varet noget længe med 
Brev fra min Side, men det lader sig undskylde, 
naar man veed Grunden dertil. Mendelssohns Død 
har 1 vel hørt? Vi har oplevet ret sørgelige Dage, 
ja Uger. Først nu begynder jeg at aande friere. 
Det var en skrækkelig Tid disse to Dage, hvor man 
ikke vidste, om han i det næste Minut var død. 
Det var en Onsdag Middag, da jeg pludsehg hørte, 
at han var overordentlig betænkelig syg; allerede 
længere iforveien havde han af og til skrantet og 
ligget til Sengs, og paa eengang kom nu et Slag- 
tilfælde over ham (Onsdagen). Hele Natten var vi 
vaagne — hans Venner var nemlig hos mig, da jeg 
boer skraas overfor — og gik afvexlende i hans 



128 



Bolig for at høre, hvordan det stod til. Torsdag 
Morgen syntes det lidt bedre, men dog saa betænke- 
ligt, at vi lod Concerten, som skulde finde Sted om 
Aftenen, afsige. Torsdag Middag aandede han kun 
svagt og bestandig svagere, indtil omsider imellem 
9 og 10 om Aftenen Aandedrættet aldeles udeblev. 
Han var død! 

I kan ikke tro, hvilken Deeltagelse og alminde- 
lig Sorg dette vakte i hele Byen. Vi alle kunde 
ikke blive fortrolig med den Tanke, at han, der for 
faa Dage siden levede og virkede blandt os med 
sin rige og levende Aand, at denne stærke Aand 
saa pludsehg skulde og kunde bukke under foi* 
Tiliutetgjørelsen. Fred med hans Støv! 

Næste Søndag Eftermiddag blev hans Lig ført 
til Universitets-Kirken igjennem Byens Gader, fulgt 
af en uendelig talrig Skare Mennesker. Omkring 
Ligvognen gik hans herværende musikalske Venner*), 
dernæst kom Orchestrets Medlemmer og fremmede 
Musikere, som vare komne for at vise ham den 
sidste Ære. 

Ankommen i Kirken blev Kisten stillet paa en 
Forhøining i Midten af Kirken, og et Chor af 400 
Sangere afsang en Choral med Orgel. Imidlertid 
liavde vi Musikere begivet os op paa Choret, hvor 
Jui fulgte en Choral af ham selv, derpaa en Tale af 
en Geistlig. Choret og Orchestret foredrog nu et 

*; Gade, Schumann, Moscheles, Rielz og Hauptmanii liokll 
Endturie af Liakloptlet. 



I 



129 



af de skjønneste Chor af hans „Paulus": „See, vi. 
priser lykkelig den, som døer i Herren". Nu blev 
Velsignelsen udtalt, og Højtideligheden sluttede med 
et Chor af Sebastian Bachs Passionsmusik, som han 
(Mendelssohn) skattede uendelig højt. Om Natten 
blev Liget ført til Berlin og der begravet i en 
Famihebegravelse , hvor hans fornyhg døde Søster 
ogsaa hviler. — Dette Dødsfald havde angrebet ham 
overordentlig stærkt og sjindsynligviis ogsaa frem- 
kaldt hans Sygdom. Allerede i Begyndelsen af 
Efteraaret, da han kom hertil fra Schweiz, talte han 
altid om sin Død, der vilde komme paa samme 
Maade som hos hans Søster. 

Den næste Torsdag efter Begravelsen, blev i 
Concerten opført, i den første Deel, blot Composi- 
tioner af Mendelssohn, i anden Deel den heroiske 
Sinfonie af Beethoven. Alle var klædte i Sort, og 
det gjorde et overmaade veemodigt Indtryk, da hans 
sidste Composition blev sunget: en Sang for een 
Stemme, hvor Texten udtrykker en Dødsahnelse. 
Nu, kjære Forældre, da jeg veed, at I ogsaa ærede 
og elskede denne store Mand, ligesom jeg, har jeg 
fortalt Eder alt saa udførligt som muligt*). 



•=) Her er Brevet klippet over. 



130 



Leipzig, den 19de December 1847. 
Kjære Forældre! 

Min Gratulation til Eder alle. En glædelig Juul ! 
Held og Sundhed tilligemed alt, hvad Eder kjærest 
er. Min egen kjære, rare Moder bringer jeg endnu 
aparte: En hjertehg Lykønskning*) til Geburtsdagen. 
Jeg vilde have sendt Moder nogle Presenter med 
ovenstaaende Juletræ**), men vidste ikke ret, hvad 
der egentlig kunde være bedst passende, derfor 
sender jeg blot Juletræet og beder Moder efter Be- 
hag at pynte paa det. Dog har jeg et Par Jule- 
gaver i Baghaanden, som jeg tænker, Moder og 
Fader heller ikke syntes saa ilde om. Min nye 
Sinfonie Nr. 3 opførte jeg første Gang i Concerten 
den 5te December. Den har behaget til en Grad, 
som længe ikke er blevet noget nyt Stykke tildeel. 
I Generalprøverne var den halve Sal fuld af Til- 
hørere, og allerede her var almindelig Henrykkelse. 
Det udbredte sig nu, at den nye Sinfonie skulde 
være særdeles fortræffelig. I selve Concerten blev 
jeg modtaget med et længe vedholdende Applau- 
dissement. da jeg traadte frem for at dirigere min 
Sinfonie, som gjentog sig efter hver Sats. Det 
var almindelig Ønske at høre den i den næste 
Concert endnu engang; det er her ikke Skik og 
Brug at 0{)føre en ny Sinfonie 2 Gange i een 

*l Skrevet med Frakturbogstaver. 

**) Overst paa Papiret er legnet et .liiletræ. 



131 



Vinter, derfor har jeg ikke opfyldt dette Ønske. 
Dog har jeg lovet at opføre den i Januar Maaned i 
en Concert, som vor Concertsangerinde giver i 
Concertsalen. Jeg har vundet et nyt Slag, en ny 
Seier. Kjæreste Forældre, tak Gud med mig for al 
den Godhed, han lader mig vederfares; jeg er saa 
lykkelig som vistnok kun faa, og med Fortrøstning 
og Tilhd kan jeg see Fremtiden imøde, som jeg 
haaber, vi tilsammen skulle vandre. 

Nu har jeg en meget vigtig Sag at meddele 
Eder, hvorom jeg snarest mulig ønskede at vide 
Eders Mening. Tingen er nemlig denne: for et Par 
Dage siden modtog jeg et Brev fra Stockholm, hvori 
Baron Hamilton (Directeuren for Theatret i Stock- 
holm) skriver, at Capelmester Berw^ald formedelst 
Alderdomssvaghed fratræder sin Tjeneste den 1ste 
Juli næstkommende Aar, og nu adspørger han mig, 
(efter at have raadført sig nied Jenny Lind), om jeg 
vilde overtage denne Post. Gagen er 1500 preus- 
siske Daler, dersom jeg ikke er tilfreds dermed, 
skal jeg sige ham mine Betingelser, altsaa, naar 
jeg vilde, kan jeg vel regne paa 2000 preussiske 
Daler, altsaa i danske Penge omtrent 2000 Rigs- 
daler. Hvad mener I dertil? Jeg ønskede gjerne 
først at høre Eders Mening derom, skriv mig altsaa 
strax et Par Linier. Hvad mig angaar, da er min 
Mening, at det vilde bringe mig for langt bort fra 
Tydskland, hvor jeg nu er kommen saa godt ind i 
det, dog hermed mener jeg ikke, at jeg for bestan- 
dig vil blive her, men at jeg, naar jeg forlader 



132 

Leipzig-, kun gaar til Kjøl^enhavn. Naa. hvem veed 
naar! Hvad siger 1 nu til alle disse Nyheder'? Det 
er noget paa eengang det! Endnu kan jeg fortælle 
Eder, at Hans Majestæt Kongen af Sachsen fornyhg 
har beæret os med sin høje Nærværelse i Concerten. 
Han var særdeles tilfreds og naadig. At jeg under 
disse Omstændigheder befinder mig vel, forstaar sig 
af sig selv. Lev nu vel, kjæreste Forældre! 
Eders Eder hengivne 

og højtelskende trofaste Søn 

Niels ^^^ G. 

Lille Marie beder jeg ogsaa hilse en glædelig 
Juul! Skriv mig snart! Hils alle mine kjære Venner 
og bring dem alle [Ønsket] om en glædelig Juul fra 
mig. Frederik og Wiehe to Gange hver. Farvel! 



Leipzig, den 28de Februar 184S. 

Kjære Forældre! 

Tak for Eders Brev og Gratulation. Min Geburts- 
dag har jeg tilbragt meget munter og lystig; om 
Morgenen Kl. 8 - I kan da vel begribe, at jeg 
endnu befandt mig i Sengen — blev jeg vækket 
med stort Spektakel ; Døren til mit Sovekammer gik 
op, Dr. Hiirtel, hans Broder og Kistner bragte mig 



133 

en Mqrgensereiiade for følgende Instrumenter: Dr. 
Hiirtel: Stor Tronniie, R. Hiirtel: Piccolofløjte, og 
Kistner: Kukkuk. — Da denne skjønne Scene var 
forbi, blev mig feierlig overrakt en Slobrok, NB. 
ægte persisk, og jeg stod op af Sengen og trak i 
Slobrokken. Om Middagen var jeg hos Davids — 
og om Aftenen var jeg sammen med nogle Bekjendte 
og gode Venner, altsaa luir jeg, som 1 hører, holdt 
et ganske lystigt Indtog i det 31te Aar. Mine 
Vinduer og alle 01- og Vandglas er fulde af Blomster- 
bouquetter og ditto Potter med Gratulationer. Con- 
certerne er nu snart til Ende, jeg har 4 tilbage, øg- 
er ret glad derover, da jeg har havt en stræng 
Vinter: det vil sige en varm Vinter; i særdeleshed 
gav Opførelsen af ,, Elias" (et stort Oratorium af 
Mendelssohn) mig meget at bestille: en Miengde 
Prøver et Par Maaneder iforveien foruden de sæd- 
vanlige Concerter tog al min Tid i Beslag, saa 
at jeg næsten aldeles intet har arbeidet for mig selv. 
Nu gaar det til Ende, og jeg haaber i Sommeren at 
faa en heel Deel bestilt; jeg har faaet en Operatext*), 
som ikke gefaller mig saa ilde; jeg er temmehg be- 
stemt paa at componere den. — Min nye Sinfonie 
l)lev opført for 2den Gang den 10de Januar, med 
samme Bifald som 1ste Gang. Sidste Torsdag den 
24de Fel)ruar blev den gamle Sinfonie givet med 
sædvanhg Spektakel : jeg er vøxet saa fast ind i de 
gode Leipzigeres Hjerter, at de paa ingen Maade 
vil tillade mig at gaa til Stockholm, hvilket jeg for- 

*) Vistnok ..Mariotta". 



134 

rest en ogsaa har opgivet og afslaaet (ikke af denne 
Grund alene), men af flere Aarsager, som jeg nær- 
mere mundtlig vil erklære Eder. Concertdirectionen 
har i denne Anledning givet mig (af egen gode Vilhe) 
200 Daler Tillæg, som jeg finder er meget kjønt 
gjort af den. Jeg vilde ønske, kjære Forældre, at 
I var nærværende, naar der spilles nogen af mine 
Compositioner i Concerterne for at deele min Glæde: 
jeg bliver altid modtaget med stærk Applaus, naar 
jeg træder hen for min Pult for at dirigere. 

Kjære Fader! jeg beder i det næste Brev til 
mig at give mig nøjagtig Underretning om følgende 
Ting, som jeg beder, at Fader vil skaffe sig Besked 
om hos Weiss. Nemlig 1: Kan jeg, naar jeg 
kommer til Kjøbenhavn i Begyndelsen af 
April give en Concert? Eller forbyder Kon- 
gens Død og Sørgetiden Concerter? Eller er 
det maaske paa den Tid ikke fordeelagtigtV 
2: Skal jeg, hvis Concerter er tilladte, iforveien 
lade opfordre det syngende Chorpersonale i Musik- 
foreningen at begynde* Prøver, førend jeg kommer 
hjem? Eller er det ikke nødvendigt? 3: Ønsker 
jeg selv at opføre Comala og min nye Sinfonie 
og beder derfor d'Herrer Hartmann og Weiss ikke 
at opføre samme i Musikforeningen. Kjære Fader! 
jeg ønskede ret snart at vide Besked om disse 3 
Punkter: efter min Mening og Dømmekraft synes 
det mig at være en ret fordeelagtig Tid efter Sørge- 
tiden, hvor der naturligviis hverken har fundet 
Theaterforestillinser eller andre Forlystelser Sted. 



135 ^ 

Jeg beder igjeiinem Høecit at hilse Nielsen 
mange Gange. Jeg har tilegnet ham min nye Sin- 
fonie og sender ham i de næste Dage et Exemplar 
ganske varmt færdig fra Trykkeriet. Lev nu vel! 
kjæreste Forældre, til vi sees, altsaa forhaabentlig 
om 5 eller 6 Uger kommer jeg til Kjøbenhavn. Det 
har glædet mig uendeligt at høre. at Moder holder 
sig tapper og frisk. 

Eders Eder hengivne Søn 

Niels. 



Det var det sidste Brev fra Leipzigeropholdet; 
Gade ilede hjem til sit Fædreland, da det rygtedes, 
at Krigen mellem Danmark og Tydskland brød ud, 
i Hamburg saa han Befolkningen jublende hilse 
Insurgenternes Tropper, og dette Indtryk af Fjendt- 
lighed, som fornyedes under Rejsen op gjennem 
Holsten, smertede ham saa dybt, at han i Grunden 
aldrig senere forvandt det. 

Fra 1848 tog Gade vedvarende Bolig i Kjøben- 
havn, Aaret efter blev han Medlem af Musikfor- 
eningens Administration, og 1850 overtog han Diri- 
gentposten her, efter at Kapelmester Glaser havde 
taget sin Afsked. Her fandt han en Virksomhed, 
hvor han, som han skrev i Brevet den 19de Decbr. 
1845 fra Leipzig, kunde „gavne som Musiker". Det 
kgl. Theaters Kapel, der hidtil assisterede ved Musik- 
foreningens Concerter, havde nu ikke længer Til- 



13(5 

ladelse til at medvirke paa Concerter, og Gade be- 
gyndte at danne et mt Musikforenings-Orchester. 
Det var uøvede og tarvelige Musikere, som han 
skulde indstudere Beethovens, Mendelssohns og Schu- 
manns Værker med; men han arbejdede med hver 
især — tog Blæserne hjem med sig og indstuderede 
Stemmen med dem; tabte ikke Taalmodigheden, selv 
om Prøver aldeles mislykkedes paa Grund af uforud- 
sete Omstændigheder, og kjæmpede med de forskjel- 
ligste materielle Hindringer indtil Indstuderingen 
naaede et saa godt Resultat, som hans musikalske 
Samvittighed fordrede. 

Medens Gade endnu havde sin Virksomhed i 
Leipzig, var han under sine Feriebesøg i Kjobenhavn 
bleven indført i det Hartmannske Hus. Den ældre, 
ansete Kunstner modtog sin unge Kollega med stor 
Hjærtelighed , spillede sine Kompositioner for ham, 
og optog ham i sin Familiekreds, hvis Livhghed og 
Elskværdighed var bekjendt i hele Kjobenhavn. Efter 
flere Aars intime Omgang hjemførte Gade i April 
1852 den ældste Datter Sophie som sin Brud. 

Samme Aar blev Gade opfordret til at dirigere 
Gewandhausconcerterne i Leipzig for dette Aars 
Saison; han vilde imidlertid kun paatage sig at diri- 
gere den sidste Halvdel, og midt i December drog 
Gade med sin unge Hustru til Leipzig. Fra dette 
Ophold existerer ingen Breve fra Gade selv, men 
Sophie Gade var hans „Secretair", som hun selv 
kalder sig. Hun skriver ikke alene til sin Fader 
paa Gades Vegne, men ogsaa tydske Korrespondancer 



137 



maa hun fore, da hun, som hun skriver hjem, ikke 
kan hokle ud at se disse Breve Kgge ubesvarede 
i saa lang Tid, og Gade er meget optagen. Hendes 
første Brev til Faderen, dateret Leipzig den 31te 
December, begynder med, at hun erklærer at være 
„snydevred"' over endnu intet Brev at have faaet 
hjemmefra, dernæst J^eskriver hun en Aften hos 
Concertmester David, hvor de traf „Kong Liszt",. 
Joachim, Biilow og „Goethes Bettina", som hun 
skriver er „grim som Natten, eller snarere som en 
Natugle" og meget usand. Biilow spiller en Fantasi 
af Liszt over Sommernatsdrømmen, som smerter 
hende at hore, „lavet til med Sauce af Triller og 
Løb og, o ve! — Ouverturen til Tannhauser." Den 
Gang var Wagner endnu ikke almindelig anerkjendt, 
ikke engang i Tydskland; en tilstedeværende Dame, 
en god Bekjendt af Liszt, siger nemlig med høj 
Stemme, da Biilow har endt: „ich finde es abscheu- 
lich." Saa kommer den første Gewandhausconcert,. 
hvorom hun skriver: .,KL 6^-2 var Concerten, nej, 
saadan som jeg morede mig. Jeg havde været paa 
Prøven iforgaars og var henrykt; det var heldigt for 
mig, da jeg igaar havde en temmelig daarlig Plads 
i en Loge bag Orchestret. Der er forbeholdt mig 
den Plads, som Madame Mendelssohn har havt; men 
jeg foretrak den første Gang at sidde mellem Be- 
Ivjendte. Concerten ])egyndte med voldsom Applaus, 
saasnart Gade satte Fødderne paa Skammelen. Der- 
paa kom Psalmen af Mendelssohn. — Chor troer 
jeg, vi synge hjemme hgesaa godt i det mindste. 



138 

Men Orcliestret! Ja, jeg var i eii Grad henrykt der- 
over! Det er næsten ikke muligt at begribe, at saa- 
mange Mennesker kan spille saadan sammen, man 
hører, at hver af dem er Musiker; de var alle lyk- 
salige over Gade, han dirigerede ogsaa (med min 
Taktstok) med en Ild og et Liv, som virkede paa Alle, 
og Alles Glæde virkede igjen paa ham, han saae 
lyksahg ud og var det ogsaa, kan Du tro, han siger, 
han befandt sig som en Fisk, der er kommet i 
Vandet. — — — — Da vi kom hjem, laa her et 
meget venligt Brev til Gade fra Schumann, som for- 
talte os, de havde opført „Friihlings-Phantasien" i 
Diisseldorf, Clara Sch. har spillet, det har nok ikke 
været fiirkantet. — Hilsen fra Gade. — Fra Sonders- 
hausen er han til Efteraaret tilbuden en Capelmester- 
plads, men har afslaaet." 

Schumanns Brev er saalydende: 

Diisseldorf. den Slsteii December. 
Lieher Gade! 

Hoffentlich sind Sie jetzt in Leipzig. Wir dachten 
Ihrer am gestrigen Abend in Freude. Wir fiihrten 
zum erstenmal die „Frilhlingsphantasie" auf. Es 
WdY, als zoge ein Blumenduft durch den Saal; es 
waren Alle auf das Innigste von Ihrer Musik er- 
faszt. Dies wollte ich Ihnen mit einigen Worten 
mittheilen und meine alte Zueignung von friiher auf s 
Neue Ihnen wieder einmal aussprechen. Ich hoffe 



139 

wir selieii iins bald eininal — vielleiclit auf llirer 
Ruckreise, die am schoiisten ja iiber den Rlieiii 
fiihrt, den Sie docli Ihrer jungen Fnin gewisz zeigen 
iniissen. 

Manches Neiie. Groszere konnt icli auch Ihnen 
mittheilen. Nur ini Sommer und Herbst muszte icli 
ruhen. Eine tiefe nervose Angegriffenheit, in deren 
Geleit sich auch vieie physische Leiden einstellten, 
hatte mich erfaszt in Folge vielleicht von zu ange- 
strengter Arbeit der vorigen Jahre. Seit zwei Mo- 
naten kommen aber wieder die alten Krafte zuni 
Vorschein, und so hofte icli bald wieder der Kunst 
mich hingeben zu konnen, die nun einmal das 
hochste Ziel unseres Daseins ist und bleibt. Schreiben 
Sie uns auch einmal, lieber Gade! Wir mochten 
wissen von Ihren Leben und Weben, von Ihren 
neuen Werken, von Ihrer Gattin, derer sich die 
meinige nocli sehr wohl von Copenhagen erinnert. 
Kurz zeigen Sie uns, dasz Sie unserer noch in Freund- 
schaft gedenken. Ich bleib' wie immer Ihr Ihnen 

herzlich zugethaner 

Robert Schumann. 

Wann ist der OrchesterpensionsconcertV David 
schrieb mir, ob ich vielleicht etwas Neues dazu 
schicken wollte. Ich hatte Einiges, am liebsten ein 
Stiick mit C hor. 

Vielleicht melden Sie mir dariiber etwas Be- 
stimmtes. Griiszen Sie auch David! 



140 



At Ægteparret l)liver feteret og er vel set alle 
Steder, fortæller Sophie Gade i et følgende Brev ; de er 
saameget ude i Selskaber, Concerter o. s. v., at den 
Aften, de kunne stjæle sig til at være hjemme, bliver 
det en Fest for hende „at have ham alene", forresten 
giver hun et Resumée over den ikke lille Del Musik, 
de hører hver Dag; „Gade sidder nu og studerer 
Lohengrin, hvoraf skal gives noget paa en Concert." 

Den 18. Januar 1853 skriver hun: „Idag har 
jeg saameget morsomt at fortælle, saa jeg ikke veed, 
hvor jeg skal begynde, og istedet for vil jeg strax 
fortælle, hvad der interesserer mig mest, nemlig at 
„Frlihlings Phantasien" blev opfort igaar og blev op- 
taget med den mest stormende Jubel. Under og 
efter de to første Stykker var der saa stille i Salen, 
at man kunde have hørt en Fjer falde, det var, som 
Folk holdt Aanden. som de anede, at der kom 
Noget, hvor de maatte bryde ud. Da det sidste 
Stykke var ude, eller egentlig henimod Slutningen, 
kan Du begribe, at jeg sad som paa Gløder med 
bankende Hjerte; men tænk Dig min Lyksalighed,, 
da ved den sidste Tones Slutning hele Huset bryder 
ud i Klap og Bravoraab, det var, som om det kom 
fra Dybet af deres Hjerter, som om de ikke kunde 
lade være. Gade, som endnu stod paa Skammelen, 
bukkede og bukkede, men der var ingen Ende paa 
det, kan Du saa see ham slaa med Haanden, -som 
om han vilde sige: „naa, naal gjor dog ikke saadant 
et Spektakel for det lille Stykke?" Men saa blev 
det ivnt galt, en. to, tre Gange maatte han frem; 



141 



at jeg var nær ved at springe iid af Logen, kan Du 
begribe, endelig fik han Lov at vende sig om og see 
op til mig, og saa kyssede jeg jo rigtignok paa 
Fingeren, jeg kunde ikke lade være." Den 27. Ja- 
nuar opføres Symphoni Nr. 4 i B-Dur „af en vis 
Gade. Samme Mand skulde egentlig betale Skat 
til Stadens Herrer for at erstatte dem de Handsker, 
der for hans Sk}'ld gaa i Løbet: Du begriber altsaa, 
at der klappedes dygtigt, tænk Dig, Scherzoen da 
capo, hvad synes Du? Damerne i min Loge sagde: 
,.Naa, det kan man høre, er deres eget Barn." Om 
jeg er glad! og om han smilede over hele Ansigtet, 
behøver jeg jo ikke at sige. — — — — Idag er 
her et Kjørind som i „den nye Barselstue", imor- 
ges sendte en Mand en Opera, som han ønskede 
componeret, han kaldte den „Dornroschen" „Concert- 
Operette" — den sendtes med Protest tilbage, op 
ad Dagen sendte en anden „Verehrer" et Hæfte 
Digte og ønskede at lokke nogle Sange ud af Bry- 
stet paa Gade. To unge Musikere har været her 
med deres Arbeider, til stor Ærgrelse for mig, som 
enten maa sidde ude hos Pigen, eller sidde inde og 
høre, at der er mange, mange gale Ting i. hvilket 
er meget flant, baade for Delinquenten og mig. — 
Hundekoldt er det I vor kjonne Stue er temmelig 
stor, ingen dobbelte Vinduer, hvide Gardiner og ikke 
Tæppe over hele Gulvet." 

„Leipzig, d. 21. Februar. Vi har spist hos Mo- 
scheles, indbuden paa Kløser. Gades Livret, hvoraf 
der var i alle Genre, jeg kan ikke sige,, at jeg svær- 



142 



mer videre derfor. I Eftermiddag har vi været med 
Schleinitz i Kane til Kamiewitz, en lille Landsby 
Vs Mil herfra, det var ikke synderlig koldt, men en 
afskyelig stikkende Nordvestvind, som vist desværre 
bringer mere Snee. — — — Men det er sandt, 
Academiets Concert og Bal skulde Du jo vide noget 
om. Her er en meget stor Bygning, ., Concert Halle", 
hvori der blandt andre Boutiker, Restaurationer og 
deslige ogsaa er en meget stor Concertsal, jeg tror. 
den er ligesaa stor som store Casino, men i Firkant, 
med Galleri, aabne Kabinetter med Søiletag, en Række 
Søiler langs Væggen, der udgjøre ligesaa mange 
Huller, Du kan altsaa begribe, at Musik tager sig 
godt ud (!), man kunde ligesaa gjerne spille i en 
Stald, og det vilde maaske endda være bedre. Con- 
certen bestod af nogle firstemmige Sange af Richter, 
Hauptmann, Taubert og Mendelssohn for stort Chor 
af l)landede Stemmer, det lød ret kjønt, men meget 
svagt. Derpaa spillede David, Dreyschock, Gade og 
Rietz, Haydns Variationer over „Gott erhallte" saa 
mageløs deiligt; havde det været i Gewandhaus- 
Salen, havde det været aldeles komplet, men her 
lød selv det svagt, men dog rent, fordi hvert enkelt 
Instrument spiller næsten alene, saa man fik ikke 
alle disse forskjellige Lyde fra alle Verdens Kanter. 
Derpaa kom „Frlihlings Phantasien", men tænk Dig 
den opført i Frue Kirke, saa har Du en Idee om, 
hvornieget den forslog, og kan Du saa tænke Dig 
min dødelige Skræk, da i den første Sats Klari- 
netten glemmer at falde ind med Themaet? Det 



143 



var et Øieblik lig det i Comala med den falske 
Fløite — Liv eller Død! Til Lykke staar det som 
Replik med smaa Noder i Violinstemmen, og til 
L3^kke havde David Aandsnærværelse nok til at 
spille det, hvorved han reddede Alt, ellers var det 
Hele væ ret. Confus, angst eller jeg veed ikke af 
hvad Grund, sætter derpaa Frk. F., der sang Sopran- 
stemmen, ^2 Takt for tidlig ind i andet Vers, men 
mærkede det strax, saa hun holdt Tonen, indtil det 
var Tid at gaa videre. Anden Sats lød kjønnest, 
den forslog bedst; i tredie Sats blev Pizzicatostederne 
temmelig borte i det uendelige Rum; men Folk var 
dog fornøiede med det Hele. 

Den 22. Idag er det Gades Fødselsdag, jeg har 
foræret ham Tøfler, Sokker og Slikke-Chocolade, 
som han har faaet en Passion for — — — — — . 

Den 23. Vi havde en ret lystig Dag igaar. 
Til Middag spiste vi hos Schleinitz, og efter Bordet 
kjørte vi i Slæde til Kannewitz og drak Cafle. Om 
Aftenen havde jeg overrasket Gade med at invitere 
nogle gode Venner, Davids, Dreyschocks, Schuncks, 
Mad. Seeburg og hendes Søster og Schleinitz, og 
begge Concertmestrene havde hjulpet mig at sætte 
en Quintet paa Benene, som ulykkeligvis gik i Hun- 
dene, fordi vor Viohnist, Griitzmacher, spillede i 
„Euterpe" og kom for sent derfra. I Hotellet havde 
jeg bestilt alt nok saa pænt med Salater og koldt 
Bord, og ladet dem dække Bordet i en anden Stue, 
saa Gade aldeles overraskedes, da jeg førte Sel- 
skabet ud af vore VaTelser og ind til et tint dæk- 



144 

ket Bord. Tonen var meget munter og gemytlig, 
og hvad der var det vigtigste. Gade meget foniøiet 

med alle mine Overraskelser. — I denne Uge 

er en ,.Busztag", hvorfor der ingen Concert er, det 
var ellers morsomt, om der haA'de været Concert 
paa samme Dag, som Du har Din hjemme. Fra 
Gade skal jeg hilse mange, mange Gange, han be- 
finder sig, trods sin høie Alder (36), særdeles godt." 

.4. Marts — — — Gade morer sig meget over 
Din Iver i Tjenesten, men det gjør mig ondt at 
sige, at han ikke har rørt „ Elverskud ", han har 
stadig saameget for, saa der ikke kan være Tanke 
om at tage fat paa et større Arbeide, han har lavet 
lidt paa de tyrkiske Sange*) og komponeret 5 fir-* 
stemmige Mandssange, det er det eneste, han har 
bestilt, og det har han formelig maattet snige sig 
til. Concerten igaar bestod af Nr. 1 Ouverture af 
Mendelssohn, „Meeresstille". Nr. 2 Arie af Handels 
„Messias". Nr. 3 Phantasi for Clarinet afB., tuttet 
af Landgraff fra Orchestret. Nr. 4 Scene og Arie 
af Mercadante. — Anden Del bestod af en vis 
Symphoni i D-Moll o: Nr. 5 af en vis Hr. Gade. Du 
kan tro, at Folk gjorde store Øine, der stod nemlig 
ikke paa Placaten om Claver. I den første Sats 
var de endnu lidt confuse i Hovedet, den anden 
derimod gjorde megen Virkning, saa fik de da 
Øinene op for, at det dog nok kunde gaa an. og 
var meget fornøiede. Jeg kjender ikke noget saa 
morsomt, som naar der bliver klappet af Gade, at 

*) Bilder lU's Orients. 



145 



see ham hilse, det er en af mine største Fornøielser. 
han nikker saadan ganske gemytlig fra Skammelen, 
en. to, tre Gange, saa Hanekammen slaar mod 
Pulten. " 

„Leipzig, d. 10. Marts. Kjære Fader! Jeg maa 
fortælle Dig. at jeg har faaet et Emhede herovre, 
jeg er nemlig ansat som Privat-Secretair hos Hr. 
Capelmeister Gade, som faar saa mange Breve, som 
der maa svares paa, og da han er det rædsomste 
Menneske til at faa til at skrive, har jeg paataget 
mig heller end at plage ham, at afgjøre det selv. 
Jeg skriver altsaa med rask, tlot Haand: „Geehrter 
Hrr.!" og aldeles i Forretningsstil, saa sætter han 
sit Navn under, og det gaar meget rask; paa den 
Maade har jeg skrevet til Digtere, der vil compo- 
neres, Musikdireeteurer, der vil kjende Aanden i 
Compositioner o. s. v. Hele denne lange Fortale 
skal hetyde, at jeg og ikke Gade selv. takker Dig 
for Dit Brev: Prøve af Secretairens talentfulde 
Frembringelser: Kjære Ven og Svigerfader! Jeg 
takker Dem ret hjerteligt for Deres venhge Lyk- 
ønskning. Da min kjære Kone skriver alt, hvad 
der er at skrive om, veed jeg ikke mere at sige, 
end at det glæder mig, at De betinder Dem saa vel 
i Deres store Travlhed. Med venhg Hilsen til Alle, 

Deres 
Niels W. Gade*) 

(For at ligne det øvrige, maa jeg mishandle 
min Haandskrift.)'' 

*) Underskrift af (lade selv. 



146 



Sophie skriver i Lystighed underneden: „Og 
jeg, som gjør mig den største Umage for at ligne 
hans Klo." 

I samme Brev fortæller hun om en Concert i 
Paulinersangforeningen, hvor der optraadte en San- 
ger, som hun erklærer for at være „en Skabhals, 
der stod med rystende Nodeblad og sang med ry- 
stende Tenor" — og hun ærgrer sig over Leip- 
zigerne, „der klappede tyndt og koldt af Beethovens 
Ouverture og Mendelssohns Symphoni", og saa blev 
begeistrede over „Skabhalsen", endskjøndt „Gud skal 
vide, de høre Musik nok, til at de maa være dan- 
nede ! Efter Concerten var vi hos Directeur Seyffert, 
hvor vi efter Bordet blev saa lystige, at vi begyndte 
at danse, og tænk Dig, Gade dansede Frangaise 
med, de har en Tour, hvor Herrerne skiftevis valt- 
ser med alle Damerne, jeg var nær ved at lee mig 
ihjel, over at see Gade styrte Gulvet rundt med alle 
Damerne den ene efter den anden, uafbrudt: det 
var heldigvis Galop, som han kan meget ordentligt." 

Sidst i Marts vendte Ægteparret tilbage til Dan- 
mark, og Gade overtog paany sin Virksomhed som 
Dirigent i Musikforeningen. Han arbejdede samtidig 
paa nye Kompositioner og lagde sidste Haand paa 
„Elverskud", som i længere Tid havde henligget 
ufuldendt. Det var særlig Emil Erslev, som til- 
skyndede ham til at fuldføre dette Værk, og det er 
i den Anledning tilegnet ham. 

Efter sin Hjemkomst fra Leipzig 1848 havde 
Gade sluttet sig nærmere til Emil Erslev og kom 



147 

efter dennes Giftermaal som jævnlig Gjæst i hans 
Hus. Erslevs Steddatter, Mathilde Stæger, spillede 
Klaver, og Gade tilegnede hende 1854 Klaverstyk- 
kerne „Arabesker"; efter sit Br3d'lup med Sophie 
Hartmann bragte Gade sin Hustru til Erslevs, og et 
varmt Venskab knyttede de to Familier sammen. 

Kun to Aar efter Reisen til Leipzig, i Juni 
Maaned 1855, døde Sophie Gade, efter at have født 
Tvillinger, en Dreng og en Pige. 

I sin dybe Sorg over dette uventede Slag 
søgte Gade blandt andet Trøst og Adspredelse i 
Homers Heltedigte. Af Kompositioner har han i 
1855, efter sin Hustrus Død, kun skrevet en Kirke- 
arie. 

1856 foretog han en lille Rejse, i Forening med 
Wiehe, til Berlin og Leipzig; han vilde fra først af 
have fulgt med Wiehe til Wien, hvor denne søgte 
Ansættelse ved Burgtheatret, men forandrede sin 
Flan og vendte snart og alene hjem igjen. 

I November 1857 ægtede Gade Mathilde Stæger. 

Da han første Gang saa sin anden Hustru, var 
hun 6 Aar og han selv 22 Aar gammel, og nogle 
Aar senere skulde han ved en Fest hos sin Ven, 
Emil Erslevs Forældre, se to Smaapiger, hvis Ho- 
veder han venlig klappede under Samtale med 
deres respektive Mødre. Den ene var Sophie Hart- 
mann, den anden Mathilde Stæger. 

1858 blev Gade ansat som Organist ved Hol- 
mens Kirke. 

1862 foretog han en Lysttur tiLParis med Emil 



148 

Erslev; paa Veien hertil opholdt han sig i Cøln, 
hvor han var indbiiclen til en Musikfest. Af Breve 
fra denne Reise meddeles følgende til hans Hustru: 



Søndag Aften Coln. 



Nu er jeg da kommen til Cøln, og til rette Tid. 
jeg havde Forlængsel efter at skrive Dig til igaar- 
atles i Hannover, men nu skal Du høre, hvorfor 
jeg ikke kom dertil. Altsaa. jeg reiste fra Ham- 
borg Lørdag Morgen, kom over Harburg og til 
Hannover ^'2 4. Jeg tog strax ind i Hotellet ved 
Jernbanen, da jeg vilde reise samme Aften til Cøln. 
Da jeg ikke havde nydt noget hele Formiddagen, 
gik jeg ned i Spisesalen, for at indtage en god 
Middagsmad. Jeg kom til at sidde ved Siden af en 
Herre, som talte med nogle Damer paa den anden 
Side af Bordet. I Samtalens Løb spurgte jeg ham. 
om der var Theater i Aften, han svarede nei, men 
De maa gaa hen i Concerten. som anføres af 
Joachim. Jeg blev glad, da jeg hørte, at han var 
i Byen. Derpaa spurgte jeg ham, om han vidste 
noget om (koncertens Indhold. Der vil bHve givet 
en Sinfonie af Mozart, Brødrene Holmes spiller, og 
saa er der et Stykke, som hedder — ja. jeg kan 
ikke huske — jeg tror, det er Frlihlingswehen eller 
saadant noget, det er componeret af en svensk. 
Jeg havde nu den Frækhed at spørge, om det skulde 



149 

være kjont, hvortil han svarede, at lian havde hørt 
ja!, derpaa vendte han sig til Damerne ligeoverfor 
og spurgte, (da den ene var en Sangerinde, som 
sang i Concerten), hvad Componisten hed, og om 
det var smukt. Ja, svarede hun, det er meget 
smukt, det er af Gade. At jeg morede mig koste- 
ligt ved at sidde incognito, kan Du tænke Dig. Efter 
at have spist, gik jeg hen til Joachim, han spillede 
paa sin Violin, jeg gik fremmed ind i Stuen: — da 
han saae mig, studsede han, holdt inde med Spillet, 
og gjorde et Spring i Luften, was! was! Gade, Sie 
sind hier! nein dasz ist zu hiibsch, nein, nein, dasz 
ist lustig! Nu talte vi sammen, og han sagde mig 
da, hvad jeg vidste, at Friihlingsphantasien skulde 
gives om Aftenen. Saa kom Brahms til. Joachim 
førte ham hen til mig og sagde: hvem er det? Han 
saae paa mig, men Joachim sagde: Gade, Du! — 
Was, Gade hier! Naa saadan gik det videre, og det 
var uhyre morsomt; vi kjørte Kl. 7 til Concerten, 
som var i en smuk Sal i Theatret, et udmærket 
Orchester og Kongen tilstede. .,Fantasien" begyndte 
2den Afdeling, den gik meget godt og blev dygtigt 
applauderet; imidlertid kom jeg i Bekjendtskab 
med flere yngre Musikere. Efter Concerten gik vi 
hjem til Joachim med Brahms, Capelmester Scholz 

og Frue samt flere. Vi spiste til Aften og 

nu kneb det, thi de stormede alle ind paa mig, 
at jeg maatte blive til Søndagmiddag, der skulde 
spilles Quartet o. s. v. Men da jeg havde bestemt 
at reise Lørdae Nat Kl. 2, for at være i Cøln Søn- 



150 

dag Kl, 8, blev jeg ved min Bestemmelse. Altsaa 
imorges kom jeg til Cøln, hvor Hiller modtog mig 
paa Jernbanen. — — Kl. IIV2 gik jeg til Hiller, 
hvor der var en stor Samling af Herrer og Damer, 
Hiller spillede mine Novelletter med en udmærket 
spansk Viohnist, som spiller imorgen i Concerten, 
og en god Cellist. Folkefærdet var naturligviis hen- 
rykt over Miisiken — — — . Imorgen Kl. (5 
holdes Prøve, og derpaa er jeg indbiiden af den 
store „Mannergesangverein" at være med ved et Gilde 
om Aftenen. Tirsdag Orchesterprøve om Morgenen, 
der gives af mig „Fruhlingsbotschaft", Ouverture og 
Sinfonie i B-Dur. — Onsdagmorgen agter jeg tillige- 
med Din Fader at reise til Paris, Hurra! 



Cola Tirsdag- Aften. Kl. 2. 



Concerten er nu forbi, glimrende Udfald! mod- 
taget med stormende Api^laus og Touche af Orche- 
stret, ligeledes Slutning med stormende Applaus, 
Trompeter og Pauker. — Jeg bor i det fineste Ho- 
tel,*) paa første Sal, med Balcon, Silkestole og Ta- 
peter, Naalepude til Sengetæppe, d. v. s. saadan en 
fin een, ovenpaa Sengen, som Prindser og Grever 
har. Mandag Middag var jeg hos Schnitzler, en 

*) Gade l)lov inviteret af Bestyrelsen. 



151 

prægtig Fyr — — — Kl. 6 var Prøve, jeg blev 
modtaget af Orchestret med Fanfare, derpaa prø- 
vede vi Sinfoiiie og Ouverture, saa kom Choret, som 
er ganske fortræffeligt, isærdeleshed Sopranerne. 
Det var mig en stor Fornøjelse at holde denne 
Prøve. Kl. 9 samme Aften var jeg inviteret til 
„Mannergesangverein", hvor de sang nogle af mine 
Sange , ganske fortræffeligt. Skaaler og „Hoch" 
blev udbragte for mig i Mængde. — Tirsdag Kl. 9 
var Orchesterprøve, derpaa gik jeg, efter at have 
mødt Din Fader, til Hiller til Middag, hvor Mad. 
Schumann var kommen fra Diisseldorf, for at over- 
være Concerten, og fra hvem jeg skal hilse Dig 
mange Gange. Concerten begyndte Kl. 6^2, Ouver- 
ture til Figaro, Arie, sunget af Frk. Rohn, Concert 
af Mendelssohn, spillet af Mr. Monasteris, Friihlings- 
botschaft. Ouverture til Michel Angelo. Anden Deel 
Sinfonie i B-Dur af N. W. G. som blev applauderet 
og fanfareret ganske særdeles. Jeg blev, som sagt, 
modtaget med gewaltig Spektakel, hver Sats applau- 
deret. Efter Concerten var vi sammen i en Sal i 
„Giirzenich" omtrent 50 Personer. Der blev spist 
og drukket, Din Fader var ogsaa med paa Gildet. 
Hiller udbragte min Skaal paa en meget smuk 
Maade. Din Fader saae til mig med en bekymret 
Mine, hvorledes jeg vel vilde komme fra det med 
at svare herpaa, men jeg sagde ham: vær rolig, 
jeg skal nok klare det, og jeg klarede mig, tror 
jeg, udmærket godt — paa tydsk er det mig meget 
lettere, end paa vort eget Sprog — til stor Jubel 



152 



tor de Tilstedeværende. Kl. 2 skiltes vi ad, og nu 
sidder jeg her. med en slet Pen og skriver til Dig, 
min søde Kone, i al Fart; thi jeg skal endnu pakke 
ind, da det imorgen tidlig gaar afsted til Paris. 
Jeg kan derfor kun i Korthed fortælle Dig, hvad 
der er hændet mig i disse Par Dage. Du kan tro, 
jeg er bleven feteret og hædret ganske overordentlig, 
det glæder mig. at Din Fader var tilstede iaften, jeg 
tror, han morede sig godt derved. Kj^s nu Tutterne 
begge to;*) jeg sjnes selv, jeg er en Fandens Karl 
— — . Nii Farvel! min sode Kone, Din Skaal blev 
ogsaa drukken, og det var den, der ikke mindst 
glædede mig. Musikhandlerne storme ind paa mig, 
og vil have noget, dog Du, min kjære Mathilde, 
Du faar det altsammen. 



Nu ere vi da i Paris, hvor vi ankom Onsdag- 
aften Kl. 9 og kjørte til Hotel des Tuilleries i Gaden 
St. Honoré. Navnet lyder udnuierket godt, men det 
er ellers ikke af de propreste Hoteller; idag have 
vi faaet 2 Værelser i 8die Etage, som er ret taale- 
lige; — især for mig, som kom fra det elegante 
Vittoria Hotel, med Silke og Fløjlsstole, var det jo 

*) De to Soniier: Tvillingsøsteren dode. da hun var et 
Par Aar sraniniel. 



temmelig iiedslaaencle, at krybe i en simpel Top- 
seng af et tarveligt Udseende; forresten er her da 
nok saa temmelig reenligt. det vil sige, saa reenligt, 
som man i Paris kan vente at faa det i et Hotel 
af 2den Rang. Efter Ankomsten iaftes, gik vi strax 
ned paa Boulevarden, og endskjønt det regnede lidt, 
drev vi endeel omkring, gik ind paa en Caffé, hvor 
vi nød noget Mad og Drikke. Vi sov godt, jeg sov 
saa godt, at jeg imorges først maatte huske, at jeg 
jo var i Paris. Kl. 9 nod vi vor meget gode Caffe, 
gik derpaa ud, besaae det prægtige Louvre. el i 
Sandhed kongeligt Slot, og var baade i Skulptur 
og Malerisamlingen — — derpaa gik vi ned paa 
Place de la Concorde, som er overordentlig med 
sin Obelisk — — Paris er fuldkommen saa stor, 
som jeg har tænkt mig den. — — — I Madeleine 
Kirken var vi inde, derpaa i en Caffé, hvor vi nød 
vor Frokost Kl. 12, og hvor jeg skrev Brev, for at 
afsige en Indbydelse fra Bremen, om at komme 
derhen og dirigere en Concert. Da det vedblev at 
regne, leiede vi en Vogn og kjørte i to Timer om- 
kring hele Boulevarden igjennem — — o. s. v. 
Vi spiste til Middag i en Restauration i P. Royal 
og tik meget god Mad for vore 2 Fr. : efter at have 
drukket Caffe gik vi i Théatre Fran^ais og saae: 
„Un feu au couvent". hvori Bressant og Fleury 
spillede ypperlig, omendskjønt jeg ikke forstod me- 
get af det. Derefter gik vi i den italienske Opera 
og saae 1ste og noget af 2den Akt af Barberen. 
Mario og Alboni sang deri, men han har ikke nie- 



154 



get Stemme, og hun er en lille tj k gammel En, 
Resten var ikke synderlig bevendt. Derefter gik vi 
til P. Royal og nød et Glas Rayersk 01, og nu sidder 
jeg i Hotellet og skriver til min elskede Kone, som 
jeg længes uhyre meget efter. Jeg bliver her ikke 
længere end 4 Uger, endskjøndt Pengene nok vilde 
strække længere til; det kan jeg godt mærke. Og 

mine søde Glutte hoster endnu Her*) er en 

fransk Soldat til Felix og en Vouvou til Axel. Lev- 
vel, allesammen. — — 



Paris Mandag Aften. 4 Februar 62. 



Tak for Dit Rrev, og faar jeg saa snart et 
igjen. — — — — Igaar (Søndag) Formiddag var 
vi først i St. Eustache, en stor og smuk Kirke med 
et deiligt Orgel. Der var Gudstjeneste, og isærdeles- 
hed interesserede det mig at see endeel Nonner, 
omtrent vel 50, i deres hvide Slør og smukke, 
hvide Dragter, med hvide, lange, tændte Voxlys i 
Hænderne, at sidde andægtige og høre til og følge 
med i deres Rønnebøger. Det var vistnok Novicer, 
thi de vare alle unge, nogle endogsaa, saavidt man 
kunde skjønne gjennem Sløret, ganske smukke. — 
Derefter kjørte vi til Cirque Imperiale, hvor der 

*) 1 Brevet var disse tegnede. 



155 

var en Concert, bestaaende af classiske Sager, Men 
der var saa overfyldt med Mennesker, at det ikke 
var muligt at faa en Staa- endsige Siddeplads, Jeg 
vendte strax om og gik, de andre*) holdt dog en 
Ouverture ud, men saa havde de ogsaa nok. Disse 
Concerter skulle ellers være meget gode, de dirige- 
res af Pasdeloupe, — — Efter endt Middag 

gik vi i den store Opera og saae to Akter af Wil- 
helm Tell, Det var meget storartet hvad Chor- 
masserne. Statister og Corps de Ballet angik, men 
Sangerne brølede og tremulerede — — , Jeg blev 
baade søvnig og træt af denne ForestiUing, og vi 
gik derfor hjem og lagde os, Idag (Mandag) be- 
gyndte vi med at gaa hver sin Vei, Jeg gik ind i 
Madeleine Kirken og saae lidt til. Derfra til Musik- 
handler Flaxland, som viste mig Titelbladet til mine 
Aquareller, som han ganske gemytlig fortalte, at 
han trykkede og udgav; han havde forleden Aften 
inviteret mig til at tilbringe Aftenen hos sig med 
Wagner, men jeg vilde i Theatret, og derfor gik 
jeg ikke derhen. Forresten har han lovet at skaffe 
mig Billet til Conservatoriets Concert paa Søndag, 
Vi kjørte nu hen til Invalide Kirken (hvor vi igaar 
hørte lidt af Militær Messen) og saae det pragtfulde 
og store Capel, hvor Napoleon I, s Grav er, — Det 
er noget af det mest storartede, jeg har seet i Paris 
— — — . Derfra til Ecole des beaux arts, hvor vi 
saae det deilige Maleri af Delaroche og mange 

*) Emil Erslev, en af dennes Brodre, og en ung Dansk 
Mand. 



o(> 



andre |)ræ,atige Billeder og Skiilptiirarbeider. Trætte 
.<oni vi vare. gik vi nu til Moreau og spiste til 
Middag. De andre gik i Operaen, for at see en stor 
Ballet, L'étoile de Messéne, men jeg havde ikke Lyst 
dertil og drev derfor Boulevarden op og ned. og 
saae paa, hvad der var opstillet i Vinduerne. Derom 
gjør man sig intet Begi'eb, den Masse Lys, som 
bølger Ild fra alle disse Boutikker og kaster sit 
blændende J^kin paa de udstillede Sager, og saa 
den Smag og Opfindelse, hvormed de er opstillede, 
det er et overordentlig [)rægtigt Skue, den ene 
Boutik vil naturligviis tiltrække sig Opmærksom- 
heden fremfor den anden. — Og saa den ene Om- 
nibus efter den anden, farende forbi mellem Drosker, 
Kareter og Lastvogne, saa at man maa passe sit 
Sil il. for at komme over Gaden, mellem de frem- 
og tilbagekjørende Vogne. Nu er jeg hjemme og 
venter paa Din Fader. — Det er een af mine For- 
Hojelser i Paris at skrive — ja, men til hvem? Til 
M a t h i 1 d e ! .Ja, nu bliver Du bestemt glad, naar Du 
seer, al Du horer til en af Paris's Fornøjelser! ^ 



l^aiis (1. <Sdt' Februar. Lordag. 

— — Dit Spørgsmaal om Fransken, kan 
jeg kun besvare med. at jeg meget godt kan tale 



•t 



1.)/ 

og forstaa f. Ex. Garconen. ligeledes kan jeg i Boii- 
tikkerne kjøbe og paa Gaderne spørge mig for, men 
en ordentlig længere Samtale kan jeg slet ikke ind- 
lade mig paa. ^ — — Jeg har opsøgt en fransk 
Musiker. Gouvy (som taler tydsk) en meget net 
Fyr, hvor jeg har været denne Formiddag. Derfra 
tog jeg Mod til mig og gik til Berlioz, men han 
var sorti, jeg aflagde mit Kort og gik hjem, for at 
nyde dit Brev, ret for mig selA . — — — — — — 

Jeg morer mig godt, rigtig godt i Paris, især i 
Louvre og i Théåtre Francais og Gymnase, men. 
jeg morer mig ligesaagodt, nej 100000 Gange mere 
med Dine Breve i Hænderne. — — Du maa da 
heller ikke tro, at jeg har Hjemvee i den Forstand, 
at jeg blot længes etter at komme tilbage, nei, jeg 
tinder mig ypperlig tilpas, og naar jeg gaar og seer 
noget smukt, saa tænker jeg med rigtig Glæde paa 
dig — — — — — . Jeg skal iafteu i Théåtre 

Frangais og see ..Les eftrontés" af Augier. hvor 
alle de bedste Skuespillere ere. Jeg har kjøbt og 
læst Stykket, saa jeg haaber at have Fornøjelse 
deraf. Imorgen Søndag, skal jeg i Conservatoriets 
Concert og til Middag Kl, 7 hos Grev Moltke. Jeg 
reiser rimeliuvis næste Onsdae eller Torsdas. — — 



158 
Paris. lOde Februar 1862, Mandag Aften. 



Lørdag Aften veed Du jo, at jeg var henne i 
Th. Fran^ais og saae „Les effrontés", som blev ud- 
mærket godt spillet af Samson, Provost, Got, 
Regnier samt Mad. Plessy, jeg morede mig altsaa 
godt. Søndag Formiddag var jeg med Flaxland i 
Conservatoriets Concert, og du kan tro, at Orchestret 
spillede ypperligt. — 20 Violiner pmo af de aller- 
iDedste i Paris, jo det lød af noget. Ouv. til Fidelio, 
Benedictus af Beethoven, Sinf. af Mozart, Esdur, Sce- 
ner af Iphigenia paa Tauris og Jubel Ouv. af Weber. 
Det var uden Sammenligning det bedste af Musik, 
jeg har hørt i Paris. Efter Concerten drev jeg om 
med Gouvy, som med Djævels Vold og Magt vil 
have, at jeg skal besøge alle Musikere og vil have, 
at jeg skal lade noget opføre. Jeg tror virkelig, at 
jeg uden Vanskelighed i Pasdeloupes Concerter, 
kunde faa en Sinf. opført, men hvad gavner det 
migV Nei, jeg vil komme her igjen, om et Par 
Aar, jeg vil imidlertid lære ordentlig fransk, thi 
den Smule, jeg kan, er aldeles utilstrækkeligt. — — 
Mandag gik jeg til Gouvy, vi spillede 4hændig 
sammen, spiste til Middag sammen, og derfra førte 
han mig til Musikhandler Richault, som jeg hilste 
paa, og som bad om han maatte offerere mig nogle 
af mine Sager, som han havde trykt, nemlig Violin- 
sonaterne og nogle Claversager, samt et Par Sin- 



159 



fonier ;jeg tror, 

;it jeg kan componere en heel Deel, naar jeg kommer 
hjem, jeg er l)leven oplivet og opvarmet ved at 
føle saa stærk Længsel efter Dig. — — — — - 
— — Skriv ikke mere til Paris, jeg reiser om et 
Par Dage. — — Hils mine Forældre. — — — — 



Cøln. Toi'sdaff Aften. 



Jeg har jo, rigtignok imod Dine Ønsker, forladt 
Paris, men jeg kan forsikre Dig. at jeg, om jeg 
blev 14 Dage endnu, dog ikke kunde have synder- 
lig Gavn deraf. Jeg er desuden træt, af at see og 
høre, som Du vel kan begribe, efter at have læst 
mine Breve, som jeg, med Vilie, har skrevet saa 
udførligt, for at Du skulde vide ret Besked, med 
hvad jeg foretog mig. Endnu de 2 sidste Dage i 
Paris, har jeg seet meget. Palais Luxembourg med 
deilige Malerier af Horace Vernet og andre Nu- 
levende, Panthéon, St. Sulpice, St. Germain de 
Pres og om Aftenen været i Theatret og seet noget 
af Regimentets Datter og Klerkevænget. Imorges 
tog jeg med Jernbanen Kl. 7. — — — — — — 

— — — Og saa med hvert Skridt fremad, 

stærkere og stærkere Utaalraodighed, ja Du kjender 
jo nok min Utaalmodighed ? — — — — — — — 



IGO 



saa kommer den deilige Paasketid, og saa kommer 
Pindsen og Foraaret med de søde Blomster og 
Solskin og Varme. — — — — — 



Harburg. 17de Februar 1862. 

Jeg blev i Cøln om Fredagen, spiste til Middag 
hos Schnitzler og var om Aftenen sammen med 
nogle unge Musikere i Hotel Disch. hvor jeg boede. 
Om Morgenen efter, reiste jeg til Hannover — jeg 
havde nemlig lovet Joachim at blive en Dag paa 
HJemveien — hvor jeg kom ved Middagstid. Jeg 
gik strax til Joachim, og vi spillede om Aftenen 
med Brahms, et Par af denne sidste, componerede 
Claverqiiartetter. hvoraf den ene var udmærket 
smuk. Igaar Søndag Formiddag .spilledes Quartet 
hos Joachim, hvor vi ogsaa spillede min Quintet, 
som jeg selv syntes ganske godt om. derefter 
spistes til Middag, og om Aftenen var jeg i det 
smukke Theater oa saa Fiesco. Saa. saa I — - 



I Somint'ieii IcSO^ døiW Kapelmester Gla.ser, og 
(iade blev opfordret til at overtage Kapelmester- 
embedet ved det konuelige Theater; men efter et 



161 

Par Maaneders Prøve, som anstrængte ham baade 
legemligt og aandeligt opgav han denne Virksomhed. 
De mange Pligter ved Theatertjenesten forekom 
ham at tage formeget af hans Tid, og desuden var 
det umuhgt -for hans musikalske Samvittighed, i 
Længden at finde sig i, at den fine Udarbejdelse, 
han krævede ved Indstuderingen, ikke kunde ved- 
ligeholdes ved de fortsatte Forestillinger. 

1864 komponerede han sin 7de Symphoni, og i 
Anledning af denne Komposition skrev han om 
Efteraaret følgende lille Brev til sin Svigerinde: 



Kjære Svigerinde! 

Da jeg veed, at det interesserer Dig at vide, 
hvad min Musa foretager sig, skal jeg fortælle Dig, 
at hun i Sommer har skjænket mig en Sinfonie, — 
og hvad der er glædeligt: en frisk og kjæk Sinfonie. 
Den handler rigtignok hverken om Krigs- eller 
Fredshistorier, og endnu mindre om Politik, men 
jeg er overbevist om, at den alligevel vil interessere 
Dig at høre. — Kom saa til Juul! den deilige, hele 
Verdens Juul, at vi alle kan glæde os med 
alle! 

Eder alle en kjærlig Hilsen fra 

Niels W. Gade. 



162 



1867 stiftedes Kjøbenhavns Musikconservatorium 
og til dets Bestyrere var, efter Stifterens testamen- 
tariske Ønske, Professorerne Hartmann og Gade 
samt Kapelmester Paulli udsete. 

Fra sin Lærervirksomhed ved Conservatoriet i 
Leipzig, havde Gade modtaget et Indtrj^k af, at en 
saadan Institutions Nytteø ikke altid opvejer dens 
Skyggesider, navnlig naar Elevantallet maatte blive 
meget stort, thi da vilde Lærerne uvilkaarlig frem- 
drage de udmærket begavede paa de mange mindre 
begavede Elevers Bekostning, og dette frygtede han, 
vilde give Anledning til en, ikke gavnlig, musikalsk 
Halvdannelse. 

Imidlertid var han nu af Omstændighederne 
tvungen til at overtage denne Post, og med den 
ham egne Iver tog han fat paa sin nye Gjerning. 
Skjøndt det pinte og plagede ham at beskjæftige 
sig med praktiske Forretninger, — alt sligt havde 
han i huslige Forhold overladt til sine Nærmeste, — 
satte han sig nu ind i alt. Skolen vedrørende, og 
med hvor megen Omhu, han arbejdede for denne 
Sag, derom vidner de mange Udkast og Bereg- 
ninger, der fandtes blandt hans efterladte Papirer, 
angaaende Timeantal, Timernes Fordeling, Lønnings- 
og Betalingsforhold osv., indtil selve Skolens Inven- 
tarium, fra det største til det mindste. 

Aarene forløb, Conservatoriet gik sin rolige 
Gang, og etlerhaanden blev Arbejdet her, sammen 
med Lærere og Elever, ham kjærere og kjærere; 
indfil det i hans senere Aar virkelig var voxet op 



163 

til at blive den Gjerning, som interesserede ham 
mest. I Spøg kaldte han tidt Eleverne sine Børn; 
han stræbte at give dem en mere alsidig Dannelse, 
end den udelukkende musikalske og søgte at ind- 
prænte dem mange gode Leveregler. Ogsaa her 
haandhævede han sin tidhgere omtalte Forskrift, „Or- 
den og Nøjagtighed er Sjælen i alle Forretninger." 

Da Kapelmester Reinecke en Gang var paa 
Besøg i Kjøbenhavn, og Gade viste ham Conserva- 
toriet, var det derfor med en vis Stolthed, at han 
hørte Kapelmesterens Udraab: „Naa, her morer de 
sig altsaa ikke med at skrive paa Væggene." 

1869 skrev han sin 8de og sidste Symphoni og 
samme Aar en Festsang i Anledning af Kronprinsens 
Formæling. Ved Festen i Rosenborghave skulde 
nemlig afsynges en Sang ved Danmarksstatuen, og 
man opfordrede Paludan-Miiller og Gade til at skrive 
Text og Musik hertil. Gade laa dette Aar paa 
Landet i Fredensborg, men var naturligvis Fest- 
dagene i Kjøbenhavn og skrev derfra følgende 
Brev: 



Torsdag Morgen. 



Mathilde! 



Naa da — hør saa : — jeg gik da til Jernbanen, 
hvor jeg traf sammen med Etatsraad — — — og 
Frue. — Saa kom jeg da til Kjøbenhavn, tog mine 
Støvler under Armen og spadserede ud til Syge- 
hjemmet, *) men kom dog ikke hurtigere afsted med 

*) Hvor Gades Forældre boede. 

11* 



164 



de 2 Par Støvler end ellers med 1 Par. Moder var 
jo lidt høitidelig i Begyndelsen, paa Grund af den 
lange Udebliven, men vi kom snart i gemytlig Stem- 
ning, da jeg tog min Kaffe og Frokost hos dem. 
Maries lille Datter*) gjorde ogsaa sin Virkning. 
Pludselig gaar Døren op, Kammerraad Hvid**) 
ryger ind ad den — det vil sige paa sin Tobaks- 
pibe, — men stak strax sin Pibe i Lommen, da 
han saae Fremmede. Vi talte om Veir og Vind osv.. 
han anbefalede sig snart efter, og ligeledes gjorde 
jeg. Solen skinnede, men noget lumsk. — Kl. 12 
gik jeg ind i Kongens Have; Danmarks - Statuen 
tog sig fortræffeligt ud. Prøven skulde være Kl. 1. 
Sangerne indfandt sig; men Regnen var ligesaa 
punktlig. Dryp, dryp .... Prøven blev holdt i 
Exerceerhuset og til Pal. -Mullers store Tilfredshed; 
Bournonville havde fældet Taarer den foregaaende 
Dag ved den første Prøve af Sangen, den klang 
mægtig og storslaaet. Dryp, dryp . ... Kl. 2 
skulde Comitéen samles, for at afgjøre om Festen 
skulde opsættes eller ei. Bournonville løb fra den 
ene Ende af Haven til den anden, men væk blev 
de. — Dryp, dryp .... .Jeg gik nu bort og hen 
til Michelsen***) for at blive informeret i at bære 2 
Kors. — Det er første Gang, jeg har baaret 2 Par 
Støvler og samme Aften 2 Kors. Jeg maatte give 
10 Mark for en Dingst til at bære mine Kors paa. 

*) Poitrait af G.'s Plejesoster Maries Datter. 
**) Daværende luspekteur paa Sj'gehjemmet. 
***) Ordensjuveler. 



165 



Kan Du huske, det kostede ogsaa 10 Mark for at 
faa det ene Par Støvler forsaalet og sat høiere Hæle 
paa. Ja — det koster at komme i Veiret. Dryp, 
dryp .... Saa spiste jeg i „3 Hjorte" og drak et 
Glas Portvin til, som Minnibæger for Festbestyrelsens 
slette Festbestyrelse. — Ingen vidste ret Besked, 
om der blev Fest eller ei; der kom imidlertid ingen 
Opslag paa Hjørnerne, man maatte altsaa antage, 
at der blev Fest. — Et Øieblik kom der ogsaa en 
festlig Stemning over Himlen; just som jeg satte 
Benene i mine nye Sorte, skinnede det ene Hjørne 
af Solen ret polidsk ind i Spisestuen. Jeg pyntede 
mig nu stramt og net oventil, men nedentil var 
jeg ligerviis som Paafuglen: slusken om Benene; det 
vil da sige, at jeg tørte først Smudset af de tykke 
Støvler med en gammel Enke af en Handske, som 
laa paa Skjænkebordet. 

Saa gik jeg til Festen, lidt før Kl. 7. Endnu 
var Trængslen ikke stor, jeg kom nemt ind i Haven, 
det var endnu Dagslys og saa meget nydeligt ud. 
Der var opstillet Gascandelabrer rundt omkring, 
langs ned af Gangene osv. Jeg gik hen til Tribunen 
ovenpaa Springvandet, hvor Modtagelsessangen af 
Hartmann skulde synges. — Den fyldtes efterhaanden 
.... Hvad er det? Dryp, dryp, .... Naa, nu 
begynder det at regne igjen, Himlen er aldeles 
overtrukken. 1 Time sad vi saaledes omkring 
Springvandet og ventede. Lumbyes Musikchor var 
opstillet i Midten paa en Forhøjning. — Skikkelige, 
gamle Lumbye, han kom hen til mig og Rung og 



166 



sagde: at han var bange for, at Musikken iaften ikke 
vilde gaa fint som .... dryp, dryp, .... ingen 
Taghætte over Orchestret, de arme Violiner, de 
blev vaade paa Tarmene, — dryp, dryp — men 
nu kommer de Kongelige, alle paa Plads. — Der 
er Trægulv, hvor de sidde, (men der staar store 
Vandpytter derpaa), — der er Bagvæg bag deres 
Stole, (men der er intet Tag over dem). Nu øser 
det ned — der kommer Kongen og Dronningen, 
stort, gammelt Sehawl over Hovedet og Kaabe paa 

— Kronprindsen og -Prindsesse osv. — Stolesæderne 
er vistnok vaade .... 

Alle have den Fornemmelse, at det er alt- 
sammen arrangeret fortræffeligt og smukt, men 
man har ikke tænkt sig, at det kunde falde Himlen 
ind at udøse endeel Regnvand over al den Stads 

— - — Nu regner det dygtigt .... de synge 
. . . . alle see ud, som vaade Høns .... Damer 
i hvide Kjoler synger for det unge Par, om Foraar 
og Solskin .... der tales til dem .... Lumbye 
spiller en pompøs Fakkeldands paa sin fugtige 
Violin: Paukerne have en mageløs dyb og forkjølet 
Tone .... Nu gaar man igjennem Gruus og Vand 
(det er akkurat, som naar man gaar lige nede ved 
Vandet paa Strandbredden) ind til Exerceerpladsen. 
Der staar den deilige Statue belyst af Gasblus, 
mens de synge Hauchs Sang — den er tilende. — 
Regnen er hørt op for iaften, der kommer enkelte 
Stjerner frem. Pludselig oplyses den hvide Statue 
af bengalsk Ild, først rød, saa blaa, hvidlig og grøn, 



167 



samtidig begynder den liøitidelige Indledning til 
Sangen, som gjør et pompøst Indtryk. Medens der 
synges videre, vexler Belysningen uafladelig, Rosen- 
borg sees tydeligt paa den anden Side, hele Ka- 
sernen er illumineret. Det var et udmærket, stort 
og smukt Syn. 

Efter dette blev der sunget af de 800 Mand- 
folk, medens man gik ind i et Telt og spiste. Pal.- 
Miiller var uh^re glad og sagde, Hauch gjorde 
aldeles ingen Skade, det var en lille Vise, men vor 
Sang gjorde et „erhabent" Indtryk. Jeg gik hjem 
Kl. 11. Sov godt, stod op og tog et Styrtebad 
(Kl. 8). laften danser vi jo, imorgen kommer til 
Middag 

Din 

N. W. G. 



I Aaret 1871 blev Gade indbuden til at over- 
være 100 Aars Festen for Beethovens Fødsel, i 
Bonn, og han rejste ogsaa derned sammen med sin 
Halvfætter, Digteren Carl Andersen. Fra denne Rejse 
sendte han følgende Brev hjem til sin Hustru: 

Hamburg. Onsdag d. 16. August 1871. 



Her har Du mig igjen, — ja hvor slap jeg nu? 
— Altsaa igaar Aftes fra Veile, med Overnatten i 
Kolding — sov ret godt — idag en lang og kjede- 



168 

lig Tour gjennem Slesvig og Holsten, kom Kl. 4 til 
Hambui'g, spiste Middag i Hotel Russie, derefter i 
zoologisk Have, som er udmærket. — Carl tog der- 
paa ud til S . . . ., og jeg sidder nu i Hotel Russie 
(Kl. 8'/?) med aabne Vinduer ud til Alsterpartiet — 
udmærket Veir, Solskin og stille. Hu, hvor det 
mylrer dernede paa Gaden, Folk snakker, Vogne 
kjøre frem og tilbage, utallige smaa Baade ro frem 
og tilbage paa Bassinet, Lygterne ere tændte og 
speile sig langt ud paa Vandet som Guldstjerner — 
det er nydeligt, og Hamburg har ret seet godt ud 
idag, — men — jeg tror næsten, at jeg foretrækker 
Hobro*) — det er saagu' godt, at jeg har Carl med, 
han er jo udmærket rar og følelig at have at gjøre 
med, ja, — jeg er forresten ogsaa særdeles følelig, 
maa jeg sige til min Roes. Vi komme fortræffeligt 
ud af det med hinanden. — Inat sove vi i Ham- 
burg, og imorgen, rimehgvis Kl. 2, reise vi til Han- 
nover, hvor der overnattes. — Du seer, at vi ikke 
overiler os, — men det er en særdeles behagelig 
Maade at reise paa. Den zoologiske Have er for- 
træffelig anlagt i alle Henseender, især Aquariet. 
Dernæst interesserede mig Bjørnegaarden, ja, jeg 
kan ikke nndlade at aftegne den — her er den, viis 
Børnene den;'— jeg fik næsten Taarer i Øinene 
ved at see — i den midterste Hvælving — en stor 
hvid Bjørn**) ligge over et hlle Vandfald, med stir- 

*) Hvor Gade havde efterladt sin Familie. 

**) I Brevet var aftegnet 3 Hvælvinger, i den midterste 
saas Isbjørnen. 



169 



rende, melankolske Øine drømmende hen Ibr sigv 
længselsfuldt efter sine tjerne, nordlysstrtialende 
Polaregne. Nu vil jeg ikke skrive mere, men vente 
til Carl kommer igjen, thi der er i Øieblikket en 
rent forbandet, musikalsk Væddestrid nedenunder 
Vinduerne imellem en Lirekasse og et Hold Musi- 
kantere. 

Torsdag, 17. August. 

Carl kom tilbage med en Dr. L., han kjender 
fra S ... s. Saa gik vi til Køjs. Jeg har sovet 
til Kl. 7^-2 og befinder mig udmærket godt. Vi have 
spadseret rundt om det nydehge Alsterbassin og 
skal nu mødes Kl. 11, for at faa en rigtig Ham- 
borger Boeufsteg til Frokost, da vi reise Kl. 2 til 
Hannover, altsaa ikke faa Middagsmad idag. Veiret 
har vist sig udmærket gunstigt, idag er det lidt lum- 
mert, maaske faa vi Torden; vor Tour igaar har 
anstrængt os meget lidt, da det var ret kjøligt. — 
Jeg har isinde at skrive Jer til hveranden Dag, nu 
skal vi see, om jeg kan holde det, naar jeg kommer 
til Bonn. Det bliver altsaa en Reisejournal, med 
alt, hvad der tildrager sig, tag det saaledes indtil 
videre; jeg tør ikke altfor meget hengive mig til at 
tænke paa Eder og derved længes efter Jer, for saa 
gaar hele Fornøielsen i Luften. Hvergang jeg seer 
i et Vindue et Photografi af en lille Pige eller Dreng, 
kommer jeg naturhgviis til at tænke paa mine Smaae, 
og saa længes jeg efter Jer og bryder mig Pokker 
om Reise og om Fest. — — 



170 

COln. 20. Aus'ust 1871. 



Nu har jeg en Masse at fortælle, — men lad 
mig begynde med Fortsættelsen af mit forrige Brev. 
Fra Hamburg reiste vi Torsdag Middag og havde 
en behagelig og interessant Reisefælle — Litterat 
Kaufmann. Vi kom til Hannover om Aftenen, saae 
os om (Museum) og reiste Kl. 3 til Cøln, hvor vi 
ankom om Aftenen Kl. 9^2 (Fredag), glædede os 
over Domkirken, som nu er færdig paa Taarnene 
nær. Der sov vi, og igaar (Lørdag) reiste vi da til 
Bonn. Jeg bor hos Dr. Gehring — den samme, 
som skrev den Artikel om min 1ste Sinfonie, som 
blev opført i Cøln. Der var Generalprøve Lørdag- 
eftermiddag, og der traf jeg mange gamle Bekjendte. 
Efter Frøven var der almindelig Samling i et stort 
Locale. Der var det særdeles interessant for mig 
at træffe mine gamle Elever, som mylrede omkring 
mig, ligeledes traf jeg Bennett (fra England), Hallé, 
samt Gevaert og Colmen, samt flere Hollændere, 
engelske Componister og Musikere, ja, jeg vil sige 
Dig, der blev formelig gjort Cour til mig. — Carl 
var jo ogsaa der og i den syvende Himmel, nei, — 
sagde han, — det er mageløst, det maa jeg sige, 
det havde jeg ikke troet. Du er sgu rigtignok Løven 
her, baade Jo-Jo*) og Vieuxtemps træde jo i Bag- 
grunden. Om Sandheden heraf kan jeg ikke sige 
andet, ciid at jeg nok ti-or. der var en stor Glæde 

*) Kjæleiinvii for „.Joachim" i Gades Familie. 



171 

hos Alle, baade hos unge og gamle Musikere. Gamle 
„Statsrather" kom selv hen og præsenterede sig for 
mig og overdængede mig med CompHmenter. Efter 
denne behagelige Aften gik jeg hjem med min elsk- 
værdige Vært, Dr. Gehring, som bebor sit eget, liøist 
elegante Huus; hans Kone og Børn ere paa Landet 
fortiden. Han er Professor i Mathematik og meget 
musikalsk, — Du kan tro, jeg boer fint og elegant, 
men da jeg kom i mit Soveværelse og saae en Barne- 
seng staa i en Krog, ja, saa veed Du nok, hvad jeg 
tænkte og følte, jeg blev rørt og maatte fortælle om 
Jer allesammen, jeg tog Jeres Portraiter frem og 
viste dem til Dr. Gehring, siden kyssede jeg Jer, 
da jeg lagde mig til Sengs. Jeg sov godt, og imor- 
ges (Søndag) gjorde jeg nogle Visitter, hvor jeg da 
blev indbuden til Middag, saa Du seer, at jeg har 
det bevæget, ja, jeg holder vist ikke mere ud end 
de 3 Festdage. Carl fik et ret godt Logis, men maa 
betale det dyrt. Vi træffe ofte sammen. Han er 
jo himmelglad og siger: ja, det skal jeg fortælle 
dem derhjemme. I Eftermiddag Kl. 6 er Festen, 
der opføres Beethovens Messe og C-Moll Sinfonien; 
Prøven igaar gik meget godt. Der var 100 Sopraner, 
det øvrige derefter i Forhold, saa Du kan tænke 
Dig, at det gjør en storartet Virkning i det dertil 
byggede Locale. Imorgen skal jeg skrive mere. 



172 



Bonn. Mandag 21. Aiig. 1871. 



Concerten igaar Aftes gik meget godt, skjøndt 
ikke saa godt som paa Generalprøven, hvortil vel 
Grunden er at søge i den stærke Varme, vi havde 
og endnu idag have, der kommer vist et Torden- 
veir iaften. — Jeg saae da Fru Joachim for første 
Gang, hun var venHg, men lidt fornem, dog det 
varede ikke længe, før vi vare uhyre fidele, Du 
kjender jo nok, naar jeg vil vinde Nogen, saa kan 
jeg det. Forresten behøver Du ikke at frygte, hun 
er stor og tyk, og Du veed jo, at jeg holder mere 
af de smaa og fine. Altsaa, Messen gik ganske godt, 
C-Moll Sinfonien ligeledes; nu sidder jeg hos en af 
mine gamle Elever og skriver dette. Kl. er over 5, 
og Concerten begynder Kl. 6, saa Du maa tage til- 
takke med dette Hastværks Brev. — — — laften 
i Concerten bliver givet Leonore Ouverture Nr. 3, 
Fantasi med Chor, Violinconcert (Jo- Jo), Eroica Siu: 
fonie; bare det gaar rigtig godt. Igaar saae vi en 
stor høitidelig Procession, som havde valfartet til 
Kewlaar og tilbage, det gjorde ganske Indtrykket af 
et Theateroptog, — foran smaa Piger ; derefter voxne 
Piger med Krandse og Kroner og Blomster i Hæn- 
derne, saa smaa, rødklædte Drenge med brændende 
Kjerter og Røgelsekar, saa Tabernaklet med den 
Korsfæstede og Marie o. s. v. Alle Folk tog Hatten 
af, og da Velsignelsen blev uddeelt (paa Gaden), knæ- 



173 



lede de næsten alle. Det saae udmærket godt ud i 
det deilige Solskin. Carl havde seet det samme 



Optog. 



Bonn, Onsdag 23. Aug. 1871. 



Nu skal Du da høre, hvorledes Concerten Man- 
dag Aften gik, Joachim spillede, trods den mage- 
løse Hede, ganske udmærket, det var Aftenens 
Juveel. Leonore Ouverturen gik godt, ligeledes Eroica, 
hvorimod Fantasi med Chor og Claver gik meget 
slet; Claveret, som blev spillet meget godt af Hallé 
(som opholder sig i England) stemte en god Quart- 
tone for dybt, det var altsaa strax en Kattemusik 
fra Begyndelsen og som forstemte endeel, — Efter 
Koncerterne samles man i et eller andet Hotel, og 
jeg traf her sammen med endeel Folk fra England, 
Amerika o. s. v., som præsenterede sig selv som 
Beundrere af min Musik ; mærkværdigt er det, hvor- 
meget Elverskud er givet i den senere Tid: næsten 
alle fortalte mig, at de nylig havde opført det eller 
var ifærd med Instuderingen. En Amerikaner vilde 
sende mig en Oversættelse paa Engelsk. Flere Eng- 
lændere bad mig endelig at lade besørge en engelsk 
Udgave af Korsfarerne, Comala etc. — Jeg er vel 
seet her, kan Du tro. — Ja, Damerne blandt Publi- 
eum kigger efter der danische Niels Gade, naar jeg 



174 



gaar omkring i Concertsalen. Naar jeg bliver præsen- 
teret for En, som ikke kjender mig, og de hører 
Navnet Gade, spidse de Øren og spørge: „dog vel 
aldrig Niels Gade." Ja, det glæder mig, at jeg har 
blandet min Person saalidet i min musikalske Virk- 
somhed hidtil, og jeg vil fremdeles holde den uden- 
for. — Engang imellem er det da ret behageligt 
at see, at Sagen selv har banet sig Vei. — Nu, 
Concerten iaftes (Tirsdag) var særdeles vellykket, 
2. Ouverture gik godt, Fru Joachim sang udmær- 
ket, deilig Mezzosopran, og fortræffelig musikalsk. 
Hallé spillede elegant og smukt Es-Dur Concert, og 
derpaa den 9de Slnfonie, som i sin Heelhed gik ud- 
mærket, Chorene ypperligt. Der var en stor Jubel, 
idet efter Concertens Slutning Solosangerne, Diri- 
gent og Orchester blev bombarderede med Blomster. 
Igaar var jeg til Middag hos en prægtig Famihe 
med yndige Smaabørn, Prof. Lipsitz, efter Concerten 
var jeg hos min elskværdige Vært, Dr. Gehring, 
sammen med et Par enkelte; jeg vilde ikke gaa i 
Hotellet, jeg begynder at blive træt, dog kan og 
maa jeg ikke blive borte fra en Tour idag (Onsdag), 
som gjøres af samtlige Deeltagere med Dampskibet 
op ad Rhinen til „Rolandseck", men saa gaar det 
da ogsaa i Ro og Mag næste Dag, naar Carl og jeg 
alene reiser sammen igjen. — — Jeg bliver nok 
nødt til at rutte alle mine Portraits bort til Elever, 
nye og gamle Venner; jeg har dog fortalt Dig om 
min Glæde ved at see Bennett her? — — — — 
— — Hils og kys Børnene fra mig, hils Moder og 



175 

Fader, hvis Du skriver, Erslevs, Christensens*), Dig' 
selv behøver jeg vel ikke at sige videre om. Du 
føler nok, at jeg længes efter Dig, og jeg bliver 
først rigtig glad, naar vi vende Næsen mod Nord. 



Rolandseck, Torsdag 24. August 1871. 
(Formiddag 10 '/a.) 



Jeg sidder nu i en Veranda ved Rhinen, og 
har under mig Floden med Øen Nonnenwerth, paa 
den venstre Bred Rolandseck, hvor Ridder Toggen- 
burg bj^ggede sig en Borg; den høire Bred, en fuld- 
stændig Oversigt over „Siebengebirge" med Ruinen 
Drachenfels i Forgrunden. — (Bag mig sidder der 
en Familie og pludrer Engelsk). Her er deiligt, kan 
Du tro, det var imorges taaget, men nu skinner 
Solen deihgt. — Dog tilbage til Matinéen igaar 
(Onsdag Formiddag), hvor der kun spilledes Kammer- 
musik (Joachim, Konigslow, Strausz og Griitzmacher), 
og hvor Fru Joachim sang nogle Sange af Beethoven, 
især „Kennst Du das Land" saa aldeles henrivende, 
at man derover maatte glemme det meste af det 
foregaaende. — Kl. 2^2 var de indbudne (}jæster 
inviterede til en Festfart paa Rhinen. Efter at det 
om Formiddagen havde tordnet og regnet dygtig, 

*) Gades Svoger. 



176 



l)lev det ved den Tid, Toget skulde gaa for sig. 
stille og lidt overtrukken Himmel, som var jderst 
velgjørende efter den forfærdelige Hede, det havde 
været samtlige Festdage. Ja, dersom jeg nu kunde 
fortælle Dig alt det, jeg saae, hørte, følte — det 
lader sig næppe beskrive, det er som et Drømnie- 
1 lillede, der er draget forbi. — Altsaa: Vi Gjæster, 
Festkomitéen med deres Damer, endeel af Byens 
Honoratiores med deres Fruer fyldte aldeles den 
store Salon; der var vistnok en 200 Personer eller 
vel endog flere. Det var et af de største Rhin- 
dampskibe, fra øverst til nederst behængt med Flag. 
Man gik strax tilbords i Salonen, og da nu Skibet 
satte sig i Bevægelse, skjødes der med smaa Ka- 
noner fra begge Sider af Rhinen, det drønede 
ordentlig igjennem Bjergene. Hele Strandbredden 
var tætfyldt med Menneskeklynger, som alle viftede 
med Lommetørklæder og Schawler, vi vinkede igjen. 
alt det vi kunde ud af Vinduerne paa Salonen; 
Solen begyndte at komme frem, og Luften var dei- 
lig afkjølet. det var et mærkeligt, stemningsfuldt 
Moment, det var, som om alle Bonns Indvaanere 
var én Familie og stod nu og glædede sig over vor 
Festfart ; — nu vexlede det ene Panorama efter det 
andet, alt medens vi spiste. Ved Bonn begynder 
strax de deilige Syvhøie i stadig Afvexling med 
Smaabyer og Vinbjerge. Langt udenfor Byen er 
Landsteder og her viftedes stadig til os og salu- 
teredes. Det var en fuldstændig fin Diner, Fest- 
komiteen gav os, der sluttede med Champagne. 



177 

Jeg var stadig een af de mest feterede Gjæster. 
Nu udbragtes af Overborgmesteren den 1ste Toast, 
meget godt, for Beethovens 100 Aars Mindefest, 
derefter for Dirigenten Hiller, som takkede meget 
morsomt; dernæst oplæstes en Hilsen fra Wien og 
en Tak af en Søn af en af Beethovens Venner, Dr. 
Brauning. Derefter en Tale for de assisterende So- 
lister og Sangere. Derefter en Tale af — mig . . . 
Jeg takkede Festcomitéen for den forekommende 
Modtagelse, jeg havde nydt, og vilde tillade mig i 
samtlige Fremmedes og eget Navn at takke for de 
musikalske Nydelser, vi havde oplevet i Festdagene, 
dernæst at udtale vor Beundring for hele Fest- 
arrangementet, idet ikke alene selve Musikhallen 
var særdeles heldig i akustisk Henseende, Program- 
met velvalgt og vel udført, men at Comitéen havde 
sat sig i Forbindelse med Himlen, skulde man synes, 
thi Solen skinnede, naar den skulde, og Regnen 
kom paa rette Sted, da man trængte til en Af- 
kjøling, — Til min Tak vil jeg føie Ønsket om, at 
den musikalske Iver og Sands, som i de forløbne 
Festdage havde viist sig i et saa skjønt Lys i Bonn, 
fremdeles maatte vedblive, og jeg var vis paa, at 
det vilde skee, thi: „I Bonns Indbyggere, Eder er der 
givet et Tegn, idet af Eders Midte er opstegen en 
Stjerne af første Rang, som nu straaler fra det 
musikalske Firmament vidt ud over hele Verden, 
og denne Stjernes Navn er: Beethoven. Det er 
derfor en hellig Pligt for Eder at holde Kunsten 
helhg og vedligeholde Sandsen forædlet. — De frem- 

12 



178 



mede Gjæster beder jeg nu med mig at udbringe 
et „Hoch" for Staden Bonn." Denne Tale blev ide- 
lig afbrudt af Bifald, i Begyndelsen holdt jeg den i 
en humoristisk munter Tone, men hvor jeg hen- 
vendte mig til Bonn'erne, tog jeg den meget alvor- 
lig og pathetisk. Du kan tro, der blev en Skraalen ; 
nu traadte Borgmesteren op og udbragte en Skaal 
for Hædersgjæsten, den desværre saa sjælden seete 
og høit skattede Niels G., som altid var i deres 
kjære Erindring. Nu steg det til en sand Begeist- 
ring, jeg maatte snart gaa til den ene, og snart til 
den anden Ende af Salen, Alle maatte klinke med 
mig. Men ikke nok med det, nu reiste Wassilewski 
sig (Musikdirectør i Briinn) og vilde tillade sig at 
takke mig, baade for hans eget Vedkommende som 
ogsaa paa mange af de tilstedeværendes Vegne, da 
de havde lært af mig og satte en Ære i at turde 
kalde sig mine Elever. Nok en Gang altsaa „Hoch". 
~ Ja, Du seer jo, at det var en begeistret Stem- 
ning, der var tilstede, og jeg tror næsten, at det 
meste gik over paa mig, thi de Fremmede (Eng- 
lændere og Hollændere) var ligesaa iltre som Tyd- 
skerne. Efter dette holdt en Englænder en Tale 
paa sit Sprog pgsaa for at sige Tak. (Joachim talte 
ogsaa for de tilstedeværende Colleger.) Men nu var 
Middagen forbi, vi havde siddet henved 2 Timer 
till)«»rds, og nærmede os nu Bestemmelsesstedet 
„Kohindseck", hvor vi landede under Salut og fukl 
Musik, og her skulde drikkes Kaffe. Her var jeg 
omsværmet af engelske Herrer og Misser, som blev 



179 

mig forestillede af Hiller, hollandske Musikdirectører,- 
Sangerinder, foruden alle de unge Tvdskere. Jeg op- 
brugte hele min Samling af Photografier og maatte 
sluttelig tage Visitkort og skrive med Blyant der- 
paa. — Efter at hele Selskabet havde drukket Kaffe, 
skulde der nu seiles tilbage til Bonn, hvor Byen er 
illumineret og begge Rhinbredderne oplyste med 
Fakler. Men jeg blev her i Rolandseck for at sove 
her om Natten, og da Torsdag Middag tage med 
Jernbanen til Coblenz. Her sidder jeg nu i Ro- 
landseck, træt er jeg, det kan Du see af den slette 
Haandskrift ; jeg er jo kommet silde i Seng de fleste 
Aftener, og den megen Samleven med mange Men- 
nesker er trættende. Jeg har det ellers udmærket. 
Nær havde jeg glemt at sige Dig, at jeg tog en 
hjertelig Afsked med alle gode Venner, og det er 
jo Skik og Brug, at Herrerne kj^sse hinanden, som 
Du veed ; men da jeg havde sagt Farvel til Joachim 
og kysset ham, vendte jeg mig til hans Kone, og 
— hun tog mig uden videre om Hovedet og gav 
mig et djærvt Kys. — — Nu blev Carl og jeg til- 
bage paa Strandbredden, da Dampskibet seilede til- 
bage, det var mørkt næsten, men Maanen stod høit 
over Bjergene, og Stjernerne skinnede paa den 
deilige Nathimmel, vi kunde naturligviis ikke gaa i 
Seng før efter et Par Timers Spadseren op og ned 
ad Rhinbredden. -^ Nu er altsaa Festen ude! Jeg 
takker Gud, at han har givet mig saa megen Glæde. 



12* 



180 

Mainz. Fredag den :25de August 1871. 
(Aften 9'h.) 

Nu er jeg ved det sydligste Punkt af min Reise, 
imorgen Kl. 9 reiser jeg med Dampskibet mod Nord 
til Cøln. Hjemad, hjemad! gaar det nu, hver Om- 
dreining af Hjulet bringer mig nærmere til Dig. — 
Iformiddags Kl. 11 tog jeg med Dampvognen, langs 
Rhinens Bred, fra Coblenz til Mainz. En herlig 
Tour kan Du tro, det ene skjønne Landskab efter 
det andet. Det var atter meget varmt, men vi var 
kun 3 Personer i Vognen. Vi har bestandig været 
heldige med vor Reise med Jernbanen, idet vi har 
forlangt Coupé, hvor der ikke ryges. Som bekjendt, 
smøge alle Tydskere ganske gefærligen, derfor er 
alle „nichtrauchen" Coupéer kun lidt besøgte. Paa 
hele Touren har vi derfor kun været meget faa i 
en Coupé og befundet os fortræffeligt derved. Carl, 
som var nær ved at hensmelte de foregaaende to 
Dage, er Gad ske Lov atter kommet til Kræfter. 
Hvad mig selv angaar, da var jo de to første Dage 
i Bonn hdt besværlige, men jeg havde hele Tiden 
holdt mig fra at drikke Vand, Viin eller 01, og paa 
Grund af denne Afholdenhed har jeg havt det ud- 
mærket godt hele Tiden. — — Vi har ieftermiddag 
været i Musæet her og moret os ganske kostehgt, 
der findes nemlig her den betydeligste Sanding af 
Oldsager, deels gamle germanske, og deels over- 
ordentlig interessante Sager fra Romernes Tid, — 
derefter kjørte vi en Time omkring for at see Byen, 



181 

som ligger aldeles deiligt, ligesom Coblenz. — — 
En deilig Maaneskinstour har vi gjort iaften over 
Rhiiibroeii, Maanen glimrede paa Bølgerne i den 
stille, svale Aften. — — 

Dette Brev indeholder egentlig ingenting, men 
det er mig saadan en Glæde at skrive til Dig — 



Coln. Søndag den 27de August. 



Godmorgen, min Hustrn, hor, alle Klokker ringe 
i det gamle Cøln, jeg boer lige overfor Domkirken, 
nn maa jeg derover, for at høre Messe; igaar var 
jeg et Øieblik derinde ved Solnedgang, der var et 
deiligt Halvmørke gjennem de malede Vindner. — 
Levvel! — — — — — — 



Hamburg. Mandag Formiddag d. 28. Aug. 1871. 



Nu skal Du høre, hvorledes vi reiste fra Cøln — 
den herhge, nu færdige Domkirke var jeg mange 
Gange inde i, og glædede mig overordentlig over 
dens Storhed, — vi reiste derfra Kl. 7 om Efter- 
middagen (Søndag) med Courierzug, det gik over 



182 



Stok og Steen, forl)i Hannover directe til Hamburg, 
hvor vi ankom imorges Kl. 11. Det var en drøi 
Tour, kan Du tro. — — — 

Nu sidder jeg atter i det samme Værelse, i det 
samme Hotel i Hamburg, som paa Udreisen, og 
skriver Dig til; den Gang var jeg ikke saa saare 
glad over at gaa Syd paa. Nu takker jeg den gode 
Gud, at jeg atter karsk og sund vender tilbage til 
mit Hjem, efter at have nydt saa megen Venlighed 
og Glæde iblandt tildeels fremmede Folk. — — — 

Nu ikke videre! Nu er mit Brevskriveri tilende; 
jeg takker Dig, som Anledningen til denne Glæde, 
nok engang for Din Kjærlighed og Hengivenhed. 
Levvel! — — — _ — _ 



1872 aabnedes den nordiske Industriudstilling, 
og hertil komponerede Gade, efter Anmodning, en 
Festmusik, som han ogsaa selv dirigerede ved Aab- 
ningshøjtideligheden. 

I Novendier 1873 rejste han til Holland, hvorfra 
han havde modtaget Indbydelse til at dirigere flere 
af sine egne Kompositioner i musikalske Selskaber 
i Amsterdam og andre hollandske Byer. 

Hans Hustru modtog fra denne Rejse følgende 
skriftlige Beretninger : 



183 

Osnabriick. Onsdas d. 12. Nov. 1873. 



Glædelig Brvlliipsdagl 

Efter at have nydt et Par Æg og en Kop Kaffe 
og anskaffet mig en Reisebog over Holland, rullede 
jeg til Jernbanen Kl. 10^ •->. I det deiligste Solskins- 
veir forlod jeg Hamburg, i første Klasses behagelige 
og elegante Waggon; for at gaa directe til Osna- 
briick maatte jeg nemlig tage første Klasse. (Den 
Reise bliver nok noget dyr, idet Kuffertens Overvægt 
løber svært op.) Paa Reisen havde jeg til Selskab 
to unge Folk, vistnok et nygift Par. Jeg kom dem 
vist lidt utilpas som tredie Mand, men jeg var saa 
honnet at sætte mig ved det andet Vindue og vende 
Ryggen til dem, undertiden lod jeg, som jeg sov, 
men det gjorde jeg nu ikke. Siden hen, da vi foer 
over Liineburger Hede, gav Manden sig i Snak med 
mig. Han var Landmand, det vil sige Godsbesidder, 
og en meget dannet og flink Mand. Vi passiarede 
om Landbrug, og jeg lagde alle de Kundskaber for 
Dagen, som jeg havde inde, om engelske Saamaskiner, 
Draining, Opdyrkelse af Hedestrækninger o. s. v. — 
Forresten maa jeg sige, at den Liineburger Hede 
slet ikke er saa styg, som den har Ord for; mange 
Strækninger er særdeles godt opdyrkede, og der er 
meget betydelige Skovstrækninger, rigtignok mest 
Fyrretræer, men der er ogsaa særdeles mange Birke- 
træer, — idag idetmindste tog den sig meget smukt 
ud, af en Hede at være. — Mine unge Folk skiltes 



184 



jeg fra i Celle og var nu alene en Tid. — Fra Han- 
nover kom jeg ind paa et andet Tog og var imellem 
fire dampende Herrer, saa at jeg maatte lukke det 
ene Vindue lidt op, for at udjage min Sidemands 
„Stinkadoros" ubehagelige Odeur. — Den sidste Deel 
af Touren var jeg alene med en ikkerygende Mand. 
Ankommen til Osnabriick Kl. 7 tog jeg ind i det 
bedste Hotel, „Schaumburg", men dette er, skjøndt 
et stort og smukt Hus, dog slet ikke elegant. — 
Larsen i Aarhus er en meget flottere Fyr. — .Jeg 
fik et Værelse paa 2den Sal, hvori der stod et Lj^s 
paa Bordet, daarlig Luft og Lugt fra Kjøkkenet af 
Pandekager. Jeg fik Kellneren fat og forlangte 
Vinduer lukket op, to Lys i ordentlige Stager o. s. v. 
Imidlertid gik jeg ned for at faa noget varm Mad 
i Spisesalen, der fik jeg Gaasesteg, men denne Gaas 
var bestemt i Familie med den gamle Hangaas, vi 
engang fik sendende fra Hol)ro, det var et seigt 
Bæst at faa noget af. Medens jeg ventede paa denne 
Herreret, saae jeg efter en Avis og fandt da en Con- 
certplacat, som lød som følger: Concert in Osnabriick. 
Musik- u. Concertdirector Israeli. Friiulein Louise und 
Jenny Israeli, artistes pianistes ans Copenhagen, 
geben in Clubsaal hente — — Concert: Program: 
Nr. 1. Concert'stuck iiber ein Nationalhed: „Kong 
Christian stod ved høien Mast" flir Piano von Niels 
W. Gade. Foruden flere Piano- og Viplin -Numre. 
Jeg spurgte Kellneren, hvad det var for Folk, og 
han sagde, at de boede lier i Hotellet; jeg bad ham 
da at sige til Hr. Israeli, at en Herre ønskede at 



185 

tale med ham efter Concerteii. — Nu er Kl. først 
S^ •>, og jeg venter altsaa Hr. Israeli Kl. 10, det skal 
more mig at tale med ham og spørge ham om den 
Composition af mig, som er mig ganske uhekjendt. 

— Vent nu Hdt, saa bliver Kl. 10, og jeg skal da 
skrive om den Samtale. — (Concertplacaten tog jeg 
for Spas med.) 

Kl. 10. Ganske rigtig kom Hr. Israeh, en 
gammel Jøde med langt, graat Haar til mig, og talte 
meget godt dansk. Det glædede ham at see mig. 
Han havde ikke været i Kjøbenhavn siden 1848. 
Han reiste nu med sine Døtre og gav Concerter. — 
Jeg spurgte ham nu om den Composition af. mig, 
som havde overrasket mig meget. — Aa, sagde han, 
undskyldende sig, paa Ære, det er en Trykfeil, 
den er af Kuhlau. — Jeg sagde ham meget alvor- 
lig, at denne Trj'kfeil maatte ikke oftere forekomme. 

— Ja, kjære Hr. Professor, naar jeg bare vidste en 
Composition af Dem, som mine Døtre kunde spille, 
for Deres Navn er overalt saa bekjendt her, at jeg 
saa gjerne vilde have det paa mit Concertprogram, 

— men skal vi ikke drikke et Glas Viin sammen? — 
Nei, Tak, jeg har nydt min Aftensmad. — Han 
anbefalede sig nu meget ærbødig og lovede ikke 
tiere at lade Trykfeil staa i Programmet. — — — 
Snip, Snap, Snude, nu er det ude. - — — — — 



186 

Amsterdam. Torsdasr Kl. 11. 



Nu er jeg da i Amsterdam! Imorges KL 8 stod 
jeg op i Osnabriick, besørgede mit Brev og gik mig 
en udmærket deilig Tour gjennem den interessante 
gamle B3, .spadserede en heel Time paa Voldene i 
det mest mageløse Veir. Mildt og varmt Solskin, 
klar Luft. Efter en Kop Kaffe og lidt Smørrebrød 
gik jeg til Banegaarden og tog afsted KL 12 For- 
middag. Jeg kom i en hollandsk Coupé, men denne 
gav rigtignok ikke synderlig godt Begreb om den 
hollandske Reenhghed. Jeg traf paa Holdestederne 
sammen med en hollandsk Mand, som talte tydsk, 
jeg pumpede ham dygtig, for at faa lært en- 
deel hollandske Ord, forresten havde jeg et ret be- 
hageligt Selskab i min egen Coupé, en Bankier fra 
Kassel, som var nær beslægtet med Spohr's anden 
Kone. Han reiste ogsaa til Amsterdam. Han vilde 
gjerne have ud af mig, hvem jeg var, og endelig 
fik han da at vide, at jeg skulde til Amsterdam og 
opføre Concerter; nu blev han nysgjerrig for Alvor. 
Jeg sagde ham, at jeg hed Gade, „hedder De Niels 
til Fornavn", spurgte han, „saa kjender jeg Dem jo 
udmærket godt, der spilles ofte af Dem i Kassel." 
Senere kom der flere Hollændere i Coupéen, og det 
morede mig, at udvide mine sproghge Kundskaber. 
Der var en Kjøbmand Backhuiscn fra Amsterdam, 
han havde været i Kjøbenhavn og talte godt dansk, 
vi kom naturligviis i lang Samtale, og han fortalte 
mig, da ban hørte mit Navn, at der ventedes vejiligt 
paa mig i Holland. Jeg forlangte paa Holdestederne 



187 

naturligviis „Koffij" og spurgte „wat is te Prijs", 
og morede mig med at kigge rundt om, da vi kom 
over den hollandske Grændse. Kl. 8 kom vi til 
Amsterdam, og jeg kjørte i en „Vigilante" (Droske) 
til Hotel Bracks paa Doelenstrasse. Efter at have 
spist lidt, fik jeg Lyst til strax at gaa til Verhulst 
og overraske ham, jeg fik altsaa en Leietjener og 
vandrede igjennem mange Gader. Jeg traf ham i 
Slobrok, alene — hans Kone bor endnu paa Landet, 
— han ]>lev aldeles stum af Overraskelse, de venter 
mig jo først imorgen, og skal ud at hente mig paa 
Jernbanen i Karet. Jeg blev en Timestid hos ham, 
og vi talte vidt og bredt om Concerterne. Han er 
en særdeles livlig og begeistret Mand paa 57 Aar, 
men meget ungdommehg, man skulde ikke tro, at 
han var saa gammel. 

Han har nu fulgt mig til Hotellet, hvor jeg nu 
sidder og skriver med en meget daarlig Pen. Bare 
Du kan læse det. Du kan tro, her er elegante 
Brysseler (?) Tæpper paa Gangene og ditto paa Bord 
og Gulv, Kamin med stort Speil over, og en Himmel- 
seng, høit op i Luften, og saa bred at baade Du og 
jeg og alle Børnene kan være i den. Imorgen skal 
jeg til Molkenboer og overraske ham, men desværre 
er min Vært, Weetjen,*) fransktalende, men har sagt 
til Verhulst, at jeg maa betragte mig, som om jeg 
var Gjæst i et Hotel, han vil ikke genere mig det 
mindste. Alt gaar saaledes efter Ønske. — — — 

*) Bankier W., i hvis Hus Gade var indbudt til at bo 
under sit Ophold i Amsterdam, men til hvem han først Dagen 
efter sin Ankomst flvttede hen. 



188 

Amsterdam, den 14de Nov. 1873. 



Igaar (Fredag) Morges gik jeg til Hr. Molken- 
boer, som jeg har correspoiideret med. — Det er en 
yngre Mand, prægtigt Menneske, — Du kan jo tænke 
Dig, at han blev ligesaa forbauset som Verhulst. 
Han kjendte mig formodentlig efter Portrait, nu gik 
vi hen til min Vært, Hr. Weetjen, et af de største 
Bankierhuse i Amsterdam, han bor i „Kaiser- 
gracht over de Westerkerk 53", i et deihgt 
Huns. Det bestaar af Kjælder (Kjøkken), Stue, 1ste 
og 2den Sal. Jeg har faaet et stort Værelse i Stue- 
etagen, vist 10 Alen til Loftet, og saa har jeg paa 
2den Sal et Soveværelse, som er saa stort som vor 
største Stue og (S Alen høit. Jeg har Udsigt til 
Haven, jeg sidder nu i et luunt Værelse paa to Fag, 
hvor Solen skinner mildt ind ad Vinduerne, ud- 
mærket meubleret, Fløil og Quaster, Kamin med 
stort Speil etc. — Min Vært er en prægtig Mand 
paa 58 Aar, men ungdommelig af Udseende, Fruen 
er rigtig rar, taler godt tydsk; to Døtre paa 18 — 19 
Aar, desuden nogle gifte Børn og en voxen Søn. 
Det generede Hr. Weetjen i Begyndelsen, at han 
ikke kunde tale tydsk, men det varede ikke længe, 
saa kom vi meget godt ud af det, han talte hollandsk 
med tydske Brokker, og jeg tydsk med hollandske 
Brokker. — Hans udmærkede Wienervogn holdt lidt 
efter for Døren, og vi kjørte med Verhulst og Mol- 
kenboer rundt omkring i Amsterdam. Den er uhyre 



189 



stor i Omfang, og jeg maa vente med al Beskrivelse, 
til jeg kommer til Kjøbenliavn. Derefter kjørte vi 
hen til den berømte zoologiske Have, den er meget 
stor og rigt udstyret, de fæle Nilheste forfærdede 
mig næsten, de seer saa formløse og fortidsagtige 
ud. Da det var koldt, foreslog jeg, efter at vi havde 
faaet Bouillon og Boeuf til Frokost, at vi skulde gaa 
hjem. Vi gik gjennem Jødequarteret, som er inter- 
essant, men uhyggeligt, stinkende og mylrende af 
Folk. Det komfortable Hjem gjorde et godt Ind- 
tryk, kan Du tro. Vi spiste 5V'2 Middag, Verhulst 
var ogsaa indbuden. Suppe, Scheldefisk, Rostbeaf, 
Lever af Scheldefisk, Agerhøns, Ost og Smør, Frugt, 
deihg Viin, Efter Bordet gik Verhulst, og jeg var 
nu ene med Familien. Jeg fortalte dem om mit 
Hjem, viste Jeres Photografier. „Hvorfor har De 
ikke taget Deres Kone med", spurgte de; „det maa 
De gjøre næste Gang". Manden blæser særdeles godt 
Fløite, og han var meget henrykt over, at jeg spil- 
lede en Duo med ham af Kuhlau. Den ældste af 
Døtrene bad jeg om at rette mig, medens jeg læste 
op af Avisen. Jeg har nu godt fat i Sproget, jeg 
beder dem ofte at tale hollandsk, og kan forstaa en 
stor Deel, og altid faar jeg Meningen ud af det. 
Jeg gik i Seng henimod 12S'2, og sov i min store 
Mahogniseng (atter Familieseng) aldeles fortræffeligt. 
Nu er Kl. 9 Morgen, medens jeg skriver. Jeg er 
hjenmie iformiddag for at tage mod Visitter. Efter 
Frokost gaar jeg et Par Visitter, ellers vil jeg holde 
mig hjemme i Ro. — See, nu har Du faaet Besked 



190 

om det Hele. — — — Verhulst fortalte mig iaftes, 

at Musikhandlerne her sælger mine Sager i denne 

Tid i stor Mængde. — — Lev nu vel! — — — — 



Amsterdam, den 16de Nov. 1873. 
Søndag. 



Nu begynder jeg at blive hjemme i Amsterdam, 
saaledes at jeg godt kan finde om selv — det er 
ikke let, da Byen er uhyre stor. Naa, nu skal jeg 
fortælle, hvad jeg foretog mig igaar (Lørdag). Efter 
at jeg havde modtaget en Mængde Visitter, gik jeg 
paa Rijks- museum, og saae der de mærkelige Male- 
rier af Rembrandt og van der Helst, de saakaldte 
Skyttegilder. — Jeg kan ikke sige noget, da det 
ikke lader sig beskrive, men det er mageløst inter- 
essant, at see de hollandske Maleres Billeder i Hol- 
land selv. Det er Physionomier, som man seer rundt 
om paa Gader og Stræder, og saa er det malet saa 
aldeles udmærket. — Verhulst var hos os til Middag, 
og jeg anmoder dem altid om at tale hoHandsk. 
Jeg kan virkelig følge en Samtale med Undtagelse 
af enkelte Ord, naar der ikke tales altfor hurtigt. 
Der er to slemme Bogstaver for en Fremmed, g, 
som udtales dybt nede i Halsen (k — g), og endnu 
værre" er sch (shrma), jeg bestræber mig for at udtale 
dem og øver mig. — — — — — leftermiddag har 



i 



191 



der hele Tiden været Visitter af Direktører og Se- 
cretairer for Foreningerne. — — — Jeg skriver til 
Jer mine Kjære (Kl. 4V'2), inden vi spiser til Middag 
(5V'2). Jeg er som aldeles hjemme i Huset; jeg lærte 
dem igaar at lægge en reen Kniv paa Ostetallerkenen, 
som vandt almindelig Bifald. — Imorgen Formiddag 
er der en lille Forprøve paa Sinfonie Nr. 1 og to 
Ouverturer. Paa Tirsdag Kl. 1 Generalprøve paa 
det samme, men hele Salen er fuld af Medlemmer 
af Selskabet. Tirsdag Aften skal jeg overvære den 
sidste Chorprøve. Onsdag intet. Torsdag Aften 
Concert i Philharmonien. Fredag Aften Prøve paa 
Elverskud og Korsfarerne, Lørdag Aften Opførelse. 
Den udmærkede Verhulst prøver næsten daglig, men 
der maa jeg ikke komme, saa Arbeidet gjøres mig 
let. — Aa, bare jeg kunde vise jer den mærkelige 
By, — — hvert Øieblik en Bro over en Kanal, saa 
en Gade saa lang, saa lang, paa begge Sider af 
Kanalen (Gracht). — - — Xaa, nu skal vi først 
have Løierne gaaende, og saa begynder vi at tænke 
hjemad. — ^ — — — — 



Mandag den 17de Nov. Kl. 1. 



Jeg vil blot skrive Dig til, min søde Mathilde, 
som fortrolig Meddelelse, hvorledes det er gaaet her 
med min første Prove i dag Kl. 9. Jeg havde sovet 



192 



slet de sidste Nætter, paa Grund af, at vi først kom 
iseng Kl. 12' •-•; Verhulst er en Natteravn, og bryder 
sig ikke om Tiden, men nu har jeg bestemt, at 
Kl. 11 '2 skal alle reise sig fra Bordet og begive sig 
til Sengs. 

Som sagt, jeg havde sovet slet i Nat, naturlig- 
viis laa det ogsaa i, at jeg imorges skulde første 
Gang sammen med Orchestret. Jeg stod op Kl. 8 
og tænkte, at det vilde gaa daarlig for mig paa 
Grund af Træthed. Jeg tænkte paa Dig og Børnene 
og mandede mig op; saa tog jeg Eders Portraiter 
og lagde i min venstre Lomme, saa at 1 var med 
mig og mit Hjerte nær. Jeg kjørte i Weetjens 
Vogn til Coneertsalen. Saa blev jeg i godt Humeur, 
Du kjender mig jo nok, naar jeg er sprudlende og 
vel stemt. Jeg blev modtaget med Acclamation, 
sagde et Par Ord og vandt dem alle. Nu prøvede 
Verhulst Oberon- Ouverturen. Vi kan den ligesaa 
godt. Der var 24 Primovioliner, 10 Celloer og 13 
Contrabasser. Det er stort. Vi spillede min Sin- 
fonie igjennem, efter hvert Stykke stærk Applaus 
af Orchestret. Jeg roste dem naturligviis, alt hvad 
jeg kunde, men det fortjente de ogsaa, de spillede 
med Begeistring. Jeg talte nu endeel Spas, nemlig, 
at det gjorde mig ondt, at jeg ikke kunde faa Lei- 
lighed til at korrigere dem — da jeg gjerne vilde 
raisonnere — ; men derfor anklagede jeg Verhulst, 
at det var hans Skyld, idet han havde indstuderet 
alt saa udmærket, hvorfor jeg desuagtet vilde sige 
Verhulst Tak og Leve ! Ouverturerne af mig prøvede 



193 

vi derpaa, efter hvert Stykke Spektakel. Det endte 
med almindelig Begeistring, saavel hos Orchester 
som Direkteurer og hele Stadsen. Imorgen Kl. 1 
har vi Generalprøve, men hele Salen er fnld af 
Puhlicum. Efter Proven idag kjørte jeg hjem, tak- 
kede Gud, tog Dit Billede frem og kyssede det ret 
hjerteligt. Jeg skal herefter have det hos mig be- 
standig, tilligemed alle Børnenes. — Det var en god 
Begyndelse. Levvel, fortæl de andre kun om denne 
Prøve. - — - — — — — 



Amsterdam den 20 November 73. 
Torsdag Morgen 8' i-. 



Idag skal jeg da første Gang optræde i Concert, 
men jeg er allerede saaledes feteret og gjort af, at 
der ikke er den ringeste Frygt tilbage i nogen 
Retning. I Mandags Morges havde jeg en Prøve 
med Orchestret paa min Sinf. Nr. 1, Hochland og 
Michel Angelo Ouverturerne. Jeg blev modtaget 
med Acclamation af Orchestret. og efter hvert Stykke 
vi prøvede, applauderede de. Det var altsammen 
iforveien indstuderet af Verhulst, som virkehg er 
rørende hengiven for mig. I Tirsdags havde vi en 
saakaldet Generalprøve paa Cæciliaconcerten, hvor 



104 



de 3 ovennævnte Instrumentalstykker forekom. Hele 
Salen var propfuld. Det er nemlig Skik her, at der 
gives Billetter til denne Generalprøve, der var Folk 
tra det hele Land, Holland, sagde de, som ved 
denne Ledighed kommer til Amsterdam. Det var 
Formiddag Kl. 1 og i Formiddagsdragt, Frakke etc. 
— Jeg blev modtaget af Orchestret og hele Publicum 
med grand Applaus. Jeg var i godt Lune, som jeg 
i det hele taget er i, tager mig Sagen ikke altfor 
nær, og betragter mig selv som en Gjæst, man vil 
hædre. Efter hvert Stykke, stærk Applaus og 
Begei string, ligeledes Ouverturerne. Om Aftenen 
(Tirsdag) var jeg i Chorprøverne-paa „Elverskud" og 
„Korsfjirerne", det er et Chor paa 300 Personer, alle 
vil synge med til denne Coneert i Selskabet ,,tot 
Bevoorderung der Toonkunst". De synger meget 
godt, og det morede mig at høre den eiendomme- 
lige, hollandske Udtale af tydsk. Der blev jeg na- 
turligviis ogsaa baade modtaget og hyldet helt igjen- 
nem. Onsdag Kl. 2 havde jeg en Orchesterprøve 
paa „Elverskud" og „Korsfarerne", som morede mig, 
da dette ikke var prøvet iforveien, det er dem jo 
t)ekjendt, da de oftere, tidligere, har spillet begge 
Stykker, — jeg kunde altsaa indstudere og lik det 
til at gaa meget snnikt. — Onsdag Aften var der i 
Industripaladset for „Volksvlijt" en stor Coneert — 
a la Bald. Dahl — hvor min Sinf. (i i G. Moll op- 
førtes. Jeg kjorte derud — jeg kjører næsten altid, 
vi har jo Vogn i Huset — og de spillede sær- 
deles godt. det morede mig at høre den igjen. 



195 

(Jeg maa dog vist have endeel Talent, tænlvte jeg- 
ved niig selv.) — Weetjen og Yerhnlst var med, 
jeg vilde blive i Baggrunden af Salen, men da jeg 
havde været der lidt, blev der en Mnmlen af det 
tilstedeværende Pnblicnm — vel 3000 — vi gik da 
midt ind i Salen og satte os. Alle gloede paa mig, 
og efter hver Sats var der et voldsomt Applaudisse- 
ment henimod os. Da den var ude, blev det endnu 
værre, Orchestret blæste Fanfare, og de raabte Leve, 
saa at jeg maatte op paa en Stol. 3 a 4 Gange. 
Jeg gik nu med Verhulst, af hvem ogsaa blev spillet 
et kjont hlle Stykke, og som ogsaa blev venligt 
modtaget. — han sagde selv, at det var fortyndet 
Theevand — med Verhulst vilde jeg nu gjennem en 
Sidesal ud til Vognen; men det var pudsigt at see 
Folk gaa efter os, eller møde gjennem en anden 
Dør, og stadig hørtes en glad Mumlen, naar de kom 
i min Nærhed. Du seer altsaa, at det er i god 
Gang, jeg er for Øieblikket Løven. laften Kl. 8 er 
Concerten, imorgen (Fredag) kommer Sangerne og 
imorgen Aften Generalprøve, paa Lørdag Aften Op- 
førelse. Saa er det værste overstaaet. Sondag er 
der et Festmaaltid, Mandag reiser jeg til Utrecht, 
Tirsdag Concert der; saa tilbage til Amsterdam og 
saa Fredag sidste Opførelse i „Felix meritis" med 
4de Sinf. og ..Friihlingsfantasien". Jeg gaar næppe 
til Rotterdam eller Haag, naar jeg er færdig her, 
længes -jeg efter at komme hjem. Jeg fik igaar et 
Diplom som Æresmedlem af en Studentersangfor- 
ening i Leyden. Jeg liai' det udmærket godt hos 

13* 



196 



den elskværdige Familie, jeg er ligesaa ugenert som 
hjemme; det er naturlige og elskværdige Mennesker. 



Torsdag Atten Kl. 11. 



Concerten gik for mine Sagers Vedkonmiende 
aldeles udmærket , saaledes som i Musikforeningen, 
naar jeg er i rigtig godt Humeur. Jeg blev natur- 
ligviis modtaget af Publicum og for hvert Stykke 
Applaus. Før den sidste Ouverture traadte Verhulst 
hen til mig, og sagde høit, at det havde gh^det dem 
at høre og spille min Musik, nu havde de den dol)- 
belte Ghede at have mig selv personlig, og som 
ganske svarede til min musikalske Individualitet, 
ligefrem, aaben og beskeden; — det vilde nu være 
dem kjært, om denne Aften i „Cæciha" maatte ved- 
blive at være i min Erindring, og dertil vilde Sel- 
skabet ved et synligt Tegn bidrage, idet de havde 
ladet slaa en Guldmedaille med mit Navn og Concert- 
dagen den 20de November. 

Derpaa overrakte han mig ligeledes et Diplom 
som Æresmedlem. 

Derjiaa kom en Fanfare og et Bravoraab og 
Klap fra Publicum. Alt var Jubel og Begeistring. 
Jeg havde baade Dig og alle 3 Børn i min Bryst- 
lonune, I var med til den Hoitideliahed. Men 1 



197 



følger, mig altid, saavel i Tanken som i Hjertet: 
Mer siden. — — — — — — 



Søndag den 23de November 1873. 

Nu har jeg overstaaet min meest anstrengende 
Dag, og Gud skee Tak! ligesaa udmærket som i 
Torsdags. 

Men jeg vil fortælle i fremadskridende Orden. 
— Jeg skrev Dig jo strax om Aftenen, efter den 
forste Concert, Du veed altsaa, at jeg blev jublende 
modtaget, stadig tilklappet og tilraabt, baade fra 
Publicum og Orchester. Musiken gik med en Præci- 
sion og en Glands og Fyrighed, som var herlig. 
„Michel Angelo'' er her et Livstykke. Før den be- 
gyndte, traadte Verhulst hen til mig med en Rulle 
Papir og Medaillen i Haanden og tiltalte mig, som 
jeg skrev Dig til: atter Jubel og Tilraab: det hol- 
landske Flegma har jeg ikke mærket synderlig til. 
Jeg kjørte hjem efter Concerten, som ikke havde 
anstrengt mig synderligt, og skrev det hurtige Brev 
til Dig, for at Du strax og snarest kunde faa Efter- 
retning. Derefter kjørte vi Kl. 11 til Forcati, en 
Klubsal. hvorhen jeg var inviteret; her var Direk- 
tører for de forskjellige Selskaber, Sangforeninger 
elc. - Det var mere en gemytlig Sanmienkomst 
efter Concerten. Der blev naturhgviis udbragt min 
Skaal med Begeistrinti-, det hører lui til Dagens 



19S 

Orden. Jeg fortalte dem nu. hvorledes jeg, som 
ganske ungt Menneske havde componeret Ossian-' 
Ouverturen og sendt den til Leipzig, og at dér en 
ung Hollænder var den første, som havde opført 
Ouverturen og saaledes indført mig i Tydskland. 
Denne unge Hollænder var nu bleven en gammel 
Hollænder og havde nu indført mig i sit Fødeland, 
han hed Verhulst. og derpaa udbragte jeg hans 
Skaai. Richard Hol udbragte min Kones og mine 
Børns Skaal, det rørte mig igrunden meest. at 
Eders Skaal blev drukken. — Saa tog vi da hjem 
Kl. 1. Fredag var en slem Dag for mig, henved 3 
Timers Prøve med Solosangerne og saa General- 
prøve paa „ Elverskud " og „Korsfarerne" om Aftenen. 
— Hill er en udmæi'ket Sanger, sang Hr. Oluf for- 
træffeligt og charakteristisk. 

Fru Ledelier sang Moderen og Armida meget 
musikalsk og charakteristisk, Fru OfFermans har 
været en udmærket Sangerinde, men synger nu 
sjeldent og overtog for min Skyld Elverpigens Parti, 
som hun sang med megen Forstand, men Stemmen 
ikke gjennemtrængende nok. Tenoren Hr. Schrøder 
er en prægtig, ung og meget stærk Heltetenor, 
gjorde i Korsfarerne udmærket Virkning. — Jeg 
var meget lidt (jplagt, og ret tra^t om Aftenen, jeg 
tog derfor Sagen ganske roligt, for ikke at an- 
strenge mig og blive træt. inden jeg kom tilende. 
Prøven gik ordentlig, men ganske roligt og uden 
Feil, jeg gjentog endeel, og vi holdt op Kl. 10' .;. 
Der var endeel Publicum, som vare glade og 



199 

applauderede, men dette var mig mi ganske lige^ 
gyldigt; jeg skyndte mig efter Prøven hjem og i 
Seng. Mine kjære Værtsfolk havde Østers og Ale 
til mig, da vi kom hjem, jeg drak et Par Glas, sov 
derfor daarligt og stod først op Kl, 10. — Rigtig 
munter var jeg ikke. (Det morede mig, at Verhulst 
efter Prøven bad mig at tage bedre fat imorgen, 
det gik jo kjønt og godt, men han syntes, at jeg 
selv var lidt ligegyldig og ikke med Liv og Sjæl 
med. — Jeg bad ham være rolig for den Sags Skyld. 
Altsaa Lørdag var jeg lidt træt, maatte modtage en 
Deputation fra Leydens Sangforening „Sempre cres- 
cendo", som overbragte mit Æresdiplom, det er 
Universitetets Studentersangforening i Leyden. — 
Nu hvilede jeg mig ud og bad den gode Gud at 
give mig Kræfter, og han gjorde det, saa at alt 
lykkedes ganske aldeles udmærket. — Nu, vi kjørte 
i Concerten, det samme Lokale „Park" som Tors- 
dagsconcerten var i, Orchestret ikke saa stort, 12 
Primovioliner, 8 Celloer og Contrabasser, men Choret 
300 Personer, Klangen i Salen er fortrinlig; der 
kan være ca. 1500 Tilhørere. — Da jeg kom til min 
Pult, hang der en Laurljærkrands med danske, røde 
og hvide, lange Baand. Jeg blev modtaget med stor 
Applaus. Nu begyndte vi da, jeg var rigtig oppe, 
kan Du tro, tillidsfuld og rolig, det morede mig nu 
at lade dem høre, hvordan jeg ved Opførelsen satte 
Liv og Sjæl ind og rev Alting med. Det gik med 
en Hengivelse i Compositionerne — med et Sving 
og Magt f. Ex. i „Korsfarerne "-Choret Nr. 4 Es Dur og 



200 



Sliituiiigschoret , ja, det skulde Du have hørt; det 
mægtig store og udmærkede Chor sang med eu Be- 
geistring og Kraft, og tillige de stille Steder med 
en Inderlighed, som var rørende. Pilgrimschoret 
var ogsaa udmærket characteristisk. Solosangerne 
var ogsaa med, Orchestret ligeledes. Verhulst havde 
indstuderet alting udmærket, saa at jeg kunde lede 
dem med Ro og Sikkerhed. Virkningen var uimod- 
staaelig, og rev Tilhorerne med sig hele Aftenen. 
Da det var ude, storartet Fanfare og en Juhel, som 
ikke vilde høre op, Blomsterkasten i stor Mængde; 
nu maatte ogsaa Verhulst frem, jeg tog ham ved 
Haanden og førte ham frem. — Ja, min søde Kone, 
jeg var uendehg taknemmelig, at Gud havde givet 
mig Kræfter til at føre det saa godt igjennem. Nu 
er altsaa det værste overstaaet! Idag, Søndag, stod 
jeg op Kl. 10, har sovet godt og befinder mig vel. 
— Der er idag Festmiddag. Imorgen til Utrecht, 
Onsdag her tilbage, og saa er der ikke synderlig 
Uleilighed ved Concerten i „Felix meritis" paa Fre- 
dag, Lørdag gjør jeg Afskedsvisitter, og muligviis 
Søndag begynder Tilbagereisen. Jeg har sagt nei 
til Haag og Rotterdam, det ei* mig formeget. — 
Min Recreation er de herhge Gallerier og saa Fa- 
milielivet hos Weetjens, som er saa yndig dansk 
og hjemligt. — — — 

Naa, lev nu vel alle I Kjære! Tak Gud med 
mig, for alt det gode, han giver os. Hils Erslev, 
Fader og alle Bekjendte, fortæl Du kun, hvad jeg 
skriver om. — — — — - — 



201 

Utrechi, den 2ode November 1873. 
Tirsdag Morgen. 



God Morgen! min søde Hustru. .Jeg har sovet 
godt og befinder mig vel, tiltrods for al den Kom- 
mers, man gjør med mig, alle de meget sildige Sel- 
skaber etc, jeg troer, jeg maa have gode Kræfter. 
Naa, nu skal Du da høre. Lørdagsconcerten med 
„Elverskud" og „Korsfarerne" gik udmærket: jeg 
har jo fortalt om den store Laurbærkrands med 
danske Farver. Den er hængt op paa Beethovens 
Buste i Foyeren til Concertsalen. Mine elskværdige 
Værtsfolk var lyksalige over mine Triumfer, og de 
veed ikke alle de Opmærksomheder, de skal hitte 
paa. Deres Svigersøn fra Arnheim — det skjønneste 
Punkt i Holland — var kommen til denne Concert. 
Søndag Formiddag var jeg ude i Industripaladset 
for at høre en Sinfonie af Verhulst, som er meget 
kjøn og velgjort, der blev ogsaa opført „Michel Angelo"; 
der blev raabt saalænge, til jeg stod op paa en Stol, 
og nu gik det for Alvor løs. — Der gives overalt 
i Haver og andre . Steder Concerter i Anledning af 
min Nærværelse, — som bestaar af mine Composi- 
tioner; det er naturligviis for at trække Huns. Lige- 
ledes her i Utrecht gaar en Concert af samme Ind- 
hold. ~ Jeg spadserede endeel med Weetjen og 
Verhulst, det er stadig mageløs deihgt Veir. — 
Søndag Aften var der et stort Festmaaltid i Amstel- 
paladsets store Sal, som gaves af Bestyrerne for 



202 



Selskal)et „tot Bevoorderung d. Toonknnst". — Der 
blev iiatuiiigviis udbragt en overordentlig liin Skaal 
og Tak til mig. som jeg besvarede med en Tak 
til Selskabet, som havde kaldt mig herned. — 
— Verhiilst udbragte senere Farfaders Skaal, 
sig ham dette, og hils ham hjerteligt fra mig. Din 
og Børnenes Skaal blev naturligviis udbragt. — Saa 
fik jeg et Telegram fra Dortreeht fra Musikforeningen 
der, med en varm Hilsen, og det paa dansk, var 
det ikke net. — 

Der blev nu atter sagt mig noget og overrakt 
mig et Album fra Selskabet for ikke at glemme 
Amsterdam, I dette Album først Portraiter af alle 
Bestj'rerne, dernæst de mærkeligste RemJjrandtske 
Billeder i Photograti, saa Prospekter af Amsterdamer 
Posthuset, hvor jeg bragte Breve, saa Huset, hvor 
jeg boer, baade fra Gaden og fra Haven, og endelig 
Amstelhotellet, hvor Festen var. Det var rørende 
betænksomt og sindrigt valgt. — Mandag Morgen 
til Utrecht, som er en venlig By, med lidt af Am- 
sterdams Physiognomi. Der var en Orchesterprøve 
Kl. 1, som Hol gjorde, medens jeg sad dernede. — 
Det er eii snudv Concertsal. som kan rumme laOO 
Personer. 1 Baggrunden over Orchestret var et 
Skjold ophængt med mit Navn, omgivet af Guir- 
lander og Faner med rødt og hvidt. Det er et ret 
godt Orchester, Choret meget godt. Prøven, som 
var Kl. 7, trak temmelig langt ud. Første Deel 
bestod af hollandske Compositioner, Hol, Verhulst 
etc. Jeg begyndte Proven Kl. 9^ 2. .Jeg var nok 



203 



lidt søvnig, men da jeg først vai* kommen lidt igang, 
saa prøvede jeg tilbunds, saa at vi forst holdt op 
Kl. iV 4. Det er saaledes Brug her. Hill var for- 
kjølet og sang med halv Stemme: Alexander*) er 
god, ligeledes Thais, det bliver en meget god 
Opførelse, naar blot Hill er ved Stemme idag. — 
(Det er det deiligste Solskinsveir idag.) laftes var 
jeg hos en Mons. P. — en engelsk rig Liebhaver, 
hvor. der var en stor Forsamling, jeg traf der en 
dansk Dr. K. — Vi kom først derfra Kl. 2. Imorgeii 
tidlig tilbage til Amsterdam, til mine kjære Folk. 
— Paa Fredag Aften Concert i „Felix meritis", Lør- 
dag Afskedsvisitter og Søndag med Familien Weetjen 
til Arnheim, hvor deres gifte Datter boer. Mandag 
Morgen hjemad, det er dog det allerbedste ved 
Reisen, den Tanke, at komme hjem til Eder, naa, 
hvor der skal fortælles, — indtil da. lev vel! 



Utrecht. Onsdag Morgen. 



Igaar Aftes var da Concerten, jeg blev modtaget 
som sædvanlig med Fanfare og lang Applauderen, 
— Laurbærkrands — etc. — ..Kalanus" gik særdeles 
godt, Chor udmærket, Orchester godt, det eneste 
var Hill, som var noget forkjølet og derfor sang 
Hdt forsigtigt. — Efter „Kaianus" stor Balon med 

*) ..Kalaniis" blev opfort. 



/ 



204 



Blomster og Fanfare — derefter var der et Fest- 
niaaltid, hvor jeg maatte holde ud til Kl. 3. Tak 
for Dit kjære Brev — — — 

Hr. Weetjen samler alle Aviser til mig, Pro- 
grammer o. s. V. — Nu er jeg snart træt af al den 
Kommers. Idag (Onsdag) tager jeg hjem til Amster- 
dam med endeel Folk derfra, blandt andre Weetjen. 
Imorgen har jeg en lille Soloprøve paa „Foraars- 
fantasien", Fredag Prøve og Opførelse paa denne og 
.Sinfonie Nr. 4. Lørdag gjør jeg Afskedsvisitter og Søn- 
dag, som jeg skrev til Dig, reiser jeg med Weetjens 
Familie til Arnheim og derfra videre og videre til, 
— til Dig, til mine søde Børn, kys dem mange 
Gange. — — — — — — 



Amsterdam, den 28de Novbr. 1873. 
Torsdag Aften. 



Jeg skrev til Dig fra Utrecht. hvor jeg igrimden 
blev mishandlet med lutter Opmærksondieder, jeg 
var saa udaset ,af de sent paa Aftenen givne Fest- 
maaltider. laftes (Onsdag) var jeg-indbuden til en 
musikalsk Soirée, hvor min Duo for Piano og Violin 
spilledes udmærket smukt af Brødrene Coemen, men 
jeg blev ikke til Souperen, gik hjem og iseng. Idag 
har jeg taget Afsked med den herlige Bembrandt 
i Trippenhaus- Galleriel. Jeg sender Dig noget af 



205 



en Avis om ..Klverskiid" og „Korsfarerne"; I have jo 
ønsket det. — men kan I forstaa det? Carl kan 
hos Lieutenant Niewenhiiis faa det oversat. Imorgen 
(Fredag) har jeg Prøve og Opførelse i „Felix meritis" 
paa „Foraarsfantasien" og Sinfonie Nr. 4; det er min 
sidste Tour, og jeg er nu næsten træt og mæt af 
al den Ære og Hæder, som vises mig, jeg længes 
efter i Ro og Mag at besinde mig, og jeg længes 
meget efter Jer. — — — — - — 



Amsterdam, den 29de Novbr. 1873. 
Fredag Aften. 



Du kan tro, at Coneerten gik godt iaften. Men 
jeg maa fortælle ordenthg fra Begyndelsen. laftes 
skrev jeg, at jeg havde to Prøver, Hill sang Bas i 
„Foraarsfantasien" , og den var meget godt besat for- 
resten. Orehesterprøverne morede mig meget, da 
Salen i „Felix meritis" er af samme Størrelse som 
Casinos lille Sal, der maa spilles med samme Deli- 
katesse. Jeg indstuderede de to Sager, skjøndt de 
kjender dem godt, — som de kjende alle mine Sager, 
— og det gik særdeles fiint og glat. — Den ædle 
og elskelige Verhulst havde atter her med den 
største Omhu forud havt Prøver med Orchestret, 
saa at alt var forberedt paa den bedste Maade. 

Første Deel af Coneerten var: Egmont Ouverture, 



206 



Duo af „Faust", Notturno af Mendelssohn og en Bal- 
lade af Schumann (Hill). „Foraarsfantasien" gik sær- 
deles godt og blev stærkt applauderet. (Jeg blev 
naturligviis modtaget som sædvanlig.) Efter „For- 
aarsfantasien" traadte den ældste Best^yrer hen til 
mig ved Anførerstolen og holdt en Tale til mig om 
den Ære, det var for Selskabet at have mig i deres 
Midte, mine Compositioner kjendte de jo, men nu 
var det dem en dobbelt Glæde at høre dem under 
min Direktion. Han bad mig ikke glemme Holland 
og Selskabet „Fehx meritis" og bad mig til Erin- 
dring at modtage et lille Tegn paa deres Høiagtelse, 
nemlig en Taktstok med stort Sølvhaandtag, hvorpaa 
er graveret „Herr Niels W. Gade, Til Minde om den 
2Sde November 1873 i Felix meritis." Er det ikke 
smukt? Derpaa meddelte han mig, at samtlige Med- 
lemmer eenstemmig havde udnævnt mig til Æres- 
medlem af Selskabet F. M. — Derpaa Fanfare og 
stærk Applaus. - Nu kom Sinfonien, som gik ud- 
mærket flint og livligt. Jeg dirigerede det sidste 
Stykke med den deilige Taktstok. Sta^rk Applaus. 
og Fanfare. Men hvad nu? Nu kommer Verhulst 
ind i Orchestret og stiller sig op midt imellem Or- 
chestermedlemmerne, slaar Takt og saa spiller de 
to Vers af „Kong Christian stod ved høien Mast". 
Jeg stod dybt greben ved min Pult, og hele Publicum 
reiste sig op og blev staaende. — Jeg sagde da et 
Par Ord, Tak og hjerteligt Levvel til dem alle. — 
Fanfare! og dermed er min Virksomhed tilende! 



207 

Stor Ære og Hæder er bleven mig tildeel, megen 
Venlighed og hjertelig Forekommenhed har mødt mig 
overalt. — Jeg takker den gode Gud, at jeg har havt 
Kræfter til at bære det altsammen i Ydmj^ghed. 
Takker med mig for den store Naade. 

Der er nu kun tilbage at gjøre Afskedsvisitter 
imorgen, der er mange, men jeg kjører i Weetjens 
Vogn rundt i 3 Timer, saa det er da ikke saa be- 
sværligt. — Xaa, hvem der skal fortælle noget, naar 
jeg kommer til Eder. Jeg glæder mig usigehgt til 
atter at sidde hos Jer i de lune Stuer, sidde hos 
min elskede Hustru osf mine søde Børn. : 



Arnheim. Sondag den 30te November 187.3. 

Idag (Kl. 7^ '.2 Morgen) reiste jeg med Hr. og 
Fru Weetjen og den ene Datter fra Amsterdam her- 
til. Igaar (Lørdag) havde jeg travlt med at gjøre 
Afskedsvisitter rundt omkring, modtage Afskeds- 
besøg etc. — Jeg var 2 Timer hos Verhulst, som 
spillede for mig hollandske Sange, ganske udmærket 
smukke Sager, ganske simple og hjertelige Melodier. 
— Om Aftenen var vi ganske ene, Familien Weetjen 
og Verhulst, — han var munter, men meget be- 
væget, han er ret et Hjertemenneske, — da vi havde 
drukket The sammen og udvexlet vore Portraiter, 



208 



gik han pludselig ud af Døren, kom tilbage med 
Hat og Overfrakke paa, gik hen til mig og kyssede 
mig paa Panden og sagde : Adieu, kjære Gade, tryk- 
kede min Haand og ilede ud af Stuen. Han vilde 
undgaa at tage Afsked, da han let bliver stærkt be- 
væget, saa at Taarene kommer ham i Øinene, og 
da kan han ikke styre sin Bevægelse. — Det er en 
heriig Natur, sand og ædel og elsker mig høit, 
baade som Kunstner og som Menneske. At jeg var 
bevæget ved at forlade denne By. hvor jeg har mødt 
saamegen kjærlig Forekommenhed og bleven mødt 
med saamegen Begeistring, kan Du jo tænke Dig. — 
Jeg pakkede mine Sager ind, takkede Gud, og gik 
i Seng og lod i Tankerne de skjønne Dage passere 
forbi min Erindring. Særlig dvælede jeg ved den 
sidste Aften i „Felix meritis", da de spillede den 
danske Nationalsang, og hele Publieum reiste sig 
og blev staaende, jeg følte mig da glad og dyl)t 
bevæget og havde Følelsen af, at jeg gjorde mit 
Fædreland — det kjære Danmark — Ære. 

Kl. ()Vj stod jeg op, og saa kjørte vi til Aru: 
heim, — — — — som er en smuk By og Hollands 
Paradis. Deilige Godser ligge tæt ved Byen med 
yndige Parker og Skove, aldeles som i de sjællandske 
Egne. — Det mindede mig overraskende om Sjæl- 
land, og var mig som noget nyt efter Opholdet i 
det eiendommelige Amsterdam med sine Kanaler. 
Vi have gjort en Tour til Vogns til Velpe, hvor jeg 
hilste paa Verhulsts Kone og Børn, en elskelig og 
eiendommelig Familie, hgesom Faderen, aldeles Natur 



209 

og med varme Hjerter — den ældste Datter er 1& 
Aar, er meget talentfuld, spiller og synger udmærket 
godt. — Jeg sagde hende, hvad jeg ikke kunde sige 
Verhulst selv, hvor kjær han er mig, og hvormeget 
jeg skatter og høiagter ham. — — — — Dette er 
vist det sidste Brev, — jeg reiser imorgen til Han- 
nover, Tirsdag til Hamborg, Onsdag kommer jeg, 
med Guds Hjelp. til Kjøbenhavn med Aftentoget. 



I de tre Aar, som forlob, inden Gade paanv 
begav sig paa Rejser, skrev han blandt andet „Zion'' 
og „Viborg Domkirke". Dette sidste Arbejde blev 
skrevet i Anledning af de jydske Sangforeningers 
Sangfest i Aarhus 1874, som overværedes af en Del 
indbudte kjøbenhavnske Musikere med Hartmann og 
Gade i Spidsen, dog dirigerede ingen af disse to 
ved Concerterne i Aarhus. 

1876 opfordrede Comitéen for Musikfesterne i 
Birmingham Gade til at komponere et nyt Værk til 
dette Aars Fest, og indbød ham til at komme dertil 
og selv dirigere dette. 

Gade tilbød da en Komposition, der vel var 
komponeret for 2 Aar siden, men aldrig havde været 
opført, nemlig Concertstykket „Zion". 

Den overordentlig hensynsfulde Maade, hvorpaa 
Comitéen i Birmingham modtog alle Underretninger 



210 

angaaende Gades Ønsker med Hensyn til Opførelsen, 
Prøverne, Noder o. s. v. tiltalte ham i højeste Grad. 
og han opbevarede Breve, hvori man udbad sig hans 
Ordrer eller meddelte ham deres nøjagtige Udførelse, 
for at man en Gang skulde kunne se, hvor respekt- 
fuldt Englænderne var optraadte ligeoverfor ham! 
Det generede ham meget, at han ikke var det 
engelske Sprog mægtig, — først efter Indbydelsen 
til Birmingham begyndte han at lære Engelsk, — 
og han var i en saa stor Uro og Spænding, da han 
rejste fra Kjøbenhavn, at han havde stærk Feber 
og var syg paa hele Turen til England, noget, han 
dog fortav i Breve til sin Familie, der nogen Tid 
før han forlod Kjøbenhavn for at tilbringe Sommeren 
i Hobro. Fra denne Rejse meddeles følgende Breve 
til hans Hustru: 

Rotterdam, Mandag- den 24de .Juli 1876. 

Jeg skrev igaaraftes *), og gaar nu videre. — Jeg 
havde en noget urolig Nat, da der var et Bæst af 
en Hund, som gjøede hvert Øieblik. Hvor jeg 
ønskede, at Crone havde været her med sin Hunde- 
placat, ja, jeg beundrede den vise Indretning i 
Kjøbenhavn, med Hensyn til Hunde idetmindste. 
Endelig faldt jeg i Sovn og sov ret vel. — Kl. 12 
gik jeg med Jernbanen fra Osnabriick til Rotterdam, 
det var en trykkende Hede, men jeg spiste og drak 
overmaade lidt. Der var endeel hollandske Folk, 

*) Fra Osnabriick. 



211 

især nogle rare, lidt svære og velvilligt udseende 
Kvinder, som det morede mig at høre tale hollandsk. 
Jeg har desværre glemt det Hdet, jeg kunde sidste 
Gang. — Ved den første hollandske Stad traf det 
sig ganske morsomt, at den Mand, som sidst sagde 
mig Farvel ved den hollandske Grændse, ogsaa var 
den første, som hilste paa mig: „Er det ikke Hr. 
Niels -Gade?" heldigviis kunde jeg huske og kjende 
ham igjen. Vi kom igjennem alle de mig hekjendte 
Steder, og ved Arnheim, hvor der var et lille Op- 
hold, stod de hollandske Damer af, og vi sagde 
Farvel. Jeg kunde da ikke undlade at spørge dem, 
„om jeg ikke tidligere havde havt den Fornøielse 
at see dem." Nei, svarede den ældre Dame, mig 
idetmindste ikke, men den unge Pige kjendte Dem 
efter Deres Portrait. — A propos, nu falder det 
mig ind, at Bloch fortalte mig, før jeg reiste, 
at han havde været i Holland i Sommer, og det 
havde moret ham, at det første, han saae i Amster- 
dam, var mit Portrait i et Vindue hos en Kunst- 
handler, og det første, han hørte i en Haveconeert, 
var noget af mig. Men videre — vi ankom lidt 
efter Kl. 8 til Rotterdam, og jeg tænkte, det var 
bedst at forsøge det som Engelskmand; jeg kjørte 
altsaa til Hotellet „des Bains" og begyndte strax: 
„Pray, pay the coaehman, will you give me a room 
in the second or first floor." Vi gik nu op i first 
floor, hvor der var et lille, rigtignok meget lille og 
et større, og jeg tænkte, det er bedst at tage det 
større, og saa tog jeg det større room. Men jeg er 

14* 



212 

saagii' bange for, at den Peiter kommer mig dyrt 
at staa. Naa, der er intet derved at gjøre, und- 
tagen at være forsigtigere i Antwerpen. Jeg gik 
lidt ud i Byen og saae mig om. — — — Imorgen 
Kl, 9^/2 gaar jeg til Antwerpen, tivor jeg kommer 
Kl. 1 , jeg vil see mig lidt om der, og saa paa Ons- 
dag Middag gaar jeg med det gode, nye Dampskib 
„Graf Orsay" til London. Jeg tænker meget og 
ofte paa Jer. — — — — — — 



Antwerpen, Tirsdag den 2ode Juli 187(5. 

Det faldt mig ind, efter jeg havde afsendt Brevet 
igaar, at jeg har glemt at nummerere Brevene, som 
jeg ellers pleier, det vil jeg nu gjøre. — — — — 
Nu er jeg da i det katholske Antwerpen, deilig, 
godt Veir, Klokkespillet fra Domkirken Ij'der stille 
ind igjennem Vinduet til mig; jeg var der for lidt 
siden, da jeg havde spist Middag, for strax at hilse 
paa Rubens's to Mesterstykker: Christus paa Korset 
og Nedtagelsen af Korset. — Det er to af hans 
skjønneste Malerier og i den deiligste gothiske Kirke; 
tænk Dig, der er foruden det store Midtskib 3 Side- 
skibe, altsaa tilsammen 7 Kirkeskibe og dertil en 
svimlende Høide. - Men nu niaa jeg først fortælle, 
hvorledes jeg kom fra Rotterdam. — — — Kl. 9^2 
seilede jeg over Maasfloden til Jernbanen, og kom 



213 

efter at have passeret høist mærkelige Hængebroer 
til Aiivers Kl. 1. Jeg var i Waggonen alene med 
en hollandsk Mand og Kone; han gav sig i Snak 
med mig paa engelsk, jeg lod staa til, og det gik 
meget godt. — Det maa vist være den blaatærnede 
Skjorte — som nn er hgesaa smndsig som enhver 
anden Skjorte, — i Forbindelse med den mekaniske 
Hat, jeg kjøbte mig, og saa Ordensbaandet, som 
giver mig et mere distingveret Udseende end sæd- 
vanlig. Maaskee jeg ogsaa har en alvorligere og 
mere anstandsfuld, eftertænkende Mine end ellers, 
naar jeg er blandt danske. — Jeg saae efter i min 
Bog og fandt paa at tage ind i et Hotel „du bien 
Etre", som ligger i en Sidegade, og jeg troer at 
have truffet godt, det er nemlig en Slags Pension. 
Det saae jo ikke saa stort ud som Hotellerne paa 
Torvet, men jeg vilde jo ogsaa indvinde noget af 
det, der var gaaet med i Rotterdam. — Det Skib, 
som jeg vilde tage med fra Antwerpen og indrettede 
Tourene efter („Baron Orsy"), ligger ganske rigtig 
ved Stranden, og Værten sagde mig, at han skulde 
tage Billet og skaffe mig en god „Berth" (Køie), da 
Direktøren for Compagniet spiste hos ham hver Dag. 
Efter Middag tog jeg en „Driver" med og gik hen 
at see Domkirken, som er udmærket, derefter saae 
jeg et saakaldet Museum, som har endeel gamle 
Snurrepiberier fra den spanske Tid; men interessant 
var det at see Fængslerne i Kjælderen, hvor Hertug 
Alba havde holdt Fangerne og piint dem paa alle 
muhge Maader. Hele Huset har nemlig været 



214 



Fængsel. Byen selv er meget katholsk og forresten 
med interessante Bygninger, de fleste gamle. Paa 
en stor Plads er Rubens Statue, paa en anden 
Teniers og i Nærheden Quintin Massys Brønd. Jeg 
hilste dem alle meget flittig fra Axel Gade; jeg 
ventede, at de skulde nikke med Hovedet, som alle 
velopdragne Statuer paa Theatret gjør; det var 
maaske for lyst, for de saae ligeud og lod som 
intet. Jeg l)liver lier til imorgen Kl. 12, saa gaar 
jeg ombord, og med Guds Hjelp haaber jeg at være 
i London i Overmorgen. Nu kommer der altsaaa 
først Brev fra London, og det vil vare nogle Dage. 
Lev vel alle tilsammen. — — — — — — 



Antwerpen, den 25de Juli 187G. 
Tirsdag' Aften. 



Da Du jo ikke i et Par Dage faar Brev, paa 
Grund ;if Overreisen, vil jeg skrive lidt iaften og 
imorgen tidlig\ medens jeg er her. 

Jeg befinder mig meget vel her i Hotellet, som 
er aldeles eiendommeligt. — — — — Senere hen 
paa Eftermiddagen gik jeg en Tour alene i Byen 
og gik saa ned ved Dampskibet, et elegant, engelsk 
Skil). Kaptainen stod paa Skibet og bød mig om- 
bord. „De er maaske Hr. Gade? Deres Vært har 



215 

besørget Billet og Køie til Dem, har De Lyst til at 
see Deres Soverum?" Og „I did": En lang, prægtig 
Kahyt kom jeg igjennem, meget komfortabel med 
Borde, Sofaer og Stole, og saa saae jeg mit Rum 
med flere Køier og Senge, som vare udmærket 
propre. Vi skal kun være to i dette Rum. — „Maa 
jeg spørge Dem, er De den Hr. Gade, jeg læste 
i ,.Times" idag skulde komme til Birmingham?" 
„Her skal De see Avisen," og morsomt nok, der 
stod: „at nu var Forberedelserne til Musical -Festival 
saa vidt fremrykkede, at der var ført Correspon- 
dance med Hr. Gade om at være tilstede ved de 
sidste Prøver, og den ber .... Komponist havde 
lovet at komme saa tidlig, at han kunde over- 
være Prøverne." Ja, det er rigtignok myself, sagde 
jeg, og nu var han endmere høflig og venlig. — 
Jeg forlod Skibet, og det var et deihgt Sommer- 
veir, saa jeg glæder mig til Touren. Det gik jo 
paa engelsk, og jeg haaber, naar jeg en otte Dages 
Tid bliver nødt til at tale, og høre det tale, saa 
gaar det nok. — Min tydske Opvarter gjorde den 
Bemærkning idag, det er dog mærkeligt, at næsten 
alle Englænderne tale tydsk — (lang Tankestreg.) 
— Men imorgen gaar jeg ud af den blaastribede 
Skjorte, og ind i en hvid, for ombord maa man 
være lidt gentlemanlike, tænker jeg, men saa skal 
vi see, om det er Skjorten eller Manden, der har 
duperet Opvarteren. — Ja, kjære Mathilde, jeg 
skriver rigtignok udelukkende om „myself" men 
jeg tænker, det morer Jer at høre disse Smaa- 



216 



historier. En Mærkelighed kan Du fortælle Børnene, 
nemlig, at jeg tror, mit Uhr har faaet Feber; det 
gaar ellers altid bagefter, men nu løber det, først 
et Quarter og nu endog en halv Time, forud. Mon 
de kiin forstaa dette? — — — — — — 



London, den 27de .Juli 1876. 
Torsdag Aften. 



Igaar (Onsdag) Kl. 1 gik jeg altsaa med Dam- 
peren ., Baron Orsy" fra Antwerpen. -Jeg saae i Be- 
gyndelsen paa alle Passagererne, — der var ikke 
mange, — for at udvælge mit Bytte til at tale 
engelsk med. Først indlod jeg mig med nogle 
Børn, men de talte hollandsk eller fransk. — Saa 
var der en Jødefamilie, men der gik det snart over 
i tydsk, da de mærkede, at jeg havde vanskeligt 
ved at udtrykke combinerede Sætninger. Endelig 
var der et Par unge Fyre, der saae ud til at være 
engelske Studenter, og det var da ogsaa rigtigt. 
Vi indlode os med hinanden, og jeg kunde nogen- 
lunde gjøre mig forstaaelig, men det kneb fælt med 
at forstaa dem, vi gled derfor let over fra et og til 
et andet, det var to venlige og beskedne Mennesker 
fra Oxford Universitetet. — Vi kom Kl. G ind i 
Themsen, og det var morsomt at see den uhyre 
Virksondied baade paa Strandkanterne og paa 



217 



Vandet. Omsider, Kl. 9 naaede vi op til „Catliarine 
Wharf og lagde til ved Strandbredden. Nu kom 
altsaa Humlen — Kuffertdragerne, Cabmanden osv. 
-- — — — jeg gjorde mit Bestik saaledes: Fra 
Landingspladsen til Canon -street Station med Cab 
og derfra pr. Jernbane til Charing- cross Stationen. 
Og d^t gik udmærket nemt. Denne Jernbanetour 
er noget af det curiøseste, man kan tænke sig, den 
begyndte meget manerlig paa Jorden, men et Øie- 
blik efter var det, som vi kjørte igjennem alle 
Quistetagerne og paa Ryggen af Husenes Tage, og 
det saae ud. som der tittede lutter røde Nissehuer 
frem rundt omkring: paa de simplere Huse er der 
nemlig mange, røde Leerrør op over Skorstenene, 
to Gange kjørte vi paa store Broer over Themsen. 
Saa naaede jeg da Hotellet, men kunde kun faa 
et „bedroom" i 5te Etage, det var dog for høit, 
jeg bad derfor om Anviisning paa et andet Sted i 
Nærheden. De viste mig til et Hotel lige overfor 
„Golden -cross" og der boer jeg nu i 2den Etage til 
Gaden i et mindre Værelse, men meget net, for 4 
Shillings om Dagen. — Jeg har paa egen Haand 
foretaget mig følgende idag: kjørt med Jernbanen, 
indlogeret mig, været paa Posthuset uden at faa 
Brev, kjøbt mig en Silkehat og en Paraply, ja - 
det maa jeg fortælle Dig. Jeg tog min gamle, bil- 
lige og fordringsløse Paraply med fra Kjøbenhavn, 
men da jeg skulde forlade Dampskibet, syntes jeg, 
at det var en passende Leilighed til at forlade 
Paraplyen med det samme. Thi falmet var den jo 



218 



i Kjøbenhavn, men Reisen havde ikke virket held- 
bringende paa den eller bragt den i god Kulør, jeg 
undsaae mig derfor for at komme i et pænt Hotel med 
den afblegede Stakkel. Da vi gik fra Borde, saae 
jeg Opvarteren rende omkring med den og spørge 
sig for. Til mig kom han heldigviis ikke, jeg havde 
maaskee ikke kunnet modstaa den gamle Stakkel 
og havde været nødsaget til at drukne den, og det 
gaar jo ikke an, da Du jo ei' Medlem af Foreningen 
mod Dyreplageri. Naa, tilbage til mig selv igjen. 
Saa tog jeg min nye Frakke og Hat, nærmest for 
at røre Frakken lidt, da den saa længe har været 
indelukket, og spadserede ned til Westminster 
Abbediet. — Det er aldeles udmærket, gammelt og 
ærværdigt. Forresten var jeg ogsaa i Formiddags 
i den store Paulskirke, men den er ikke nær saa 
interessant. Livet paa Hovedgaderne er jo uhyre 
bevæget, Omnibusserne — jeg har ogsaa kjørt et 
godt Stykke Vei med dem idag, — farer frem og 
tilbage. Drosker slynger sig imellem i den største 
Fart. — Det er, som Du saae en stor Bikube, hvor 
Bierne myldre ud af Indgangshullet ovenpaa hver- 
andre, travlt, travlt, vorwSrts, og det er pudsigt 
at see, naar man slet ikke veed, hvorfor de har 
saa uhyre travlt. Endnu har jeg ikke faaet andet 
Syn paa London. Lev vel alle. — — — — 



219 



London, den 28de Juli 1876. 
Fredag Aften. 

Jeg var paa Posten imorges, men fik intet Brev. 
— — — Jeg liar ellers rørt mig ordentlig baade 
igaar og idqg. Først paa Posthuset, derfra gik jeg 
til Paulskirken og overværede endeel af Guds- 
tjenesten. Saa spadserede jeg en lang Tour langs 
Themsen og gik ind og drak en Kop Chocolade 
og spiste et Brød, men det var kun daarlig Chocolade. 

Derefter gik og kjørte jeg med Omnibus til 
British Museum Kl. 2. og der blev jeg til Kl. 5. 
Jeg morede mig aldeles udmærket, en uhyre stor 
Bygning splendid i høieste Grad, tænk Dig alle 
Statuer f. Ex. staar paa en speilgiat, sleben rød 
Granitfod. De ægyptiske og assyriske Mindes- 
mærker er aldeles fortræffelige, ikke at tale om de 
græske, hvoraf der er en stor Masse af de aller- 
mærkeligste. Dernæst er der en Mængde Haand- 
skrifter fra de ældste Tider, Knud den store, alle de 
engelske Konger, Digtere og Lærde, — Kobberstik og 
Haandtegninger, ikke at tale om de uhyre Bogreoler 
fra Gulv til Loft, — ja der er noget at see paa. Men 
Du kan troe, jeg var træt efter den Tour — — — . 
Hvorledes gaar det saa med Sproget'? Det skal 
jeg sige Dig; jeg kan godt klare mig med at spørge 
om dit eller dat, men Fanden kan forstaa dem, 
endnu er det meget vanskeligt. Det vil sige, jeg 
kan meget godt forstaa, hvad de svare paa mit 
Spørgsmaal, men naar jeg ikke veed, hvorom Talen 



220 



er, saa er jeg ikke med. Hansen, som har været 
her i tre Aar, taler flydende og forstaar naturligviis 
aldeles fuldkomment. Jeg ytrede til ham, at jeg 
var bange for, at det ikke vilde gaa for mig, men 
han trøstede mig med. at naar jeg havde været her 
en Uge, vilde jeg forstaa dem meget bedre; det er 
jo rigtignok først den anden Dag idag. Jeg bad 
ham at tale engelsk, og det gjorde vi da, — han 
er forresten ikke saa nem at forstaa, han taler 
ligesom Englænderne dybt og imellem Tænderne. 
Nu faar vi see om S Dage, gaar det saa ikke, saa 
maa jeg see at faa ham med, naar jeg gjør Visitter 
hos Folk, som ikke kan tydsk. — Det er ellers 
høist interessant at lære det engelske Liv at kjende, 
der er gjennemgaaende praktisk, solid og enkelt 
Fagon paa det Hele, og jeg troer. Folk af bedre 
Klasser er meget elskværdigere, naar de er udenfor 
Forretningen. Saalænge de er Forretningsmænd, 
er det afskyelige Ordsprog „time is money" gjæl- 
dende, det hedder ogsaa at „pay a visit". Jeg gaar 
først til Novello*) paa Mandag, jeg lever ineognito, 
hvilket er meget nemt her i denne uhyre By. Jeg 
bemærker nu, at jeg bruger Ordet .uhyre" meget 
oftere end jeg pleier, men her er det ogsaa natur- 
ligere at anveiide det, end i det fredelige, idylliske 
Kjøbenhavn. — _ _ _ _ _ 



^) Gades Forlægger. 



221 



London, den 81te Juli 1876. 
Mandag- Moraren. 



I Forgaars (Lørdag) Formiddag kom Hansen, og 
vi gik sammen til Westminster Abbey, Parlaments- 
huset, Lordernes Room er udmærket pragtfuldt som 
det hele Huns. Nu skal Du høre, hvad jeg ganske 
tilfældig kom til at overvære; vi gik nemlig ind 
i et Retslocale og saae der Dommerne og alle 
Advokaterne i Silkekapper og med graa Parykker 
og Pidsk i Nakken. Nogle havde rigtignok, paa 
Grund af Varmen, kan jeg tænke, skaaret et lille 
Hul oven i deres Paryk, saa at deres eget sorte 
Haar stak igjennem. Der stod en yngre Mand som 
anklaget og forsvarede sin Sag ligeoverfor Advo- 
katen, og hvad tror Du, han var anklaget for, og 
af hvem? Hans Forlovede havde stævnet ham, 
fordi han havde hævet Forlovelsen! I Al- 
mindelighed maa han betale en Mulkt efter sine 
Formuesomstændigheder, da det fra hendes Side 
betragtes som et Pengetab, hun lider, hvis Kjæresten 
er formuende. Der forekommer lignende Sager 
som: Oplæsning af alle Breve fra ham, og hvor 
ofte han har kysset hende, — tænk Dig, i Politi- 
retten og for et stort Publicum og dernæst i Avi- 
serne. At saadanne Ting ikke sjældent fore- 
kommer, antager jeg, da denne Ret særlig var for: 
break of promises. Jeg var om Eftermiddagen igjen 
i British Museum og morede mig kostbart. Jeg 
var uh} re træt den Dag og hvilede mig ud om 



222 



Aftenen i Golden Cross. Her havde en amerikansk 
Musikhandler snuset mig op, forresten en net Mand, 
og ønskede at gjøre mit Bekjendtskab. Han bad 
mig om en Liste paa mine trykte Compositioner, 
hvortil jeg svarede, at jeg ikke havde en saadan, 
men at hos Forlæggeren i Leipzig kunde han faa 
dem alle. — Ja, svarede han, jeg kan faa dem 
meget nemmere, da de fleste af deres Sager ere 
trykte efter og udkomne i New- York, men jeg 
ønskede en fuldstændig Liste, selv er jeg noget 
musikalsk, og vi have oftere udført deres Compo- 
sitioner. Igaar (Søndag) tog jeg med Hansen til 
Hampton-court, det kgl. Slot med dejhge Male- 
rier og mange andre Herligheder. Noget af det 
bedste var den friske, sunde Luft der, for Luften 
i London er alt andet end god, skjøndt det har 
været klart og godt Veir. Idag, Mandag vil jeg 
tage til General Biilow for at spørge, om jeg kan 
faa Audiens hos Prinsesse Alexandra. Imorgen 
gaar jeg til Novello og saa er Incognitotiden forbi. 
Jeg er nu ret godt hjemme saavel i den Deel, hvor 
jeg boer (Westend) som ogsaa i at finde Omnibussen, 
som jeg skal med der eller derhen, og dette er 
ikke let, maa Du vide; bestandig gaar der Buss 
frem og tilbage, rød, blaa, brun, grøn — og saa 
gjælder det i en Fart at gjøre Tegn og løbe ind i 
,Buss''. — 



223 



London, den 31te Juli 1876. 
Mandag Aften. 

Jeg skrev til Dig imorges og jeg tager fat igjen 
i Aften; — — — her er stille i London om Søn- 
dagen, ikke engang Posthuset udgiver Breve, Det 
er ogsaa underligt at see den Stilhed, baade i 
Færdsel paa Gaden og andre Henseender; jeg bad 
min Værtinde om Regning for de 4 Dage, og hun 
sagde: ja, imorgen kan vi tale derom, idag er det 
jo ikke værdt. — I Formiddag var jeg hos Ge- 
sandten, General Biilow, en meget net og venlig 
Mand. Han tilbød at ville gjøre, hvad jeg ønskede, 
tilbød mig Indgangskort til Parlamentshuset, som 
jeg fik, baade til „House of Lords" og „House of 
commons". Prinsessen er desværre ikke i London, 
og han frygtede for, at hun nu ikke kommer til- 
bage til London, men tager til et Slot, for der at 
tage Sommerophold. — — — Jeg morede mig der- 
efter i British Museum, det er udmærket, og der er 
endnu en Masse at see. Jeg var senere henne paa 
en af Broerne over Themsen, det var Solskin, og 
det var rigtignok et stolt Syn at see ud over 
Floden, hvor Dampskibe gik frem og tilbage, lagde 
til ved Broerne, fik nye Passagerer, og afsted igjen ; 
— lidt længere borte en Bro, hvor et Jernbanetog 
farer tilhøire og et andet tilvenstre, — lader man 
Øiet søge længere frem, hæver sig i det Fjerne den 
vældige Kuppel paa St. Pauls Kirken og en Masse 
mindre Kirketaarne nærmere fremme, store palads- 



224 



agtige Huse og alt iniellem grønne Pladser med 
liøie Søller. — Jeg er nu kommet mere i Berøring 
med Folk, eller 1 det mindste har jeg observeret 
dem, og jeg begynder at forstaa deres Maade at 
være paa, som jo er noget forskjellig fra andre 
Nationers, men jeg antager, at man kommer til at 
holde af dem ved nærmere Bekjendtskab. Kommer 
man ind i en Omnibus, seer alle ligeud og meget 
ligegyldige, hilse eller sligt, maa man vel tage sig 
iagt for, hver sørger for sig. — Kommer man 
imidlertid til en Station og spørger en af dem: 
please — er dette Station N. N., saa bliver i de fleste 
Tilfælde de ligegyldige Ansigter velvillige og giver 
omstændelig Underretning paa den elskværdigste 
Maade; men naar dette er afgjort, saa er Samtalen 
ude, og hver sidder for sig igjen. -— 1 det Hele, har 
jeg lagt Mærke til, tale Englænderne meget lidt 
indbyrdes, f. Ex.: igaar, da jeg var i Restaurationen 
i Hampton -court, sad der en ung Herre og Dame 
ved det nærmeste Bord, enten Forlovede eller Ny- 
gifte, men de lukkede ikke Munden op, uden for at 
putte Maden ind i den; og saaledes i de fleste Til- 
fælde. Forresten har jeg hørt saameget smukt om 
Familielivet, om Troskab imellem Mand og Kone, 
som skal være aldeles exemplarisk og elskværdigt 
i alle Henseender. — — — — ■ — Jeg morer mig 
excellent. — — - — — 



225 



London, den 1ste August 1876. 
Tirsdag Morgen. 



Jeg var hos Novello i Formiddag, men fik en 

lang Næse — intet Brev . Jeg gik derhen 

med Hansen, for at han kunde hjelpe, hvis det 
kneb, men her taltes godt tydsk; Musikhandleren 
søgte selv efter Brevet og lovede at sende det, saa- 
snart der kom' noget, — — I Formiddag var jeg i 
Westminster Abbey for at overvære en mindre 
Gudstjeneste med Chorsang, Det er meget eien- 
dommeligt og helt anderledes end hos os. Der var 
en heel Besætning af Chordrenge og Voxne, alle 
med hvide Talarer, ingen Prædiken, men Oplæsning 
af et Stykke af det gamle Testamente og Pauli 
Brev til Bornerne. — Imellem blev der af alle 
sunget et Par af Davids Salmer, og det paa en 
egen Maade; Versene ere nemlig urhytmiske, snart 
lange og snart korte, men den samme Melodie bruges 
bestandig: altsaa, hvor der er lang Text, maa de 
skynde sig for at faa det altsammen med, det gaar 
derfor sommetider meget hurtigt, 8de og 16de Dele. 
Det samme er Tilfældet i alle engelske Kirker. Jeg- 
sad nær ved den Clergyman, som læste op, og jeg 
havde den Fornøielse at kunne forstaa enkelte 
Sætninger. Jeg vænner mig nu meget bedre til at 
forstaa deres Tale, naar de blot taler lidt tydeligt 
og ikke for meget imellem Tænderne. — Jeg saae 
forleden en Gadeprædikant, det var rigtignok alt 
andet end høitideligt, han fortalte dem en Historie 



226 



med mange lystige Tildragelser, men endte med at 
uddrage en Moral deraf. Ja, her hører og seer 
man mange underlige Ting, hvor man gaar og 
staar, I Eftermiddag spadserede jeg paa mit Ynd- 
lingssted, Westminsterbroen, med den deilige Udsigt 
til alle Sider. Herfra gik jeg med Hansen paa den 
underjordiske Jernbane under en Deel af London, og 

rutsch, - var vi hjemme ved Charing Cross. 

Xu skal jeg ud til en af Sangerne, Tenoristen 
Mr. Rigby, for at aftale med ham om at gjennemgaa 
Rinaldos Parti. — Nu faar vi at see, hvordan det 
vil gaa for ham, jeg er meget nysgjerrig efter at 
høre, hvorledes det tager sig ud paa engelsk. Der-/ 
efter tænker jeg at tage til Kensington Slot, hvor 
der findes deilige Malerier. Mit kjæreste Opholds- 
sted er dog næsten British Museum, og især de 
gamle Sager af Phidias fra Akropolis i Athen, det 
er det, der allermest har interesseret mig endnu. 



London, den .*klie Aimust 1876. 



Xaa, idag begyndte jeg da paa Forretningerne 
Kl. 11 med Mr. Rigby ..Rinaldo", han kunde Partiet 
fuldstændig og synger det med en prægtig 
Stemme. Jeg angav ham Nuancer, som han ud- 



227 

mærket opfattede; paa Lørdag skal vi igjen synge 
det igjeimem, han er meget henrykt derover. Det 
er en Fyr paa 36 Aar omtrent, hvfuld og med 
Følelse; derefter besøgte jeg Sir Benedict, en op- 
rindelig tydsk^ „composer", han var meget venhg, 
jeg kjender ham fra tidligere Tid, og han tilbød 
sig at være mig behjælpehg med Raad og Daad. 
Han sagde mig, at de i Birmingham var meget 
glade over „Zion" og at Choret der skal være 
udmærket, og „Zion" er jo for Chor helt igjennem, 
saa jeg tænker, at det er et heldigt Valg. Sangeren 
Rigby talte jeg kun engelsk med, og han forstod 
mig særdeles vel, og jeg maa sige, at jeg har større 
Gloseforraad, end jeg selv tænkte. Korrektheden, 
ja, den er ikke meget stor, men de roser mig dog, 
at jeg uden Vanskehghed kan gjøre mig forstaaelig ; 
Helvedes Karl! — Hansen siger ogsaa: „Det gaar 
jo meget godt. De klarer Dem godt." — — — — 



London, den 4de August 1876. 
Fredag Aften. 

Igaar var jeg med Hansen i Chrystalpaladset 
— — jeg morede mig herligt, og i Særdeleshed var 
det meget forfriskende at indaande den friske og 

rene Landluft . Storslaaet er det jo altsammen, 

hvad man seer, ikke alene selve Bygningen, som 



228 

er uhyre, men Haveanlæget, Udsigten fra Hoiderne 
langt ud over Landet, Massen af Statuer, et Theater 
og flere store Concertsale — men fremfor alt den 
deilige Natur. Ja, det var en rigtig smuk Udflugt. 
Imorges forsøgte jeg at komme ind i National- 
galleriet, — som i denne Tid er lukket, — og det 
lykkedes mig. Naa, Axel, der skulde Du see, — 
de have Malerier af van Eyck, Memhng, van der 
Weyde, Rafael, Leonardo, Rubens, Rembrandt 
(deilige Ting) en Franzia, som jeg næsten ikke 
kunde komme fra (en Pieta) og saa Hollændere som 
V. der Velde, de Hoge, Berghem, Potter — men 
jeg er bange, at Tænderne løbe for meget i Vand, 
derfor vil jeg holde op at fortælle derom. Jeg var 
aldeles henrykt over de herlige Mesterværker. — 
Jeg fik idag et Brev fra Mr. Peyton i Birmingham, 
hvori han ])ad mig gaa hen til en Mr. Peek, som 
besørger Programmerne til Festival. Det var en 
gammel Mand, som vilde have nogen Underretning 
om Instrumenterne i „Korsfarerne", der var noget, 
han ikke havde forstaaet. Om man kunde gjøre 
Flageolet paa Harpe? Jeg underrettede ham nu 
])aa en pæn Maade om. at jeg havde skrevet 50 
\'ærker, og var ikke nogen aldeles uertaren Mand. 
og skulde nok vise dem, hvorledes Flageolet skulde 
udføres paa Harpe. (Jeg blev egentlig lidt gal i 
Hovedet.) Han blev lidt forlegen og var nu dobbelt 
venlig, viiste nn"g Haaiulskrifter af Hiindel osv. og 
vi blev meget gode Venner. Og det gik hele Tiden 
paa engelsk, men iiuvrkeligt nok, han forstod mig, 



229 



og jeg- forstod ham meget godt. Saa skrev jeg 
et Brev til Mr. Peytoii, at jeg vilde komme til 
Birmingham i Begyndelsen af næste Uge for at 
høre en Chorprøve. Senere hen i Ugen kommer 
nemlig Barytonisten Foly til London, og saa skal 
jeg være der for at prøve med ham, — - — Jeg 
lagde igaar Mærke til, at Folk i det store London 
er lige saa nysgjerrige som i del lille Kjøhenhavn. 
Jeg saae en Mængde Mennesker lobe ned ad en 
Gade og en Mængde Mennesker staa og glo op ad 
Gaden, — saa var det en Ko, der var løben sin 
Vei. — Ligeledes samledes der en stor Hob for at 
see paa — et Vindue, der tar faldet ud af en 
Boutik og naturligviis slaaet itu ! Vi er alle Men- 
nesker! Hils alle. — — — — — — 



London, cl. 6te August 1876. 
Søndag- Moi'gen. 



Igaar var jeg hos Novellos og sang Rinaldos 
Parti med Rigby; han kan det, og vil synge det 
særdeles godt, baade hvad Stemme og Følelse an- 
gaaer: han er meget ivrig og vil synge det med 
mig paa Tirsdag, for at være rigtig inde i Charak- 
teren og kunne det udenad. Han inviterede mig 
til sig Tirsdag Middag. Med ham gik jeg til Sir 
Costa for at gjøre Visit: han er nemlig Dirigent 



230 



ved alle store Concerter hele England over. Da 
jeg vidste, at han er en fornem Fyr og gjerne vil 
imponere, saa tænkte jeg, haardt imod haardt. Sir, 
— og trak saa mit Ordensbaand ud igjennem Knap- 
hullet (det er ikke Brug her at gaa med Orden) og 
var den høflige, men fornemme Mand ; jeg fik saa snart 
som muligt, anbragt : at da jeg tog bort fra Kjøben- 
havn, havde Dronningen af Danmark faa Dage i 
Forveien fortalt mig. „at hun erindrede med megen 
Fornøjelse at have hørt en stor Concert (da hun 
var i London) under Sir Costas Ledelse;" — om 
der ikke var Leilighed under mit Ophold til at høre 
nogle af Sir's Compositioner, osv. — Han er nemlig 
Italiener af Fødsel, og altsaa baade uhyre for- 
fængelig og ærgjerrig, — derfor fortalte jeg strax 
om mine fornemme Bekjendtskaber og smigrede 
ham paa samme Tid; altsammen paa en rolig og 
høflig, lidt fornem Facon. — Han var elskværdig 
og særdeles imødekommende, og jeg kan næsten 
sige hjertelig venlig og naturlig, saa jeg troer nok, 
at han er mig god. — Hos Novello speeuleres der 
i „Comala" til Udgivelse. — Da de spurgte mig 
derom, sagde jeg dem hgefrem, at der gjordes gode 
Forretninger med mine Compositioner baade i Eu- 
ropa og Anieri'ka for — Forlæggerne. Ja, svarede 
han. Deres Forlægger i Tydskland har ikke ladet 
thinglæse sin Eiendomsret i England, derfor kan 
jeg med god Samvittighed trykke det her. — Det 
værste er, at jeg ikke kan sælge eller tage Be- 
taling her, fordi jeg har solgt i Tydskland for hele 



231 

Europa. - Naa, endnu har vi jo ingen Mangel liavt, 
Du kjencler jo min Tro, at Guldet er ikke Lykken. 
— Nu er Nationalgalleriet en af mine største 
Nydelser her, jeg boer tæt derved, saa jeg kan 
daglig gaa derhen og være der 2 å 3 Timer, her 
er Hvilepladser i alle Værelser. — — — — 



London, den 8de August 1876. 
Tirsdag Eftermiddag. 



Det var en Fridag og Festdag for London igaar 
„the bank-holyday." Alle Boutikker er lukkede 
og Alleslags Folk strømmer fra Morgenstunden ud 
i det Fri. Alle Dampvogne og Skibe er fuldtbesatte 
med Voxne og Børn, som vil ud og aande den 
friske Landluft, men de fleste Arbeidere, tror jeg 
nok, bringer mere ,.brandy" end frisk Luft tilbage. 
Idetmindste faldt jeg først i Søvn Kl. 1 i Nat, paa 
Grund af de Hjemkommendes Støien, Syngen, Spillen 
paa Harmonika, Vognrullen osv. — Idag er jeg hos 
Rigby, han havde bedt mig til Middag, og jeg sidder 
nu i hans Stue og skriver. Tænk Dig, de taler 
kun engelsk. Men jeg søger altid at føre Ordet, og 
saa fortæller jeg alt, hvad jeg kan hitte paa; dog 
begynder jeg nu at forstaa en hel Deel bedre. — 
Det er ellers curiøst for mig, naar jeg kommer ud, 



:>M 



erfarer jeg, at jeg er en berømt Componist, jeg har 
sendt Uig et Stykke af en Avis, for at Du ikke 
skal tro, at jeg farer med Løgn. Jeg har forresten 
ikke læst det, og det eneste, jeg faar ud af det, er 
nok, at jeg kommer til at betale forhøiet Porto for 
Brevet — — — — — — Imorgen skal jeg med 

Littleton (Novello) til Tower og derfra med ham til 
hans Hjem i Nærheden af Chrystalpaladset. - 
Torsdag skal jeg synge med Barvtonen Foly, og 
Fredag tager jeg til Mr. Peyton i Birmingham for 
at høre en Chorprøve paa mine Sager. Det lader 
til, efter hvad jeg hører fra Birmingham, at „Zion" 
har tiltalt dem meget. Nn faar Du ikke ret meget 
mere idag, da jeg maa ind til Familien, som venter 
at see mig igjen, naar jeg har endt mit Brev. — — 



London den 10 August 1876. 
Torsdag Eftermiddag. 



Du spørger mig, om Englænderne seer fornøiede 
og livlige ud,' og dertil vil jeg svare Dig, at de, 
saalænge de er i deres Forretning seer alvodige, 
punkthge og noget ligegyldige ud — dog høflige, — 
men udenfor deres Forretning er det særdeles ven- 
hge og forekonnnende Mennesker. — Tænk Dig den 
store Stad, som af Forretningsfolk blot betragtes 



233 

som deres Contoir, medens de opholder sig der og 
altsaa bestandig er i Forretningen; disse uhyre 
store Forhold, ogsaa i denne Retning, kræver jo 
Samling og bestandig anspændt Opmærksomhed paa 
Sagernes Gang. Derfor maa man tage dem, som 
Omstændighederne giver det. Men naar de om 
Middagen tager til deres Hjem, som næsten altid 
er udenfor London, bliver de Familiefædre, og jeg 
tror, at jeg har skrevet til Dig, at Familiehvet i 
England er saa smukt som vist faa andre Steder. — 
Igaar (Onsdag) var jeg med Littleton i Tower, det 
ældste Slot i London, det indre Slot bygget af 
Wilhelm Erobreren. En mørk Skygge hviler over 
dette gamle Slot, her er udøvet mange skrækkelige 
Voldsgjerninger. Man seer dybe Fængsler, Tortur- 
instrumenter — en Øxe og en Blok, hvor 3 skotske 
Jarler maatte lade Livet. — Ude i Gaarden er der 
en firkantet Plads, omhegnet med store Steen, hvor 
Skafottet stod, hvorpaa Anna Boleyn og flere af 
den elskværdige Henrik den 8des mange Koner 
maatte bløde. — Saa er der den engelske Kron- 
skat, Juveler, Krone, Scepter, Guldfade, den store 
Diamant, Kooh-i-noor, rigtignok kun Imitation, thi den 
virkelige bæres af Dronningen, indfattet i et Arm- 
baand. Efter al den Stads tog jeg med Littleton 
til hans Hjem i Sydenham. Ja, der skulde Du see 
et Hjem. Et Hlle Herresæde, de deiligste Værelser, 
udstyrede med en mageløs Elegance. — — — 

Idag (Torsdag) har jeg begyndt at synge med 
Mr. Foly (Peter Eremit). Han har en vældig Røst 



234 



og er en dygtig Sanger: Stemmen passer udmærket 
til Partiet. — Mr. Rigbj' (Tenoren) sendte mig atter 
idag et udklippet Referat om Korsfarerne fra en 
anden Avis, ifald Du har Lyst at læse det, skal jeg 
sende det, men det er omtrent det samme, som der 
stod i den første Avis. Han er hitter Iver og Be- 
geistring. Jeg fik et meget m^dehgt Brev fra Mr. 
Peyton: „hvad Tid og hvor jeg skulde afgå ae fra 
London, han vilde da hente mig paa Jernbanen." 
Han og hans Kone haabede da ganske vist, at jeg 
vilde benytte deres Hjem, medens jeg er der. — 



London den 13 August 1876. 
Søndaarformiddas'. 



Naa, saa rullede jeg da til Birmingham sidste 
Fredag d. Ilte — det er c. 25 danske Miil i 3 Ti- 
mer, dog er det ikke af de rigtig hurtige Tog. 
Veien er ret net, uden at være videre interessant, 
hist en lille By med sit Kirkespir, en Gruppe Træer, 
grønne og gule Marker o. s. v. — det morsomste er 
de mange Tunneller og meget lange. — Kl. henad 
1 vai' jeg ved den næstsidste Station: her saae jeg 
en pæn halvgammel Mand kigge ind i Coupéerne. — 
Naa, der har vi Mr. Peyton, tænkte jeg — og rigtig. 



285 

han saae lidt paa mig. lukkede op og koin ind, hilste 
og satte et spørgende Ansigt op. — Jeg: Mr. Peyton? 
Han: Yes Sir, Prof. Gade? — Jeg: Yes Sir! — O. 
I am veiy glad. to see you, Sir! — og nu gik det 
videre baade med Talen og Toget. Efter 10 Minutters 
Forløb var vi i Birmingham (henimod 400.000 Indb.). 
en Fabrikl)y for Metalvarer, slet ikke noget at see 
efter i Byen. Vi kjørte hen i et Clubloeale, for at 
jeg kunde vadske mig; der toges en Luncheon — 
Mr. Peyton er 52 Aar. en ret gemytlig Mand. Saa 
førte han mig hen til Townhall, hvor Festival skal 
holdes, for at vise mig Localet. Det er en pragt- 
fuld, decoreret Sal, omtrent en halv Gang saa stor 
som Casinos store Sal, men samme Facon, med en 
stor Balcon i Baggrunden ; den har ingen Sidegal- 
lerier, den rummer 2500 Tilhørere og skal være 
yderst gunstig for Musik. — Orchester og Chor er 
placerede foran et meget stort Orgel. Nu maa Du 
tænke Dig denne Plads for Choret stigende meget 
stærkt opad, saaledes at Dirigenten kan see hvert 
eneste Menneskes Ansigt baade i Orchester og Chor. 
Det saae ganske morsomt ud fra Dirigentpulten at 
see Tenorpladsen høit oppe under Loftet; det 
er forresten godt arrangeret, thi Choret er over 
Orchestrets Hoveder. — Mr. Peyton spurgte mig, 
, hvad jeg syntes om Localet. Meget smukt, svarede 
jeg, vi have i Kjøbenhavn et lignende, noget mindre. 
Nu holdt hans Vogn for Døren, og vi kjørte til hans 
Hjem Southfield, udenfor Byen, omtrent som Fre- 
deriksbers. Atter et deilist oe elegant indrettet 



236 



Hiius, med Have og Udsigt over Marker og Høider. 

— Jeg har et Værelse, som er Mahogny, kan Du tro, — 
34 Bredgade*) — nei, det gaar saagu' ikke an mere, 

— vi maa søge at faa Loftet iveiret. — Vi dine- 
rede Kl. h^li og kjørte saa hen i Chorprøven, Mrs. 
Pej'ton og hendes Søstre, Peytons gamle Moder og 
endeel Herrer. Ellers var der ingen tilstede ved 
Prøverne. Prøvelocalet er ligesom det andet Locale, 
stigende iveiret, saa de øverste Bænke er oppe 
nnder Loftet. — Da jeg traadte ind, blev jeg mod- 
taget med en Salve, som var meget varm. Nu ven- 
tedes lidt og derpaa sagde Peyton et Par Ord om mig 
til Orchestret (400 Personer), derpaa klappedes der 
igjen meget begeistret. Vi begyndte med „Zion". Ja, 
de synger rigtignok udmærket vel, Sopranerne sæt- 
ter i med en Dristighed og Virtuositet som er for- 
træffelig. — Jeg gjorde et Par Bemærkninger hist 
og her, og med den største Adræthed blev de op- 
fattede og gjengivet. Ja, det var rigtige morsomt 
og tog sig fortrælfeligt ud: jeg kunde ønske Jer 
høre „Zion" sunget saaledes af et stort Chor, det 
klinger godt nok. Efter alle 3 Nummere af „Zion'^ 
klappede Choret med Begeistring. Jeg hilste og 
klappede deres Chormester paa Skulderen, hvilket 
morede dem meget. Derpaa sagde jeg: „Det er 
første Gang, jeg har Leiliglied til at høre Choret i 
Birmingham; jeg vil sige dem, — jeg er overordent- 
lig glad over at høre mit ny Værk „Zion" udført 
paa en saa fortræffelig Maade. Jeg er dansk og 

*) liv(tr Gade den Gang boede. 



I 



udtrykker mig kun daarligt paa engelsk, clog de 
vil tVu-staa: at jeg takker dem meget for den For- 
nøielse, det har været mig at høre dem synge." 
Naa, nu igjen et stort Halløj! Saa kom da „Kors- 
farerne". Det forbausede mig endnu mere, ved den 
smukke Opfattelse og Nuancering, i det Iste Chor, 
i Sirenesangen, Pilgrimssangen o. s. v. det Hele. 
Efter hvert Nummer Applaus. Mr. Peyton var me- 
get glad, da han saae min Fornøielse og hele Prøven 
(8 — 10) var animeret, som Du veed, naar jeg er i 
godt Lune, — men en Hede var der, som var gyse- 
lig. — — — Igaar Morges (Lørdag) tog jeg fra 
Birmingham Kl. 11' 4 og kom til London henimod 
Kl. 3. Det havde været en meget morsom Tour. 
Allerede i Lørdags Morges stod det i Birminghams 
Hovedavis om Prøven den foregaaende Aften. See 
det indlagte udklippede. — Det er idag Søndag- 
formiddag, alt Stilhed undtagen Kirkeklokkerne og 
Sangværket — som aaaer en Timestid — 



Loiuluii den 17 August 1876. 
Torsdag. 



Som jeg skrev i mit sidste Brev var jeg i Be- 
søg hos de rare unge Littletons i Sydenham, jeg 
blev der Natten over. — — Næste Morgen kjørte 
vi til London i hans deilige Wienervogn. Det er 



238 



morsomt, vi kom igjeimem en lille By, der hedder 
Denmark-Hill. Derefter prøvede jeg en Mr. T., en 
Baryton Solo i „Zion". Han var ikke efter min Smag, 
jeg tog derfor til Sir Costa og sagde ham, at det 
gik ikke med Mr. T. Nu er det indrettet saaledes, 
at min gode Righy synger det, naar jeg forandrer 
et Par Noder, som ligger ham for lavt. Mr. Foly, 
som synger Peter Eremit, passer udmærket godt til 
Partiet og har en majestætisk Stemme. — Jeg 
spurgte forresten Sir Costa, som er meget venlig, 
„der kan da gjentages ofte i Orchesterprøverne med 
Solosangerne?" „Ja, saameget De ønsker,** — det 
kan jo være ganske morsomt at prøve dette, det 
store Orchester skal nemlig være udmærket, lutter 
Concertmestre. — Imorgen (Fredag) gaaer jeg til Mad. 
Trebelli, det er jeg meget nysgjerrig efter at høre 
noget af. — — — — Paa næste Onsdag er her i 
London 1ste Prøve med Orchester og Solosang. Jeg 
liaaber det bliver en god Opførelse. Choret er ud- 
mærket, Rigby og Foly ligeledes, nu skal jeg til at 
gjennemgaa Armida, som jeg antager ogsaa vil blive 
godt. I den følgende Uge er om Mandagen en 
Prøve med Alt tilsammen i Birmingham, og Tirs- 
dagen begynder Festival og ender Fredag Aften. — 
— — — Jeg 'traf idag paa Gaden kjøbenhavnske 
Bekjendte, nemlig først saae jeg en lille Vogn, hvori 
var placeret — „Kogte Reier" og dernæst saae jeg 
i et Vindue „Danish glo ves for gentlemeii". For- 
leden traf jeg en ung Dr. K. fra Kjøbenhavn, men 
liai- ikke seet ham siden; her er ogsaa en ung Dr. 



239 

P. Jeg biyder mig ikke om at drive omkring med 
danske, det morer mig mere at see paa engelske 
Forhold, især i Familielivet, og det har jeg faaet et 
godt Indblik i, troer jeg. — — — — — — 



London d. 19 August 1876. 



Du faar blot et Par Ord fra mig idag. Først 
for at fortælle Dig, at jeg idag har hørt Md. Tre- 
belh synge Armida, og da jeg kan tænke, Du er, 
som jeg skrev, uhyre nysgjerrig, vil jeg meddele 
Dig: at hun synger det (af Md. Trebelli at være) 
simpelt og godt opfattet, de dybe Toner er ikke 
mere stærke, end man godt og vel kan hore paa 
dem med musikalske Øren. — Hun modtog mig 
særdeles venligt, beklagede, at jeg e engang havde 
søgt hende, uden at træffe hende hjemme. Hun saae 
forresten udmærket vel ud. Hun sætter ikke en 
Node til eller fra, synger godt jævnt i Takt; jeg 
haaber, at jeg, naar jeg synger med hende næste 
Gang (Tirsdag), skal faae hende endnu bedre. Hun 
optager med Glæde Bemærkninger, i det hele synes 
hun at have Morskab af at synge Armida. Hun 
kunde naturligviis Noderne perfect, Takt o. s. v. er 
der aldrig Tale om her, Sangerne kan deres Parti, 
og de fleste ere fixe Musici, Md. Trebelli har der 



240 



Lov paa sig for at være: a perfect musician. Nu 
er jeg altsaa paa det nærmeste færdig med San- 
gerne, paa Tirsdag har jeg Md. Trebelli og Rigby 
sammen og paa Onsdag Orchester og Solosang. — 
— — — — Idag (Lørdag) 8te Dage gaaer jeg til 
Birmingham. — — — — I en Fart, jeg er des- 
uden meget sulten. — — — — __ __ 



London den 20 August 1876. 
Søndag Eftermiddag. 



Som jeg skrev Dig, antager jeg, at Md. Trebelli 
faaer enheeldeel ud af Armidas Parti. Der er kun 
et lille Sted, jeg gjør hende en lille Indrømmelse, 
nemlig et Rallentando paa et Sted, hvor det godt 
kan passe, i hendes første Nummer. Hendes Liv- 
sted er „Rinaldo, vaagn op" i A-Dur, det synger 
hun udmærket smukt og ligeledes det, der følger 
efter i Fis-Dur ^/4, det har jeg ikke hørt saa smukt 
før. Det sidste, „Synk Trylleverden" kan Du jo 
tænke Dig. at hun faaer endeel Effect udaf. det 
khnger rigtignok af Syngestemme; — overhovedet 
er det noget, jeg ikke er vant til at høre, jeg me- 
ner saa gode og fyldige Stemmer, som man hvv 
hører. — — — — — — 



241 



London den 23 August 1876. 
Onsdageftermiddag-. 



Lørdag besøgte jeg da Hansen, vi kjørte oven- 
paa en Sporvogn, liiin Delnit i denne Retning, men 

det var lidt kjøligt. — — — I Mandags var 

der en Orchesterprøve, hvor jeg intet havde at gjøre 
— Kl. 1 1 — og jeg gik naturligviis alligevel derhen, 
for at gjøre mig fortrolig med Forholdene. Der 
blev prøvet et nyt Oratorium af Macfarren „Resur- 
rection", som lød noget tørt og trevent; det varede 
til Kl. 2. Saa holdt man Luncheon V2 Time, og saa 
prøvedes der „The corsair", et større Musikstykke 
af Cowen, hvori der var endeel nette Ting. Kl. 6 
var Prøven ude. Den holdtes i en Sal som lille 
Casinos, hele Rummet paa Gulvet var opfyldt af 
Orchestret, 28 Primo Violiner, 17 Cello og Basser, 
dobbelte Blæseinstrumenter. Jeg sad med Sir Costa 
og Mr. Peyton paa Estraden bag Dirigenten og havde 
saaledes Leilighed til at gjøre mig godt bekjendt 
med Klangen, som er fortræffelig (uden Resonants) 
og med Placeringen af Orchestret. — Jeg fik courage, 
for de to Dirigenter (Componisterne) var ikke meget 
bevendt. Du kjender nok den Maade, naar Takt- 
stokken gaaer heelt om i Nakken. Orchestret fulgte 
dem imidlertid gjennem tykt og tyndt, der var 
mange Skrivfeil, mange Ophold o. s. v. — — — — 
Jeg kom i Prøven idag Kl. 11 ; jeg blev modtaget 
med Acclammation af Orchestret, og saa sagde jeg: 
„Gentlemen, it is difficult to express myself in the 



242 



english language, I am therefore only going to sav 
you, that I am glad to make yom^ acquaintance, and 
it shall be a great pleasure for me to hear my 
composition by so very remarkable artists." Ny 
Applaus. Vi spillede saa „Korsførerne" igjennem 
(med Solost.) udmærkede Folk. Strax spillede 
de, som jeg ønskede, jeg repeterede naturligviis 
endeel. Livlig Prøve, Applaus mange Steder. Jeg 
havde en Ro og en Klarhed i Hovedet, som for- 
bausede mig selv, jeg har sjelden dirigeret saa over- 
legent og godt, og det gjorde et udmærket Indtryk 
paa Orchestret. Derefter „Zion", klinger fortræffe- 
ligt. Kl. IVo var jeg færdig og takkede i mit Hjerte 
ham, der gav mig Styrke til at udføre alt saa godt. 
Saa kom Littleton med Dit Brev. Der var en Di- 
rectør fra Krystalpaladset, der havde spurgt hos 
ham, om jeg ikke vilde opføre nogle Sager og diri- 
gere en Concert i Krystalpaladset. Nei, svarede jeg, 
jeg længes formeget efter min Familie, nu er det 
nok for den Gang. — — — - — — 



London (len 24 August 1876. 
Torsdagcilleu. 

Var det ikke rart med den udmærkede Prøve, 
jeg fortalte Dig om i forrige Brev. — — — Efter 
første Deel igjen Banken paa Violinryggen. — Saa 



F 



243 

kom anden Deel, det hurtige Styklee i G Moll (Aan- 
derne), det spillede de perfect strax. Jeg tog det 
igjen, og det gik udmærket pp og med den største 
Præcision. Du kan tro, det morede dem at spille, 
jeg sagde dem en Compliment i den Anledning. 
Saa kom Md. Trebelli (H Moll). Hun synger det 
særdeles godt, stærkt og characteristisk; derefter 
Sirenestykket dolcissimo, efterfulgt af „Rinaldo, 
vaagn op", som hun sang yndeligt, Duetten med 
Rinaldo (Fis dur) charmant, og saa hendes store 
Slutning, som gjør en prægtig Virkning. Der var 
stor Fornøielse i Orchestret. — 3die Deel synger 
Rigby udmærket smukt, ligesom ogsaa Korsfarer- 
sangen i 1ste Deel. Mr. Foly faar endeel ud af 
Peter — — han har en mægtig Røst, — — — Du 
kan tro, det lyder stort, naar han synger: „Løft 
Hovedet, Rorsmand, see Jerusalem." — Et Yndlings- 
stykke i 3die Deel synes Pilgrimssangen at være. — 
De lykønskede mig alle og var glade, jeg med. — 
— — — Sangerne var ogsaa fornøiede; — det er 
prægtige Folk, for det første har de Stemme og 
forstaar deres Ting til Bunds, og dernæst er de 
følgagtige, lærvillige og søger at gjøre det, som jeg 
ønsker det, og saa er de udmærket taktfaste og 

musikalske. — — Idag var jeg ude i Ken- 

sington Museum for første Gang. Der var de be- 
rømte Cartoner af Rafael; mageløse Ting, og jeg 
glædede mig overordentlig derover; desuden alle 
mulige Ting af Guld, Solv, Marmor, Instrumenter 
o. s. V. Jeg tænker med Vemod paa, at jeg skal 

16* 



244 



forlade mit kjæreste i London: National Galleriet. 
Det er om Hjørnet, næppe 100 Skridt fra „Golden 
Cross", og har været min næsten daglige Glæde. 
I den varme Aarstid var det vederkvægende at 
sidde i de store deilige Sale mellem de store Aan- 
ders Arbeider; det har interesseret mig næsten 
ligesaameget som Dresdener-Galleriet. — — — — 
Lørdag tager jeg til Birmingham, Mandag er der 
Prøve paa de nje Sager. — Messias. Elias, Paulus 
prøves ikke, det kan de udenad, saa ofte opføres 
disse Ting i alle Byer og ved alle store Concerter. 
— Onsdag Aften begjnder Concerten med „Zion", 
Torsdag Aften ..Korsfarerne" — — — — — — 



Birmingham den 26 August 76. 
Søndaff. 



Nu sidder jeg da her i Birmingham — — hos 
meget elskværdige unge Folk : Mr. og Mrs. Harding, 
Svoger til Mr. Peyton. — — — De ere overordent- 
lig forekommende imod mig og meget glade ved at 
fortælle mig, hvormegen Tale der er om „Kors- 
farerne" rundt omkring. — — — Det morede mig 
at see i 2 Birmingham Aviser en Omtale af Orche- 
sterprøven i London sidste Onsdag. Der stod, at 
jeg paa taalelig godt engelsk havde svaret paa 



245 



Orchestrets Applaus ved Begyndelsen af Prøven, 
og i det hele var det interessant og forfriskende at 
see den usædvanlige Frihed og geniale Bonhomie, 
hvormed Prof. Gade bevægede sig ligeoverfor Or- 
chestret, i Modsætning til den sædvanlige stive og 
forretningsmæssige Maade, som ellers var Skik i 
England." Dette er noget, der har moret mig 
meget. — — — — Igaar var jeg, inden jeg forlod 
London, oppe i National Gall. for at tage Afsked 
med mine kjære Malere, og takke dem for den 
Glæde, de har skjænket mig. — — — —— — 



Birmingham, Copeley, den 28 Augnst 76. 
Mandag. 



Nu har jeg da havt den fuldstændige Prøve her 

med Orehester, Chor og Solosang. All right! 

- — Der begyndtes Kl. 10 — — jeg hørte noget 
af Macfarrens „Oratorium" — — men der var for- 
megen Resonnants i den tomme Sal. Saa gik jeg 
op i et Værelse og indførte et Par Steder i Orchester- 
stemmerne til Zion nogle pp. Prøven paa Oratoriet 

varede til Kl. V.W og Kl. Fu skulde mine to 

Ting prøves. Saa gav jeg mig Gud i Vold og gik 
op paa Dirigentpladsen. Applaus af Chor og Or- 
ehester og nede i Salen fra de c. 100 Tilhørere. 



24G 



Vi begyndte med „Korsfarerne" — — alt gik vel. 
Stor Applaus efter 1ste Deel. 1ste Nr. i anden 
Deel: Applaus, Sirenechor ligeledes og saaledes de 
fleste Nr. Clioret udmærket, Orehestret ligeledes, 
Solosangeroe i liøieste Grad interesserede for deres 
Ting. — - — — Derpaa „Zion". Clioret brillant 
Effect. Hvert Nummer applauderet; hvad siger Du 
til detV — — — Jeg troer, at jeg er særdeles me- 
get afholdt af Alle her. Clioret løber efter mig paa 
Gaden og seer med Velvillie paa mig, naturligviis 
mener jeg endeel af Damerne. Naar jeg lader mig 
see, smiler de over hele Ansigtet, Herrerne klapper. 

saa det knalder efter. Som jeg sagde Dig. 

er der megen Resonnaiits i Salen, saa at jeg under- 
tiden ligeoverfor det store Orch. og Chor maatte 
lukke Ørene, slaa min Takt bestemt og fast og saa 
lade staa til. Jeg haaber en særdeles lykkelig og 
sikker Opførelse. — — — „Korsfarerne" synes at 
være et Yndlingsstykke her, nu laar vi at see, hvad 
det store Publikum siger. — — — — — — 



Birminglmm. Torsdag d. 31. Aug. 1876. 
Kl. 8 Morgen. 



Jeg skriver nu saa tidlig til Dig, da jeg idag 
hele Dagen er beskjæftiget, med at høre „Messias", 



247 . 

spise til Middag hos Borgmesteren og derpaa op- 
føre „Korsfarerne" Kl. 9 iaften. Naa, spørger Du, 
hvordan gik det saa med „Zion". Udmærket med 
Kryds og Slange ! Da jeg traadte frem, en stor Ap- 
plaus. Forresten vil jeg sige Dig, at man modtager 
ogsaa Md. Albani og Titjen*), naar de første Gang 
træde frem, men jeg troer nok, at det var en stærk 
Applaus, fra Pub li c um, C hor og Or c hester. 
Jeg havde stor Glæde af „Zion" igaar Aftes. — — 
— Efter de tre Stykker var der en stærk Salve 
igjen fra alle Sider; endelig gik jeg ned, men maatte 
op igjen og bukke til alle Sider. Jeg havde slet 
ikke ventet en saa stor Succes med „Zion", fordi 
det er alvorligt og ikke ganske let at gaa ind paa. 
Men jeg antager, at det mægtige har gjort Virk- 
ningen. — I Tirsdags Kl. 11^2 begyndte Festival 
med Elias — — — forresten meget festligt, idet 
„God save the Queen" blev afsunget først, og hele 
Pul)licum reiste sig op imedens. — — — Om Af- 
tenen (Kl. 8) var først Cowens „Corsair" — Fr. Tit- 
jens og de bedste Sangere sang deri, og der er 
mange gefilUige Ting, det behagede derfor PubUcum 
meget godt. Derefter var der Concertsang af Al- 
l)ani (yndig). Titjens (grandios), Patey (inderlig), Tre- 
belli (graziøs), Sherrington (characteristisk) og Bary- 
tonisten Santly (udmærket). Tenor Rigby og Loyd, 
det varede til Kl. liV^. — Onsdag Morgen begyndte 
med en mindre Hymne af Mendelssohn og derefter 
Macfarrens Oratorium, men jeg hørte blot lidt af 
*) Sangerinder. 



248 



Begyndelsen, saa kunde jeg ikke mere, jeg var træt. 
— — — Idag Torsdag skal jeg ind at høre noget 
af „Messias" og saa iaften „Korsfarerne", og saa er 
jeg. Gud ske Lov! færdig. Fredag bliver jeg til den 
sidste Coneert. — — — Jeg er oprigtig talt meget 
glad over, at jeg idag har den sidste Tour, for nu 
begynder jeg nok at blive lidt træt af alt det meget 
nye og mærkelige, jeg seer og hører overalt om- 
kring mig. — — — — — — 



Birmingham, d. 1. Septbr. 1876. 
Fredag Morgen. 



Igaar Aftes gik „Korsfarerne" og med stor 
Succes, Chor og Orchester og Rigby udmærket, 
Md. Trebelli og Foly Hdt matte efter den megen 
Syngen, men trods det, stor Halløi ! Igaar Morgen 
tog jeg til Birmingham til Concerten. „Messias" 
uden Prøve, fortræffelig Udførelse, dog er Choret 
nu lidt træt, 2 Concerter om Dagen er jo meget at 
medvirke i. — Jeg hørte forresten kun den første 
Deel af „Messias", jeg var jo bange for at blive 
flan i Hovedet af den megen Musik. Efter Con- 
certen var der en Luncheon hos Borgmesteren, om- 
trent 100 Personer, Marquis P. og Erkebiskop X. 
fra York o. s. v., meget fornemme og fine Folk. 



249 

Vi sad 2 Timer ved Bordet og fik udmærket god 
Mad og Drikke, af det sidste nød jeg natiirtigviis 
overmaade lidt. Derefter Taler: The Queen, Presi- 
dent, Composer & Artist. Præsidenten takkede mig 
meget fint og haabede at see mig igjen i Birming- 
ham (almindeligt Bifald). Jeg stod da op og tak- 
kede med faa Ord for den udmærket venlige Mod- 
tagelse ved mit Ophold i Birmingham, og bad dem 
være overbevist om, at jeg altid vil erindre Festen 
i Birmingham med den største Glæde (Applaus). 
Saa reiste vi os, Erkebiskoppen af York kom hen 
til mig og talte med mig, ligesom mange Grever 
eller hvad de ere. Saa gik jeg til Hardings Kon- 
tor, hvor jeg hvilte lidt og klædte mig om. Kl. 8 
tog vi til Townhall, der var en lille Concertafdeling 
først og derpaa „Korsfarerne". Jeg kiggede ind i 
Salen, og den var saa fuld, som jeg ikke har seet 
den de foregaaende Concerter. Naa, saa gik jeg 
op paa Pladsen, og der var en stor Støi, nede og 
oppefra, ligesom igaar. Jeg var udmærket dispo- 
neret, aldeles rolig, og det gik baade præcist og 
vel nuanceret i alle Maader. Rigby sang særdeles 
godt, men, som jeg fortalte Dig, Foly blev lidt træt 
i 3die Deel, og Md. TrebeUi var ogsaa lidt mindre 
end ellers. Efter første Deel Applaus, efter G Moll 
Chor i anden Deel meget stærk ditto (men jeg vilde 
ikke gjentage), ligeledes efter anden Deel og til 
Slutningen stort Spektakel og Fremkaldelse for mig. 
— Der kom saa Bud fra Hertuginden af Cambridge, 
som var i Concerten — hun er nær beslægtet med 



250 

tlie queeii — at hun ønskede at tale med mig, jeg 
gik da op, hun talte tydsk, takkede mig meget og 
gratulerede mig til den store Succes. Hele Publi- 
cum havde jo Øinene paa hende og mig. Hun for- 
talte mig, at Prindsesse Alexandra havde sagt, at 
dersom huji tidligere havde vidst af, at jeg kom til 
Birmingham, vilde hun have indrettet sig paa ogsaa 
at komme der, men nu var Reisen til Skotland 
arrangeret og lod sig ikke gjøre om, hvad hun 
meget beklagede. Da jeg kom ned, var Prindsen 
eller Duke af Teck der og sagde mig Complimenter. 
Saa gik jeg ind til Orchestermedlemmerne i deres 
Værelse og takkede, de var meget venlige og for- 
nøielige ; dernæst til Chordamerne og der maatte jeg 
igjen tale til dem og give Haanden til hver især. 
Det morer mig særdeles meget at mærke, at alle, 
Orchester, Chor og overhovedet hvem jeg har at 
gjøre med, holder af mig og taler om at see mig 
igjen. Naa, det var altsaa den engelske Tour! Jeg 
takker Gud for hans Bistand til at holde alt dette 
ud, og vender nu glad tilbage til mit Hjem. -— 



1878 blev Hartmann og Gade indbudte til som 
Æresgjæster at overvære en Musikfest i Hamborg. 
Under Opholdet her skrev Gade hjem: 



251 



Hamburg, Septbr. 1878. 
Torsdag-. 



Igaar, Onsdag, fandt den første Concert Sted. 
Om Formiddagen besøgte Hartmann og jeg Fru 
Schumann, som var høist elskværdig. Ansigtet er 
ganske det samme, men hun er bleven noget før. 
Jeg skal da hilse Dig mange Gange; hun vilde gjerne 
komme til Kjøbenhavn, men nu boer hun jo i Frank- 
furt, det er en lang Vei. Dernæst skal jeg hilse 
fra Joachim, han er meget kjønnere, end da jeg 
sidst saae ham, Skjægget er ikke saa stort nu. — 
— Jeg har truffet mange gamle Bekjendte og gjort 
nye. — — — Efter Middagen kjørte vi da til den 
1ste Concert, som var meget lang, fra 7 — 11, og 
lidt trættende, skjøndt det gik meget godt med et 
stort og pompøst Chor og Orchester, Solosangen 
meget god. Idag er Prøve Kl. 11, jeg tager kun 
derhen for at høre Md. Schumann spille. Man 
bliver træt af den megen Musiceren. — Vi have 
idag beseet Haven fuldstændig*), med alle dens 
Varmehuse, hvor de største og sjeldneste Planter 
findes fra alle Verdensdele. Stald med 14 Kjøre- 
heste, 8 Kareter foruden Landauer og Char-a-bancs, 
Arbeids- og Rideheste o. s. v., det er forbausende, 
jeg holdt det ikke ud i Længden. — — — — — 



*) Hartmann og Gade boede hos Baron v. Ohlendorfl'. 



252 



Hamburg. Septbr. 1878. 
Fredasr. 



Paa Prøven igaar spillede Md. Schumann som 
sædvanlig, altsaa meget godt. — — — Om Aftenen 
var Concerten: Sinf. af Haydn (ndm.), Arie af Mo- 
zart (Fru Leutner mg,), Concert af Mozart (Fru Schu- 
mann ug.), Ouverture af Grund, en tidligere Diri- 
gent af Phil. Concerter (g x), Finale af „De to Dage** 
(mgx)j Sinf. af Schumann (ug). Concerterne er 
nemlig chronologisk ordnede, — — — Denne Con- 
cert var langtfra saa trættende som den foregaaende. 



Hamburg, Septbr. 1878. 
Lørdag. 



Igaar, Fredag, Prøve Kl. 11, hvor Brahms nye 
Sinfonie blev prøvet; den behagede mig særdeles 
vel, den er klar og pastoral med Undtagelse af 
Adagioen, som er noget langtrukken. Han er selv 
elskværdig, jeg holder af ham nu, det er ogsaa den 
talentfuldeste af de yngre Tydskere. — Paa Veien 
til Prøven modte jeg Hiller, som jo er den gamle, 
gemytlige Hiller. .Jeg skal hilse fra ham. „Wal- 
purgisnacht" af Mendelssohn blev ogsaa prøvet; 



253 

Choret meget godt og en fortræffelig Bary- 
ton i s t . Henschel sang Soloerne. Saa spillede Joa- 
chim en Concert af Spohr for 2 Violiner (med Con- 
certmester Bargheer). Efter Prøven gik jeg hen i 
en Bestauration, hvor mange Mennesker efter Prøven 
søgte at stille Hnnger og Tørst. Her saae jeg en 
løierlig Figur, en lang, tynd Person, der sad stille 
for sig selv, og saa underlig ud i Klæder; jeg kjendte 
ham ikke. — Saa kjørte vi ud til Blankenese, hvor 
„Banketten" skulde være Kl. 6; deihg mildt Veir 
og en smuk Vei mellem Villaer. Der var omtrent 
200 Herrer og Damer. Jeg sad ved Siden af 
Sangerinden Leutner og Capelmester Bernuth, lige- 
overfor Brahms, Joachim, Verhulst o. s. v. Der var 
Musik og Toaster for Festen, Comitéen, de Med- 
virkende og for Æresgjæsterne. — — — Paa en 
Gang reiste Verhulst sig og siger: Mine Herrer 
og Damer, jeg tillader mig at udbringe en Toast for 
Niels V^^. Gade ; naa, Du skulde have hørt en Skraa- 
len, det vilde næsten ikke høre op. Jeg takkede 
endelig — — — de morede dem, lo og var be- 
geistrede — — jeg fik saamange Haandtryk, alle 
yilde de trykke min Haand, „kom snart herover'' 
o. s. V. — Da hører jeg, at Claus Groth er i Salen, 
jeg søger ham, og — det var den lange, underlige 
Fyr. Hjertelig stille Fyr, jeg bad om hans Portrait. 
— — — Nu har Du hele Historien, og saa faaer 
Du ikke mere den Gang. — — — — — — 



254 



I Juni 1879 fejrede Universitetet i Kjøbenhavn 
sin 400 Aars Jubelfest, og Universitetets Rector an- 
modede Chr. Richardt og Gade om at forfatte en 
Kantate til Promotionsfesten i Solennitetssalen. Dette 
Arbejde morede Gade meget, og han havde blandt 
andet sin Fornøjelse af at have saameget at gjøre 
med Studenterne, som sang med i Kantaten. 

Ved denne Lejlighed blev Gade hædret med 
Doctortitlen, en Ære, han satte stor Pris paa. 

I 1880 deltog Gade, efter Indbydelse, i Musik- 
fester i Cøln og Hamborg, hvor han dirigerede sine 
egne Kompositioner. Hans Søn, Axel, fulgte ham 
paa denne Reise, og da Gade var meget optagen 
af Prøver og musikalske Fester, hvor han maatte 
være tilstede som „Æresgjæst", skrev Sønnen af og 
til hjem i hans Sted. Af Gades Breve meddeles 
følgende: ■ 

Cøln, d. 18. .\(.vbr. 1880. 



Vi befinder os begge udmærket godt, boer hos 
den mest forekommende Familie, alle modtage os 
med Venlighed o. s. v. — — — Tirsdag Aften 
havde jeg en • Chorprøve. Herrerne var særdeles 
gode. Damerne lod endeel tilbage at ønske; — jeg 
var ugenert, gjentog og gjentog, der er endnu en 
Chorprøve Fredag Aften, der skal jeg nok faa det 
dygtig gjennemgaaet. De var alle glade og morede 
sig udmærket ved min Indstuderins. Onsdas var 



vi i Domen, om Middagen var vi hos Hiller. — — 

^ Derefter gik vi hjem. og jeg fik Axel til at 

spille hos Familien, — — — — Om Aftenen var 
jeg indbudt til en Dilettant-Sangforening, hvor der 
blev sunget Romancer af „Elverskud" og „Aarstids- 
billeder" og naturligvis udbragt et Hoch for mig. 
Derefter var vi til Aften hos en af Foreningens 
Direktører. — — — — laften skal vi i en Kammer- 
musikeoncert, hvor min Octett og No vellet- Trioen 
spilles. Imorgen Aften Chorprøve, Lørdag Formid- 
dag Orehesterprøve, Aftenen i „Musikalsk Selskab", 
Søndag Formiddag Matinée hos Hiller, Søndagaften 
indbudt til Cølner „Mannergesangverein", Mandag- 
aften fuldstændig Prøve paa ..Korsfarerne", Tirsdag 
Formiddag atter en Prøve uden Chor og om Af- 
tenen Coneert, hvor foruden „Korsfarerne" tillige 
Novelletterne for Str3^georchester bliver spillet. Du 
seer altsaa, at vi har nok at gjøre. Her skal 
komme meget dygtige Sangere fra Dresden, de kom- 
mer her Søndag, saa jeg kan gjennemgaa deres 
Partier med dem i Ro. — — — — — — 



Uddrag af et Brev til Gades Hustru fra Axel 
Gade: 

„Søndag, Cøln 1880. — Da Fader ikke 

har Tid at skrive i disse Dage, skal jeg besvare 
Dit Spørgsmaal: Prøverne gaa nu godt. Orchestret 



256 

fortræffeligt, men Clioret lidt dvask ; nu mener Fader 
dog at have faaet Liv i Kludene. — — — Ved Hil- 
lers Matinée i Formiddags spillede Hiller og Fader 
sidstnævntes Marsch firhændig, dernæst sang Frk. 
Halm, som Fader er meget tilfreds med som Ar- 
mida, nogle Sange af Schumann. Forleden Dag 

hos Hiller kommer en Mand ind ad Døren og begyn- 
der at skvadronere op — en Eloge over Fader — 
saa jeg blev baade angst og bange, en rigtig tydsk 
Affectation, som naar vi danske vil gjøre Nar ad 
tyske Skuespillere. Fader sagde ogsaa ganske højt: 
Sikket forbandet Asen! og begyndte ganske rolig 
og jævnt at snakke med ham, og han sank virke-, 
lig ned til at tale næsten som et Menneske. Det 
var P., som skal være Tysklands største Skuespiller 
for Tiden. — — — — — — 



Coln. d. 22. Novbr. 1880. 



Idag havt Prøve med Solosangerne, de ere udm. 
musikalske og opfatter godt, jeg haaber derfor paa 
en meget god Opførelse. laften har vi fuldstændig 
Prøve, hovedsagelig Chor og Orchester; her er det 
samme Vrøvl som hjemme, at Herrerne kommer 
en halv Time senere end Damerne, jeg maa derfor 
begynde med 2den Deel. laftes var vi i Theatret 



257 



og saae „Don Juan" — vi give den meget bedre. 
Derefter var vi i „Cølner Manner Gesangverein", 
hvor jeg blev ansunget og feteret paa alle Maader. 



Culn. d. 24. Novbr. 1880. 



Igaar Aftes var Concerten. og Gud være lovet 
og takket baade Udførelsen og Modtagelsen ud- 
mærket. Novelletterne gik med en Finhed og Ynde, 
som glædede mig meget, og Chorene i „Korsfarerne" 
langt over min Forventning; de 3 Solister passede 
særdeles godt til de forskjellige Characterer, Or- 
chestret var udmærket i alle Henseender, saa at 
Ensemblet i alle 3 Dele var prægnant, characteristisk, 
og i 2den Deel Damechoret duftigt og graziøst, hvad 
jeg ikke havde tiltroet dem. Men Begeistringen for 
mig og „Korsfarerne" gjorde Damerne til Helte. 
Du skulde have hørt det sidste Chor, det blev ud- 
ført med en Stemning og en Ild, som var af megen 
Virkning. Jeg maatte ogsaa bagefter tage dem alle 
i Haanden og Anmodning om at skrive paa Por- 
traiter er stor. Hvad mig selv angaar, da var jeg- 
udmærket tilpas, tiltrods for, at jeg Aftenen ifor- 
veien havde en stor Orchesterprøve med Chor og 
Solo, og selve Concertdagen en Formiddagsprøve 



258 

paa et Par Timer, og endelig efter at have været 
de 8 Dage, vi har været her, i stadig Bevægelse 
hele Dagen, og hver Aften i musikalske Foreninger, 
for at høre mine egne Sager, mere eller mindre 
godt udførte, — og jeg kunde ikke blive borte, da 
de Gavtyve averterede i Avisen: „Zu Ehren des 
Herrn G. aus Copenhagen, — trods al denne Vrøvl 
hele Dagen med uendelig venlige Folk, befandt jeg 
mig dog udmærket vel iaftes, havde hele min 
Ro, Friskhed og Energi samlet og begge Værker 
gik fortrinligt. Jeg blev modtaget med stor Ap- 
plaus og Hilsen af Orchestret, og hele Aftenen var 
der stort Bifald og Glæde over begge Værker. Der- 
efter var der et Gilde, hvor der naturligvis var 
Taler o. s. v. Nu bliver vi her idag og imorgen for 
at besee alle de mærkelige Cølnske Kirker, og paa 
Fredag afgaa vi til Hamburg. — — — — - 



Hamburg, d. 30. Novbr. 1880. 



Naa, idag Formiddag havde jeg min første 
Orchesterprove. Programmet er følgende: 

Sinfonie af Gradener. 

„Sommerdag paa Landet •*. 

„Michel Angelo" Ouverture. 

Sinfonie i B-dur. 



259 

Da jeg kom med „Sommerdagen", lo hele Or- 
cliestret over hele Ansigtet af Fornøielse og glædede 
sig over hvert Stykke : derpaa kom den gamle, elsk- 
værdige B-dur Sinfonie, og den tager jo alle Hjer- 
ter. Efter Prøven blev det bestemt, at efter „Sommer- 
dagen" skulde der gives endnu et Stykke af mig 
af alvorligere Character og saaledes kom Ouver- 
turen til. Alting af mig gik udmærket glat og 
klangfuldt. — — — Jeg var ogsaa udmærket godt 
oplagt. — — — — — — 



I det sidste Brev tilføjede Axel Gade: „Prøven 
i Gaar Morges gik udmærket godt, og Fader blev i 
godt Humør herover, — — — vi hørte noget af en 
Symphoni, som Fader sagde, ikke var andet end 
Beethovens udtraadte Tøfler." 



Aaret efter gjorde begge en lignende Bejse til 
Diisseldorf, hvorfra Gade skrev hjem: 

Dusseldorff, d. 31. Maj 1881. 

Da vi havde faaet Støvet af os i en Fart, gik 
vi hen til „Tonhalle", for at see, om der var Prøve. 
Og ganske rigtig: men den var netop forbi, det 
mylrede med Damer og Herrer, — jeg spurgte nogle 
Damer om. naar der atter skulde prøves og fik Be- 



260 



sked. Men det var for sent nu at faa fat i Uirec- 
torerne, som allerede vare gaaede bort. — Vi gik 
til Hotellet, og der kom en af Comitéen, som havde 
hørt, at jeg var kommen, for at hilse paa mig og 
bringe mig et Telegram fra Breslau fra Grev Hoch- 
berg: „Korsfarerne netop nu sunget. Stor Enthou- 
siasme. Hilsen". Saa drak vi The og gik i Seng. 
— Imorges Kl. 9 ude paa Visit hos Kapelmester 
Tausch, hos Maleren Vautier (som var meget mor- 
som, han malede netop et Stykke fra Schwarzwald), 
hos Professor Bendemann (en god Ven af Mendels- 
sohn, som jeg kjender fra Dresden). Hjemme fik 
jeg Besøg af Comitéemedlemmer og besøgte saa 
Oberbiirgermeister B. Fru Normann kommer des- 
værre ikke, paa Grund af Moderens Sygdom. I 
Stedet for en dygtig Violinist fra Berlin, Sauret. — 
Onsdag Eftermiddag er en Chorprøve, og jeg haaber 
Torsdag ogsaa en; saa begynder Fredag Formiddag 
Orchestret at indfinde sig alle Vegne fra. — Axel 
har vel skrevet om Byen her, som er ualmindelig 
kjøn, med en Masse grønne Alléer rundt om. — — 



2. Juni 1881. 



Igaar Aftes sidste Klaverprøve, særdeles godt! 
De prøvede først „Lobgesang" af Mendelssohn, jeg 



261 



kom, før de vare færdige, og gik ind med min 
Taktstok og takterede midt imellem dem, midt i et 
Chor. — Der blev en Jubel og Glæde, og al Presen- 
tation unødvendig. — — — — — — 



Lørdag, Pintseaften 1881. 



I dag havde jeg min første „Zionsprøve"': 700 
Sangere og 118 Orchesterfolk , det gik over For- 
ventning godt, sikkert og med en mageløs Begeist- 
ring hos alle. Igaar prøvede jeg Sinfonien og 
Michel Angelo Ouv., som gik med udmærket Liv og 
Fut. Begge slog ligeledes udmærket an. Ja, Du 
kan tro, at Pigerne her (ja ogsaa Konerne) gaar for 
at see mig, og Mændene er ligeledes „bei der 
Hånd" paa et Vink af mig, — jeg er vist en mærke- 
lig Person, naar jeg seer ret til. — Paa Mandag 
gaar Ouverturen og Zion, paa Tirsdag Sinf., og 
paa Onsdag gaaer jeg og Axel til Coln efter Hillers 
Indbydelse fra „Tonkimstlerverein", der saa vil gjøre 
lidt Stads af mig og følge mig paa Vei lidt ned ad 
Rhinen, som jo kan blive morsomt. — — — — — 



262 

Diisseldorff. d. 8. Juni 1881. 



Med Guds Bistand har jeg nu fuldendt min 
Gjerning her igaar Aftes, og med allerstørste Held. 
Den iste Dag var Bachs Suite og Handels „Sam- 
son", Choret udmærket og Orehestret hgeledes, — 
Salen var ikke ganske fuld. Klangen af Chor og 
Orchester fortrinlig. Den 2den Dag: Michel An- 
gelo Ouverture, som gik med en Præcision og et 
Fyr, som henrev. Jeg hlev naturligviis modtaget 
med stor Hyldning, „Zion" gjorde en grandios 
Virkning med det store Chor (700). — Tenorer al- 
deles fortrinlige. De sang med en Iver og Begeist- 
ring, som var imponerende, Gura fra Hamborg 
sang Soloen meget smukt. Der hlev applauderet 
efter hvert Nummer, og da jeg forlod Dirigent- 
phidsen, klajjpede Chor og Orchester af alle Kræf- 
ter, jeg niaatte frem igjen, — Men „Zion" er jo mere 
alvorlig og gjør ikke den jublende Virkning, som 
Ouverturen eller Sinfonien i B. — — — Beet- 
hovens A-dur Sinfonie sluttede Concerten og lyk- 
kedes meget godt, Orehestret spillede livligt og 
godt og tog Pubhkum med sig. Den 3die Dag: 
Euryanthe Ouverture, meget godt; Arie af Oberon 
„Ocean" sunget af en dygtig Sopran, Violinconcert 
af Gernsheim, spillet af Sauret, meget godt; Lieder, 
sunget fortræffeligt af Gura, gjorde stor Virkning 
paa Publikum, Saa kom da jeg op og blev mod- 
taget med stormende Applaus og Orchester- 



263 

fanfare. Sinfonien gik aldeles udmærket, iste og 
2den Sats stærkt applauderet , Scherzoen forlangt 
jublende „Da capo". Gjentaget ligesaa fortrinlig 
som første Gang og voldsom applauderet. — Finalen 
skulde Du have hørt dem spille, naa — det var 
Liv og Finesse, (jeg var ganske særdeles godt op- 
lagt). Saa blev der et stort Spektakel og Frem- 
kaldelser. Den foregaaende Aften var der bragt 
mig en stor Laurbærkrands, nu kom der en fra 
Damerne i Choret (som er aldeles forhebte i mig). 
og nok en Krands, jeg veed ikke fra hvem. — — 
— — — .Jeg havde den Morskab, at den 2den Dag 
var der meget fuldere end den 1ste og i min 
Generalprøve stopfuldt. — Ligeledes den sidste Con- 
cert. Efter Concerterne var der naturligviis Sel- 
skaber, hvor jeg blev feteret paa det glubskeste til 
ud paa Natten. Jeg fik der næppe Tid til at spise, 
for at skrive mit Navn til unge og gamle Piger og 
Koner og Mænd. Idag reiser vi til Coln. — — — 
Torsdag Morgen fra Coln til Mainz, hvor vi følges 
paa Vei af endeel Musikere. Ja, det gaaer lystigt 
til. 



1882 foretog Gade sin sidste Kunstrejse, nem- 
lig for anden Gang til Birmingham, hvor man paany 
havde opfordret ham til at komme over og dirigere 
en ny Komposition af ham selv. Gade var netop. 



264 

da Indbydelsen kom, beskjæftiget med et større Ar- 
bejde, Concertstykket ^Psyche", og han tilbød da 
at opføre dette Værk i Birmingham. 

Blandt Breve fra dette Ophold i England med- 
deles følffende: 



London, d. 31. Juli 1882. 



Jeg slap sidst i min Fortælling ved Kofterten*), 
og den kom da ganske rigtig om Aftenen til Osna- 
briick. — — — — Der er en meget stor og smuk 
Domkirke i Osnabriick, og jeg gik derhen om For- 
middagen for at høre hdt paa den katholske Guds- 
tjeneste. Halvdelen af Indbyggerne ere Katholiker. 
— Jeg kan jo ikke nægte, at den gjorde et godt 
og opløftende Indtryk paa mig. Præsterne læste 
og reciterede meget godt, Orgelet blev særdeles for- 
standigt og godt benyttet, ligesom Chorsangen v;ir 
tilsvarende god. Hele Kirken var fuld af Folk, som 
med største Opmærksondied fulgte Ceremonien. — 
Men det er og bliver dog noget, som bliver udenfor 
dem : Præsten leverer en stemningsftdd Præstation, 
og de modtager den fuldt færdig: dog er den hos 
dem opstaaede Stemning kommen ved en andens 
Arbeide, ikke som en Trang til selv at længes og 
trænges, — jeg greb mig selv i at være bragt i en 
from Stemning paa anden Haand. Men smukt var 

*) Som var bleven glemt i Hamborg. 



265 

tiet! — Forresten traf jeg paa Reisen 

endeel Englændere, og jeg tror nok, at jeg kan mer 
end sidst, naar jeg kommer rigtig igang. — — — 
Kl. 9 var vi i London. Jeg kjendte hver en Stump 
igjen, og var strax i Formiddags i Billedgalleriet 
og hilste paa de kjære, gamle Venner, og jeg kunde 
dem allesammen, endogsaa, hvor de hang. — — — 
Jeg gaar imorgen til Novello og tager vel med ham 
ud til Familien i Sydenham, — — — han tager 
hver Morgen til London, og saa følger jeg med ham 
ud 02' ind. — — — — — — 



Sydenham. Westwoodhouse, d. 3. Aiig. 1882. 



Som Du seer, er jeg flyttet herud igaar, — — 
— — — mit Værelse er nydeligt istandsat, og jeg 
har den yndigste Udsigt til Haven. — — — Igaar 

gjorde jeg Visit hos Sir Costa og Benedict 

og blev modtagen med udmærket Venlighed af dem 
begge. — — — — laftes spillede jeg enkelte Ting 
af „Psyche" for Famihen her. Det lader til, at det 
behager dem vel, det sige de alle idetmindste. 
Benedict fortalte mig, at han havde hørt, at Prind- 
sessen — for Øieblikket ikke i Byen — vil komme 
til Concerten. Jeg har seet Gounods Oratorium, det 
er meget „ernsthaft'' med mange Recitativer. Jeg 



266 

har ogsaa seet Wagners „Parcifal". aldeles religiøst; 
— — — forresten er Musiken meget udtryksfuld. 



Sydenharn. d. 6. Aug. 1882. 



Jeg lever godt og i behageligt Selskab, tager 
om Formiddagen til London og kommer om Efter- 
middagen ud til Sj^denliam; igaar har jeg compo- 
neret en lille Duet til Datteren og Sønnen her af 
Huset, — — om Aftenen synger de lidt, og saa 
morer de sig særdeles ved at høre mig spille Beet- 
hovens Sonater, her er nemlig 2 deilige Flj^geler 
af Brotwood med en smuk, syngende Tone. — — 
— — Her er en meget stor Sal, som er tilbygget 
paa den ene Side af Huset, den er til Coneert og 
Comedie; den er som Casinos lille Sal, men uden 
Galleri, med Indretning til at gaa i Gulvet og for- 
svinde. De havde opført et af Shakespeares Lyst- 
spil for nylig der. Der staar et Flygel og et Har- 
monium i denne Sal, og om Vinteren er den altid 
opvarmet. — Naa, jeg er alligevel glad over, at jeg 
ikke har saamange Herligheder, Du kjender jo min 
Philosophi ! Apropos, har jeg ikke vundet en lille 
Gevinst i Lotteriet? Idetmindste er der vel kom- 
met Regning for Sedlen, — — — _ _ _ 



267 

Sydenham. d. 8. Aug. 1882. 

Det var igaar (Mandag), hvad de kalde „Holy- 
day", og vi kjørte en lang Tour gjennem kjønne 
Skove, og Alverdens Mennesker var ude at kjøre 
Skovtour, ligesom hos os Dyrehavstoure. Flere Ste- 
der var der Telte med Musik og Gynger, det var 
meget fornøjeligt at see. Herhjemme var der stor 
Kommers, den ene Svigersøn er ivrig Sportsmand, 
der var inviteret endeel unge Mennesker, som spil- 
lede „Lawn-Tennis" paa Plainerne i Haven. De er 
alle i Lærredsbuxer og Trøier og sveder, saa det 
hagler ned af dem. Om Aftenen blev der sunget 
4-stemmige Sange og spillet. — Jeg fik igaar Brev 
fra Sangerinden Miss Marie Roze, hvori hun bad 
mig komme til sig og gaa Partiet igjennem, hun 
glæder sig meget til at synge det. — — — I disse 
Dage har Haandskrifterne i „British Museum" taget 
min Interesse i Beslag. Der findes Documenter fra 
alle de engelske Konger, af Maria Stuart findes et 
Brev til en Greve, om at bede Elisabeth om at for- 
milde Fængselsstrængheden, af Cromwell meget 
interessante Ting, ikke at tale om Breve fra Michel 
Angelo, Leibnitz, Digtere og Kunstnere. — — — 
— — Idag har jeg isinde at besøge Westminster Ab- 
bey og see mig rigtig om der. — — — — — — 



268 

Sydenham. d. 13. Aug. 1882. 

Torsdag Morgen tog vi ned til Badestedet Brigh- 
ton. Det er smukt og mindede mig om Skodsborg, 
kun er Vandet her jo meget bredere, man kan ikke 
see Kyst men langt ud i Havet. Vi boede i et 
Hotel ved Strandkanten (Mr. og Mrs. Littleton og 
Miss Novello) og havde stadig for Øje Fiskere, kom- 
mende og gaaende ud, — Badegjæster gaaende 
til Badehuse paa Hjul; disse Badegjæster er me- 
get ugenerte, i Kjøbenhavn vilde man finde det 
meget upassende, antager jeg, at see unge Da- 
mer med vaadt, flagrende Haar, vaad, tæt Dragi 
ved en almindelig Spadserevej — men det er vel 
„Fashion" ved alle Badesteder. Det viser sig ogsaa 
her, „Theori" er Et og „Praxis" et Andet. Idag, 
Søndag, er alle offentlige Haver, med Undtagelse af 
en, lukkede, ligeledes alle Musæer og Gallerier. 
Naar jeg taler om Modsigelsen, der er tilstede, leer 
man og ryster paa Hovedet. — — — Lørdag var 
jeg første Gang hos Mrs. Marie Roze, for at gaa 
„Psyche"s Parti igjennem, hun syntes at holde meget 
af Partiet. Hun er fransk, og hendes egentlige Fag 
er den lette Genre, men hun har Fantasi og ud- 
mærket god Villie, saa at jeg antager, at hun kom- 
mer til at synge det baade med Forstaaelse og 
Hengivelse i Partiet. Hun har en udmærket god 
Sopran og kan gaa i Vejret, saa det er en For- 
nøjelse at høre paa. — — Paa Fredag tager jeg til 



I 



269 

Birmingham for at høre Chorene, kommer saa her 
till)age Lørdag, prøver med Mrs. Roze og Bary- 
tonisten Santley (Eros) om Søndagen ; om Mandagen 
Orchesterprøve med Solosangerne, den næste Lørdag 
er alle (Orchester og Solosangere) i Birmingham, 
der prøves fuldstændig Lørdag og Mandag, og Con- 
certerne begynde om Tirsdagen; jeg og „Psyche'" 
optræder Torsdag Eftermiddag. Fredag er den sidste 
Concert, og saa længes jeg efter at vende hjem. — 



Sydenham. d. 15. Aug. 1882. 



Igaar, Mandag, var jeg hos Fru Goldschmidt, 
det vil sige forrige Jenny Lind. Hr. Goldschmidt 
havde søgt mig hos No vellos og der sagt, at han 
rejste, men at hans Hustru var hjemme. Jeg tog 
derud med Jernbanen over og under Jorden, — da 
det er en meget lang Vej, — endelig fik jeg Huset 
opspurgt og ringede paa. Tjeneren lukkede op, hun 
kom ud i Entréen og modtog mig med begge Hæn- 
der. Hun syntes at være glad ved at see mig og 
tale med mig. Vi passiarede næsten et Par Timer 
om løst og fast. Hun er naturligvis en gammel 
Kone, men meget livlig og kvik, og det er de samnie 
smukke Øjne, som fik en særhg Glands, da vi talte 



270 



om Lindblad (Sangcomponisten) i Stockholm, som 
nok sværmede for hende og hun for ham i tidligere 
Dage. Om Andersen talte vi ogsaa, men han var 
altfor „barnslig", sagde hun. Du kan tænke, at det 
var meget interessant for mig at tale med hende. 



Sj'denham. d. 17. Aug. 1882. 



I Onsdags besøgte jeg Mr. Lloyd, Tenoristen, 
som jeg sang igjennem med; udmærket Stemme og 
musikalsk — Skade, at han kun iiar at sj'nge i ^2 
Terzetter. Idag var jeg i Marll)orough House, hvor 
Prindsen af Wales bor, de var desværre lige ved at 
rejse, saa at jeg ikke fik hende i Tale. Hele Gaden 
udenfor Paladset var fuld af Folk for at see dem 
rejse. Falbe sagde mig forleden, at han troede ikke, 
at hun kunde komme til Concerten, fordi han vidste, 
at det var en Aftale, at Prindsen og Prindsessen 
skulde mødes i Wiesbaden med vor Konge og Dron- 
ning. — — — Mandag Kl. 2 har jeg min første 
Orchesterprøve med Solosangerne. Jeg er glad, at 
jeg nu kan begynde at virke igjen. — — — 



271 

Sydenham, d. 21. Aug. 1882.. 

Jeg kommer ligefra Orchesterprøven paa „ Psy che " . 
Efter al Sandsynlighed vil den behage meget. Dog, 
lad mig fortælle i Orden. Altsaa i Fredags toge vi 
til Birmingham, Mr. Harding tog imod mig paa 
Banen. Jeg spiste hos ham, og Kl. 8 gik vi til Chor- 
prøven; iforvejen havde de fortalt mig, at det var 
det bedst afholdte af de nye („Psy che" nemlig). Ved 
min Indtrædelse i Salen blev jeg modtaget af baade 
Herrer og Damer med en begejstret Applaus, som 
næppe vilde standse. Jeg sagde dem Tak, og at 
jeg var glad ved igjen at være i deres Compagni 
og særlig glad ved at hore min nye Composition 
første Gang sunget af Choret i Birmingham. Der 
var en overmaade animeret Stemning og Applau- 
deren hele Aftenen. De sang med et Liv og en 
Lyst, saa det var en stor Glæde for mig at høre 
paa. Du kan tro, at Chorene i „Psyche" klinge 
godt! Naa, næste Morgen toge Littleton og jeg til 
Stratford on Avon og saae det gamle Huns, hvor 
Shakespeare er født, hans Datters Huns, Haven, han 
selv ejede, og hans Grav i Kirken. — Lørdag hjem. 
— Søndag sang jeg med Mrs. Roze, og — hun 
synger det meget godt, med Inderhghed og Hen- 
givelse. Ogsaa Eros — Mr. Santley — var jeg hos, 
en udmærket Barytonist, som er meget glad over 
sit Parti. — Idag var der Prøve Kl. 11, først kom 
en gammeldags Composition med Polonaise, Arier, 



272 



ret en ækel Ting, jeg spadserede noget, og gik saa 
igjen i Prøvesalen. Klokken var bleven over 3, før 
jeg kunde begynde paa „Psyche"* Alle Sangerne 
var der (Md. Trebelli ogsaa). Jeg var nu bange 
for, at Orcbestret var træt, men Vorherre gav mig 
gode Kræfter og den fornødne Ro, saa at Prøven 
gik som en Opførelse, saa glat, jeg kan sige fint, 
— det er udmærkede Folk der. Jeg blev modtaget 
af Orchester og Publikum med stærk Applaus før 
jeg begyndte. Ja, I har saagu' Ære af mig her i 
det store London. Orchester og Publikum applau- 
derede næsten hvert Nummer. Jeg var i en ud- 
mærket Stemning. Tænk Dig. Lørdagmorgen 

var en Omtale i ..Daily news" om Prøven Fredag- 
aften. — — — — — — 



Birmingham. Copeley Lodge d. 27. Aug. 1882. 



Jeg er nu, som Du seer, hos de rare Hardings, 
— — — — Igaar Aftes Kl. 7 havde jeg General- 
prøve; jeg blev naturligvis modtaget meget varmt 
af Alle, baade Chor. Orchester og Publikum — 
Salen var nemlig halv fyldt. — Roze sang meget 
udtryksfuldt og fik stærk Applaus for alle hendes 
Soloer, Santley ligeledes, Terzetten (en fcn-træffelig 
Tenor Lloyd, Md. TrebeUi og en yngre, men god 



273 

Sopran, gik brillant, det hele gik med Liv og Lyst, 
skjøndt der havde været Prøve fra 10—2 og fra 
3—5 iforvejen. Jeg har megen Glæde af „Psyche", 
alle lykønsker mig og er glade, Benedict sagde: 
„Ja, De er jo Kjælebarnet her. De vil faa megen 
Succes." Gounods store Oratorium vil jeg ikke sige 
noget om, kun at Verhulst i sit Brev til mig om 
„Psyche" fortalte, at han var bedrøvet over G.s Ar- 
bejde naa, der er Enkeltheder deri, som 

er meget kjønne, men det er langt, langsomme 
Tempi og ikke meget Musik deri. Verhulsts kjær- 
lige og begejstrede Brev fra Amsterdam begynder 
saaledes: „Lieber verehrter Gade, ich mochte sagen, 
gliicklicher Gade! diesen Sonntag haben Sie mir 
zum wahren Festtag gemacht. Ihrer „Psyche" håbe 
ich immer und wieder durchgelesen, gesungen, ge- 
spielt — — — — " Jeg skal gjemme Brevet. — 
Idag skal jeg holde mig i Ro her; her er en meget 
interessant Mand i Besøg, det morer mig meget at 
tale med ham. — — Torsdag Kl. 8 træder „Psyche" 
op, tænk da paa mig, Du Kjære. Til den Aften er 
der tegnet saamange Billetter som til de allerbedst 
besøgte Concerter, er det ikke morsomt, og det 
altsammen for „Piamasen", som Hostrup siger. — 



274 

Birmingham, Copeley Lodge 1. Septbr. 188:2, 



Gud ske Lov og Tak, igaar Aftes gik „Psyche". 
og jeg tør med Sandhed sige, at hun blev modtaget 
med Begejstring! Solosangerne sang udmærket. 

— Mrs. Rozes Stemme var i Begyndelsen lidt be- 
lagt, men kom sig snart, — Santley fortræffelig og 
de 3 Sangere til Trioerne ligeledes udmærkede. 
Chorene gik med en Livlighed og Begejstring, som 
var værd at høre paa — i Parenthes, de elsker mig 
allesammen, — Orchestret spillede med en Opmærk- 
somhed og Finhed, som jeg ikke kan ønske mig bedre. 

— Den sidste Prøve var Lørdagaften, det er jo 
langt fra Torsdag, jeg var derfor lidt — just ikke 
bange, da jeg kjendte Orchestrets udmærkede Evne 
til at læse fra Bladet, — men ikke saa rolig, som 
naar jeg har prøvet Dagen iforvejen, — men jeg 
hørte ligestrax „all right" og var ligeledes strax 
udmærket disponeret til at dirigere, som jeg tør 
sige, at jeg gjorde „briHant". Ved min Indtrædelse 
blev jeg modtaget af Publikum med en vældig Ap- 
plaus, og da jeg vendte mig om, brusede fra C hor 
og Orchester ligeledes en Storm over mit Hoved. 

— Jeg var ganske rolig, og alt gik uden den aller- 
ringeste Rykning ganske komplet udmærket. — Det 
var en brillant Udførelse. Næsten alle Nummere 
stærkt applauderede, 2 maatte gj en tage s, og 
saa til Slutningen ligeledes vældige Salver, og jeg 
maatte ind igjen, for at blive hyldet nok engang. — 



275 

Tak ogsaa Du, uiin kjære Hustru, den kjærlige Gud, 
der har ladet alt føje sig saa vel for mig her. Al- 
ting har føjet sig vel for „Psyche", Sangerne for- 
talte mig, at hun skulde føres op forskjeUige Steder 
dette Efteraar, ogsaa i London. — Imorgen, Lør- 
dag rejser jeg. 



I Anledning af Holbergs -Jubilæet 1884 kompo- 
nerede Gade en Orchester-Suite „Holbergiana". Ved 
Opførelsen i Musikforeningen havde han placeret 
det, ved denne Concert ikke medvirkende, Chor oppe 
paa et Galleri og under Slutningsaccorderne i „Hol- 
bergiana", overraskede han Publikum med at lade 
Choret paa Galleriet istemme en Hyldest til Hol- 
bergs Minde, en kort, firstemmig Strofe. 

I Foraaret 1888 var Gade endnu engang paa 
Rejse. Han havde efter 1882 afslaaet enhver Ind- 
bydelse til at komme og dirigere eller blot overvære 
sine Kompositioners Opførelse hjemme eller ude; 
„jeg har rejst nok," sagde han hver Gang og skrev 
„Nej" selv til de mest indtrængende og gjentagne 
Anmodninger. Dog, i 1888 maatte han bekvemme 
sig til en Tur til Belgien, for i Louvains berømte 
Klokkestøberi at høre de til Klokkespillet i Frederiks- 
borg Slot af Kaptajn, Brygger Carl Jacobsen be- 
stilte Klokker. Idet han fra Begyndelsen tvivlede 
om et godt, musikalsk Resultat, forestillede han 



276 



Jacobsen, hvor overordentlig mange Vanskeligheder 
og hvor megen Bekostning et saadant Klokkespil 
krævede blot for at kunne sættes op, og hvor sjel- 
dent saa det væsentlige — selve Koralernes Gjen- 
givelse - lykkedes tilfredsstillende. Dog, da Frede- 
riksborg alhgevel ikke maatte savne Klokkespil, ar- 
bejdede han ivrig paa at gjøre sit bedste for Sagen 
og arrangerede et helt System til Forklaring af 
Nodetegnene i de Koraler, der skulde bruges, da nem- 
lig den danske Mekaniker, der havde Foretagendet i 
Entreprise, ikke havde Kjendskab til Noder eller 
Musik. 

Glad over denne Rejse var han ingenlunde; 
han generedes af det franske Sprog, af hvilket han 
ikke havde lært mere, siden han i 1862 opholdt sig 
i Paris, og hertil kom en ligefrem Angst for at blive 
gjenkjendt og reven ud af sit Incognito. I Ant- 
werpen blev han skræmmet ved Gjenkjendelser af 
begejstrede Musikelskere, som det dog lykkedes ham 
at slippe fra; men den mærkelige Melankoli, der 
altid greb ham ved uventet at høre sine egne 
Kompositioner, overfajdt ham her, idet han ved at 
spadsere forbi en offentlig Have hørte og gjen- 
kjendte Toner af „Michel Angelo" Ouverturen. Han 
hastede hjem; man ventede ham desuden ved Prø- 
verne til Concerterne i Anledning af „den nordiske 
Musikfest", som fandt Sted i Juni Maaned. 

Sommeren tilbragtes som sædvanlig i de senere 
Aar, i Fredensborg, og Frugten af denne Sommers 
Hvile var Kantaten i Anledning af Regjeringsjubilæet, 



277 



som Universitetets Rector havde opfordret Carl Ploug- 
og Gade at skrive til Festen i Solennitetssalen. 

Det var med virkelig Glæde, at Gade her greb 
Lejligheden til i Toner at kunne udtale den Respect 
og Hengivenhed, han følte for Kongehuset; og disse 
Gades Følelser blev heller ikke ubesvarede, med 
fuld Forstaaelse af hans Kunst og Hensyntagen til 
liam selv, blev han modtagen ved Hove, hvor hans 
frie Sprog og ikke altid hofmandsmæssige Væsen 
blev «)ptaget paa en naturlig og næsten venskabelig 
Maade. 

Naar hele den kongelige Familie var samlet paa 
Fredensborg, og Gade blev kaldt derop, var han 
gjerne i udmærket Humør ved Hjemkomsten der- 
fra; blandt andet spadserede han, da han engang 
kom hjem fra Slottet en sen Aften lige ind i 
Stuen til sin Familje med Hat og Frakke paa, slog 
ud med Haanden og raabte lystig, mens han stadig 
vandrede rundt om Bordet: „I skulde bare vide, hvor 
fornem jeg er, I kan s'gu slet ikke komme mig 
nær, for jeg har kun konverseret Kejsere og Konger." 

I 1890 komponerede han for sidste Gang paa 
Opfordring en mindre Komposition til en Jydsk 
Sangerfest — „Nordens Folkeaand*'. — 

Samme Aar skrev han en Marsch til det kejser- 
lig russiske Orchester, som han havde udbedt sig 
og faaet Tilladelse til at tilegne Czaren. 

I Begyndelsen af December Maaned 1890 var 
han en Dag travlt beskjæftiget med at ordne disse 
Noder og skrive Titlen .,Echo de Fredensborg" paa 



278 



de forskjellige Hæfter, for næste Dag at kunne af- 
levere dem til Hendes Majestæt Dronningen, under 
hvis Ægide de naaede deres Bestemmelsessted. 

Dette blev Gades sidste Arbejde. 

Søndagen den 21. Decemlier 1890 spillede han 
som sædvanlig ved Højmessen i Holmens Kirke, læste 
i sit Hjem flere af Martensens Prædikener og til- 
bragte Dagen som ellers; han huskede pludselig, at 
det var den 21de og udtalte sin Glæde over atter 
at skulle hilse de lyse Dage, — Livet laa endnu 
for ham, skjøndt han næsten daglig talte om Døden 
og kun faa Dage før med Begejstring havde udmalet 
sig det rene, lyse Liv, der skulde leves efter dette. 
Om Atlenen blev han tidhg træt og gik i Seng, kort 
efter begyndte Kampen mellem Livet og Døden, og 
eii Time senere drog han sit sidste Suk. 



TILLÆG. 



BREVE TIL OG FRA FORSKJELLIGE. 



Til Herr Kapelmusiciis Gade. 

En Søn af den afdøde Domhuiis- Kapel -Organist 
Miiller har gjort sit Mesterstykke, og faaet sig et 
Barn, (Søn eller Pige, hvilket vides ei,) og vil lade 
samme høitideligt døbe i Morgen i Frue Kirke, under 
Orgelets Klang. Da nu samme Daab skal foretages 
Kl. P 2, saa er De maaske saa god at spare mig 
Uleihgheden for at anstrenge mit asthmatiske Bryst 
og mine gamle trætte Ben, ved at traktere Barnet 
med den fornødne Musik.*) Vel maa De, for at ud- 
føre dette, spadsere lidt tidhgere end sædvanligt til 
Kirken ; men stolende paa Deres christen Kjærlighed, 
haaber jeg dog, at De ikke siger: Nei. 

Kjøbenhavii. den 1ste Mai 1841. 

Ergebenst 

C. E. Weyse. 



") Gade fungerede i flere Aar som Weyses Vikar. 



282 



Til Hr. Musikdirecteur N. W. Gade i Leipzig. 

Medfølgende 2den Udgave af mine nyeste lyriske 
Digte, (hvoraf omtrent Halvdelen ikke tilforn har 
været trykt), kan jeg ikke nægte mig den Fornøielse 
at tilsende Dem med en Ytring af den Glæde, Deres 
Tonelyrik har ydet mig, og med det Ønske, at De 
maa finde Et og Andet deri, som kan finde Gjen- 
klang i Deres tonerige Sind og maaske kalde Bil- 
lederne af den fædrelandske Natur og vort historiske 
Folkeliv tilhage hos Dem, naar den fremmede Om- 
givelse og det fremmede Sprog undertiden maatte 
give Dem Lyst til at dvæle ved Mindet om Hjemmet. 
Deres mig ])ekjendte Kjærlighed til den danske 
Folkenatur er mig saameget mere kjær, som det 
netop er Tonepoesien, der i sin nationale Udvikling 
længst har savnet virkehg danske Dyrkere. Næsten 
alle vore Componister, selv de to sidst bortgangne 
store, vare af fremmed Herkomst: ved Dem og 
Hartmann haaber jeg nu Kuhlau og Weyse skulle 
blive erstattede og af virkelig danske Tonekunstnere. 
Hvor hæderlig og maaske Deres*) størst fremmende 
en Stilling, De endog maatte have fundet i Leipzig, 
haaber jeg dog vist, at De kommer tilbage og ind- 
vier Deres Liv og Virksomhed til Oplivelsen af den 
fædrenelandske Aand, dei* allerede gjennem vore 
Middelalderssange har aabenbaret sig i skjønne, 
eiendommelige Former. 



Tillad mig disse Yttringer. der alene have deres 
Ild i det friske og levende Indtryk af Deres 
*) Her synes et Ord at maatte være sprunget over. 



283 

sjældne Tonedigtninger. Venligst Hilsen til Henrik 
Swane! Jeg skal bringe Dem en Hilsen fra Cand. 
Borup her. 

Jeg forbliver, med Høiagtelse, 

Deres hengivne Landsmand 

B. S. LXGEMAXN. 
Sorø, den 15de Januar 184(5. 



Til Componisten Gade i Leipzig. 

Kjol)enhavn. 4de September 1847. 
Kjære Ven! 

Hvorledes gaar det med „Nøkken"? Er De 
færdig? — Har De begyndt? Vil De ikke l)egynde? 
Jeg maa endelig vide noget Bestemt; flere Gange 
har jeg ladet spørge, nn spørger jeg Dem selv. 
Deres Forældre har jeg l>esøgt, jeg veed ikke, om 
De fra dem har faaet min Hilsen. Tænk venlig paa 
mig, Kjære ! og bring Mendelssohns, Kre} ns, Pfodtens, 
Bødtker og Alle Alle, min kjærligste Hilsen. 

Seer De Auerbach, saa siig ham, at han kunde 
gjerne lade mig høre lidt fra sig. Nu lev vel! vi 
leve her i evig Tøe og Taage, Vandpine og Tand- 
pine, sølet og forkjølet. Farvel! 

Deres meget hengivne 

H. C. Andersen. 



284 

Liibeck. den 26de April 1850. 
Min gode Herr Gade! 

Det var hos mig en sardeles glad ofverraskning 
att erhålla bref från dem, och jag maste tacka dem 
hjertligen att de icke glomt bort mig. 

Herr Stiehl briiigade mig deres bref i går. Ja I 
nog kan jag godt forstå, att Leipzig forlorade all 
behag sedan Mendelssohns dod! Jag har fOrloradt 
den storsta miisikaliska frojd lifvet hade at bjuda 
på; och når man hade kånnt honom som men- 
niska, var forlusten ånnii storre. 

De gor rått som nu haller på deras hem, det 
haller jag af dem for. Bra glådjande vore det, om 
de kunde bringe op musiken til en bog standpunkt, 
och med det go(hi sinne som deras landsmån hafva 
fOr konst i allmånhet, hyser jag det fasta hopp om 
framgång i den vågen, (jch detta skulle mycket 
gladja mig. 

Jag har ej kunnat återse Leipzig sedan Men- 
delssohns dod — och jag går nu ej mera dit; nej. 
jag reser langt bort — til den uy-A verlden, i Augusti 
reser jag til Amerika odi blir der en långre tid, — 
jag har haft mycket frojd i Tyskland i vinter. 
V a r m a iiro dock menniskorna hår for konst och 
musik. 

Mycket blefve jag dem ftirbuuden, min gode 
Herr Gade, om de ville vara god att hålsa inner- 
ligt från mig Bournonvilles hela familje, och 
åfven Herrskapet Nielsen samt Andersen. 



285 

Må det alt framgent gå dem val. må gud bevare 
dem från alt ondt, och må de någon gang med 
vånskap ihågkomma deres gamle, trofaste vån 

Jenny Lind. 

P, S. Nog hade jag lust at komma til Kopen- 
hamn, men tid — — — — — — 



Til kongelig Skuespiller Michael Wiehe. 

Leipzig, den 28de Juni 1850.*) 

Kjære Michael! Tak for Dine Linier. Det glæder 
mig særdeles, at Du, pro primo: er fornøiet og pro 
2": kommer godt ud af det nied Dine Penge; dog 
raader jeg Dig; kjob ikke for mange Siebensachen 
af trængende Landsmænd, man kan tilsidst selv 
blive en trængende Landsmand. — — — — Hvad 
nu vor fælles Reise angaaer, da havde det været 
hensigtsmæssigt, om Du, min rare, havde underrettet 
mig en Smule om, hvor Du reiser hen; til Paris 
eller til Berlin. Forresten ei* det ogsaa ligegodt, 
da jeg har opgivet min Pariserreise ganske. — — 
— Ellers har mit Ophold her i Leipzig været over- 
ordentlig interessant og behageligt; jeg har ganske 
uventet truffet gamle Bekjendte og Venner, som til- 

*) Gade turetog nemlig en kortvarig Lystrejse til Tydsk- 
land i 1850. 



286 



fældigviis er reist herigjeiiiiem, f. Ex. Spohr, Schu- 
manns, Hiller og flere andre. 

Jeg gider — vide Kierkegaard — igrunden ikke 
reise videre end jeg nu er, med Undtagelse af, at 
jeg paa Hjemreisen gjør en Harzreise, og i Begyn- 
delsen af næste Maaned med Davids Familie gjør 
en Tour til et Badested: Wittekind, hvor jeg vel 
bliver en otte Dages Tid. Altsaa kommer vi vel 
neppe hinanden Ansigt til Ansigt før i August i 
Kjøbenhavn, naar Du kommer hjem. — 

Jeg haaber at være hjemme midt i, eller i Slut- 
ningen af Juli. 

Nu, jeg giver Dig min Velsignelse med paa Din 
Vei, og beder Dig erindre mine venlige og jeg haaber. 
Dig uforglemmelige, Raad, angaaende Pas, Penge, 
Indpakninger o. s. v. Hils Theophilus Hansen, ifald 
han endnu er i Wien. 

Din hengivne 

Niels W. Gade. 

Det kunde sgu dog stikke mig, at jeg kilede 
ned til Miinchen et Par Dages Tid, dersom Du reiser 
til Berlin (fra Wien) i Midten af næste Uge. Skriv 
mig dog alligevel et Par Ord, men strax, hvor 
Du agter Dig hen (til Leipzig adresseret). 



287 
Til Clara Scliiiiiiaiin. 

Copenhagen, den 6ten Sept. 1851. 
Liehe Frem Dr.I 

Statt eiii Einsiedler sclireibt Ihnen jetzt ein 
gliicklieher Braiitigam. Es wird Ihnen wuhl bekannt 
sein, dasz ich meine Einstimmigkeit verlassen håbe, 
meine liebe Brant ist die Tochter Ihrer ~ wahrend 
Ihres Anfenthaltes in Copenhagen — Freundin Frau 
Hartmann, die leider Gottes zu friih uns verlassen 
muszte. 

Meine Braut werden Sie nicht von daraals er- 
innern konnen; sie ist jetzt 20 Jahr, war also ein 
Kind von 10 Jahren nngefahr, wie Sie Copenhagen 
mit Ihrem Besuch begltickten. 

Ihren und Ihrer Manns Rath håbe ich gefolgt, 
und keine Ki'mstlerin gewahlt, Sophie H. ist jedoch 
nuisikalisch, sie spielt etwas Clavier und singt 
Lieder — flir meine zwei Ohren natiirlich — sehr 
allerliebst. 

Mit meiner Musik geht es gut, ApoU und Amor 
stehen einander nicht fremd entgegen, dasz wissen 
Sie ja; ich håbe diesen Sommer auszer vielen Klei- 
nigkeiten eine Orgelsonate geschrieben, und schreibe 
jetzt an ein groszeres Concertstiick. Ich bin sehr 
begierig auf Schumanns neue Sinfonie in Es. die 
vv^ird doch bald gestochen werden, wie aucli die 
Rosenelfe? Na, da giebt es endhch wieder was 
Neues, woriiber man in unserer armen, armen Musik- 
zeit fallen kann mit freudiger Neugier. 



288 

Danken Sie ihn voraiis von mir. — — — — 
Nun! leben Sie und R. S. recht wohl, bis vvir 
uns — und lioffentlich bald — wieder treffen, ich 
sende Ihnen Beide ebenso viele Grtisze als sonst. 

Thr aufrichtig ergebener 

Niels W. Gade. 



Til Clara Schumann. 

Copenhagen, den 12. Januar 1856. 
Hochgeehrte Frau Dr.! 

Mit, inniger Freude sehe ich aus Ihren lieben 
Brief, dasz Sie niich zu Ihren Freunden zahlen, wie 
zuvor, — heute sage ich, dasz ich bis jetzt und 
immerdar, warme und aufrichtige Verehrung und 
Freundschaft fur Sie und Ihren lieben Mann hege; 
— wir folgen mit warmen Antheil die Nachrichten, 
die tiber seinen verhilngnissvollen Gesundheitszustand 
zu uns kommen, und hoffen Alle, dasz Gott es zum 
Bessern wenden will, — nur „wer den lieben Gott 
liiszt wallten" hat flir sein geilngstigtes und trauerndes 
Herz ein trostendes Gefuhl, das aufrecht halt in 
allem Kummer und Schmerz. 

Wie lieb und erfreulich es auch fiir mich be- 
sonders sein wiirde, wenn Sie diesen Winter her- 
kamen, rathe ich es doch ab, weil es fiir Sie \iel 



289 



vortheilhafter ware, wenn Sie vor Weihnachten hier 
eintreffen konnten und ans folgenden Grunden: 
1) Nach Ostern ist zu kurze Zeit, wenn ein friih- 
zeitiger Friihling kommt, zieht Alles ans der Stadt, 
und obschon Sie noch frisch in der Erinnerung 
unseres Publikums leben, hilft es doch niclits, — in 
das Naturconcert gelit's lieraus. 2) Konnten Sie in 
Yerbindung mit dem hiesigen Musikverein treten — 
flir diesen Winter ist schon Arrangements getroffen, 
— dasz Sie drei Mal darin spielten, — da haben 
Sie den Vortheil, dasz Ihnen wenigstens Ihre Reise 
hier und Ihr Aufenthalt keine Kosten verursachten, 
Ihre Concerte unbeschadet. — Der Musikverein ist 
eine geschlossene Gesellschaft, welche jetzt 1600 
Mitglieder zahlt, und die musikalische Elite in sicli 
faszt. — Es werden im Laufe des Winters zelm Con- 
certe gegeben, sieben Orchesterconcerte und drei flir 
Kammermusik, wenn Sie denn, nachsten Winter im 
Monat November oder Anfang December herkamen 
(die Dampfschiffe gehen Ijis Neujahr) und dann bis 
Ende Februar hier bleiben, drei bis vier Mal im 
Musikverein spielten und eigene Concerte und Soiréen 
gaben, glaube ich ganz gewisz, dasz es flir Sie sehr 
vortheilhaft sein wiirde. Ueberlegen Sie dies, liebe 
Frau Dr. und lassen Sie mir bei Gelegenheit einige 
Zeilen zukommen, ob Sie Lust hatten, darauf fin- 
zugehen, dann wollen wir uns wohl dariiber ver- 
standigen, ich meine wegen Ihrer Bedingungen hin- 
sichthch des Musikvereins. — Wir haben vorigen 
Winter „Paradies und Peri" zweimal aufgefuhrt im 

19 



290 

Vereine, ich wullte damals schon an Sie schreibeii. 
al)er die Kranklieit meiner lieben Fraii verhinderte es. 
Die erste Sinfonie in B. haben wir auch gemacht, 
sovvie das kleine Gesangstiick: „Zigeunerleben" von 
mir instrumentirt, das Quintett in Es u. s. w. Diesen 
Winter ist die kleine Sinfonie in D. auf dem Pro- 
gramm, wir haben die neunte von Beethoven vur, 
welche znm ersten Male ganz aufgefiihrt wird; Sie 
sehen also, dasz wir nach Vermogen vorwiirts streben. 
Konmien Sie doch, lielie Freimdin, zu uns, Ende 
dieses Jahres, wir wollen es Ihnen so gut einrichten, 
wie wir es nur konnen: — Gott gebe uns Allen ein 
gules neues Jahr. Gesunde und Kranke, Grosze und 
Kleine. Ein herzliches Lebewohl wiuischt 

Niels W. Gad i;. 



(1857 V) 
Lieber und re re h Her Gade! 

Sie milssen dies mal wirklich Nachsicht iibcn 
(1. h. ich verdiene sie: ich håbe eben den Trouble 
das Wohnung' suchen und Umzugs iiberstanden: nun 
wi-rden Sie aus Ihrer Junggesellen-Zeit noch wissen 
was das lur einen solchen zu sagen hat! Noch vor 
wenig Tagen dachte ich in wftrmster Erinnerung 
Ihrer, imd miserer Leipziger Erlebnisse; wir spielten 
niimlich hier zum vv^Um M;il Ihre 4te Sinfonie (iii 



291 



einer vorbereitende Probe liir iieue Sacben zu den 
Winter-Concerten). Wie schone, kiinstlerische Klange 
sind das! Icb war ganz stolz zu denken, dasz Ihre 
neueste Sinfonie mir geburt, wie icb iibrigens zu- 
fallig neuiicb in einer Musikalienbandbmg sah. 
Einen so doppelt zu iiberrascben! Lieber Freund, 
Sie wissen nicbt, wie sebr es micb begliickt, dasz 
Sie mir so treu Ibre freundscbaftbche Zuneigung 
bewabren, obwobl nun so viele Jabre, Meilen und 
Erlel)nisse zwiscben der Leipziger Zeit und jetzt 
begen; das laszt aut" kiinstleriscbe Verwandscliafft 
schbeszen! Um nun auf liire Aufforderung zu 
kommen, einige Woclien in Kopenbagen zu ver- 
bringen, so kann icb nur sagen, icb babe die groszte 
Lust — aber vor der Hånd sehe icb wirklich nicbt, 
wie es in diesem Jabre zu macben ware. November 
soli icb (mit Frau Scbumann) in Wien concertiren; 
im December fangen bier die 8 Concerte an (alier 
14 Tage eins) die icb zu dirigeren babe; das dauert 
bis in den Marz. Nun ist's zu spat! — — — — 

— — — — — — — — — — ; kann icb es ein- 

ricbten, so frage icb nocbmals bei Ihnen an. Und 
nun wiinscbe icb Ibnen alle musikaliscbe Freude 
und hauslicb Gliick fur diesen Winter, und uns reclit 
viel neue Sacben von Ibnen, verebrter Freund! 

Ibr 

Joseph Joachim. 

Eine freundliche Grusz an Tofte. 



292 

Kjøbenhavn. den 24de August 1858. 
(Pilestræde 80.) 

Velbaarne Herr Professor, Ridder Gade. 

Illustrissimo Maestro ! 

Ligesom Jeppe aldrig taler Tydsk, undtagen naar 
han er fuld, saaledes skriver jeg ikke Italiensk, 
undtagen naar jeg føler mig i Aande til at compo- 
nere Balletter, NB. med extra god Musik til. Timen 
er kommen. Adriana for evig! — nei om For- 
ladelse, ikke for evig, men allerhelst nu strax. — 
Kjære Professor! uden Deres deilige Toner kan 
Gondolen ikke sættes i Bevægelse, ikke Dogen 
forlove sig med Havet, kort sagt ikke Luigi og 
Adriana blive Mand og Kone, og Brylluppet maa 
hastes med — for visse Aarsagers Skyld. Altsaa 
naar vi nu tage fat, hvor vi slap, kan vi gaa i Søen 
inden Dampskibsfarten hører op — jeg mener saadan 
hen i November. Jeg stoler paa Deres givne Løfte, 
paa Deres Velvillie for mig og den gode Sag, men 
fremfor Alt paa Deres inspirerede Muse. Fra denne 
Time er jeg til Deres Tjeneste, giv mig et Vink, og 
jeg kommer til Dem til Lands, til Vands — kun 
ikke i Ballon, da dette Befordringsmiddel endnu er 
i sin Barndonl. Svar mig pr. Telegraf og send mig 
et Bud med Erslews gamle Mercurius — og nu min 
Hilsen og de bedste Ønsker for Dem og Deres 
ærede Familie. 

Deres hengivne og forbundne 

August Bournonville. 



293 

Til Komponisten Adolf Jensen. 

Kjøbenhavn, den 7de August 1863. 

Kjære Hr. Jensen! 

Da De har ønsket, at jeg skal skrive Dem til i 
mit eget Sprog, følger jeg denne Indbydelse og siger 
Dem altsaa paa Dansk: Tak for Deres Venlighed, 
jeg har med stor Fornøielse gjennemlæst Deres sidste 
Vocalcompositioner, som De har været saa god at 
tilegne mig, og jeg skal ved Leilighed søge at faa 
dem opførte. Ligeledes har jeg glædet mig over 
et Par tidligere Compositioner af Dem, „Innere 
Stimmen" og et Hefte „Lieder", og jeg haaber i 
Fremtiden, at jeg ofte maa kunne bevidne Dem min 
Glæde i lignende Anledninger. Jeg har hørt, at De 
er forlovet eller maaskee allerede indtraadt i den 
hellige Ægtestand, modtag min hjerteligste Lykønsk- 
ning og meddeel ogsaa Deres unge og ganske vist 
elskværdige „Braut oder Frau" mit „Gliickwunsch", 
— nu maa der componeres i lyse og glæderige 
Toner; bort med det „diistere" og „nebelige", alt 
hedder nu : O, Sonnenschein ! O, Sonnenschein ! Og 
med dette lyse Haab for Deres Fremtid, vil jeg nu 
sende Dem et Levvel! og bede Dem fremdeles at 
beholde i venlig Erindring 

Niels W. Gade. 



294 

Sorø. den 4de October 1863. 
Kjære Professor Gade! 

Tak for Deres lysblaaøiede danske Sange! Jeg 
blev meget overrasket ved at see dem, jeg havde 
mindst drømt mig Dem henne i den Kant. Det er 
Skade, at ikke Ingemann lever, det var et af hans 
største Ønsker at faae sat Musik til Noget af Holger 
Danske, han var ogsaa tidt i Lav med mig, men 
jeg kunde aldrig faae rigtig Syn paa dem. men nu 
har De da faaet et smukt Romancehæfte ud deraf. 
Fra Fru Ingemann skal jeg hilse Dem meget og 
takke hjertelig, hun vilde gjerne have skrevet selv, 
men hun sagde: „Hvad skal jeg sige Andet om dem 
end Tak og at jeg har s eet dem, høre dem kan 
jeg jo ikke." Hun sagde det paa en saa rørende 
Maade, at jeg ret havde ondt af hende, den gamle 
døve. eensomme Stakkel. 

Hvad mig selv angaaer, saa har jeg fulgt Deres 
Raad. Jeg har levet den sidste Tid med „Robert", 
— jeg vil dog ikke sige, at det er det bedste Sel- 
skab i Længden — , men jeg forstaaer meget godt, 
hvad De meeiite og at De havde Ret. Forresten er 
der ved Siden af det meget Fortra^ffelige i Robert 
rigtignok ogsjia meget Pjadskevads og Fyldekalk. 
Men ganske vist er der udmærkede Ting. Især 
første, Iredie og sidste Aet. Undertiden synes jeg. 
at han i sin Restræbelse for at faae de enkelte Re- 
pliker (liaracteristisk falder lidt i Stykker, om det 
end Ivkkes ham i det Fnkelte. Theatermusik er 



29") 



det, det er sandt, stærke, grove Farver, ligesom de 
tykke Klatter paa Coulisserne, der først tage sig 
ud i det magiske Lampelys. — Jeg kan huske, at 
De sagde, at jeg skulde ikke være bange for at 
være lidt aft'ecteert, nu forstaaer jeg endnu bedre, 
hvad De meente, efter at have seet Robert efter. — 
men jeg er dog lidt betænkelig. Der er en Mangel 
paa Sandhed over det Hele. selv hvor Effecten er 
meest bedaarende: idetmindste skal man vist ikke 
løbe blindt ind i Meyerbeer. Han beregner sikkert 
os slaaende. men han bereaner ogsaa overalt, og 
naar hans Figurer vaande sig i den stærkeste Li- 
denskab, er det ligesom om jeg kunde see ham selv 
staae koldt bag ved og sætte et parodisk Griin op 
derad. Men det er nok bedst, jeg gjør Ende paa 
min Snakkesalighed. De mange udmærkede Finger- 
peg, som man kan hente hos Meyerbeer, vil jeg nu 
efter fattig Leilighed følge. Jeg er begyndt igjen 
at kigge paa Hertz, men det er rigtignok ikke heldigt 
at være saa langt fra Hovedstaden, naar man skal 
gjøre saadant Noget færdigt, aldrig Klangen af et 
Orchester, Ingen at tale med. Stilhed og Ro er her 
nok af, men ogsaa formeget. 

Endnu en Gang Tak for Holger Danske og fordi 
De sendte mig den. — — 

Deres hengivne 

P. Heise. 
Hr. Professor N. W. Gade. 



296 

Til Komponisten Peter Heise. 

Kjøbenhavn, den 7de October 1863. 
Kjære Heise! 

Tro Ijlot ikke om mig, at jeg vilde raade Dem 
til at indleve Dem med Aanden i Meyerbeers 
Tlieatermusik, tvertimod — jeg griber endogsaa 
enhver Ledighed til at ytre min Modbydelighed for 
denne Ai't Aandrighed, som gaar ud paa at gjøre 
„gode Forretninger" — denne Side af dette betyde- 
lige Talents Stræben kan enhver ærhg Kunstner 
kun blive uhyggelig berørt af. Derimod kan man 
lære meget af det Klarsyn, hvormed Meyerbeer an- 
lægger dramatisk. 

Rigtignok er den Glæde, man kan finde herved, 
ikke ublandet, da de musikalske Midler som oftest 
ere uskjonne, søgte og for haandgribelige, beregnede 
ere de altid: men den dramatiske Indsigt — 
som til Tlieatermusik er uundgaaelig nødvendig — 
er i høj Grad Meyerbeers Lysside, og her er rolig 
Beregning og Oversigt paa sin Plads og berettiget. 
Hvad angaaer den musikalske Udførelse af Planen, 
da kan han desværre ikke komme ud af Beregningen, 
skjøndt det bedre Jeg undertiden med eller mod 
hans Villie bryder igjennem, som en varm Sol- 
straale. 

Dog, hvorfor skriver jeg egentlig alt dette til 
Dem, det kan De jo sige Dem selv; jeg er over- 
beviist om. at De har den samme Anskuelse: ansee 



\ 



iria 



1 og- 

onne- 

ie ret 

ir ikke 

i siden; 

Par Ro- 

i det, vi 



c' til 
i" over- 
se; ansee 



297 



det blot som et Tegn paa, hvor vigtigt det er mig, 
at fralægge mig alt Compagniskab med uærlige, 
kunstneriske Bestræbelser. 

Det glæder mig, at De synes om „Holgers 
Sange". Det er mærkeligt, at Ingemanns Texter 
ikke ere blevne benyttede før, det undrer mig, at 
De ikke har componeret nogle deraf. Nu maa De 
helst lade det være. 

„Lysblaaøiede" ! Det er ret eharacteristisk. — 
— — — Lad mig snart høre lidt fra Dem og Deres 
Tyrker og Kurder.*) 

Niels W. Gade. 



Til Komponisten Peter Heise.**) 

Onsdag 17 Febr. 1864. 
Kjære Hr. Heise! 

Tak for igaar! De forskaffede os en virkelig 
musikalsk Fornøielse; saavel os Musikere, som og- 
saa Medlemmerne af Musikforeningens 2den Abonne- 
mentsconcert. Fru Zinck sang, og jeg spillede ret 
con amore Deres „Genoveva". Jeg har ikke 
kjendt dette Musikstykke før for et Par Dage siden ; 
da jeg nemlig hos Fru Zinck søgte om et Par Ro- 
manzer til Concerten, fik jeg tilfældigt fat i det, vi 

*) Operaen „Paschaens Datter". 
**) Heise boede den Gang i Sorø. 



298 



sang- det igjennem, og det tiltalte mig strax (som 

ogsaa Hartmann) i den Grad, at jeg, tiltrods for 

den tydske Text, og at det ikke var annonceret i 

Aviserne, paa det bestemteste holdt paa, at det 

strax skulde opføres. 

Det tiltalte ogsaa i høi Grad Alle, hvilket det 

er mig en sand plaisir, herved at meddele Dem. — 

Frn Zinck frygter for at synge Bergliot i den næste 

store Concert, sammen med Elverskud, hun er bange 

for, at det er hende formeget paa eengang; derimod 

vil hun bestemt paatage sig at synge Bergliot i den 

Abonnements Concert, som bliver given umiddelbart 

efter. — — — — — — 

Deres 

Niels W. Gade. 



Sorø. (len llMt' Februar 1S()4. 

Kjære Gade! 

Tak fordi De syntes om „Genoveva", men aller- 
meest Tak, fordi De skrev til mig, det lyser op som 
en Solstraale, naar jeg hører Noget fra Dem, og 
man kan da trange til jdt Lys i disse mørke Tider. 
— Jeg haaber at komme ind og høre paa Elverskud. 
Jeg har Partituren til den og skal kigge godt deri 
iforveien. Jeg glæder mig ])landt Andet til Indled- 
ningen til anden Deel med Hornet og Violinerne 
])aa ( j.-Strængen . det er baade for Øret en reen 



299 

Vellyst at høre paa og for Phantasien det livagtigste 
Billede af eii rigtig liiun Sommernat. Det er nu 
længe siden, jeg har hørt det. 

Med Instrumenterne gaaer det saa jevnt frem 
— naar jeg blot havde mere samlet Tid. Og saa 
de forbistrede Aviser i denne Tid, som ikke blot 
tage megen Tid op at læse, men ogsaa gjerne be- 
tage En Lysten til strax at vende tilbage til frede- 
lige Kunster. Det er nok sandt, at vi staae ikke 
værre end i IS49, men naar Sligt gjentager sig, 
kan det neppe ende som sidst, det maa blive enten 
værre eller bedre, men Udsigterne ere da ikke syn- 
derlig til det Sidste. 

Lev vel saalænge! Hils Deres Hustru og Dem 
selv meget fra min Hustru og 

Deres hengivne 

P. Heise. 
Hr. Professor Gade. 



Til Komponisten Peter Heise. 

Torsdag (186.5?). 
Kjære Ven! 

Ja, jeg har igrunden heller ikke noget at 
skrive om. Jeg kan imidlertid meddele Dem, — 
dog ikke for at ærgre Dem — at vi sidstleden havde 
en Concert i Musikforeninaen. som i alle Henseender 



300 



var særdeles god, og jeg havde givet et Par Mark, 
til at De havde været der. Naa! see nu *at blive 
snart færdig med Sorø og Paris, at De kan komme 
til Ro i Kjøbenhavn; jeg længes efter at faa fat i 
Dem, jeg trænger meget til at have en varm Musik- 
natur i Nærheden. 

Hils fra mig og Mine. 

Deres 

N. W. G. 

Tak for de prægtige Sange „Imellem 
Sivene"! 



Onsdag Aften, 25de April 1866. 
Kjcere Gade! 

Da jeg ikke kunde komme til Dem idag og jeg 
heller ikke kan komme imorgen, vil jeg dog skynde 
mig at takke Dem for „Korsfarerne" idetmindste. 
skriftlig med et Par Ord. Jeg betragter det altid 
som en Fest, naar De har gjort noget Nyt, og især 
naar det er et Stykke som „Korsfarerne". Det er 
deiligt altsammén; mine Yndlingspartier er det første 
Chor, Slutningen af første Deel, ogsaa Korsridder- 
sangen, hele anden Deel, Pilgrimmenes Tog, Jeru- 
salem og Choret „Skjænk os Fred". Aldeles vid- 
nnderlig deiligt er Qvindernes „Jerusalem", medens 
Peter Eremit synger „O hellig, hellig er den Jord". 



301 



Det lille Træk kalder En det hele Billede af Skaren 
for Øie, som den staaer med foldede Hænder ved 
Synet af den hellige Stad. Men der er Meget af 
den Slags, og jeg vil ikke skrive „Anmeldelse", men 
blot af mit ganske Hjerte takke Dem derfor. De 
er nu den Eneste paa denne Klode, der kan gjøre 
noget Sligt endnu. Efter Dem maa der ventes, 
maaske lange Tider paa den, „der da kommen sollte", 
hvormed rigtignok Wagner er blevet betegnet, hvad 
da ogsaa passer i negativ Henseende. — Nu vilde 
jeg blot ønske, at jeg engang med det Første maatte 
faae Lov til at see i Ro og Mag Partituren igjennem 
til „Korsfarerne". 

Ja, saa vil jeg sige Dem God Nat og Tak for 
isaar! 



Deres hengivne 



P. Heise. 



Dtisseldorf. den 13ten October. 
Lieber, verehrter Freund! 

Ihr Vorschlag ist gewisz einer der anziehendsten, 
die mir je gemacht worden sind: nur gute Musik 
spielen und horen, eine neue interessante Stadt, von 
Thorwaldsen geschmiickt, kemien ternen, vor allen 
Dingen aber mit limen wieder verkehren sollen, wie 
in alter schoner Leipziger Weise, das alles sind gar 



302 



lockende Dinge! Und daraiif musz icli mich nuii 
entschlieszeii mit „Nein" zii antworten — es wird 



mir selir schwer, aber: 



-^^ 



Die Verhaltnisse in Hannover sind schlieszlicli 
so geworden, dasz ich wahrend der Concert-Zeit, 
also vom December bis April dort zubringen musz. 
Ich hatte angeboten, uni den gniidigen Willen des 
Konigs von H. meinen guten wenigstens entgegen 
zu bringen, die Concerte beizubehalten , und man 
liat es angenommen. So musz ich schon bis auf 
spiiter die Freude hinausschieben, Sie, lieber und 
verehrter Gade, mitten in Ihrem Wirken zu sehen. 
Dasz icli bis jetzt, Alles was Sie beriihrt mit innig- 
ster Theilnahme verfolgt håbe, daran zweifelten Sie, 
holte ich nie. Sie waren mir friih ein giitig, freund- 
lich Vorbild, und ich denke, es sollen noch Tage 
kommen, in denen wir das lebendig nebeneinander 
em])finden. 

In dieseniMonate werden Variationen fiir Bratsche 
und Klavier von mir erscheinen: die schicke ich 
limen und schreibe dann dabei, heute nur, dasz ich 
h'ider nicht kommen kanni 

Der Ihrige 

Joseph Joachim. 



303 



Roiu. Onsdag Aften. 14. April 1869. 

Kjccre Gade! 

Jeg har naturligviis i lang Tid tænkt paa at 
.skrive til Dem, men paa Grnnd af den menneskelige 
Skrøbelighed er det ikke endnn blevet til mere; i 
den sidste Maanedstid har jeg forresten heller ikke 
havt det godt, da mit italienske Blod faldt paa at 
stige mig stærkt til Hovedet og Hjernen og gjøre 
mig „nervens", men nn er det bedre igjen. — Med 
Hensyn til Musik er her ikke noget mærkelig Nyt 
at melde, Tilstanden er den samme som for to Aar 
siden: Verdi og altid Verdi, Traviata, Ballo in ma- 
chera, la forza del destino, Don Carlo o. s. v. hele 
Vinteren igjennem, i Kirkerne den samme deels 
vanvittige deels trivielle Lirumlarum. En Oase i 
Ørkenen er bestandig den yngre Kreds af Musikere, 
der med Sgambati i Spidsen vedblivende dyrke god 
Musik. Sgambati har udviklet sig meget i de senere 
Aar, han forekommer mig at være en Claveerspiller 
af første Rang. Han gav i Vinter en Coneert, be- 
staaende af G Numere, som han alle spillede selv 
og alt udenad, deriblandt Bachs chromatiske Fantasi 
og Fuga, Schumanns C dur- Fantasi og en stor Con- 
eert af Liszt, Det var Altsammen fortræffeligt spilt. 
For noget siden spillede han den store Fantasi af 
Schubert i C dur, som Liszt har instrumenteret for 
Orchester; den er vist ikke spilt hjemme paa den 
Maade, jeg synes grumme godt om den, og der er 
megen Virkning i Behandlingen. Forleden sjnllede 



304 

jeg med Sgambati en arrangeret Svmphoni af Gou\ y, 
som jeg syntes var et friskt og velgjort Stykke 
Musik. Forresten har vi ogsaa faaet opdrevet alle 
Deres Symphonier for fire Hænder (dog ikke den 
7de), som vi har spillet sammen. Det var en stor 
Glæde for Sgambati at gjøre Bekjendtskab med 
Dem, meest begeistret var han næsten for den tredie, 
som jeg har maattet spille med ham, jeg veed ikke 
hvormange Gange. Hvad mig selv angaaer, saa har 
jeg foruden mindre Ting gjort en »stor" Kvintet for 
Claveer og fire Strygeinstrumenter i en meget livlig 
F dur. De havde nemlig her spiDet for mig en 
selvmorderisk Kvintet af Brahms, hvis sygelige 
Nattedunster irriterede mig, saa jeg strax gik hjem 
og begyndte paa en i F dur paa Trods. Saa har da 
Richardt sendt mig en lille musikalsk Bearbeidelse 
af hans „Tornerose", saaledes som jeg havde fore- 
slaaet ham det, og med endnu lidt Forandring troer 
jeg nok, den kan bruges; jeg har nu begyndt at 
tænke lidt paa den. — Det er meget kjedeligt, at 
jeg ikke er hjemme nu, da sagtens „Kaianus" skal 
opføres — hvem skal saa skrive i „Fædrelandet" om 
den — , men vi faae den da igjen næste Vinter, naar 
jeg, som jeg haaber, er hjemme; Richardt skrev om 
den med stor' Glæde til mig for noget siden; De 
havde nok spilt en heel Deel deraf for ham. 

Vi har ellers havt det rigtig godt hernede, min 
Hustru har befundet sig saa udmærket og været 
flink og glad ved Livet, skjøndt Vinteren har været 
strængere end sædvanlig. Men nu svælge vi i 



Sommer og Varme (og Lopper). Vi føre selv Huus 
med italiensk Pige og spise hjemme, men i dette 
paradisiske Veir kan man ikke lade være at gaa 
ud paa Osterier; idag tog vi nogle Coteletter med 
os og gik ud til et Osteri ved Caracallas Bade, hvor 
vi fik Salat, Brød, Ost og Viin og holdt saa et 
brillant Maaltid midt i Ruiner og Vigner. Vi om- 
gaaes meget med Romere og har gjort flere nye 
og værdifulde Bekjendtskaber. Vi skal snart ud 
paa Landet paa en Gaard tre Mil nord for Rom, 
hvis Eier har inviteret os, det kan være morsomt 
at see, hvordan det italienske Landvæsen drives. 
Men om et Par Maaneder komme vi hjem til Dan- 
mark; naar Sommertiden nærmer sig, føler man 
dog især, at man dog „kun er her paa Træk, og 
haver andetsteds hjemme". Melsteds komme nok 
snart hertil fra Neapel; jeg saae ham lidt i Paasken, 
da han svippede to Dage herop for at høre den 
„verdensberømte" Kirkemusik. Han er kommet sig 
mærkehg godt, sj^nes jeg. Nu vil jeg ønske Levvel! 

Deres hengivne 

P. Heise. 



20 



306 
Til Pianist August Winding. 

Kjobenhavn den 22 Januar 1870. 
Kjære August! 

.Jeg har alt længe villet skrive til Dig. først for 
at meddele Dig min Glæde og Lykønskning over den 
saavel bestaaede Optræden i Leipzig, og dernæst 
at takke Dig for Din venlige Skrivelse og den deri 
indeholdte ligesaa venlige Tanke, at tilegne mig 
Din Concert. Du kan tro, vi have Alle i fuldt Maal 
været glade over, at saavel Dit Spil som Dine Com- 
positioner have tiltalt den Leipziger Publik. Den 
Ouartet er jeg nu meget nysgjerrig efter at see lidt 
paa. den kommer vel snart ud, haaber jeg. Du be- 
gyndte saa godt med Concerten, at jeg venter af 
hvert nyt Arbeide af Dig, at have stor Glæde ved 
at see Dine videre Fremskridt. — Gud ske Lov, at 
Du nu har overvundet Gjennemgangsperioden og er 
kommen til Klarhed med Dig selv, lad Dig nu ikke 
rokke ud deraf, hverken af Genialitetsfeber eller 
andre Hensyn. — Men jeg er ikke bange mere: 
naai' man først har faaet Klarsyn paa sig selv, saa 
gaaer man sin rolige og jevne Udviklingsgang og 
seer hverken til høire eller venstre, men lige paa 
det Maal, man har faaet Øiet op for. 

Naa, nu seer Du da i Virkeligheden de romerske 
Herligheder, som Du har drømt om, — vandrer hen 
over Oldtids og Middelalders Levninger og lever 
iMskinnct af den deilige. varme, sydlandske Sol. 



307 



Ja, det er en herlig Nydelse at leve i, baade for 
Sind og Tanke, — jeg erindrer saa tydelig mit Op- 
hold i Italien, som nu omtrent ligger 26 Aar bag 
mig, jeg svælgede i Sollyset og Varmen, som jo til 
sine Tider var lidt stærk, men jeg var ogsaa stærk 
og kunde nyde det altsammen med stort Velbehag, 
— jeg har godt af det endnu! — Jeg skal nu for- 
tælle lidt om os herhjemme, Axel stryger 

sin Violin med Kraft og lader til at have Anlæg til 
Musik, O!! Felix er flittig i Skolen, og Dagmar 
abcdéer med Lyst — — — . Concerterne i Musik- 
foreningen have været meget heldige, vi have alle- 
rede havt 3 før Nyaar. Frk. Lie er begyndt i Con- 
servatoriet med megen Iver; vi have optaget 31 

Elever for 1870. 

Men nu har jeg ikke mere Nyt, men kun det 
gamle: at jeg holder meget baade af Dig og Clara 
og sender her hele Brevet fuldt af Hilsener fra hele 
min Familie og først og sidst fra 

Din Ven 

Niels W. Gade. 



Til Direktøren for det kgl. Musikakademi i 
Stockholm Rubenson. 

Kjøbenhavn den 15 April 187^. 
Kjære Ven! 

I Anledning af den af Dem omtalte Sag har 
jeg idag talt med Neupert — som bestemt erklæ- 
rede, at han ikke vilde forlade Kjøbenhavn. 



20* 



308 



For at berolige Deres Ærlighed og Frygt for 
Udseende af „Intrigant", vil jeg dog sige Dem, at 
jeg — skjøndt vi jo nødig vil miste Neupert — bad 
ham nøie overveie, hvad han gjorde, at det maaskee 
var en sikrere Stilling end her hos os; men han 
sagde mig, at han allerede havde skrevet til Dem 
desangaaende. De nævnede i Deres Brev Rée, som 
Pianofortelærer, og det er især herom, at jeg skri- 
ver Dem til. 

At Rée er en udmærket Lærer, er min faste 
Overbeviisning, jeg behøver blot at sige, at de fleste 
Claverspiller og Cl.-inder i Kjøbenhavn, som due 
noget, ere Rées Elever; Winding og Hartvigson, 
foruden flere dygtige Dilettanter, have lært hos 
Rée og ere fra ham udgaaede, fuldstændig fær- 
dige; de to førstnævnte have naturligviis udviklet 
sig meget i musikalsk Henseende efter den Tid. — 

— — Efter den Tid, Rée forlod Conservatoriet her, 
har han været bitter og følt sig — skjøndt med 
Urette — krænket. Det gjør mig ondt for den 
dygtige, og i Hjertet gode og honette Mand, og det 
er derfor, at denne Sag ligger mig meget paa 
Hjertet. — Jeg er vis paa, at dersom Rée kom i 
nye Omgivelser og i en Virksomhed, som tiltalte 
ham, vilde hah blive oplivet og atter faa sit gamle, 
gode Humeur og Lyst til at virke med fornyet Kraft. 
Jeg troer, at Akademiet vilde være meget vel tjent 
med ham, der foruden at være en Musiker med en 
sund Smag, tillige er en dannet og intelligent Mand. 

— Kjære Rubenson! skriv mig og ret snart Deres 



309 



Mening herom ; jeg veed fra anden Haand, at Rée 
selv havde ønsket efter v. Booms Død at blive hans 
Efterfølger. Skal jeg lade Rée vide, at han skal 
skrive til Stockholm? Eller skal han forholde sig i 
Ro? Lad mig vide Deres Mening om Sagen i Al- 
mindelighed og tillige, om jeg kan gjøre noget for 
Rée. Skriv mig tillige om hans Forpligtelser og 
om Stillingen ogsaa i pecuniair Henseende. Men 
lad mig snart ftia det at vide. 

— — — — Vi have i Vinter spillet den 9de 
Sinfonie 2 Gange, og naar jeg selv skal sige det, 

meget godt. — — — 

Deres 

N. W. Gade. 



Til Direktør Rnbenson. 



Kjøbenhavn "" 4. 



Kjære Rubetf^on! 

Tak for Deres Brev, det glæder mig. at De vil 
interessere Dem for Rée. De maa naturhgviis be- 
nytte Dem af mine Udtalelser om ham, saameget 
De ønsker. 

Venlig Hilsen fra min Hnstrn og Børn. 

Forbindtligst Deres 

N. W. Gade. 



310 
Til Frn Schumann. 



Kopenhagen d. 6te Marz 73. 



Es freut mich Ihnen mittheilen zu kunnen, dasz 
wir vor einigen A benden im Miisikvereins-Concert 
Schumanns herrliche Cdur Sinfonie aiift'uhrten und 
mit einem Feuer und Enthousiasmus, das Alles mit 
sich risz, und dabei mit Klarheit und VerstUndniss 
bis in das kleinste Detail hinein. — Ich war, und 
Alle mit mir. ganz gliicklich iiber das vortreffliche 
Werk und iiber die wohlgelungene Auttuhrung, und 
von allen Seiten ist der Wunscli laut geworden, 
die Sinfonie nachstens wieder zu horen. Ich w^erde 
die Sinfonie wohl im ubernachsten Concert wieder- 
bringen. Errinneren Sie sich noch als wir zusani- 
men saszen in der ersten Probe im Gewandhaussaa! 
und zuhortenV Die Jahre gehen und verschwinden 
und verlieren sich im Dimkeln - al)er was gut und 
schon ist, bleibt, wirkt fort und verbreitet Licht 
und Freude um sich her. 

Wami sehen wir uns denn einmal wiederV Ja, 

entweder miissen Sie zu uns kommen, oder — ich 

musz Sie besuchen. Nun, wir wollen sehen. was 

die Zeit mit sich bringt, icii hofte auf ein Wiedei- 

sehen und fréue mich darauf, bis dahin liewahrc 

iclj im Herzen die alte Anhiinglichkeit und bleil)e, 

— wie inmier 

Ihi- aufrichtig ergebener 

N. W. Gadk. 



311 

Den 27de Februar 1877, 
Kjcere Hr. Professor! 

De er en deilig Mand. Muserne have kysset 
Dem paa Vuggen. Jeg er, som De veed og *som 
Ingen føler med dybere Smerte end jeg selv, umusi- 
kalsk. Dog har jeg ogsaa været i Arcadien. dog 
hører jeg ikke til dem, hvem Shakespeare skildrer 
som dem, der ikke have Musik i dem selv, hvis 
Sjæl ikke er bevæget ved søde Toners Sangstemme, 
hvis Aands Bevægelser ere tunge som Natten, og 
hvis Tilbøjeligheder ere mørke som Erebus. Det 
følte jeg med Tak til Gud og Dem, da jeg for faa, 
kun for hastigt svundne Øieblikke siden hørte Deres 
„Korsfarere". Jeg var begeistret til Daad, bedaaret 
af Lyst, angergiven i Vee, jublende foran Jerusalems 
Porte. Tak for det og tak for alt Godt. Tak for 
at jeg tør kalde mig 

Deres hjerteligt hengivne 

B. J. Fog. 
Hr. Professor Gade. 



312 

Til Rubenson. 

Kjøbenhavn den 28 September 1875. 

Kjære Ven Rubenson! 

Jeg har ventet og ventet og staar endnu for- 
venfende og med spændt Dommerværdighed*) — for 
endehg at udtale mit vægtige „Maa tr3^kkes", — men 
nu kan jeg snart ikke længere holde denne værdige 
Stilling ud, idet nemlig corpus delicti ikke er til- 
stede. Med andre Ord: jeg har ikke endnu faaet 
noget tilsendt fra Rietz i Dresden. — — — — 

Vi havde haabet at see Dem hernede i Som- 
mer; men Forretninger gaar jo for alt. — Dog er 
det mig en inderlig Glæde at vide Dem saa optagen 
af Deres Virksomhed, som vist vil bringe Dem selv 
og den Institution, for hvilken De virker, glædelige 
og gavnlige Resultater. — — — — — — 

Deres 

Niels W. Gade. 



Til August Winding (i Fredensborg). 

Kjøbenhavn den 23 Februar 1876. 
Kjære August! 

Ret hjertelig Tak for Dit Rrev, det er den bedste 
Fødselsdagsgave, jeg længe har faaet. Jeg havde 

*) Gade var i en lang Aarrække og til sin Dod en af 
Dommerne over Kompositioner, indsendte til „Musiicaliska 
Konstfiireningen" i Stockholm. 



313 



isinde at skrive til Dig forrige Uge, for at høre fra 
Dig selv, hvorledes Dit Befindende har været denne 
Vinter, — her kan jeg aldrig faa rigtig Besked, 
hverken fra den Ene eller den Anden — men Du 
veed jo, hvordan det gaaer, Forretninger, Concert- 
prøver, Middagsindbydelser etc. , gaar afvexlende 
og lægger Beslag paa Tid og Tanke. Derfor var 
det mig en saa stor Glæde at faa Dit Brev igaar, 
og et Brev, som udtaler saamegen Tillid og Haab. 
Det er jo herligt, at Du kan begynde at tænke 
nuisikalsk — ja, ganske vist maa Kjernen være 
sund, siden den kjeder sig ved sin Passivitet og 
føler Lyst til aandelig Virksomhed. Vov lidt med 
Skallen, den holder nok, skjøndt de første Skridt 
vil koste nogen Anstrængelse og tillige medføre 
endeel Træthed. 

Jeg har altid haft en Forudfølelse af den nye 
Vaars Gjenkomst, naar Dagene begynde at blive 
lyse og klare, og denne Følelse har den lyse og 
tillidsfulde Stemning, som lyder ud af Dit Brev 
yderligere bekræftet. Gud være med Dig og Dine. 

N. W. Gade. 



Til August Winding. 

Lyngby. 

Kjære August! 

Tak for den Fornøielse, Du har givet mig ved 
at sende mig Din Quintet til Gjennemsyn. Det 



314 



har virkelig glædet mig at læse den; den er klar i 
alle Henseender, baade Motiver og Udarbeidelse 
interessant, og jeg antager, at den niaa klinge me- 
get godt. — Naar nu Sommervarmen begynder at 
indfinde sig, raader jeg Dig til at tage fat paany, 
enten paa en Trio. Quart- eller Quintet: Du er nu 
saa godt igang med Kammermusikstilen, at det 
udentvivl vil gaa let for Dig. Tag Claveret med. 
det kunde jo være meget velkomment til næste 
Vinter, at faa et nyt Stykke af Dig at høre, ogsaa 
med Claver. Naa, jeg antager, at det er overflødigt 

at animere Dig, det kommer nok af sig selv. 

— — Du hilses hjerteligst fra os Alle. 

Din 

N. W. Gade. 

*)Du maa undskylde, at jeg k(mimer lidt sent, 

men de havde hikket mis inde. 

Din 

Ol INTET. 



Min kjære. fortrinlige Professor Gade! 

Ved at læse Anmeldelsen i Dagbladet om Deres 
Ballade ,.Elverskud". faldt det mig paany ind, livor 
unaturligt, for ikke at sige skammeligt det er. at 

*) I Pakken med Noderne til Kvintetten laa en Seddel 
med ovenstaaende Paaskrilf. 



315 

jeg, der elsker alt hvad jeg kjender af Dem. skal 
udelukkes fra det Sted, hvor Deres Couipositiouer 
som oftest opføres. 

Man lukker ind det uldne Faar 
Og klipper dets Pels for en Daler, 
Mens Hanne den Stakkel hun staaer 
Gloer paa Kassereren og galer. 

For flere Aar tilbage heuvendte jeg mig til Ved- 
kommende for at blive indskrevet for to Pladser, 
men fik til Svar, at alt var optaget, men man kunde 
tegne sig for maaskee, om 4 å 5 Aar, at kunne 
faa Adgang. Jeg fandt det dengang ikke rimeligt, 
at jeg vilde være saa ubeskeden, at leve endnu i 
4 å 5 Aar, og opgav derfor det Hele, som Noget 
der stod mig for høit at opnaae. Men nu har denne 
Omtale af Deres „Elverskud" atter jjragt Uro i mit 
Blod, og jeg besluttede da at forsøge min Lykke 
ved at henvende mig til den Høieste selv. om Bi- 
stand og Beskjitelse mod min ublide Skjæbne. 
Men, vel at mærke, det gaaer mig med Nydelse af 
Musik, som med Nydelse af Naturen, jeg maa være 
saa godt som ene i Vrimlen. Jeg ønsker ingen 
Æresplads, mellem Jiistitsraader, Balletmestere, 
Theaterdirecteurer, etc, etc, men to smaa ubemær- 
kede Pladser i en mørk Krog paa bageste Bænk 
i en Loge, hvor Passiaren kan føres foran, uden at 
man kræver, at jeg skal blande mig deri; jeg maa 
have Lov at sidde stille i mine egne Tanker, og 
tænke paa Ingenting, men lade Tonerne tænke for 



310 

mig og fylde mig med deii Harmonie, som Verden 
udenfor har saa lidt af. 

At jeg vil betale denne kongelige Glæde med 
Kroner, denne Ørets Nydelse med Ører, er ikke 
mere end billigt og i sin Orden, men livorledes op- 
naaes en Vare, man ikke vil sælge? Det er dette 
Spørgsmaal jeg vover at henstille til Deres venlige 
Eftertanke. 

Glædehg Nytaar! 

Deres hengivne 

•Johanne Lutse Heiberg. 

30te December 1876. 



Til Pastor Clir. Richardt. 

Kjøbenhavn ^*;i 1877. 
Kjære Richardt! 

Glædehgt Nytaar! — Har De ikke Lyst til at 
glæde mig i det nye Aar med at skrive mig en 
Text til et Concertstykke'? De veed jo, at jeg 
for længere Tid tilbage begyndte at componere en 
Opera text: „Judith"; jeg har opgivet denne Plan. 
dog er dette Stof mig saa inderlig kjært, at jeg 
ikke kan lade det fare. Jeg har derfor isinde at 
behandle det i en anden Form, nemlig som Concert- 
stj'kke, i Lighed med mine tidligere dramatiske 
Compositioner. Jeg har læst Deres Digt igjen, og 



317 

glædet mig derved, men det er Synd at benytte 

Dele deraf, som jo maatte ændres og omarbeides, 

derfor skriver jeg nu til Dem for at høre Deres 

Mening, — om De skulde have Lyst til at skrive 

en ny Text „Judith" til mig. — Lad mig ved et 

Par Linier faa at vide, om De har Lyst og Tid til 

et saadant Arbeide; ifald De vil, hvorved De meget 

vil glæde mig, skal jeg sende Dem et Udkast til 

Planen for Anlæget, saaledes som jeg tænker 

mig den. 

Deres hengivne 

Niels W. Gade. 



Til Chr. Richardt. 



Kjære Ven! 



Kjøbenhavn ' -z 11. 



Tak for Deres venlige Tilsagn om at hjælpe 
mig til at realisere min Judith-Idé. Jeg vil skrive 
en Plan, som jeg tænker mig det, og ifald det lader 
sig gjøre, vil jeg komme over til Dem en Dag, naar 
det bliver lidt mere foraarsagtigt i Veiret og klarer 
op med Concerterne i Musikforeningen. — 

Mundtlig Aftale er vist nødvendig og fører me- 
get lettere til gjensidig Forstaaelse. 

Deres meget taknemmelige og hengivne 

Niels W. Gade. 



Til Chr. Richardt. 

Kjøbenhavn den 10 Juli 1878. 

Kjære Richardt ! 

Tak for Deres Venlighed mod mig med Hensyn 
til den paatænkte Text til „ Judith *•, Denne Tak 
kommer egentligen noget sent, men jeg faldt pludse- 
lig over et Sujet af en helt anden Natur, som tog 
mig saa aldeles, at jeg ganske glemte „Judith" — 
og, hvad jeg ikke burde have glemt, min kjære, 
venhge Richardt, der saa velvillig kom mig imøde. 
Jeg er virkelig ganske undselig derover, vær ikke 
vred paa mig. Den, der ledte mig fra min Vei, 
var forresten en anden Kvinde, ung, deihg og for- 
lokkende — Psyche er hendes Navn. Jeg satte 
hende i Musik forrige Sommer, hele hendes Historie: 
fra den ensomme Khppe, gjennem Underverdenen op 
til Olympen lod jeg hende vandre paa Tonerne. 

Tak kjære Ven for de 50 Digte! De har ret 
tiltalt mig. Det gjør vel at faa Alvorsord, og saa 
smukt udtalte, i vor underlige løse og sønderrevne 
Tid, Det er en prægtig Idee, De der fik, at lade 
Luther træffe sammen med Raphael. Nok engang 
Takl og kom snart igjen med saadjui en prægtig 
Samling Digte. — Jeg reiser til Jylland i Begyn- 
delsen af næste Uge og vil gjerne see ind til Dem, 
for at besøge Dem, og for at tale med Dem om 
den Festmusik, som De har lovet Universitetet at 
skrive Texten til. — — — — 

Forbindtligst, Deres hengivne 

Niels W. Gade. 



319 

Til Chr. Richardt. 

Hobro, den 6te August 1878. 
Kjære Richardt! 

— — — Som De seer, er jeg endnu i Hobro 
og bliver der til midt i næste Uge, jeg antager, at 
jeg reiser herfra den 14de August. — Det vilde 
glæde mig, om De kan sende mig noget af Deres 
Text inden den Tid hertil Hobro; jeg har faaet 
Lyst til at tage fat paa vor Festmusik, medens 
Solen skinner saa lifligt. Gid der maa komme 
noget af denne Liflighed ind i Musiken! — Tak for 
de stille og behagelige Dage, jeg tilbragte i Deres 
venlige og hyggelige Hjem. Tak ogsaa Deres Hustru 
fra mig. Det glædede mig ret at lære hende at 
kjende. Hils ogsaa Børnene fra den fremmede 
Mand. — — — Jeg har i de sidste Dage været i 
Besøg paa en gammel Gaard: Nørlund, som er 
bygget af Ellen Marsvin — — , der fandt jeg en 
meget interessant Bog af en Englænder: Lewes, om 
„Goethes Liv og Skrifter", som jeg vil anbefale Dem 
at læse ved Leihghed. Det er mærkeligt, at den 
første betydelige Goetheske Biografie skrives af en 
Englænder. Men det er en udmærket velskreven 
Bog i alle Henseender. Den er oversat paa tydsk 
af Frese. — — — 

Min Hustru beder mig hilse Dem og Deres Hjem 

venligst. Lev vel! 

Deres hengivne 

Niels W. Gade. 



320 

(1880.) 
Mein lieber und rerehrter Gade! 

Verzeihe wenn ich Dir bis jetzt iioch nicht fur 
die sehr grosze Freiide gedankt håbe. die mir die 
Uebersendiiiig Deines Violin -Concertes bereitet hat. 
Es kam geråde noch, Weihnachteii an! Ich finde es 
ganz ausgezeichnet fiir die Viohne gedacht; es spielt 
sich alles echt, fiir das Instrument erfunden — und 
es musz sehr wirkungsvoll sein. da das Orchester 
bei aller charakteristischen Farbung nirgends deekt, 
so dasz die schonen Melodien zu ihrem vollen Recht 
kommen. Die Violinspieler werden Dir fin* diese 
Bereicherung ihres Repertoires alle danken! Nun 
bin ich aber ungeduldig das Stiick mit Orchester 
zu horen und bitte deshall) um die Erlaubnisz die 
Stimmen ausschreiben zu lassen. Willst Du, heber 
Freund, mir diese recht bald, womoghch umgehend 
schicken? Oder hast Du die Stimmen vielleicht 
schon copiren lassen? Ich hofte ehestens dartiber 
Aufkliirung; auch ol) Du mir erlaubst es hier oder 
anderswo oftentlich zu spielen. Am liebsten \vare 
mir freilich Kopenhagen; aber daran darf ich leider 
nicht denken. da mich meine englische Reise nicht 
dazu kommen liiszt. Kommst Du nicht bald einmal 
zu uns? Auf irgend eine Weise musz ich Dir Dein 
Werk einmal vorspielen; ich freue mich so sehr 
dies zu thun. Griisze, ich bitte, die lieben Deinigen 
vielmale von mir, und nehmet meine herzlichsten 
Wiinsche zum Jahre 1881. Aufrichtigst ergeben 

der deinige Joseph Joachim. 



321 



Lieher Gade! 

Wie Du aus dem ])eifolgendeii Programm er- 
sehen kaniist, håbe ich gestern Dein Violinconcert 
oflfentlich gespielt. und zwar wurde es mit groszem 
Beifall aufgenommen, was mir eine doppelte Freude 
ist, da ich dabei als erster Interpret thatig war. 
Ich wollte Du hattest gehort wie hiibsch unsern 
jungen Leute begleiteten; vielleicht tiberzeugst Du 
Dich bei einer spiiteren Gelegenheit wie wir musi- 
ciren. Als Angehoriger der Éhte- Geister des Ordens 
pour le mérite mochtest Du uns einmal besuchen: 
die Kunst ist neutral! Und nun håbe nochmals von 
Herzen Dank, dasz Du die Viohnliteratur durch ein 
so tiberaus gesangreiches, wirkungsvolles Stiick be- 
reichert hast. Wenn es Dir recht ist, so ^vill ich es 
auch in London im Philharmonie C, spielen; ich 
reise heute da hin al). 

Also in aller Eile Lebewohl, und viele schonste 
Griisze von Deinem herzlich ergebener 

Joseph Joachim. 

In London: 25, Phillimore Gardens 
Kensington, W. 



Til Cornelius Riibner, Hofpianist i Baden-Baden. 

Kjøbenhavn, den 27de October 1885. 

Kjære Riibner ! 
Tak for de tilsendte Meddelelser, hvoraf jeg 
?eer, at De har havt Glæde af Deres Hyldingsmusik, 



322 



og hvortil jeg meget lykønsker Dem. Jeg er nu 
ifærd med at indstudere — til vor første store Con- 
cert: 9de Sinfonie af Beethoven. Det er iaar den 
50de Concertsaison i Musikforeningen, og derfor 
begynder jeg den første Concert med Kuhlau og 
Weyse (1836) og ender med Højdepunktet for Musik- 
foreningens Virksomhed: Beethovens 9de Sinfonie; 
— jeg kan desværre ikke faa opført Bachs Matthæus 
Passion, som jeg helst vilde, da dette Værk, saa- 
ledes som jeg har opført det i Slotskirken, er den 
største Bedrift af Musikforeningens Virksomhed. - - 
Lev vel! hils Papa! 

Venligst 

Niels W. Gade. 



Til Forfatteren Karl Gjellerup. 

Kjøbenhavn den 18de April 1887. 
Kjcvre Hr. Gjellerup! 

Tak for den poetiske Luftning fra Helikon! Jeg 
har netop fuldendt den første Gjennemlæsning, som 
greb mig særdeles meget, der er en Flugt og løftet 
Harpeklang i Stil og Versification, som ikke findes 
i ret mange nyere poetiske Arbejder. Jeg glæder 
mig til atter at læse ., Kampen med Muserne", og 
ikke mindre til Fortsættelsen deraf, som jeg haaber 
er lykkedes ligesaa godt for Dem som Begyndelsen. 



323 

De skriver i ,, Tilegnelsen", at De ikke regner 
paa en meget stor Læsekreds, — desværre har De 
vel Ret. Dog er her for Øjeblikket en Vending 
mærkelig i Smagsretningen og heldigvis henimod 
det Bedre. Man er træt og kjed af de sig atter og 
atter gjentagende smaa Familiehistorier og længes 
henimod noget Højere og Løftende. Derfor tror jeg, 
at Vejen er ifærd med at lægges tilrette for saa- 
danne Arbejder som Deres sidste. — Theatrene 
fyldes nu ved Heibergs gamle „Elverhøj", Drach- 
manns nye og smukke Eventyrkomedie „Der var 
engang" og en dansk Folkekomedie „Landsoldaten", 
som vækker fædrelandske Stemninger fra 1848. 
Naa, jeg ønsker Dem tillykke, at De har taget saa 
skjønne, alvorsfulde Harmonier paa Deres Harpe, 
dette sidste Arbejde interesserer mig i høj Grad. 
„St. Just" var mig ikke meget tiltalende i sin Hel- 
hed, skjøndt der er mange characteristiske og virkelig 
gribende Enkeltheder deri. „Brynhilde" har jeg læst 
og glædet mig over de store Skjønheder, — men 
„Kampen med Muserne" har betaget mig; gid For- 
soningen maa gjøre samme Indtryk paa mig. Lev 
nu vel, kjære Gjellerup! Muserne være fremdeles 
over Dem ! 

Dette ønsker af ganske Hjerte Deres 

Niels W. Gade. 



324 

Til Fru Schumann. 

Fredensborg, den 1:2. August 1887. 

Hochgeehrte Freundin 

Frau Dr. Schumann! 

Unter hohen, schonen Buclien, ini hellen und 
frohlicheni Sonnenschein, sitze ich jetzt und denke 
an liebe und gute Freunde. die mir die Vorsehung 
geschenkt hat. — In erster Reihe tritt dann die 
Freunde von meiner Jugendzeit hervor, und unter 
diesen erlaube ich mir Sie. liebe Frau Schumann, 
als eine der ersten zu rechnen, — unsere erste Be- 
kanntschaft schreibt sich von Ihren Aufenthalt in 
Copenhagen, und dies leitete zu dem Zusammen- 
leben in Leipzig mit Schumann und Mendelssohn, 
eine fUr mich gliickhche Zeit. 

Meinen herzlichsten Dank fiir Ihren Gliickwunsch 
zu meinem Geburtstag. er war mir, unter den vieten, 
unendlich lieb. 

Ich sende hiemit ein Portrait, dasz jetzt ge- 
nommen ist. und das sehr ahnlich sein soli. Bitte. 
es in ihrem Ali)um einen Platz zu schenken. — 

Ich bin jetzt beschilftigt mit Vorbereitungen zur 
Auffiihrung deé „Manfred" im October inMusikverein; 
die Musik hat was bezauberndes und macht einen 
tiefen Eindruck. Die Ouverture håbe ich schon 
Iriiher gemacht, aber ich håbe mir die gan/e Musik 
aufgespart bis jetzt, — aber dami habc ich leider! 
sehr wenig zuriick von Schumann. — Man musz 



325 



ein wenig geizig seiii, denn die Prodiiction der 
Jetztzeit — betreffend grcJszere Gesangcompositioiien 
— ist nicht iiberreich. 

Vorigen Winter iiatte ich eine sehr gegliickte 
und poetische Aiiffiihrimg von „Peri" : ja, wir spielen 
sehr viel vom lieben Schumann. 

Von Brahms håbe ich ofters Fdur Sinfonie und 
Ouverturen gemacht. Hier ist jetzt ein reges Musik- 
leben, es gilt nur doch, dasz das Schone immer 
iiber den Effect die Oberhand behalt. 

Nochmals meinen herzhchsten Dank fiir Ihre 
freundhche Gesinnung, und bitte ferner mich in 
Erinnerung zu behalten. Meine Frau und iibrige 
Faniihe sendet die besten Griisze. Lebe wohl! 

Ihr erge bener 

Niels W. Gade. 



Obersolberg bei Berchtesgadeii. d. 25. Aug. 1887, 
Lieher, verehrter Freund! 

Welche Freude haben Sie mir durch ihre Zeilen 
und das liebe Bild gemacht! Ich kann Ihnen gar 
nicht sagen, wie freudig iiberrascht ich war! Aus- 
gezeichnet ist die Photographie und mir ein vverthes 
Andenken. 

Und wie wohl haben mir Ihre Worte aethan, 



326 

und dasz Sie meiiier so freiindschc^ftlich gedenken. 
Auch icli lebe viel in der Vergangenheit , und vor 
allem der herrlichen Leipziger Musikepoche, wo auch 
Sie dort waren. Wie ånders wurde damals musicirt. 
da war ein schones Concert ein Fest, und, alle die 
Concerte damals waren Feste! aeh wie ånders ist 
es jetzt! welch eine Demoralisation in den Kunsten 
iiberhaupt ! wie allein steht der Kiinstler, dem die 
Kunst etwas Helliges ist, nur noch ein kleines 
Hauflein bleiben wir, das am Edlen, Schonen hangt. 
Wie treut mich Ihre Begeisterung fiir Manfri ed — 
ja, diese Musik hat etwas unendheh riihrendes und 
bezauberndes. eine iiberwaltigende Tiefe! 

Wie traurig, dasz man in so weiter Ferne von 
gleichgesinnten Freunden lebt. — Da ieh jetzt immer 
weniger reise, bleibt mir immer weniger Hoftnung 
die alten Freunde noch einmal zu seheni 

Leben Sie wohl, liei)er verehrter Gade, und 
glaulien Sie immer an die treue warme Ergebenheit 
und Freundschaft Ihrer 

Clara SchumaNxN. 

Ihrer lieben Familie freundlichste Griisze. Bleiben 
Sie Alle gesund und riistigl 



327 

Til Fru Schumann. 

Copenhagen, den 30. October 1887. 
Liebe und verehrfe Frau Dr. Schumann! 

Es freut mich Ihnen mittheilen zu konnen, dasz 
wir in Musikverein (am 27. u. 29.) zwei Auffuhrungen 
von Schumanns „Manfred -Musik" gehabt haben. 

Die Musik hat einen tief ergreifenden Eindruck 
auf alle gemacht, in vielen Augen sah' ich Thranen, 
und iiberall sprach man von die herrliche und tiefe 
Wirkung dieses Werkes. — Ich hatte nur einen 
Sprecher, und einen sehr guten und sehr gebildeten, 
mit einem sonoren und schonen Organ. Auch håbe 
ich die Musikstiicke etwas ånders eingetheilt, als in 
der Partitur steht, indeni ich Alles zusammengestellt 
håbe, was zusammenhort. 

Wir haben eine sehr schone danische Ueber- 
setzung, die ich beniitzt håbe zu den Gesangstlicken; 
flir den Sprecher håbe ich ein — zum Theil nach 
Byrons Text — selbstandiges neues Gedicht machen 
lassen von einem hiesigen Dichter, und es war sehr 
geschmackvoll und gelungen. Es setzte die Zuhorer 
in der rechten Stimmung flir die Musikstiicke, und 
erklarte zugleich die dramatische Handlung und den 
Inhalt von Byrons Dichtung. — Was die musikalische 
Auffuhrung betrifft, glaube ich es eine wohlgelungene 
nennen zu diirfen. Wenigstens håbe ich mein 
Moglichstes gethan, die Begeisterung, Hingebung und 
Warme, die ich selbst fur das Werk håbe, meinen 
Unterthanen mitzutheilen. — und dasz dies mir ge- 



328 



gliickt ist, sehe icli in der groszen Wirkung, die 
Orchester, Sprecher, Sanger und Chor auf 2600 Zu- 
horer hervorgebracht haben. 

Nach „Manfred" folgten zwei Stiicke von Mozart 
(kleiner Chor und Sologesang) und Beethovens Esdur 
Concert sehr voUkomnien \nid kiinstlerisch ausgefiihrt 
von Erika Lie. — Es war zwei schone Abende, und 
ich musz in der ersten Hitze Ihnen meine Freude 
mittheilen, Sie sind ja die nachste diese Freude 
zu theilen. 

Herzhchen Gruss von uns Allen. 

Niels W. Gade. 



Til Professor J. P. E. Hartmann. 

Antwerpen, Mai 1888 
Kjære Ven! 

Modtag en inderlig og varm Hilsen og Lykønsk- 
ning til den 14. Mai! Det er mig saa fremmed at 
tænke mig siddende i en Jernbanevogn, langt fra 
Fædrelandet, istedet for i den hyggelige Familiekreds 
i Kvæsthusgade; — Hils Deres! Vorherre være med 
os alle! Han hjelpe de Svage og give dem Sundhed, 
han føre de Vandrende til Hjemmet. 

Deres 

N. W. Gade. 



I 



Fortegnelse over Gades trykte og utrykte Kom- 
positioner, i kronologisk Orden: 

1834. Lebet wohl. Sang. 

1836. „O gode Gud, jeg takker Dig". Koral. 

1837. Sange (Digte af Goethe og Pfizer), utrykte. 

— 6 danske Sange, utrj^kte. 

— Klaverkompositioner, utrykte. 

1838. Sange (Af Oehlenshlager' Holst og Wilster). 
„Kong Valdemars Jagt". Sang. 

1839. Kleine Klaviergescliichte. utrykt. 

— Musik til Aladdin, utrykt. 

1840. Sonate for Klaver (Udkom omarbejdet 1854). Op. 28. 

— Nachklange von Ossian. Ouverture. Op. I. 
Dithyrambe. for Klaver, utrykt. 

~ Fædrelandets Muser. Ballet af Bournonville, utrykt. 

1841. Friihlingsblumen, for Klaver. Op. 2 b. 

— „Skovsang", for 4 Mandsstemmer. 

— Ouverture til St. Hansaftensspil, utrykt. 

— 6 danske Sange (Weyse tilegnede). 

1842. Agnete og Havmanden, for Solo og Kor. Op. 3. 

— Allegretto grazioso for Klaver. 

— Nordiske Tonebilleder, for 4 Hænder, Klaver. Op. 4. 

— Symphoni Nr. 1. C-Moll. Op. 5. 

— Sonate Nr. 1 for Violin og Klaver. Op. 6. 
Skandinaviske Folkesange, for Klaver. 

— Sange (3 Digte af Chr. Winther, „Knud Lavard" o. a.). 

— Napoli. Ballet af Bournonville. 

— Sakuntala. for Solo. Damekor og Klaver, utrykt. 

1843. Symphoni Nr. 2, E-Dur. Op. 10. 

1844. Im Hochland. Ouverture. Op. 7. 



II 



1845. 9 Lieder im Volkstdii. fiir 2 Sopranstimmen mit Piano. 

Op. 9. 

— ..De vilde Jægere", for 4 Mandsstemmer. 

1845. 6 Gesånge fur 4 Mannerstimmen. Op. 11. 

— Kvintet. Op. 8. 

1846. Comala. dramatisk Digt efter Ossian. for Solo, Kor og 

Orchester. Op. 12. 

— 5 Gesånge fur Sopran. Alt. Tenor und Bass. Op. 13. 

— Ouverture Nr. 3, C-Dur. Op. 14. 

— Jægerens Sommerliv, Sange (Digte af H. Hertz), utrykte. 

1847. Symphoni Nr. 3, A-Moll. Op. 15. 

— Treue Liebe, fiir 4 Mannerstimmen. 

— Siegfried og Brunhilde. Operafragment, utrykt. 

1848. Octett. Op^ 17. 

— Mariotta. Opera. 

^ Reiterleben, fur 4 Mannerstimmen. Op. 16, 

— Agnete og Havfruerne, for Solo. Kor og Orchester. 

— 3 Karakterstykker for Klaver for 4 Hænder. Op. 18. 

— Flygtningen af Hauch, Sang. utrykt. 

1849. Sonate Nr. 2 for Klaver og Violin. Op. 21. 

— 3 Digte af Hauch (..Hvorfor svulmer Weichselfloden"). 

1850. Aquareller for Klaver. Op. 19. 

— Symphoni Nr. 4. B-Dm-. Op. 20. 

— Albumsblade for Klaver. 

— 3 Digte af H. C. Andersen. 

— Ein Bergfahrt im Norden. Ouverture. 

— Bilder des Orients. Sange. O]). 24. 

1851. 3 Tonstiicke fiir die Orgel. Op. 22. 

— Strygekvartet. F-Moll. utrykt. 

— Capriccio for Klaver, utrykt. 

1852. Friihlingsfantasi. Koncertstykke for Soli, Orchester og 

Klaver. Op. 23. 

— Symphoni Nr. 5. D-Moll. Op. 25. 

— 3 danske K^ange (Af Ingemann og Poul Møller o. a.) 

— Koralforspil, utrykt. 

— 3 Koraler. 

1853. 5 Lieder fiir Miinnerchor. Op. 26. 

— Novelletter. Trio. Op. 29. 

— Des Madchens Klage, Sang. utrykt. 

— Koral med 7 Variationer for Orgel, utrykt. 



III 



1.s.j8. Elverskiul. Ballade efter danske Folkesagn, for Soli. 
Kor og Orchester. Op. 30. 

1554. Arabesker for Klaver. Op. :27. 

— Et Folkesagn, Ballet af Bninnionville. 

1555. Folkedanse for Klaver. Op. 31. 

1855. Kirkearie for Sopran. 

1856. Mindekantate over Fru Anna Nielsen, utrykt. 

— 3 Koraler. 

1857. Symphoni Nr. 6. G-Moll. Op. 32. 

— Idyller for Klaver. Op. 34. 

— Fra Skizzebogen. for Klaver. 

18.58. Friihlingsbotsehaft. Koin-ertstykke for Kor og Orchester. 

Op. 35. 

— Baldur (1ste Del|. for Soli. Kor og Orchester. utrykt. 
185fi. Børnenes Jul. for Klaver. Op. 36. 

— Mindekantate over Overhofmarschal Levetzau (kompo- 

neret i 3 Dage), utrykt. 

— .Judith. Operafragment, utrykt. 

1860. Albumblatt. Scherzo fur das Pianoforte. 

— Mindekantate over Skuespiller Nielsen, utrykt. 

1861. Hamlet. Ouverture. Op. 37. 

— Michel Angelo. Ouverture. Op. 39. 

— Die hellige Nacht. Koncertstykke for Solo. Kor og 

' Orchester. Op. 40. 

1862. 5 Lieder fiir Mannerchor. Op. 33. 

— Fantasistykker for Klaver. Op. 41. 

1863. Trio. Op. 42. 

— Sextett. Op. 44. 

— Holger Danskes Sange. 

— 19de December 1863. Digt af Chr. Richardt. 

— 5 Gesånge fiir Mannerchor. Op. 38. 

18(i4. Sorgemarsch ved Kong Frederik VII.'s Bisættelse i 

Roeskilde. 
Fantasistykker for Klaver og Klarinet. Op. 43. 

— Symphoni Nr. 7, F-Dur. Op. 45. 

1865. Ved Solnedgang, Koncertstykke for Kor og Orchester. 

Op. 46. 
1J*)(). Andante for Orgel, Stryge- og Blæseinstrumenter, utrykt. 

— Korsfarerne, dramatisk Digt, for Soli, Kor og Orchester. 

Op. 50. 
1869. Gefion, Ballade, for Solo, Kor og Orchester. utrykt. Op. 54. 



IV 



1869. Kaianus. dramatisk Digt. for Soli. Kor og Orchester. 

Op. 48. 

— Festsang veil Festen i Rosenborg Have. 

1871. Aarstidsl»ille(ler. for Soli. Damekor og Klaver. Op. 51. 

— Symphf)ni Nr. 8. H-Moll. Op. 47. 

1872. Festmusik ved den nordiske Indiistrindstillings Aab- 

ningsfest. 

— Den Bjergtagne, for Solo. Damekor og Orchester. utrykt. 

Op. 52.' 

1873. Fantasi for Orgel („Lover den Herre — "). 

1874. Xovelletter for Strygeinstrumenter. Op. 53. 

— Viborg Domkirke, for Mandsstemmer og Orchester. 

— Zion. Koncertstykke for Kor. .Solo og Orchester. Op. 4'.l. 
1876. Aquarel. for Klaver. 

Ouverture i F-Dur. utrykt. 

1878. Capriccio for Violin, med Klaveracc. eller Orchester. 

utrykt. 

1879. Festmusik ved Universitetets 400 Aars Fest. 

— En Sommerdag paa Landet. 5 Orchesterstykker. Op^55. 

1880. Violinkoncert. Op. 56. 

1881. Aquareller. for Klaver. Op. 57. 

1882. Psyche. Koncertstykke for Soli. Kor og Orchester. Op. 60. 

— Sangertog gjennem Sundet, for Mandskor og Messing- 

instrumenter. 

1883. Festmusik ved det n(»rdiske Kunstnermode, utrykt. 

1884. Holbergiana. Suite for Orchester. Op. 61. 

— Ulyssesmarsch, komponeret til Holbergsfesten i det kgl. 

Theater 1884. 

1885. Sonate Nr. 3 for Klaver og Violin. O]). 59. 

1886. Novelletter for Strygeorch ester. Op. 58. 

— Folkedanse for Violin og Klaver. Op. 62. 

- Slutningsscene af St. Hansaftensspil. utrykt. 

1887. Pastorale for Harmoniorchester, utrykt. 

1888. Festmusik' ved Kong Christian IX.'s Regjeringsjubi- 

læum. utrykt. 

— Strygekvartet. D-Dur. Op. 63. 

1889. Der Strom. for .'^oli. Kor. Orchester og Klaver, utrykt. 

Op. 64." 

1890. „Nordens Folkeaand". for Mandskor og Blæseinstru- 

menfer. utrykt. 

— ..Echo de Fredensborg", for Harm<tniorchester. utrykt. 



Desuden følgende Kompositioner, hvis Til- 
blivelsesaar ikke bestemt kan angives: 

„Rebus" Op. 2a.. „Scheizino". „Folkedans" og „Romance", 
„Gebet" for 4 Stemmer, „Romance" af Rarner, „Fluen". Digt 
af Gerson, og følgende utrykte: Rallade for Klaver, Cadence 
til Mozarts Koncert i Es-Dur for Violin og Viola, Cadence til 
Reethovens Koncert i C-Moll, „Kong Alfred", Fragment af 
et Koncertstykke, en Strygekvartet i E-Moll og en hel Del 
ufuldendte Kompositioner. 



L;3RAnv r 

JAN /k 



ff th i-nfi r ^é ' 







Uy ' j^ i^ 



:^^ 



A-tTN 



%-v 




OliNC7JI>l\JI &S\^l. JUIMO^ IJI\J. 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 



ML Gade, Niels Wilhelm 

410 Optegnelser og breve 

G262A3 



Music